Vi fortæller altid gerne om vores journalistik og de strukturelle problemstillinger i udviklings- og vækstlande, vi stiller skarpt på, uanset om det er komplekse emner, som skattely, pension, investeringer, skibsophug eller nære ting som de fødevarer, tekstil og elektronik, vi bruger i vores hverdag.
Det lyder spændende. Men er det for alle ?
Ja! Vi rejser ud og dækker konflikter rundt om i verden, og tegner gennem vores journalistik forbindelser mellem de globale problemstillinger og hverdagen herhjemme i Danmark. Vi styrker grundlaget for, at vi herhjemme kan træffe oplyste valg, uanset om det drejer sig om pension, mad eller tøj. Vi inviteres i dag til at holde oplæg og foredrag på gymnasier, universiteter, handelshøjskoler, i interesseorganisationer og virksomheder.
Vi taler oftest om den virkelighed, vi oplever, når vi laver undersøgende journalistik ude i verden, men vi kan også tilpasse indholdet alt efter målgruppens forudgående kendskab til stofområdet. Det kan være gennemgang af en specifik undersøgelse, et generelt oplæg om CSR og varekæder, fokus på vores metodiske tilgange eller noget helt andet.
Hvis du vil vide mere?
Ring til os på +45 8155 0076
eller skriv en mail til info@danwatch.dk for en uforpligtende snak om indhold, priser, booking m.m.