Danske pensionskasser kan tjene stort på mulig Covid 19-kur. Men det kan blive dyrt for resten af verden

Danske pensionskasser har investeret tæt på en milliard kroner i Den amerikanske medicinalvirksomhed Gilead Sciences, der lige nu har det bedste bud på et lægemiddel, der kan bremse Covid-19. En høj pris på lægemidlet kan gavne pensionsinvesteringerne, men ngo’er vil have pensionskasserne til at lægge pres på medicinalfirmaet for at kuren bliver billig og tilgængelig for alle.

Lægemidlet remdisivir bliver af WHO kaldt det bedste bud på en effektiv kur mod Covid-19. Lige nu bliver det testet over hele verden, herunder Danmark.

Stig Alenas, depositphoto

Derfor skal du bruge 17 minutter på denne artikel:

Medicinalvirksomheder kæmper lige nu om at blive dem, der leverer en kur mod Covid-19. Kampen handler ikke kun om at redde menneskeliv, men også om at sikre sig patenter og dermed monopol på at producere kuren. Ifølge forskere er medicinalvirksomhederne begyndt at arbejde som investeringsbanker, der tjener deres aktionærer frem for den globale sundhed. Gilead Sciences, der har en lang række danske pensionsfonde som aktionærer, har lige nu det bedste bud på en kur mod Covid-19 – og så er de kendt for at udnytte deres patenter til at få størst mulig profit.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Stig Alenas, depositphoto

Den 3. april blev den 57-årige fabriksarbejder fra Chicago, Slawomir Michalak indlagt på universitetshospitalet i Chicago med 40 i feber og en følelse af, at nogen hamrede løs på hans lunger. Ved ankomsten til hospitalet fik han ilt og et tilbud om at være med i et klinisk studie af en mulig Covid 19-medicin ved navn remdesivir. 

Dagen efter bevægede den første dosis af lægemidlet sig gennem en slange og ind i Slawomir Michalaks krop. Kort tid efter begyndte feberen at falde. Ved den næste dosis dagen efter behøvede han ikke den ekstra ilt. Og to doser senere var han rask nok til at blive udskrevet fra hospitalet. 

“Remdesivir var et mirakel,” sagde Slawomir Michalak for nyligt til det amerikanske sundhedsmedie Statnews

Vi ved endnu ikke, om remdesivir vil være et mirakel for andre med Covid-19. Lægemidlet er stadig ved at blive undersøgt over hele verden, men i slutningen af sidste uge opsnappede Statnews de foreløbige resultater fra forsøget på University of Chicago Medicine, som Slawomir Michalak var en del af. Forsøget involverede 125 patienter, hvoraf 113 var alvorligt syge. Resultaterne er foreløbige og uden en kontrolgruppe, men viser, at kun to af af de coronasmittede patienter fra forsøget er omkommet, og langt størstedelen af patienterne blev raske igen inden for kun en uge. 

På trods af resultaternes usikkerhed var det en nyhed, som fredag skabte en kædereaktion på de finansielle markeder. Udsigten til en kur og muligheden for, at alverdens borgere kan forlade deres hjemmeisolation, fik det toneangivende aktieindeks S&P 500 Futures til at stige med 3,5 procent ifølge CNN. Imens steg aktierne hos Gilead Sciences, selskabet bag kuren, med 12,5 procent. 

Et sted i denne kædereaktion finder man en række danske pensionskasser, som tilsammen har investeret tæt på en milliard kroner i Gilead – og dermed tjent mange millioner på fredagens aktiehop.

Pensionskasser kan tjene på en dyr kur

Det her lyder grangiveligt som en lykkelig historie: Vi står med en mulig kur, der vil kunne redde tusindvis af menneskeliv, hvis den virker, og den er ovenikøbet støttet af danske pensionsopsparinger, der vil blive mere værd. Men selv hvis remdesivir virker, frygter eksperter og organisationer, at det langt fra vil ende lykkeligt for alle. 

Forklaringen skal man finde hos medicinalfirmaet Gilead Sciences, der har patent og dermed eneret på at producere og sælge remdesivir. I de seneste år har Gilead været centrum for en global debat om høje medicinpriser, som vi har også har skrevet om på Danwatch.  Flere undersøgelser og videnskabelig artikler har vist, at Gilead sætter deres investorers afkast over adgangen til medicin og dermed menneskeliv. 

“Profit over sundhed”, som Tahir Amin formulerer det. Han er advokat med speciale i intellektuel ejendomsret og direktør i I-MAK, en organisation som forsøger at reformere patentsystemer og øge adgangen til medicin til overkommelige priser – og så er han bange for, at Gilead i den nuværende situation vil forsøge at tjene penge til sine investorer på bekostning af adgang til medicin.

Danske pensionskasser har næsten en milliard i Gilead

Det her er ekstra vigtigt, fordi vi blandt investorerne altså finder en række af de danske pensionsselskaber. En gennemgang af pensionsselskabernes aktielister, som Danwatch har lavet, viser, at der er investeret for mere end 947 millioner af danskernes pensionskroner i Gilead. Og dermed har pensionsselskaberne en økonomisk interesse i, at Gilead kommer til at tjene på en kur mod Covid-19 —  men de har også en mulighed for at gøre en forskel, hvis man spørger Tahir Amin.

“Jeg synes, det er bydende nødvendigt, at Gileads aktionærer siger til virksomheden, at det bedste, de kan gøre, er at fokusere på at sikre folk den behandling, de har brug for og løse krisen på den nemmeste og mest smertefri måde, i stedet for at tænke på aktionærernes behov,” siger Tahir Amin.

En lignende besked kommer fra Læger uden Grænsers Access to Medicine-kampagne, der før har brugt aktionærer og medlemmer af pensionsfonde til at presse medicinpriser ned, så flere folk fik adgang til livreddende behandling.

“Aktionærer og medlemmer af pensionskasser bør bruge deres stemme til at kræve noget bedre fra den her virksomhed (Gilead Sciences, red.),” siger talsperson for Access to Medicine, Jessica Burry.

FAKTA

Danske pensionskassers investeringer i Gilead Sciences

En gennemgang af aktielister fra de danske pensionskassers viser, at der er investeret mere 947 millioner kroner i Gilead Sciences. 

“Vi holder øje med Gilead” 

Sampension, der bl.a. er pensionsselskab for HK’ere i de danske kommuner, dyrelæger og arkitekter, har investeret 210 millioner i Gilead. Her holder man øje med virksomheden.

“Der har tidligere været de her sager med høje medicinpriser, som de har håndteret dårligt,” forklarer kommunikationsdirektør, Søren P. Espersen. 

Men Sampension afviser at gå ind i sagen om remdesivir for at påvirke Gilead, da det er for tidligt at sige, om lægemidlet er effektivt. De fleste andre pensionskasser hæfter sig også ved, at det kan blive nogle helt andre end Gilead, der leverer en kur mod Covid-19. Af netop den grund afviser AP Pension, som har investeret 115 millioner i Gilead, at spekulere i prissætningen af lægemidlet – men investeringsdirektør Ralf Magnussen tilføjer i en mail, at AP Pension følger situationen tæt:

“Og hvis Gilead Sciences lykkes med at udvikle et lægemiddel mod COVID-19, og mod vores forventning udnytter situationen urimeligt, vil vi på det tidspunkt indgå i en dialog med selskabet som en naturlig del af vores aktive ejerskab.”

Hos MP Pension, pensionskassen for magistre og psykologer, der har 60 millioner investeret i Gilead, mener de, at virksomheden selvfølgelig skal have lov at tjene penge på deres udvikling af lægemidler:

“Men noget, som lidt tilfældigt er blevet en potentiel guldgrube på grund af en helt ekstraordinær global nødsituation, må de ikke udnytte til en overdreven indtjening. Så de skal finde en rimelig balance og ikke sætte deres marginer op, men ned. Hvis remdesivir er så effektivt som indikeret, så vil de tjene rigeligt bare på volumen ved forøgelse af salget,” skriver investeringschef Anders Schelde i en mail og tilføjer:

“Vi har dog endnu ikke haft dialog med Gilead om dette.”

Vil der være nok medicin?

D. 2. marts sad Gileads salgs- og marketingschef Johanna Mercier på et konferencehotel i Boston, da samtalen faldt på remdesivir. Den daglige leder af investeringsbanken Cowen & Co, Phil Nadeau, var i gang med at interviewe Johanne Mercier på en stor investorkonference for medicinalindustrien. På lydoptagelserne fra konferencen kan man høre Phil Nadeau spørge indgående til den mulige kur mod Covid-19. Kunne Gilead skabe en forretning ud af remdesivir, ville investoren vide. 

Ikke lige nu, var det umiddelbare svar fra Johanna Mercier. Gilead var udelukkende fokuseret på at sikre adgang til medicinen, sagde hun.

“Kommercielle muligheder kan måske opstå, hvis det bliver en tilbagevendende sygdom eller lageropbygning kommer i spil, men det vil først være langt senere,” sagde Johanna Mercier. 

Siden har Gileads administrerende direktør Daniel O’Day gentaget i flere breve, at Gilead vil sikre adgang til medicinen, og Gilead har lovet at donere 1,5 millioner doser af medicinen, nok til at behandle 140.000 mennesker. Alt det har forsikret Sampension om, at Gilead ikke vil begå de samme fejl som ved tidligere skandaler.

“De har meldt meget klart ud. De stiller det til rådighed bredt, og de vil gøre det hurtigt.” siger kommunikationsdirektør, Søren P. Espersen.

Men hvor andre medicinalvirksomheder, såsom AbbVie, har opgivet patenter på mulig corona-medicin, holder Gilead stadig fast i deres, og det er her, der ifølge kritikere kan opstå problemer. Gilead har indgået aftaler med en række medicinalproducenter, særligt i Indien, om at de kan producere medicinen, men organisationer og eksperter frygter, at Gilead og deres samarbejdspartnere ikke vil have kapaciteten til at levere den nødvendige mængde medicin, hvis den globale efterspørgsel eksploderer. Der vil altså komme en global smalhals, og det vil typisk ramme de fattigste lande hårdest. Netop af den grund har 148 organisationer bedt Gilead om at droppe deres patent og dele deres viden med resten af verden. Ved at man globalt har rettighederne og den nødvendige viden til at producere remdesivir, ville ifølge organisationerne give mulighed for at forberede en tilstrækkelig stor produktion i tilfælde af, at remdesivir virker. 

I et brev svarer Gileads, at de undersøger alle muligheder for at gøre remdesivir tilgængeligt globalt, men forholder sig ikke til anmodningen om at opgive patentet. 

 

FAKTA

Hvad siger pensionskasserne?​

Vi har spurgt alle de danske pensionskasser, der har investeret i Gilead, hvordan de forholder sig til den nuværende situation med remdisivir, Gileads forhistorie og NGO’ernes anmodning om at lægge pres på Gilead. Her er, hvad de svarer:

“Vi kan godt anerkende problemstillingen og det dilemma, der kan opstå, hvis en virksomhed får et patent på en vaccine, som kan være afgørende for bekæmpelse af en virus som denne.

På den ene side vil vi gerne have, at selskaber har incitament til at udvikle vacciner til samfundsmæssig gavn, og at de derigennem også kan skabe et afkast til os investorer, og på den anden side er det også vigtigt at sikre global adgang ved for eksempel rimelige priser.

”Det er dog for tidligt at sige, om vi som investorer skal forholde os anderledes til selskabets ageren,” siger Thomas H. Kjaergaard, chef for ansvarlige investeringer i Velliv.

“Der har tidligere været de her sager med høje medicinpriser, som de har håndteret dårligt,” forklarer kommunikationsdirektør, Søren P. Espersen.

Men hos Sampension afviser de at gå ind i sagen om remdesivir for at påvirke Gilead, da det endnu er for tidligt at sige, om lægemidlet er effektivt.

Derudover har Gileads administrerende direktør Daniel O’Day gentaget i flere breve, at Gilead vil sikre adgang til medicinen, og Gilead har lovet at donere 1,5 millioner doser af medicinen, nok til at behandle 140.000 mennesker. Alt det har forsikret Sampension om, at Gilead ikke vil begå de samme fejl som ved tidligere skandaler.

“De har meldt meget klart ud. De stiller det til rådighed bredt, og de vil gøre det hurtigt.” siger kommunikationsdirektør, Søren P. Espersen.

“Som investor i Gilead Sciences følger P+ med i selskabets ageren ift. udvikling og test af remdesivir. P+ har via eksterne samarbejdspartnere på ESG-området dialog med Gilead Sciences om deres praksis ift. adgang og prissætning af deres produkter. Såfremt remdesivir bliver godkendt til behandling af COVID19 har P+ mulighed for at etablere dialog med Gilead Sciences konkret om dette produkt,” skriver P+.

“Vi har aktuelt ca. 12 mio. kr. investeret i Gilead Sciences, og vi har løbende via vores ESG-rådgiver BMO Global Asset Management haft dialog med selskabet siden 2014/2015, hvor der ligeledes blev rejst kritik af selskabet for at have uforholdsvis høje priser på udvalgte medicinalprodukter.

Som aktionær er vi optaget af, at Gilead har de fornødne indtægter til at sikre løbende udvikling af ny medicin. Som ansvarlig investor forventer vi desuden, at Gilead respekterer menneskerettighederne omkring at sikre adgang til livsvigtig medicin. PBU har i 2014 og 2015 støttet aktionærresolutioner, som knytter Gileads topchef løn- og honorar til Gileads  performance ift. at sikre lige adgang til medicin og til en forbedret rapportering af risici ifm. prissætning af deres produkter i lyset af de amerikanske myndigheders undersøgelser.

PBU har også løbende bakket op om Gilead’s rapportering til Access to Medicines Index. I dette indeks scorer Gilead relativt højt, hvad angår de spørgsmål som Danwatch spørger ind til; patenter og prissætning. Gilead fremhæves for som den eneste producent at give producenter af generisk medicin adgang til at anvende deres patenter (Non-exclusive voluntary license to generic manufacturers). Og i det hele taget scorer Gilead højt på ESG ift. deres peers.

Vi mener også, at Gilead med sine offentlige udmeldinger har vist sin vilje til at samarbejde med sundhedsmyndigheder og NGO’er omkring både HIV/AIDS og COVID-19. Det kan komme på tale, at skabe alternative rammer omkring Gileads lægemiddel, hvis det bringes bredt i anvendelse af regeringerne ift. at bekæmpe COVID-19. I så fald, skal Gilead og andre lægemiddelproducenter med egnede vacciner kompenseres økonomisk. PBU mener ikke, at det er bæredygtigt, at producenterne bare skal stille deres produkter og know-how til rådighed uden at blive aflønnet, da tilgangen vil være hæmmende for udviklingen af nye og livsvigtige behandlingsformer rettet mod denne type infektioner.

PBU følger de aktuelle sager der er, og Gilead indgår i et dialogprojekt, som vi og kunderne hos BMO Global Asset Management har prioriteret for 2020 for at øge transparensen hos medicinalselskaberne og for at forstå medicinalselskabernes tilgang til en relevant problematik omkring temaet høje medicinpriser. I projektet indgår 20 amerikanske, asiatiske og europæiske medicinalselskaber. Det projekt har vi en del forventninger til,” skriver direktør i PBU, Sune Schackenfeldt.

“Covid-19 er en global sundhedskrise, som er underlagt de nationale myndigheder. Det gælder også for udvikling af en vaccine mod sygdommen. Ifølge WHO testes pt. omkring 70 vacciner i kampen mod corona, og der er er stadig stor usikkerhed om effekten af vaccinerne, og om hvornår en vaccine kan være klar. Adgangen til en evt. vaccine mod Covid-19 er et anliggende for de ansvarlige myndigheder uafhængigt af, hvem det lykkes at udvikle en effektiv vaccine. Vi følger udviklingen i sagen og er parate til at gå i dialog med Gilead Sciences, hvis det skulle blive nødvendigt,” skriver chef for ansvarlige investeringer i Lægernes Pension, Peter Rasmussen.

“Med hensyn til spørgsmålene, så er det selvfølgelig hypotetisk i forhold til en Corona-vaccine, og vores tilgang vil altid afhænge af den konkrete situation. Men vi har tidligere været i dialog med Gilead Sciences via vores internationale samarbejdspartner Federated Hermes EOS om deres prissætning på medicin. Medicinalvirksomheder, der arbejder på markedsvilkår, skal naturligvis have mulighed for at skabe en indtjening på deres arbejde, men det skal ske på ansvarlig vis, og det må ikke blive en forhindring for bekæmpelsen af sygdomme. Det vil vi fortsat arbejde for som aktiv ejer i de selskaber, vi investerer i,” skriver underdirektør Dewi Dylander.

”Gilead skal selvfølgelig have lov at tjene penge på deres forskning og udvikling af lægemidler, men noget som lidt tilfældigt er blevet en potentiel guldgrube pga en helt ekstraordinær global nødsituation, må de ikke udnytte til en overdreven indtjening. Så de skal finde en rimelig balance og ikke sætte deres marginer op, men ned. Hvis Remdevesir er så effektivt som indikeret, så vil de tjene rigeligt bare på volumen forøgelse af salget. Vi har dog endnu ikke haft dialog med Gilead om dette,” skriver investeringschef Anders Schelde.

“Corona-virussen og dens følger har ramt hele verden og derfor er det i hele verdens interesse, at der forskes i at udvikle en vaccine mod den nye virus samt lægemidler til behandling af følgesygdommen COVID-19. Som aktionær i Gilead Sciences, støtter vi deres indsats for at udvikle et lægemiddel til behandling af COVID-19, og hvis det lykkes, mener vi, det vil være en fantastik nyhed for hele verden.

Gilead Sciences’ projekt er imidlertid blot et blandt mere end 40 projekter på verdensplan, og det er for tidligt at sige, om projektet ender med at føre til et konkret lægemiddel. Derfor synes vi også, det er for tidligt et stadie til at spekulere i en eventuel prissætning af en behandling.

Vi følger naturligvis situationen tæt samme med vores rådgivere, og hvis Gilead Sciences lykkes med at udvikle et lægemiddel mod COVID-19, og mod vores forventning udnytter situationen urimeligt, vil vi på det tidspunkt indgå i en dialog med selskabet som en naturlig del af vores aktive ejerskab,” skriver investeringsdirektør, Ralf Magnussen.

“Vi følger situationen nøje, men har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer,” skriver en kommunikationsmedarbejder i Danica Pension.

“Vi takker nej til at kommentere casen,” skriver en kommunikationsmedarbejder.

”I PFA støtter vi op om, at medicin, der godkendes til behandling af COVID-19, når ud til så mange patienter som overhovedet muligt. På nuværende tidspunkt er Remdesivir fortsat ved at blive testet og ikke godkendt til salg, derfor har vi ikke kontaktet selskabet angående prisfastsættelsen. Såfremt medicinen ender med at blive godkendt, vil PFA rette henvendelse til selskabet for at opfordre til, at de prioriterer, at behandlingen når ud til så mange patienter som muligt,” skriver Andreas Stang, chef for ansvarlige investeringer.

Medicinalfirmaer opfører sig som investeringsbanker

Gilead og deres tilgang til remdesivir er hverken unikt eller særligt for medicinalvirksomheder. Derimod er sagen interessant, fordi det viser os, hvordan de store medicinalvirksomheder typisk arbejder.

I sidste uge udgav det belgiske universitet KU Leuven og det hollandske videnscenter The Centre for Research on Multinational Corporations (SOMO) en rapport om, hvordan medicinalindustrien har udviklet sig. I et indlæg i det venstreorienterede britiske magasin Tribune fremhævede forskerne den aktuelle sag med Gilead og remdesivir som et eksempel på en række af de problemer, der er fulgt med. 

“Sagen med Gilead sætter de fundamentale modsætninger i medicinalindustrien i et skarpt relief,” skriver forskerne og opremser derefter, hvordan udviklingen af remdesivir er finansieret med offentlige midler, uden at det kan bruges til at påvirke prisen; hvordan Gilead har nægtet offentligheden adgang til resultaterne af deres research; og hvordan nogle investorer forsøger at få medicinalvirksomheder til at hæve priserne.  

Ifølge forskerne er medicinalindustrien blevet finansialiseret, som det kaldes. Det betyder dybest set, at virksomhederne arbejder mere som en slags investeringsbanker end som produktionsvirksomheder. De bruger strategier fra finansverdenen for at styrke deres aktionærers interesser i stedet for at vokse gennem vækst som en normal virksomhed. I stedet for at skabe overskud ved at udvikle, producere og sælge medicin, får virksomhederne deres overskud ved at eje og monopolisere intellektuelle rettigheder i form af patenter. Gilead er et godt eksempel på det, da de i stigende grad er begyndt at opkøbe andre virksomheder for at få de patenter, der giver dem eneret på at producere lovende medicin. Og i stedet for at sikre adgang til medicin viser undersøgelser, at Gilead tager den højeste pris, som de overhovedet kan slippe afsted med, fordi de netop har patent og eneret. Imens bliver overskuddet hos Gilead brugt til at opkøbe virksomhedens egne aktier, så de stiger i værdi – igen til fordel for investorerne.

