Dine pensionspenge risikerer at sætte ild til brasiliansk skov

Danske pensionskasser investerer millioner i fødevarevirksomheder, som køber soja fra områder i Brasilien, hvor regnskov og anden vigtig natur ryddes for at gøre plads til landbrug. Pensionskasserne prøver at presse selskaberne til at arbejde mere bæredygtigt, men afskovningen fortsætter, og skovbrandene ser ud til at blusse mere op end nogensinde før.

En overflyvning af Amazonas i august viste en lang række af de skovbrande, der hærger regnskoven.

Serie: Den brændende regnskov og de danske forbindelser

For 10 år siden lovede 400 virksomheder at det skulle være slut med at købe varer, der bidrager til afskovning og afbrænding af regnskoven, der forsvinder med historisk hastighed.

I dag brænder regnskoven i et tempo, der kan få store konsekvenser for hele kloden, og virksomheders interesse for varer som soja, oksekød, palmeolie og kakao, som er de store trusler mod regnskoven, er ikke stilnet af.

Danwatch går på jagt efter Danmarks rolle i skovrydningerne og forfølger de investeringer og det forbrug, der er med til at sætte ild i regnskoven.   

De kender godt risikoen, men alligevel investerer danske pensionsselskaber millioner af kroner i to af de virksomheder, der er tættest forbundet med ulovlig rydning af skov i Brasilien. 

Samlet set er der investeret 450 millioner danske pensionskroner i de to globale fødevareselskaber Bunge og Archer Daniels Midland, der sælger brasiliansk soja. Problemet er, at sojaen ofte kommer fra land, hvor Amazonas regnskov eller særlig brasiliansk savanne, cerrado, er ryddet. Det viser en gennemgang af pensionsselskabernes aktielister, som Danwatch har lavet.

Mens COVID-19 har hærget Brasilien og lukket store dele af landet, har der været gang i den brasilianske eksport af soja, der er steget markant det seneste halve år. Den voksende efterspørgsel på brasiliansk soja har fået landets farmere til udvide deres landbrugsjorder, og det er gået ud over Amazonas og den brasilianske cerrado.

Siden Brasilien blev lukket ned d. 20. marts i år, har de brasilianske myndigheder givet tilladelse til at omdanne mere end 34.000 hektar natur i staten Bahia, som er dækket af store dele cerrado. Det svarer til omtrent 50.000 fodboldbaner og undersøgelser viser, at størstedelen skal bruges til at dyrke soja. Og det er bare den lovlige skovrydning i en enkelt stat.

Cerradoen er en særlig savanne med buske og små træer, der har så dybt et rodnet, at den bliver kaldt den omvendte skov. Cerradoen er også særlig, fordi det er den savanne i verden med flest forskellige arter, ligesom den oplagrer store mængder CO2. Alligevel er det kun en femtedel af den oprindelige cerrado, der er tilbage i dag, og den er altså også ved at forsvinde. Et nyt brasiliansk studie forudser, at cerradoen i løbet af de næste årtier vil udvikle sig til et mindre og mindre bur for de hundredvis af sjældne fuglearter, der kun lever her. Til sidst vil de uddø.

Samtidig er cerradoen hjem for hundredvis af grupper af oprindelige folk, der bliver fordrevet fra deres land af landbrugsindustrien, som i flere tilfælde har taget voldelige midler i brug.

Danske investeringer i regnskovsrydning

Størstedelen af den brasilianske sojaeksport er i hænderne på tre amerikanske virksomheder, Bunge, Archer Daniels Midland og Cargill, der på den måde er vævet ind i den skovrydning, som har været afgørende for, at Brasilien erobrede det globale sojamarked.

Virksomhederne står alle højt på de lister, som NGO’er laver over virksomheder, der er skyld i skovrydning, og i 2018 fik Bunge og Cargill store bøder for at købe soja fra ulovligt ryddet land. NGO’er har igen og igen dokumenteret, at virksomhederne køber soja fra de områder i Brasilien, hvor der er størst problemer med skovrydning og vold mod oprindelige folk. 

I de danske pensionskasser ved de godt, at der er udfordringer med de to virksomheder. Hos Sampension, der har 185 millioner i Archer Daniels Midland og 91 millioner i Bunge, er de i dialog med de to selskaber om problemer med afskovning, biodiversitet og vandressourcer.

“Det er alvorlige emner med stor betydning for lokalbefolkningen og miljøet generelt, men for tidligt at sige, hvor det ender”, skriver kommunikationsdirektør i Sampension, Søren P. Espersen.

Lignende beskeder kommer fra syv andre danske pensionsselskaber, der investerer i Bunge og Archer Daniels Midland og enten overvåger- eller fører dialog med selskaberne gennem deres samarbejdspartnere. Alligevel er der ingen af dem, der lige nu overvejer at sælge deres aktier i de to virksomheder.

FAKTA

Så meget investerer danske pensionsselskaber i sojagiganterne

Det er der til gengæld investorer i Europa, der gør. 

Syv store kapitalforvaltere, herunder Storebrand og Nordea Asset Management, truer med at hive deres investeringer ud af firmaer, der sælger soja fra Brasilien og ikke viser fremgang i arbejdet med at undgå skovrydning i deres produktion. Samtidig har Norges største pensionsfond KLP indledt en kritisk dialog med Archer Daniels Midland og Bunge, og KLP undersøger lige nu, om virksomhederne gør nok for at forhindre skovrydning.

“Hvis vores konklusion er negativ, vil frasalg være det sandsynlige resultat, potentielt så tidligt som i år, og vi forventer, at sådan en beslutning vil foranledige andre store investorer til at følge vores eksempel,” skriver Jeanett Bergan, der er chef for ansvarlige investeringer i KLP, i en mail til Reuters

Et skovryddende landbrugseventyr

Ingen andre lande i verden dyrker lige så meget soja som Brasilien. Landet står for 37 procent af verdens produktion og langt størstedelen eksporteres til Kina og EU, hvor det primært bruges i dyrefoder. 

Det brasilianske sojaeventyr begyndte for alvor ved indgangen til dette årtusind. I disse år strømmede sojafarmere til de to stater Mato Grosso og Pará, der grænser op til Amazonas. Farmerne indtog det frodige land, der var ideelt til landbrug og ryddede regnskoven i et tempo, der ikke har været set siden. Fra august 2003 til august 2004 blev der fældet 27.000 kvadratkilometer af Amazonas – det svarer til, at et areal på lidt mindre end Jylland forsvandt.

De rådne æbler

Et nyt studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Science bruger satellitbilleder og eksportdata til at identificere de steder, hvor soja bliver dyrket på land, hvor der har været ulovlig skovrydning.

Ifølge studiet er der tale om “få rådne æbler”. Kun to procent af farmene i regionerne, hvor Amazonas og Cerradoen befinder sig, står for 62 procent af den ryddede skov. Alligevel risikerer en femtedel af det soja, der bliver eksporteret til EU, at komme fra steder, hvor der er fældet regnskov eller cerrado.

Skovrydningen fik alarmerne til at blinke hos en række NGO’er, da det smadrede den unikke natur og ledte til grove krænkelser af de oprindelige folk, der boede i Amazonas. 

I 2006 publicerede Greenpeace en rapport ved navn “Eating up the Amazon”, der viste, hvordan sojaindustrien var den dominerende årsag til regnskovens hastige forsvinden. I et afsnit med titlen “The Criminals” fremhævede rapporten Bunge, Archer Daniels Midland og Cargill, som var økonomisk ansvarlige for omkring 60 procent af sojaproduktionen i Brasilien og havde flere store siloer i områder, hvor regnskoven var blevet ryddet.

I kølvandet på rapporten gik Archer Daniels Midland og Bunge med i en frivillig aftale om at lave et såkaldt sojamoratorium. Aftalen betød, at de ikke måtte købe soja fra land, hvor der var blevet ryddet regnskov efter 2006. Siden er fældningen af regnskov til land, hvor der skal dyrkes soja fortsat, men i et markant lavere tempo.

Samtidig har Bunge og Archer Daniels Midland i de senere år forpligtet sig til, at der i fremtiden slet ikke skal ryddes nogen slags skov som en del af deres forsyningskæde. Hver især har virksomhederne investeret i systemer, der skal spore sojaen gennem deres forsyningskæde og sikre, at den ikke kommer fra afskovet land.

