29. januar 2022

Danske roer bliver igen og igen behandlet med ulovlige pesticider. Forstå smuthullet, der gør det lovligt

Igen og igen får danske landmænd dispensation til at bruge pesticider, der ellers er forbudt i EU. Det er muligt på grund en særlig artikel af EU’s pesticid-direktiv, som er udgangspunktet for et enormt slagsmål om roer, bier og EU. Her er forklaringen af, hvad det går ud på, og hvorfor det er så vigtigt.

Frø til sukerroer I Danmark og andre land bliver behandlet med pesticider, der ellers ulovlige i EU.

De seneste tre år har danske landmænd behandler roer med pesticider, der er ulovlige i EU, fordi de udgør en alvorlig trussel mod bier. Det har de gjort uden at bryde nogen lov og med utvetydig opbakning fra Miljøstyrelsen i Danmark. 

Er du forvirret? Det er forståeligt nok. 

Grunden til, at danske landmænd fuldt lovligt kan bruge ulovlig gift, findes i artikel 53 i EU’s regulering af pesticider. Her står der fire linjer tekst, som er omdiskuterede, og helt afgørende, hvis man skal forstå kampen mellem landbrug og miljøforkæmpere. 

Artikel 53 giver muligheden for, at der i særlige tilfælde kan gives dispensation til at bruge pesticider, der ellers er ulovlige eller ikke har været godkendt. Roedyrkende landmænd ser det som den eneste løsning i kampen mod bladlus, der bærer en virus, som ødelægger planterne og i sidste instans deres livsgrundlag. Miljøforkæmpere

 ser det som et juridisk smuthul, der bliver udnyttet til at fortsætte brugen af ulovlige kemikalier og underminere EU’s nye agenda, der skal sikre mere bæredygtige landbrug og halvere brugen af pesticider inden 2030.

Men hvad siger Artikel 53 egentlig helt præcist? Hvad er det for pesticider, der bliver undtaget? Og hvor stort er problemet? Det er nogle af de ting, vi forsøger at skabe overblik over i denne forklarende artikel.

Forløbet: Sådan blev pesticiderne forbudt

I slutningen af 1990’erne begyndte nogle af verdens største kemikalievirksomheder at sælge en ny gruppe af pesticider ved navn neonikotinoider, der er utroligt effektive over for insekter, og da de for alvor kom til Europa i løbet af 2000’erne blev de hurtigt populære hos de europæiske landmænd. 

Måske var neonikotinoider også lidt for effektive. For godt 10 år siden begyndte der i hvert fald at komme flere videnskabelige studier, der viste, hvordan antallet af bier og andre insekter i Europa og resten af verden var stærkt faldende – blandt andet på grund af brugen af pesticider. 

Insekter som bier er vigtige for naturen, men også for mange landbrug, fordi de bestøver planterne og er med til at sikre et større udbytte. Derfor begyndte Europa-kommissionen også at se kritisk på neonikotinoider og forbyde nogle af de måder, de blev brugt. Det kan opsummeres sådan her:

2005: De første neonikotinoider godkendes i EU
2009: EU vedtager et direktiv, der skal regulere brugen af pesticider, så det bliver mere bæredygtigt
2013: Tre af neonikotinoiderne (clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam) bliver forbudt at bruge i blomstrende afgrøder såsom majs og raps
2018: De tre neonikotinoider bliver forbudte at bruge i alle afgrøder medmindre de står i et drivhus

Sideløbende er andre pesticider blevet forbudt af andre miljø- og sundhedsmæssige årsager. For dem alle gælder det dog, at der er et smuthul.

Smuthullet: Det står der i artikel 53 

Det er i EU-direktivet fra 2009, at vi finder artikel 53, eller smuthullet som nogle kalder det. Den er ikke særlig lang, og den væsentligste del består i de fire følgende linjer:

“(…) en medlemsstat (kan) for en periode på indtil 120 dage under særlige omstændigheder tillade, at plantebeskyttelsesmidler markedsføres med henblik på en begrænset, kontrolleret anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på nogen anden rimelig måde”.

Det er ikke defineret nærmere, hvad “særlige omstændigheder” er, hvad der udgør “en fare”, og hvad der skal til før, at noget er en “anden rimelig måde”.

For et år siden udgav Kommissionen dog en vejledning, som kommer det lidt nærmere. Her kan man blandt andet læse, at:

  • Der skal være tale om en nødsituation, der kræver hurtig handling, som ikke kan vente på en normal godkendelsesprocedure
  • Det skal begrænses til sager, hvor der er en”åbenlys fare” for fødevareproduktionen eller økosystemerne, der ikke kan håndteres på anden vis. 
  • Gentagende dispensationer bør undgås, og man bør i stedet lede efter langsigtede løsninger på tilbagevendende problemer
  • Medlemslandene skal oplyse om deres research og forsøg på at finde alternativer

I udgangspunktet bør der altså være tale om særlige tilfælde, hvor landmændenes marker rammes af en plage og pesticiderne er den eneste måde, som høsten kan reddes på. Ifølge kritikere viser gentagne dispensationer til neonikotionoider dog, at det ikke helt er sådan, det bliver brugt.

Oversigt: Pesticiderne der går igen 

I løbet af 2021 blev der givet dispensation til fire ulovlige pesticider i Danmark. Lad os se nærmere på, hvad det er for nogen:

Neonikotinoiderne (imidacloprid og thiamethoxam):
Virkning: Neonikotinoiderne minder kemisk om nikotin, og de virker ved, at de lammer nervesystemet på insekter. Lige meget hvordan de bliver påført, absorberer planterne giften, så det findes i alle dele af planten, som de dermed også beskytter ved at slå insekter ihjel ved kontakt. Derfor bruges neonikotider også til at behandle frø, hvilket typisk opfattes som mere miljøvenligt end spray.
Problem: Neonikotiderne er meget kraftfulde og forskere finder rester af det i jord, vand og planter i hele området, hvor det er brugt. Selv i små doser kan det påvirke adfærden hos bier, der bliver desorienteret og ikke kan finde hjem til deres bo, det nedsætter deres reproduktion og ultimativt størrelsen på biernes bo.
Forbudt i EU siden: 2013/2018
Dispensation til brug i: Roer og til behandling af roefrø, tidligere også til behandling af græs på golfbaner

Diquat:
Virkning: Diquat er et ukrudtsmiddel, der fungerer som som en nervegift og forstyrrer fotosyntesen i planter, det er blevet sprøjtet med. Det betyder, at når solen skinner, vil planten visne.
Problem: Diquat kan nedbryde hjerneceller hos mennesker og dyr, viser kliniske studier. Det kan medvirke til hjerneskader og forbindes til udviklingen af Parkinsons.
Forbudt i EU siden: 2018
Dispensation til brug i: Kartofler, spinat, hvidkløver og frøgræs

Asulam
Virkning: Asulam er et ukrudtsmiddel, der påvirker bregner og andre ukrudtsarter uden at skade selve afgrøden.
Problem: Asulam er et hormonforstyrrende stof, der påvirker skjoldbruskkirtlen, og dermed øger risici for stofskiftesygdomme. 
Forbudt siden: 2008
Dispensation til brug i: Spinatfrø, morgenfruer i potte og skorzonerod

Omfang: Der bliver igen og igen givet dispensationer til neonikotinoider

Danmark er ikke alene om igen og igen at give dispensationer til at bruge ulovlige pesticider. Særligt neonikotinoiderne har fået gentagne dispensationer i andre EU-lande, som det fremgår af graferne nedenfor. 

Dispensationer til at bruge neonikotionoider

Antal lande, der har givet dispensationer til at bruge neonikotionoider

Alternativerne: Økologi og forsikring

Når der gives gentagende dispensationer er det også et krav, at ansøgerne har undersøgt alternativer og støtter op om fortsat research for at finde en længerevarende løsning. Ifølge ansøgningerne er der ikke fundet nogen alternativer endnu, men hvis man kigger andre steder, er der inspiration at finde.

Franske økologiske landmænd: En artikel i Modern Farmer beskriver et kollektiv af landmænd i det nordlige Frankrig, Bio en Hauts-de-France, der dyrker økologiske sukkerroer, og som har ikke haft det samme problem med bladlus som konventionelle landbrug. Landmændene siger, at det skyldes deres dyrkningsprocesser og et rigt plante- og dyreliv i forbindelse med markerne, der resulterer i rovdyr, der spiser bladlusene. 

Andre økologiske landmænd har også argumenteret, at prisen betyder noget. Konventionelle landmænd får en lavere pris for roerne, og de strækker derfor sæsonen. Imens får de økologiske landmænd en højere pris og kan derfor så frøene to måneder senere, hvor bladlusene er væk. 

Italienske landmænd med forsikring: I stedet for at bruge penge på neonikotinoider har en gruppe majsdyrkende italiensk landmænd valgt at putte en tiendedel af beløbet, de ville have brugt på neonikotinoider, i en fælles forsikringsfond. Landmændene prøver at forebygge angreb fra skadedyr med for eksempel sædeskifte og overvågning, og reagerer først, når det kan være en økonomisk trussel. Hvis det sker prøver de først at komme problemet til livs med fælder, rovdyr fra naturen og de mere skånsomme biologiske pesticider. I alleryderste konsekvens bruger landmændene neonikotinoider, men det viser sig, at det typisk kun er omkring fire procent af planterne, der har brug for det, og det svarer netop til det, som forsikringsfonden dækker. 

I sidste ende er forsikringsordningen billigere for landmændene, der også minimerer brugen af pesticider og dermed får et mere attraktivt produkt. Samtidig er påvirkningen af miljø og biodiversitet langt mindre, fortæller Noa Simon Delso, forsker og videnskabelig direktør i BeeLife European til La Libre.

Fremtidsperspektivet: En kamp ved retten

Sidste år blev European Food Safety Authority (EFSA) bedt om at se nærmere på de gentagende dispensationer til neonikotinoider fra ti EU-lande, herunder Danmark. 

I november konkluderede EFSA, at der ikke var noget at komme efter. Det fandt en række miljøorganisationer langt fra tilfredsstillende. En af organisationerne var Pesticide Action Network, der vil have de seneste års dispensationer i Belgien prøvet ved EU-domstolen, der også skal svare på fem spørgsmål, der afgør de juridiske rammer for at give dispensationer.

Afgørelsen fra EU-domstolen skal komme inden for de næste måneder og forventes at have stor betydning for, hvordan der i fremtiden kan gives dispensationer i hele EU.

Flere artikler fra serien: 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right