“Den her forretningsmodel tilgodeser aktionærerne og virksomhedens ledere, men hæmmer et effektivt sundhedsvæsen, en ting der er særligt  presserende midt i en global pandemi,” skriver forskerne i Tribune.

PKA, der er pensionskasse for socialpædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og lægesekretærer, har 114 millioner kroner investeret i Gilead, men er også opmærksomme på problemerne med Gileads medicinpriser. 

“Vi har tidligere været i dialog med Gilead Sciences via vores internationale samarbejdspartner Federated Hermes EOS om deres prissætning på medicin,” skriver Dewi Dylander, der er underdirektør i PKA med ansvar for pensionsselskabet arbejde med ansvarlige investeringer.

Pædagogernes Pension har også været i løbende dialog med Gilead gennem deres rådgiver BMO Global Asset Management, efter der i 2014 blev rejst kritik af selskabets “ uforholdsvis høje priser på udvalgte medicinalprodukter”, som direktør i Pædagogernes Pension, Sune Schackenfeldt formulerer det. Pædagogernes Pension har blandt andet støttet aktionærresolutioner som knytter den løn, som Gileads topchef får, til virksomhedens præstationer, når det kommer til at sikre lige adgang til medicin. 

“Som aktionær er vi optaget af, at Gilead har de fornødne indtægter til at sikre løbende udvikling af ny medicin. Som ansvarlig investor forventer vi desuden, at Gilead respekterer menneskerettighederne omkring at sikre adgang til livsvigtig medicin,” skriver Sune Schackenfeldt. 

Den pæne dreng i klassen

Når alt kommer til alt, kunne en Covid-19 kur dog ende hos en værre virksomhed end Gilead. Faktisk er Gilead blevet kendt som en af de pæne drenge i klassen af store medicinalvirksomheder. I februar viste en undersøgelse fra firmaet EPFR, der analyserer finansielle data, at Gilead var en af de virksomheder, der får flest investeringer fra såkaldte ESG-fonde (Environmental, social and corporate governance), der fokuserer på bæredygtige investeringer i en bred forstand. ESG-fonde har for næsten seks milliarder kroner i Gilead-aktier, hvilket er mere end nogen anden medicinalvirksomhed. Samtidig figurerer Gilead på flere lister over, hvilke ESG-aktier der er gode at købe.

“I det hele taget scorer Gilead højt på ESG i forhold til deres peers (ligemænd, red.),” skriver Sune Schackenfeldt, direktør i Pædagogernes Pension, og fremhæver, at Gilead også scorer godt på Access to medicine-indekset, når det kommer til patenter og prissætning. Her bliver Gilead fremhævet for at lave aftaler, der giver producenter af billig generisk kopimedicin lov til at bruge Gileads patenter.

Læger uden Grænser, I-Mak og en række andre organisationer ser anderledes på Gileads kontrakter. De fremhæver, at de generiske producenter kun får lov til at sælge medicinen til lavindkomstlande, hvor Gilead alligevel ikke kunne tjene på medicinen. Imens får Gilead eneret på at sælge medicinen på attraktive markeder som Kina og Brasilien og undgår, at deres patent bliver udfordret. Analyser og videnskabelige artikler viser samtidig, at selvom Gilead sælger medicinen billigere i lavindkomstlande, er den stadig for dyr for langt de fleste mennesker. 

Jessica Burry fra Læger uden Grænser Access to Medicine-kampagne, og Tahir Amin fra I-MAK mener  ikke, at den her kritik kun gælder for Gilead, men at det er nogle strukturelle problemer, som gælder hele medicinalindustrien. Og hvis vi vil ændre måden, som medicinalindustrien fungerer på, så er aktionærer og investorer også nødt til at ændre måden, som de handler på, siger Tahir Amin.

“Vi peger ofte fingre af medicinalindustrien, men der er også nogle krav fra aktionærer og investorer, der vil have virksomhederne til at maksimere deres profit. Det presser virksomhederne til at gøre som de gør, og det er grunden til, at medicinalindustrien er blevet financialiseret og fokuserer på profit frem for sundhed.”

 

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.