Men ét er, hvad virksomhederne lover og måske også forsøger på at gøre, noget andet er, hvad der rent faktisk sker.

Cerrado i flammer

Langs med Amazonas regnskov ligger cerradoen. Selvom cerradoen er hjem for næsten 5.000 sjældne arter og lagrer store mængder CO2 har den ikke været omfattet af samme beskyttelse som regnskoven. Resultatet har i grove træk været, at siden det blev forbudt at dyrke soja på arealer, hvor der var blevet ryddet regnskov, har landbrugsindustrien i stedet bredt sig ud over cerradoen.

Mellem 2008 og 2018 mistede cerradoen mere end 105.000 kvadratkilometer af sin naturlige vegetation. Det er 50 procent mere end rydningen af Amazonas i samme periode. Og da Brasilien sidste september blev plaget af det største antal skovbrande i et årti, var 63,5 procent af det land, der blev brændt i Cerradoen, mens 17,5 procent var i Amazonas, viser tal fra det brasilianske rumforskningsinstitut INPE, der overvåger skovbrande i Brasilien.

Ifølge Simon Bager, der er ph.d.-studerende ved det belgiske universitet UC Louvain og blandt andet forsker i brugen af land og bæredygtighed, er det et systemisk problem, når den brasilianske produktion af soja hænger så tæt sammen med skovrydning. Det handler især om, at den primære måde, som farmerne øger deres produktion på, er ved at udvide det land, de dyrker soja på, i stedet for at effektivisere eller mindske spild.

“Men i sidste ende handler det også om det globale fødevaresystem, hvor sojaen bliver købt i den anden ende af verden af virksomheder, der bekymrer sig mere om varens pris, end hvordan den er blevet til”, siger Simon Bager.

Uheldige forbindelser

Bunge og Archer Daniels Midland har løbende fået kritik for at operere i de områder, hvor der bliver ryddet mest cerrado. Sidste år viste undersøgelser fra blandt andre Greenpeace og researchorganisationen Trase, at Bunge og Archer Daniels Midland eksporterer soja fra den kommune, hvor der bliver ryddet allermest cerrado.

Selvom det er lovligt at fælde skov i cerradoen, så kræver det en licens, og undersøgelser tyder på, at 99 procent af den brasilianske skovrydning i 2019 var ulovlig.

Alligevel er det svært at forbinde Bunge og Archer Daniels Midland til ulovlig skovrydning. Det skyldes, at sojaen gennemgår en lang og kompliceret rejse før den for eksempel ender som svinefoder.

Soja er faktisk en urt, og det særlige ved den er, at den har nogle meget olieholdige frø, der kan bruges til en lang række ting, fordi de er rige på protein. Sojaplanten vokser bedst under varme og fugtige forhold, og derfor bliver den typisk dyrket i tropiske egne, såsom Brasilien. 

Når sojaen er klar, høstes frøene, der kaldes sojabønner. Derefter transporteres sojabønnerne til store siloer, hvor den vejes og undersøges, inden den bliver blandet med sojabønner fra andre farme i området. I nogle tilfælde når sojaens rejse gennem flere siloer, før det ender i møller, hvor bønnerne igen blandes, før de presses til olie og de proteinholdige rester sojakager og sojaskrå.  

Sojakager og sojaskrå eksporteres af Bunge og Archer Daniels Midland, som blandt andet sælger det til danske fødevareselskaber. De danske importører sælger sojaen videre til fabrikker, som blander det i dyrefoder, der sælges til danske landmænd.

“Den kæde, som sojaen gennemgår, er bare ekstremt kompliceret, og det gør det svært at spore den og sikre sig, at den ikke kommer fra afskovet land”, siger Simon Bager.

Soja er ikke sporbar på trods af overvågning

Bunge har styr på 91 procent af de sojafarme i Brasilien, som er deres direkte leverandører, hævder virksomheden selv i deres seneste Non-deforestation Progress Report. Bunge har også kortlagt alle de siloer, som de får soja fra. Sojaen i siloerne kommer fra en masse forskellige farme, og det kaldes indirekte forsyning. Og her opstår problemerne tilsyneladende, fordi kun 40 procent af den indirekte forsyning, Bunge får igennem siloerne, bliver overvåget.

