21. juni 2022

Brud på menneskerettigheder bremser den grønne omstilling i Kenya

I de seneste år har Kenya investeret stort i at udbygge kilder til grøn energi, men ifølge en ny rapport er det i en lang række tilfælde sket på bekostning af menneskerettigheder. Ifølge rapporten viser det en af de helt stor udfordringer for den grønne omstilling.

I dag har næsten 70% af befolkningen i Kenya adgang til elektricitet. Det skyldes i stor grad udbygningen af grøn energi i landet. Men det er en udvikling, der nu trues af menneskerettighedskrænkelser knyttet til grønne energiprojekter.

Kører man gennem Hell’s Gate National Park i Kenya, forbi zebraer, gazeller og giraffer, kommer man omsider til et af landets største geotermiske kraftværk – Olkaria IV. Kraftværket, der blev finansieret af den statsejede virksomhed KenGen tilbage i 2014, er i dag en essentiel energikilde for tusindvis af kenyanere.

Vejen dertil har dog ikke været uden problemer og kontroverser. Projektet førte nemlig til, at over 1.200 medlemmer af det oprindelige folk masaierne mistede deres hjem og blev tvangsflyttet. Menneskerettighedsforkæmpere der protesterede mod projektet, blev arresteret, og nogle blev udsat for vold af politiet.

Historien om udbygningen af kraftværket Olkaria IV, er et af de eksempler, der bliver fremhævet i en ny rapport fra Business and Human Rights Resource Center (BHRRC).

Rapporten kigger på en række grønne energiprojekter i Kenya for at undersøge, hvilke problemer og muligheder der er for at sikre sig, at omstillingen til grøn energi i Afrika bliver både hurtig og retfærdig.

Ifølge Joseph Kibugu, der som konsulent har været med til at udarbejde rapporten, er der to vigtige budskaber i den.

  1. Vi er nødt til, at omstille til grøn energi hurtig
  2. Omstillingen er nødt til at være retfærdig

“Hvis ikke vil virksomheders overtrædelse af menneskerettigheder ende med at bremse den grønne omstilling”, siger Joseph Kibugu.

Et nødvendigt skifte

Ligesom resten af verden, spiller klimaforandringer i disse år en stor rolle på det afrikanske kontinent. Det er veldokumenteret at Afrika ikke har udledt lige så meget CO2, som andre kontinenter, og slet ikke så meget som Europa. Ifølge FN’s miljøprogram, UNEP, står Afrika faktisk kun for omkring to til tre procent af de globale CO2-emissioner.

Til trods for dette, rammer den globale opvarmning lande i Afrika disproportionalt. Det viser rapporter udarbejdet af en række forskellige organisationer, såsom FN, World Metrological Organization, og Verdensbanken.

Helt konkret resulterer det i trusler for sundhed og sikkerhed, mangel på adgang til vand og mad, og udfordringer for den økonomiske udvikling, som følge af globale temperaturstigninger.

Dette er en den ene side af samtalen.

På den anden side, er der også tale om en kæmpe mulighed for, at Afrika kan blive central for den grønne omstilling. Det er der flere grunde til.

Først og fremmest, er der en række mineraler, der er essentielle for grøn energi, såsom kobolt, nikkel, kobber og litium – som Afrika er en væsentlig kilde til.

Det er de mineraler, der bruges i blandt andet elektriske biler, solcellepaneler og vindmøller.

Så derfor er der en mulighed for at Afrika kan bidrage på en helt fundamental måde til den grønne omstilling, gennem udvindingen af essentielle mineraler”, forklarer Joseph Kibugu fra BHRRC.

Men det handler også om det energibehov, der er i Afrika. Ifølge en ny rapport fra Mo Ibrahim Foundation, har 44,3% af befolkningen i Afrika ingen tilgang til elektricitet – det er altså tale om over 600 millioner mennesker.

Der er derfor et behov for at øge energiforsyningen på kontinentet, og den er der mulighed for, at kan komme fra grøn energi. Der er nemlig gode forudsætninger for at udbygge både solenergi og vindkraft, samt geotermiske kraftværk flere steder i Afrika.

Det resulterer tilsammen i et sammentræf mellem behov og muligheder i Afrika, forklarer Kibugu – der er et behov for energi, og en mulighed for at energibehovet kan imødekommes med grønne energikilder.

Lige præcis dette, er Kenya er rigtigt godt eksempel på. I Kenya kommer 70% af elektriciteten nemlig fra grønne energikilder. Om så det er tale om geotermiske kraftværk, vindkraft eller solenergi.

Den nye rapport fra BHRRC fokuserer derfor på en række eksempler fra grønne energiprojekter i Kenya – og kigger nærmere på, hvad projekterne kan fortælle os, om hvordan man sikrer en hurtig og retfærdig omstilling.

Dem der betaler prisen

“Resten af Afrika kan lære meget fra udviklingen af grøn energi i Kenya”, forklarer Kibugu. 

Samtidig med at der er blevet brugt store summer på at udvikle grøn energi i Kenya, er det nemlig også en udvikling, der har budt på store udfordringer.

At bygge en vindmøllepark, for eksempel, kræver, at man har et stort område af jord, hvor man kan sætte vindmøllerne op. Det er en realitet, der flere gange har ført til protester fra lokalsamfund i Kenya.

Danwatch har tidligere skrevet om det Kenyanske Lake Turkana Wind Power Project. Et projekt hvor 365 gigantiske vindmøller blev sat op på jord, som var blevet givet væk ulovligt. Jorden tilhørte det oprindelige folk i Marsabit County, der på grund af vindmølleprojektet mistede deres adgang til landet, og med det deres levemåde og levebrød.

Det er også et af de eksempler, der bliver henvist til i BHRRC’s nye rapport. Rapporten viser at, Lake Turkana Wind Power Project ikke er et enestående eksempel. Tværtimod er problemer omkring landrettigheder noget, der går igen i alle de eksempler, der gennemgås i rapporten.

Det handler om lokalsamfund, forklarer Kibugu, der siger til virksomheder, “I har fået denne jord fra regeringen, men vi har ikke været involveret”. Eller der siger, “I tilbyder os kompensation, men vi er ikke enige i, at det er tilstrækkelig kompensation”.

Det er altså lokalsamfund, der protesterer mod den måde de bliver frarøvet deres jord, eller den måde de bliver flyttet væk fra det land, de altid har levet på.

Og det er der gode grunde til, siger Kibugu. “Overtrædelser af landrettigheder påvirker nemlig mange andre rettigheder, som retten til husly, adgang til vand og mad, og generelt frarøver det lokalsamfund deres levegrundlag”.

Derfor fremhæves problemerne, der har været omkring landrettigheder i rapporten.

Dominoeffekten

Det er ikke kun retten til land, der er blevet krænket i Kenyas grønne omstilling. 

BHRRC har kunne dokumentere, at grønne energiprojekter i Kenya er knyttet til angreb på menneskerettighedsforkæmpere, mangel på adgang til information, og overtrædelser af oprindelige folks rettigheder.

“I centrum står altså spørgsmålet omkring landrettigheder, og hvordan det påvirker andre rettigheder. Og dette bliver forstærket af en mangel på adgang til klagemekanismer, mangel på retfærdighed, og følelsen af at, projekterne kommer andre end lokalsamfundene selv til gode”, fremhæver Kibugu.

FAKTA

Menneskerettighedskrænkelser knyttet til grønne energiprojekter i Kenya

Hold markøren over kortet for, at se en beskrivelse af de menneskerettighedskrænkelser der har været knyttet til nogle af de grønne energiprojekter i Kenya, og hvilken betydning det har haft for projekterne.

Farlige forsinkelser

Når lokalsamfund på denne måde bliver overset, ignoreret og deres rettigheder overtrådt, kan det også føre til markante udfordringer for den grønne omstilling, lyder det i rapporten fra BHRRC.

Det er tale om forsinkelser, udsættelser, og endda afbrydelser, af projekterne, der skal give grøn energi til landet.

For eksempel betyder protester, der fører til retssager, at projekterne bliver udsat, ”og på den måde vil den grønne omstilling forsinkes”, siger Kibugu.

Dertil står der i rapporten fra BHRRC, at når der ikke bliver taget hensyn til lokalsamfunds rettigheder, kan man ende i en situation, hvor investorer bliver afskrækket fra at støtte projekterne.

I 2019 trak Den Europæiske Investeringsbank et lån på hele 192 millioner amerikanske dollar tilbage, da det stod klart, at virksomheden der stod bag et nyt geotermisk kraftværk i Kenya, ikke havde lagt en plan for, hvordan lokalsamfundet skulle kompenseres, når de blev flyttet.

“Hvis udsættelser, på grund af protester som følge af menneskerettighedskrænkelser, bliver mønsteret for grønne energiprojekter, kan investorer blive skeptiske – på den måde vil brud på menneskerettigheder ende med at bremse den grønne omstilling”, forklarer Kibugu.

I den seneste rapport fra FN’s klimapanel bliver det gjort tydelig, at den eneste måde der vil være mulighed for at forhindre en temperaturstigning på over 1.5C, er hurtig og øjeblikkelig omstilling til grøn energi. 

Udsættelser og afbrydelser af grønne energiprojekter på grund af manglende hensyn til menneskerettigheder vil betyde, at vi står i en særdeles usikker situation.

“Det er mangel på lederskab”

Omstillingen til grøn energi kræver altså, at virksomheder – parallelt med det voksende behov for energi og mineraler – ikke forværrer eksisterende problemer og krænker menneskerettighederne til lokalsamfund.

For at sikre det, er der en række tiltag, virksomheder og investorer kan tage, for at bryde med det nuværende mønster, fortæller Joseph Kibugu fra BHRRC.

  • Regeringer bør, når de etablerer deres energipolitik, sikre sig, at lokalsamfund ikke bliver udeladt i processen
  • Før projektet påbegyndes bør virksomheder foretage en analyse, i tråd med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv af, hvordan projektet vil påvirke lokalsamfund
  • Virksomheder bør sikre, at alle har adgang til information omkring, hvad der planlægges, hvad der er konsekvenserne, og hvordan lokalsamfund vi blive påvirket
  • Når projektet er i gang, bør virksomheder sikre sig, at der er tilstrækkelig med måder, som lokalsamfund kan fortsætte med at engagere sig i projektet og have mulighed for at udtale sig om problemer

Som fundament ligger altså respekt for lokalsamfund, og at virksomheder lever op til FN’s retningslinjer.

Joseph Kibugu oplever ofte, at problemerne skyldes manglende  lederskab, “og Europæiske virksomheder bør udfylde det tomrum. Vi ser, at der er nogle virksomheder, der ønsker at gøre det, men det må ske nu. Det haster”.

“En situation, hvor alle parter får gavn af den grønne omstilling er mulig, det er vi ikke i tvivl om. Men det kræver dialog. Det kræver medejeraftaler. Det kræver, at lokalsamfund støtter projekterne. At de ikke føler sig udenfor, men er del af samtalen”.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram