I dag har vi som forbrugere ikke en chance for at vide, om vores bøffer bidrager til afskovning i verdens regnskove, men det ændrer sig måske snart for briterne.
Den britiske regering har nemlig fremsat et nyt lovforslag, der forpligter nogle af de største virksomheder til at tage ansvar for ikke at bidrage til skovrydning. Og dermed også sikre, at de produkter, der ender i de britiske supermarkeder, er ansvarligt produceret.
Lovforslaget er i øjeblikket til høring i parlamentet, men hvis det vedtages, bliver britiske virksomheder fremover nødt til at foretage en løbende due diligence for at sikre, at de råvarer, de importerer og anvender i deres produkter, ikke kan sættes i forbindelse med ulovlig skovrydning.
Det gælder hele vejen ned gennem leverandørkæderne; fra den enkelte sojafarm i Brasilien til det færdigproducerede produkt på hylderne.
Flere danske og britiske eksperter mener, at det britiske lovforslag er et udtryk for en positiv udvikling. Men de understreger samtidig, at effekten i sidste ende afhænger af, hvordan loven håndhæves.
Som det ser ud lige nu, er der væsentlige fejl og mangler i ordlyden, mener de.
Lovforslaget er udarbejdet af Storbritanniens Miljø – og Fødevareministerium og er til høring indtil den 5. oktober i år.
Målet er at forpligte virksomhederne til at foretage en due diligence i deres leverandørkæder, så de ikke bidrager til afskovning.
Lovforslagets hovedpunkter:
Det skal gøres ulovligt for virksomheder at bruge råvarer, der er forbundet til ulovlig afskovning. Dette gælder i hele leverandørkæden.
Virksomhederne skal overholde lokale love i de lande, hvor deres råvarer kommer fra. Det gælder især de love, der er relateret til afskovning og naturbeskyttelse.
Virksomhederne skal foretage en due diligence i hele deres leverandørkæde for at sikre, at deres råvarer ikke er forbundet til ulovlig afskovning.
De britiske myndigheder kan uddele bøder og andre civile sanktioner mod virksomheder, der bruger råvarer, som ikke er fremskaffet lovligt.
De britiske myndigheder kan uddele bøder til virksomheder, der ikke foretager den lovpligtige due diligence. Størrelsen på bøderne er endnu ikke fastsat.
Lovforslaget omfatter de største virksomheder i Storbritannien. Hvor snittet lægges i forhold til virksomhedens størrelse og omsætning er endnu ikke defineret.
Uigennemtrængelige sorte røgskyer i horisonten og skovbrande, der fortærer alt liv på deres vej.
Det er sådan Amazonas på daglig basis ser ud. Stykke for stykke forsvinder en lille bid af regnskoven i takt med, at skovbrandene intensiveres. Synderen er skovrydning, der med ildspåsættelser og store maskiner skal gøre plads til soja og kvæg.
Råvarer, der også – implicit eller eksplicit – finder vej til danske og britiske kølediske i form af bøffer og hakkekød.
Situationen er uholdbar, netop fordi vestlige investeringer og forbrug er medansvarlig for skovrydningen. En kendsgerning, som Danwatch har dokumenteret i en serie artikler om afskovning.
Sådan sætter danske penge ild til Amazonas
Danwatch afslørede blandt andet, hvordan danske pensionsselskaber og kapitalforvaltere investerer millioner af kroner i nogle af de selskaber, der er tættest forbundet til rydningen af Amazonas-regnskoven i Brasilien.
En lignende afsløring havde det britiske undersøgende medie Bureau of Investigative Journalism sammen med Reporter Brasil i september 2019.
Her kunne de berette, at Storbritannien har købt kød af slagterikoncernen JBS, som er forbundet med ulovlig skovrydning i Amazonas, for den nette sum af én milliard euro.
Dengang sagde Neil Parish, formand for miljøudvalget i underhuset, til Bureau Of Investigative Journalism:
“Afsløringen tydeliggør, hvor vigtigt det er med fuld transparens i hele leverandørkæden. Vi skal tænke mere på, hvordan miljøet påvirkes af den mad, vi spiser, og vi skal have en større kontrol med britiske produkter”.
Med brændende regnskove er tiden er inde til lovgivning mod afskovning.
Det mener flere aktører, og det er også en af grundene til, at lovforslaget nu ser dagens lys i Storbritannien, siger Jacob Dahl Rendtorff, professor i ledelsesfilosofi ved RUC.
