Danmark trænede specialenhed i Mali. Få måneder efter skød og dræbte samme enhed civile demonstranter

Soldater fra en særlig antiterrorenhed i Mali trænet af Hjemmeværnet og Frømandskorpset skød og dræbte civile demonstranter i sommeren 2020. “Danmark har ingen undskyldning for ikke at have kendt til risikoen”, siger ekspert.


Lørdag den 11. juli 2020 sitrer Malis hovedstad Bamako. I ugevis har store folkemængder været på gaden for at kræve præsident Ibrahim Boubacar Keitas afgang, og nu spidser det til. 

Sidst på eftermiddagen barrikaderer en gruppe demonstranter sig ved den indflydelsesrige imam Mahmoud Dickos moske i Badalabougou-området og begynder at kaste med sten mod de indsatte styrker. 

Det er hele det maliske sikkerhedsapparat, der er kørt i stilling: Politi, gendarmeri, Nationalgarden samt den særlig antiterrorenhed, FORSAT. Og de svarer hårdt igen. De bruger tåregas, stødgranater - og skyder med skarpt. 

Demonstrationerne, der ender med at præsident Ibrahim Boubacar Keita bliver kuppet fra magten, fortsætter til den 13. juli, og frem til da bliver 14 civile dræbt, heriblandt to børn. Over 300 bliver såret.  

Minimum to af dem, der mister livet, bliver skudt uden for Mahmoud Dickos moske af soldater fra specialenheden FORSAT. Det konkluderer en rapport fra MINUSMA, FN’s fredsbevarende mission i Mali, nogle måneder senere. I den fremgår det også, at medlemmer af FORSAT den 11. juli om aftenen vender tilbage til moskeen og ødelægger områdets videoovervågning. 

Soumaila, en af demonstranterne, oplever også, at det især er soldaterne fra FORSAT, der er voldelige. “De tog hurtigt kontrol over området og startede med at banke folk med deres knipler, også kvinder”, siger han til Amnesty International. “Jeg beskyttede mit hoved med mine arme, men der var mange, der blev alvorligt såret den dag”.

Nu kan Danwatch fortælle, at både Hjemmeværnet og Frømandskorpset havde trænet soldater fra netop FORSAT tre gange i året op til de dødelige demonstrationer, blandt andet i skudtræning og menneskerettigheder. 

Den sidste af træningerne fandt sted fire måneder inden demonstrationerne. 

“Det er en bekræftelse af det, som mange eksperter advarede mod længe inden, Hjemmeværnet og Frømandskorpset tog afsted: At man ved at træne soldater i et land som Mali styrker en hær, der er ekstremt selektiv med, hvad de bruger de tillærte færdigheder til”, siger Jesper Bjarnesen, seniorforsker ved Det Nordiske Afrikainstitut i Uppsala med speciale i vestafrikanske forhold.

“Danmark har ingen undskyldning for ikke at have kendt til risikoen”, vurderer han.

I en mail til Danwatch nøjes Forsvarsministeriet med at skrive, at de ikke har "modtaget oplysninger om, at de dele af FORSAT-enhederne, som Danmark har trænet, har været involveret i hændelser med drab på civile".

Danwatch har også stillet Forsvaret en række spørgsmål om den danske træning af FORSAT. Men trods gentagne rykkere er de ikke vendt retur med svar inden deadline. 

“Danmark har ingen undskyldning for ikke at have kendt til risikoen

Jesper Bjarnesen, seniorforsker på Det Nordiske Afrikainstitut
  • FORSAT er også blevet trænet af den europæiske træningsmission i Mali (EUTM) i foråret 2020. Missionen var på daværende tidspunkt under portugisisk kommando. 
  • Danmark har ikke deltaget i EU-træningsmissionen pga. forsvarsforbeholdet, som skal til afstemning om afskaffelse den 1. juni i år. 
  • Ifølge Investigative Europe har FORSAT også modtaget træning af amerikanske soldater.

Elefanthuer og skudsikre veste 

FORSAT, der er en forkortelse for anti-terror specialstyrker på fransk, blev oprettet i 2016 i kølvandet på et terrorangreb mod Radisson Blu Hotel i hovedstaden Bamako, hvor 170 mennesker blev taget som gidsler og 20 mistede livet

Formålet med oprettelsen af enheden var yderligere beskyttelse af myndighederne i Bamako, siger Marc-Andre Boisvert, der forsker i Malis militær på Québecs Universitet i Canada, til Danwatch:

“Man tog både politibetjente, gendarmer og medlemmer af nationalgarden og samlede dem i én fælles enhed”, siger han. 