Archer Daniels Midland monitorerer 99 procent af deres direkte forsyning, og ifølge deres bæredygtighedsrapport har de udviklet et nyt system baseret på sattelitkort, som giver dem en bedre forståelse for, hvor deres indirekte forsyning kommer fra. Hvorvidt de har 100 procent sporbarhed, skriver de intet om. 

Bunge og Archer Daniels Midland gemmer sig altså bag komplicerede systemer, men  undskylder sig alligevel med, at det er svært at holde styr på, hvor al sojaen kommer fra. De har selv været med til at skabe systemet, fordi sojaen er billigere for dem, når den undervejs bliver samlet i store mængder. Den dag i dag ejer Bunge og Archer Daniels Midland stadig store dele af infrastrukturen i form af siloer og møller.

FAKTA

Forpligtigelser på ikke at rydde skov, hjælper ikke endnu

Mellem 2006 og 2016 var de forhandlere, der forpligtede sig til ikke at have skovrydning i deres varekæde, forbundet med lige så meget skovrydning, som dem, der ikke havde den slags forpligtelser. Sammen med Archer Daniels Midland og Bunge har Cargill og Armaggi lavet den slags forpligtelser. I perioden var de fire selskaber eksponeret over for 326.000 hektar skovrydning, direkte forbundet til soja. Det svarer til to-tredjedele af den samlede risiko for skovrydning på tværs af alle forhandlere, skriver Trase.

Forskere og researchinstitutter som Trase kan heller ikke forbinde Bunge og Archer Daniels Midland direkte til de ulovlige sojafarme. I stedet beregner Trase, hvor mange sojabønner firmaerne køber fra kommuner med meget ulovlig afskovning og ud fra det, vurderer de risikoen for, om virksomhederne eksporterer soja fra ulovligt ryddet land.

Forskning fra Trase viser, at halvdelen af den afskovning, der er decideret ulovlig, foregår i 15 kommuner, der ligger i staten Matto Grosso. I fem år fra 2012 til 2017 var 95 procent af den skovrydning, der foregik på sojafarme i staten ulovlig. Bunge er med en markedsandel på 22 procent i de 15 kommuner den største spiller her. 

I 2018 fandt det brasilianske miljøagentur Ibama direkte bevis for, at Bunge var involveret i ulovlig skovrydning og gav virksomheden en klækkelig bøde på 24,6 millioner brasilianske reais (29 millioner danske kroner, red.). Sammen med fire andre sojaforhandlere og en række farmere blev Bunge straffet for at have handlet 3.000 tons soja fra områder, der var under embargo for ulovlig skovrydning.

Huller i de gode intentioner

Problemet med sojamoratoriet er ikke alene, at produktionen af soja har flyttet sig til Cerradoen, men også at der er væsentlige smuthuller i aftalen. 

Det største og mest væsentlige hul er, at moratoriet kun gælder skov, der er ryddet til sojaproduktion, men ikke skov, der er ryddet til for eksempel kvægdrift, som er den største direkte årsag til rydning af Amazonas. 

Det er vigtigt, fordi det ofte foregår sådan, at regnskov bliver ryddet og solgt til kvægfarmere, der har kvægdrift nogle år, inden landet bliver opkøbt af sojaproducenter, hvorefter kvægfarmeren rykker længere ind i Amazonas og sådan fortsætter rydningen.

“Tit giver soja et større økonomisk udbytte end kvæg, så de presser kvægholderne ud af arealet,” forklarer Simon Bager.

Trase illustrerer denne proces i Trase Yearbook 2020, hvor de dokumenterer, at når sojaproduktionen udvider, så sker det primært til land, hvor der har været kvægdrift. Og for hver hektar der bliver til sojamarker i stedet for kvægfolde, er der mindst én hektar skov, der ryddes til kvægdrift. 

De afgørende investeringer

Et afgørende element i sojaindustriens ekspansion i Brasilien er de investeringer, der giver virksomheder som Bunge og Archer Daniels Midland ekstra kapital.