“Der er for tiden et stort aktivistisk pres i Storbritannien, som er drevet af forskellige ngo’er og virksomheder. Aktørerne ønsker mere bæredygtige virksomheder, der også forpligter sig til at stoppe afskovning. Det pres har skubbet den britiske regering mod handling”, siger han.
Jacob Dahl Rendtorff bakkes op af Simon Bager, ph.d-studerende ved det belgiske universitet UCLouvain og forsker i anvendelsen af land og bæredygtighed.
Han nævner også nedsættelsen af den uafhængige task force The Global Resource Initiative som årsag til lovforslaget.
The Global Resource Initiative (GRI) blev nedsat i 2019 og består af virksomheder, finansielle institutioner og aktører fra det britiske civilsamfund. Sammen fik de til opgave at komme med forslag til, hvordan leverandørkæder kan blive mere bæredygtige.
Det har resulteret i en rapport med 14 anbefalinger, der blev udgivet i marts år.
“Der har været stort fokus på afskovning i den offentlige debat i Storbritannien i et stykke tid nu. Samtidig er man nu klar med forslag fra GRI, som er svære at ignorere, da det her er virksomhederne selv, der ønsker forandring og mere handling”, siger Simon Bager.
“Og så er det klart, at sagen med JBS, gør det endnu mere presserende at få lovgivet på området”.
Der er derfor også en positiv udvikling, at der nu sættes handling bag ordene, mener eksperter. Ikke mindst på grund af signalværdien.
“En lovgivning kan sende et meget stærkt signal om, at man som virksomhed ikke bare kan bedrive rovdrift på råvarer, som er fremskaffet ulovligt eller er produceret under tvivlsomme forhold. Man understreger altså over for virksomhederne, at de nu skal have langt mere kontrol over deres leverandørkæder, og hvor deres produkter kommer fra”, siger Jacob Dahl Rendtorff.
Andrew Johnston, professor i erhvervsjura ved universitet i Sheffield og forsker i, hvordan lovgivning kan spore virksomhederne ind på en mere bæredygtig retning, hæfter sig ved, at man endelig har erkendt, at lovgivning er nødvendig.
“Man kan ikke regne med, at markedet tilpasser sig af selv. Gennem de sidste 20 år har vi gang på gang set, hvordan frivillige initiativer ikke er tilstrækkelige. Så set i det lys er den her type lovgivning meget velkommen, fordi man nu bevæger sig udover markedskræfter og CSR,” siger han, men understreger:
“Spørgsmålet er så, hvordan man bruger loven”.
Og her kommer lovforslaget til kort.
Ifølge eksperter skyldes det primært to formuleringer, hvoraf den ene er, at virksomhederne skal efterleve lokale love i de pågældende lande, de importerer råvarer fra.
Den afgrænsning er en fundamental fejl, forklarer Andrew Johnston.
“Det er enormt ærgerligt, at man lægger snittet ved lokal lov. For hvordan vil man håndhæve det? Hvordan vil man undgå, at virksomheder ikke lobbyer for gunstigere love, der tillader afskovning, i tropiske lande? Hvordan ved vi overhovedet, om loven er blevet overtrådt?” siger han og påpeger, at han desuden heller aldrig har hørt om en obligatorisk due diligence, der kun fokuserer på lokal lov.
“Alle de eksempler på due-diligence, som vi har set på, er baseret på international lovgivning, så man skyder helt forbi her. Det lyder ærlig talt som en lidt for letkøbt præmis”.
Han bakkes op af Jacob Dahl Rendtorff.
“Det giver ikke mening, at virksomhederne kun skal overholde relevante love i de lande, de opererer i. Problemet er, at man i mange lande slet ikke har nogen udviklet lovgivning på området”, siger han.
Verdensnaturfonden (WWF), der kæmper for bevaring af verdens regnskove, er enig.
“En meget stor del af den afskovning, der sker i Brasilien lige nu, er jo lovlig, så fokus på lokale love vil ikke løse problemet. Og det kan blive enormt omkostningsfuldt at foretage en due diligence på en effektiv måde, hvis man skal analysere hver enkelt lands love, før loven kan håndhæves i praksis”, siger WWF’s miljøfaglige chef Jacob Fjalland.
Den anden brist i lovforslaget er den snævre fortolkning af virksomheder, som skal forpligtes af loven.
Som lovforslaget er formuleret lige nu, er det kun et lille antal store virksomheder, der er omfattet. Om snittet lægges ved omsætning eller antal medarbejdere er endnu ikke defineret, og det er derfor uklart, hvor mange virksomheder, der reelt er tale om.