I 2019-2020 bestod FORSAT af 180 mand. Hjemmeværnet og Frømandskorpset trænede ikke samtlige medlemmer, så det er ikke til at sige, om præcis de FORSAT-soldater, der blev indsat mod demonstranterne i juli 2020, har deltaget i de danske træninger. 

“I Malis militær er der altid stor udskiftning blandt styrkerne, især hos de yngre soldater, så det er svært at finde ud af, hvem der har været involveret hvilke steder”, siger Marc-Andre Boisvert.

Der er imidlertid ikke tvivl om, at FORSAT var repræsenteret, da de 14 demonstranter blev skuddræbt, siger Ousmane Diallo, Vestafrika-researcher hos Amnesty International til Danwatch.

“FORSAT ankom i små minibusser og begyndte straks at opløse folkemængderne med voldelige metoder. Soldaterne var tungt bevæbnede og klædt helt i sort med elefanthuer og skudsikre veste”, forklarer Ousmane Diallo. 

billeder offentliggjort af Frømandskorpsets kommando, Specialoperationskommandoen, kan man se, at FORSAT var i samme mundering under den danske træning.

FORSAT-leder fængslet

Alene FORSATS tilstedeværelse var ulovlig, påpeger FN’s fredsbevarende mission i sin rapport. Enheden blev grundlagt med et meget klart mandat. De skulle alene bekæmpe terrorister, ikke civile demonstranter. Alligevel var de blevet sendt på gaden i præsident Ibrahim Boubacar Keitas sidste dage ved magten.

“Malis væbnede styrker er delt op i hæren og gendarmeriet. FORSAT er en del af gendarmeriet, så det bør have været sikkerhedsministeriet, der har truffet beslutningen, men i Mali er kommandovejene aldrig helt til at regne med”, siger Marc-Andre Boisvert. 

For at opklare hvem, der havde givet ordren, krævede den maliske regering allerede den 14. juli 2020 en undersøgelse af FORSATs rolle under demonstrationerne. Den blev indledt i december samme år, og selvom der stadig er tvivl om, hvem der egentlig sørgede for at sende FORSAT på gaden, blev enhedens kommandør, Oumar Samaké, sat i fængsel i september 2021. 

Her sidder han stadig, men han havde kun været indespærret i få dage, da en gruppe FORSAT-tropper stormede fængslet og fik ham ud. 

Først tre dage efter fik myndighederne ham tilbage bag tremmer.

Juni 2019

Foto: SSR (Hjemmeværnets nationale specialenhed)

Hjemmeværnets nationale specialenhed, SSR, og Frømandskorpset rejser tre uger til Mali for at træne 30 FORSAT-soldater i blandt andet menneskerettigheder og gidselbefrielser. 

 
Juni 2019
November 2019

Foto: SOKOM (Specialoperationskommandoen)

SSR og Frømandskorpset vender retur til Mali. Denne gang deltager 35 FORSAT-soldater i træningen, der blandt andet foregår på den danske ambassade i Bamako. 

November 2019
Februar-marts 2020

Danmarks daværende ambassadør i Mali, Marianne Fugl Kress, sammen med Nicolas Cissé, vicestabschef i Malis Nationalgarde. Foto: Forces Armees Maliennes

Danmark træner FORSAT en sidste gang fra 20. februar til 6. marts 2020. 

Februar-marts 2020
Juli 2020

11. juli 2020 bliver FORSAT-styrker indsat over for demonstranter i Malis hovedstad Bamako. I løbet af et par dage mister 14 mennesker livet og over 300 bliver såret. En FN-rapport stiller FORSAT til ansvar for minimum to drab på demonstranter. 

Juli 2020
September 2021

Indsættelsen af FORSAT under demonstrationerne i sommeren 2020 sker i strid med enhedens mandat. På den baggrund bliver Oumar Samaké, FORSATs kommandør, fængslet den 4. september 2021. 

Samme dag bliver Samaké befriet af vrede FORSAT-soldater, men kort efter henter myndighederne ham ind bag tremmer igen

September 2021
Maj 2022

FORSAT er i dag blevet opløst og lagt sammen med en politistyrke. Tilsammen udgør de nu GAT, Groupement Antiterroriste. Imens fortsætter volden i stadig større dele af Mali.

Hjemmeværnet og Frømandskorpset har ikke været i Mali siden marts 2020, og i slutningen af januar trak Danmark enhver militær støtte til landet. Det skete efter, at regeringen i Bamako havde sået tvivl om det juridiske grundlag for det danske bidrag til en fransk-ledet task force.