Det er egentlig ret basalt, siger Victor Galaz, der er lektor og vicedirektør ved Stockholm Resilience Center, hvor han forsker i finansielle systemer og deres forbindelse til store ændringer i vores natur og miljø.

Der bliver handlet meget sent og først efter pres fra offentligheden og skovbrande så store, at du ikke kan undgå at se det

“Du har brug for kapital, hvis du skal udvide dine aktiviteter. Og det er især vigtigt, hvis du arbejder med at udvinde hvilken som helst form for naturressourcer”, forklarer Victor Galaz.

Men, tilføjer Victor Galaz, de senere år, er investeringer også blevet en mulighed for at påvirke de her virksomheder, og man er begyndt at snakke om, at det ikke kun er forbrugerne, der har et ansvar, men også dem der finansierer virksomhederne gennem investeringer.

“Offentligheden og politiske beslutningstagere har erkendt, at hvis du ejer aktier eller giver lån, så har du også en eller anden form for indflydelse, og med den indflydelse følger et ansvar i offentlighedens øjne”, siger han.

I MP Pension, der har investeret 13,7 millioner i Bunge og 25 millioner i Archer Daniels Midland, anerkender de deres ansvar. For eksempel har MP Pension sammen med 230 andre investorer lagt pres på Bunge, Archer Daniels Midland og andre virksomheder forbundet med skovrydning for, at de skal øge deres transparens og monitorering og nedbringe risikoen for skovrydning til et minimum.

Generelt fortsætter vi presset i forhold til selskaber i porteføljen, men har i øjeblikket ikke planer om at ekskludere virksomheder i relation til skovrydning,” skriver Anders Schelde, der er investeringschef i MP Pension.

FAKTA

Hvad siger pensionskasserne?​

Vi har spurgt alle de danske pensionskasser, der har investeret i Bunge og Archer Daniels Midland, hvordan de forholder sig til virksomhedernes forbindelse til rydningen af Amazonas

”Vores rådgiver fører en dialog om de kritisable forhold. Det er en dialog vi bakker op om, og forventer en forbedring fra virksomhedernes side”, siger Thomas H. Kjaergaard, chef for ansvarlige investeringer i Velliv.

Hvad angår Bunge er en af vores samarbejdspartnere ISS i dialog med selskabet angående Environment: Biodiversity depletion, som jo er en følgevirkning af afskovning.

Hvad angår Archer Daniels Midland, så har vi i Sampension selv været i dialog med dem for et par år siden om samme problem ang. biodiversity. Og ifølge vores underretninger er der behov for en fornyet dialog, som denne gang vil fokusere mere på selskabets generelle tilgang til at beskytte vandressourcer.

Det er alvorlige emner med stor betydning for lokalbefolkningen og miljøet generelt, men for tidligt at sige, hvor de ender.

” forklarer kommunikationsdirektør, Søren P. Espersen.

 

“Vi er klar over, at Bunge tidligere har haft udfordringer med at sikre en bæredygtig produktion af sojabønner i værdikæden. Vi er i dialog med dem via vores etiske samarbejdspartner, og det er vurderingen, at selskabet tager problemstillingen alvorligt. Selskabet har de senere år taget en række initiativer på området, og vi afventer nu at se effekten af disse.

Vi er ikke bekendt med, at Archer Daniels Midland aktuelt er involveret i sager, som giver anledning til at gå i dialog med selskabet. Selskabet er underlagt vores monitorering, og opstår der sager, vil vi gå i dialog med selskabet.” skriver chef for ansvarlige investeringer i Lægernes Pension, Peter Rasmussen.

“Vi er opmærksomme på de kontroverser, der er med de her selskaber og afskovning. Vores samarbejdspartner Hermes har været i dialog med Archer Daniels Midland for at få dem til at indføre en afskovningspolitik.

Vi har også opfordret dem til at se nærmere på Bunge, da vi har modtaget flere oplysninger om, at selskabet er involveret i afskovning. Vi drøfter netop nu om de i første omgang skal tilføjes vores observationsliste, og så kommer vi naturligvis til at følge op på, om der sker en forbedring på det her område”, skriver underdirektør Dewi Dylander.

MP har stort fokus på at modvirke skovrydning og på dens globale og lokale årsager og konsekvenser. Som led i aktivt ejerskab har MP på flere måder lagt pres på selskaber i porteføljen. MP gør løbende sin indflydelse gældende på selskabernes generalforsamlinger, og opfordrede i 2019 sammen med andre investorer til handling i forhold til de omfattende skovbrande i Amazonas. I øvrigt er selskaberne blevet bedt om at offentliggøre og implementere politikker mod skovrydning.

” skriver investeringschef Anders Schelde.

“Vi har løbende været i dialog med Bunge via Sustainalytics efter selskabet blev knyttet til skovrydning i Brasilien og Bolivia. Formålet med dialogen har været at få selskabet til at udvikle og implementere en politik om at undgå skovrydning. Bunge har nu offentligt forpligtet sig til at stoppe skovrydning i sin forsyningskæde på globalt plan inden 2025, respektere lokale og oprindelige folks rettigheder og bevare biodiversitet. Sustainalytics har dokumenteret flere fremskridt hos selskabet. Det er her blevet vurderet, at Bunge har tilstrækkelige foranstaltninger på plads til at undgå illegal skovrydning, og derfor ophørte dialogen i sidste uge. Det vil selvfølgelig fortsat blive monitoreret på lige fod med andre selskaber. Vi har i dag 158.574 dkkr. investeret i Bunge.    

Med hensyn til Archer Daniels Midland følger vi løbende de dokumenterede kontroverser, selskabet er involveret i. Især dets involvering i skovrydning og tab af biodiversitet er fremtrædende, og vi er bevidste om risiciene. Vi vil følge udviklingen og i tilfælde af, at selskabet handler i strid med etablerede industriprincipper eller aftaler, vil en dialog blive initieret. Vi har i dag 275.862 dkkr. investeret i selskabet. 

Skulle dialog ikke føre til ønskede ændringer, vil vi frasælge det pågældende selskab. Dog er dialog altid vores første prioritet for at give selskaberne mulighed for at ændre adfærd og udvise ansvarlighed i forhold til klima, menneskerettigheder og ledelse,” skriver Sandra Metoyer, Head of Responsible Investments

“Vi er bekendte med de udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med investeringerne. Vi vurderer derfor løbende de oplysninger, vi er i besiddelse af og vil på den baggrund træffe beslutning om, hvorvidt det vil have indflydelse på vores fortsatte investering i selskaberne,” oplyser Danica Pension.

Hos PKA Pension har de gennem deres samarbejdspartner, Hermes, lagt pres på Archer Daniels Midland for at få dem til at indføre en afskovningspolitik.

“Vi har også opfordret dem til at se nærmere på Bunge, da vi har modtaget flere oplysninger om, at selskabet er involveret i afskovning,” forklarer underdirektør Dewi Dylander og tilføjer, at PKA overvejer, om selskaberne skal på pensionskassens observationsliste med selskaber, som de undersøger for brud på deres politikker og retningslinjer for ansvarlighed.

Hos AP Pension, der kun har mindre beløb i de to virksomheder, har de været i dialog med Bunge gennem deres samarbejdspartner Sustainalytics, der har dokumentere flere fremskridt hos Bunge.

“Det er her blevet vurderet, at Bunge har tilstrækkelige foranstaltninger på plads til at undgå illegal skovrydning, og derfor ophørte dialogen i sidste uge,” skriver Head of Responsible Investments, Sandra Metoyer.

Det pres, som de danske pensionskasser og andre investorer lægger på Archer Daniels Midland og Bunge, er vigtigt, siger Victor Galaz. 

Problemet er bare, at det muligvis er “too little, too late”.

“Vi har vidst i årtier, at der bliver ryddet skov i forsyningskæden til soja. I mange tilfælde har de her investorer også været der i årtier. Der bliver handlet meget sent og først efter pres fra offentligheden og skovbrande så store, at du ikke kan undgå at se det,” siger Victor Galaz, inden han omformulerer det til et spørgsmål til de danske pensionskasser.

“Hvorfor reagerer de nu og ikke i 2001? Hvad er ræsonnementet for det?” spørger Victor Galaz.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down