Det betyder også, at banker, pensionsselskaber og andre finansielle institutioner glimrer ved deres fravær, hvilket er en skam, lyder det fra Simon Bager og Jacob Fjalland.
“Generelt set er det et problem, at det ikke er alle virksomheder, som forpligtes af loven. Det gælder især den finansielle sektor”, siger Simon Bager, som bakkes op af WWF.
“Den finansielle sektor burde ses på lige fod med virksomhederne. De udgør en anden type involvering, ja, men de er ekstremt vigtige spillere i forhold til infrastrukturen på det her marked. Kravene skal muligvis formes anderledes, men kravet skal være der”, siger Jacob Fjalland.
“Grundlæggende er en af hovedproblemerne i lovforslaget, at det har et alt for snævert fokus på nogle enkelte typer virksomheder. Det, mener vi, er forkert – det bør være alle virksomheder, også offentlige indkøbere, der er dækket af loven”.
Lovforslaget er dog ikke kun behæftet med fejl. Eksperterne ser mange gode takter i, at loven baseres på due diligence, og de mener alle, at det er den rigtige vej at gå, hvis der skal lovgives om virksomhedsansvar.
Due diligence dækker over virksomhedernes indsats for at identificere, forebygge og afbøde faktiske og potentielle skadevirkninger af deres forretningsaktiviteter.
“Forskningen viser, at due diligence som arbejdsredskab er effektiv i forhold til at sætte den her problematik på dagsordenen, mens det også er politisk gangbart, da det er op til virksomhederne selv, hvordan de vil leve op til lovgivningen, hvorfor virksomhederne er mere villige til at hoppe med på vognen”, siger Simon Bager.
“Due diligence forudsætter nemlig, at virksomhederne i højere grad selv kan bestemme, hvilke procedurer og sporbarhedssystemer de tager i brug”.
Jacob Dahl Rendtorff er enig i, at den høje grad af selvbestemmelse, som due diligence begrebet lægger op til, generelt gør det nemmere at få opbakning til ideen.
“Problemet med lovgivning på CSR-området, er, at det sommetider kan virke kontraproduktiv, fordi det bliver for bureaukratisk og stift for virksomhederne. Due diligence er på mange måder et gummibegreb, der lægger op til et etisk ansvar hos virksomhederne. Det er altså ikke et firkantet forbud, men opfordrer til selvregulering. Det er derfor nemmere at få virksomhederne med på vognen”, siger han.
Andrew Johnston er ligeledes venligt stemt over for due diligence-tilgangen, men derudover har det britiske lovforslag ikke sprængt hans forventninger.
“Tiden er kommet til due diligence. Men helt ærligt, så havde jeg forventet mere”.
Så hvad er den endelig konklusion? Er lovforslaget fra Storbritannien et eksempel til efterfølgelse?
Både ja og nej lyder det fra henholdsvis Andrew Johnston og Jacob Fjalland, som begge understreger, at lovforslaget netop kun er et første udkast, hvorfor den endelige ordlyd stadig er uvis.
“Det er helt sikkert et vigtigt første skridt, men der er meget langt til en reel effektfuld lovgivning”, siger Andrew Johnston.
“I forhold til de anbefalinger, GRI er ude med, så er lovforslaget, som det ser ud lige nu, en hul skal af det. GRI anbefalede due diligence, fokus på menneskerettigheder og miljø og mere ansvarlighed fra virksomhederne. Og så udmøntes lovforslaget til bare at omhandle lokale love?” spørger han retorisk.
Jacob Fjalland er enig.
“Det er på mange måder rigtig godt, at der kommer en lov, og at de tager initiativ, som nogle af de første. Men det er slet ikke nok. Barren er desværre sat alt for lav til, at det får en effekt, der kan ses og mærkes”.
Flere af eksperterne ser derfor frem til EU’s forslag, hvor to processer er igangsat, der skal imødekomme behovet for lovgivning mod afskovning.
“Det er klart at foretrække, at vi får en lignende lov implementeret på EU-niveau frem for nationale niveauer qua det indre marked. Og som det ser ud nu, er det ikke et urealistisk scenarie, at EU også får en due diligence-lovgivning, hvilket vil have en langt større effekt på området”, siger Simon Bager.
“Spørgsmålet er så hvordan en europæisk due diligence lov vil blive udformet: hvilke virksomheder bliver omfattet af kravet, og hvilke krav vil der blive stillet?”
Sandra Blenner Rasmussen