Maj 2022

Træning på den danske ambassade

Danmark sendte for første gang soldater til Mali i 2014, et par år efter at militante islamister var begyndt at rasere i den nordlige del af landet. Frem til slutningen af januar i år havde danske soldater udført en række forskellige opgaver i landet.

Det er arbejdet under FN-faner og den fransk-ledede Operation Barkhane, der har fået mest opmærksomhed gennem årene, men udover de operative indsatser har Hjemmeværnet og Frømandskorpset også været sendt til Mali. Det er sket i regi af den danske Freds- og Stabiliseringsfond - en interministeriel fond med fokus på overlappet mellem sikkerhed og udvikling -  og det er i den forbindelse, at den særlige antiterrorenhed, FORSAT, dukker op. 

I juni 2019 var Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR) og Frømandskorpset tre uger i Mali for at træne 30 soldater fra FORSAT. Indsatsen er omtalt på Hjemmeværnets egen hjemmeside, hvor det fremgår, at den maliske enhed fik træning i rumkamp - det vil sige kamp i små, lukkede områder, fx i et hus - gidselbefrielse, menneskerettigheder, sanitetstjeneste og operationsplanlægning. 

”I Mali har vi været fokuserede på, hvordan vi motiverede, og hvordan vi sendte et budskab. Frem for en masse teori om rumkamp, lagde vi vægt på praktik, praktik og mere praktik,” lød det fra en instruktør hos SSR efter hjemkomst. 

Et lille halvt års tid efter, i november 2019, rejste SSR og Frømandskorpset til Vestafrika igen. Denne gang modtog 35 FORSAT-soldater træning. Formålet var at holde de maliske styrkers færdigheder ved lige. Den afsluttende session blev overværet af generalmajorerne Peter Boysen og Jens Garly, hvorefter Danmarks daværende ambassadør i Mali, Marianne Fugl Kress, var inviteret til parade. På den maliske hærs Facebook-side er ambassadøren fotograferet siddende ved siden af Nicolas Cissé, vicestabschef i Malis Nationalgarde.

”Det er yderst positivt, at både Forsvaret og Hjemmeværnets specialenheder har så stærke kompetencer, at de også kan bruges på den her type af trænings- og rådgivningsindsatser”, udtalte daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter denne anden omgang træning. 

Begge træninger i 2019 involverede afsluttende øvelser på selve den danske ambassade i Bamako. Det fremgår af det tværministerielle dokument “For en mere stabil og fredelig verden”. Her er FORSAT-soldater fotograferet midt i en øvelse. I baggrunden kan man skimte ambassadens danske våbenskjold. 

I samme dokument fremgår det, at FORSAT-styrkerne også fik skydetræning af danskerne. 

Mangel på føling

Ifølge Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker og Mali-ekspert på Dansk Institut for Internationale Studier, kaster træningen af FORSAT-styrker i året op til de dødelige demonstrationer skygger over Danmarks engagement i Mali. 

“Det operationelle terræn i Mali er ekstremt vanskeligt at manøvrere i. Men må man sige, at der har manglet føling med forhold på jorden”, siger hun til Danwatch. 

“Planen var, at vi skulle ruste de maliske styrker til at varetage nogle sikkerhedsopgaver, vi havde defineret: terror, migration og grænsekontrol. Men der er stor forskel på politiske mål og så, hvordan de mere konkret bliver forhandlet og fortolket i et land som Mali, hvor prioriteterne kan ændre sig hurtigt. Det er netop det, som skete med FORSAT. De skulle have bekæmpet terrorister, men pludselig blev de sat til at banke oppositionen på plads”. 

Jesper Bjarnesen, seniorforsker på Det Nordiske Afrikainstitut i Uppsala, er ikke overrasket over, at det er gået sådan. 

“I flere vestafrikanske lande fungerer det sådan, at når et regime er tilpas presset, så hiver det fat i de bedst trænede soldater, og så er det lige meget, hvad deres officielle mandat er, eller hvad der eventuelt måtte være aftalt med de partnere, der har trænet soldaterne. Politisk misbrug af hæren eller politiet er velkendt”, siger han.

Netop fordi der i Sahel-regionen er historie for politisk misbrug af hæren eller politiet, burde man fra dansk side have været ekstra forsigtig med at engagere sig med en enhed som FORSAT, mener Jesper Bjarnesen. 

“Det kunne godt virke som om, at man har været blind over for det politiske spil i Mali”, siger han. 

Han anerkender Vestens dilemma. Ved at engagere sig i Mali allierede man sig med en hær, der ikke var til at stole på, men hvad havde alternativet været? At se passivt til, mens sikkerhedssituationen i landet blev forværret dagligt?

Når man nu tog beslutningen om at forsøge at præge Malis hær indefra, burde man dog i det mindste have haft en dybere forståelse af, hvad man gik ind til, mener Jesper Bjarnesen: 

“Det siger meget, at man trænede FORSAT i tre kortere perioder. På den tid kan man ikke forvente at kunne bidrage med meget andet end nogle tekniske færdigheder, som måske kan komme soldaterne til gode, men som også er nemme at misbruge”, siger Jesper Bjarnesen.

Ikke tilstrækkeligt

Hjemmeværnet har ikke selvstændigt omtalt den tredje og sidste træning af FORSAT-styrkerne, men den fandt sted mellem 20. februar og 6. marts 2020. 

Uden at give flere detaljer oplyser Hjemmeværnskommandoen til Danwatch, at Hjemmeværnets tredje og sidste indsats i Mali foregik i præcis den periode, og i en årsrapport fra Forsvarsministeriet om Danmarks “Freds- og stabiliseringsindsatser i skyggen af COVID-19” lyder det:

“Forsvaret og Hjemmeværnet fortsatte i 2020 træningen af den maliske nationalgardes antiterrorenhed. Der var bl.a. fokus på udvikling af patruljefærdigheder og metoder for indsættelse af styrken med større inddragelse af maliske hjælpeinstruktører”. 

Ifølge Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, hvor hun har særligt fokus på det afrikanske kontinent, viser FORSAT-sagen, at Danmark må gentænke aspekter af den type træningsmissioner, som Hjemmeværnet og Frømandskorpset har været på i Mali. 

“Vi går med rette meget op i, hvad vi lærer de soldater, vi træner, men vi følger ikke tilstrækkeligt med i, hvad færdighederne bliver anvendt til efter endt træning. Det gælder ikke kun i Mali, men også for andre lignende kapacitetsopbygningsindsatser”, siger hun. 

Danmark burde ellers have haft gode muligheder for at holde snor i FORSAT. Med både en ambassade og en forsvarsattaché i landet er den danske repræsentation i Mali en af vores største i Afrika. 

”Det er selvfølgelig svært at holde helt styr på, hvad de trænede færdigheder bliver anvendt til, men det er utrolig vigtigt, hvis vi vil sikre, at de kapaciteter, vi tilfører, bliver brugt til at skabe øget sikkerhed – og ikke det modsatte”, siger Katja Lindskov Jacobsen.

Volden fortsætter 

FORSAT findes ikke længere. I december 2021 besluttede den maliske regering, i dag ledet af den prorussiske oberst Assimi Goïta, at opløse enheden og i stedet lægge den sammen med politistyrken Groupe d’Intervention de la Police Nationale. Tilsammen udgør de nu GAT, Groupement Antiterroriste.

Imens fortsætter volden i stadig større dele af Mali. I slutningen af marts i år mistede 300 mennesker livet, da regeringsstyrker og russiske lejesoldater angreb byen Moura i den centrale del af landet. Regeringen insisterer på, at de gik efter bevæbnede islamister, men både FN og flere menneskerettighedsorganisationer anklager den maliske hær og deres allierede for krigsforbrydelser

Hjemmeværnet og Frømandskorpset har ikke været i Mali siden marts 2020, og i slutningen af januar trak Danmark enhver militær støtte til landet. Det skete efter, at regeringen i Bamako havde sået tvivl om det juridiske grundlag for det danske bidrag til en fransk-ledet task force. 

Også Frankrig og EU-træningsmissionen EUTM har forladt Mali. 

“Sikkerhedssituationen i Mali er endnu værre i dag, end da de første danske soldater kom til landet. På den måde har hele den vestlige indsats haft en slags boomerang-effekt. Den fortælling skriver Danmarks træning af FORSAT sig også ind i”, siger Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier 

Af MINUSMAs rapport fra november 2020 fremgår det, at FORSAT også blev indsat under protester i byen Sikasso i maj måned, altså to måneder inden demonstrationerne i Bamako.

FN-missionen beskriver, hvordan tusinder af unge demonstranter havde barrikaderet to store veje, og at FORSAT affyrede skud direkte ind i en menneskemængde.

“Demonstrationen 7. maj blev opløst af sikkerhedsstyrker, især FORSAT, der er anklaget for at have dræbt en af demonstranterne”, skriver FN-missionen.

I den franske avis Le Point har general i Malis hær, Salif Traoré, afvist anklagerne.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram