Administrerende direktør for Pelagia, Egil Magne befinder sig i Mauretanien, da han besvarer Danwatchs mail, “fordi han personligt ønsker at kontrollere Pelagias leverandører”.
Pelagia har handlet med Mauretanien i 10 år, oplyser Egil Magne. Han finder det “svært at tro på”, at øget fiskeri til brug for fiskemel og fiskeolie vil påvirke fødevaresikkerheden for landets befolkning, siger han.
“Mauretanien har en årlig kvote på 1,3 millioner tons pelagiske fisk. 1,3 milliarder kilo fisk til en befolkning på ca. fire millioner mennesker ville medføre, at hver indbygger skulle spise et kilo pelagisk fisk hver dag. Det siger sig selv, at dette er helt umuligt og lægger du til, at befolkningen som traditionelt var nomader slet ikke har fisk på menuen, så vil man næppe finde dette problematisk”, skriver Egil Magne.
Men den stigende efterspørgsel har gjort, at priserne er steget på de pelagiske fisk de senere år – det gør det dyrere for lokalbefolkningen at spise fisk. Hvad mener du om det?
“Ja, når markedet kommer ind, kan det ske, at prisen på fisk påvirkes, men jeg mener at vide, at betalingen til en fisker til fiskeoliefabrikker i Mauretanien er mellem 1,50 og 2 kroner kiloet. Der er ikke mange andre madvarer som koster så lidt”.
Egil Magne skriver, at Pelagia vil “vælge virksomheder fra, hvis vi er i tvivl om, at vores engagement ville resultere i ulovligt fiskeri eller være uholdbart”.
Pelagia køber ikke fiskemel eller fiskeolie fra Marokko pga. landets FN-stridige besættelse af Vestsahara, oplyser Egil Magne.
“Det er helt uaktuelt for Pelagia. Udfordringen er, at det meste fiskemel og fiskeolie, som kommer fra Marokko, kommer fra fisk, der er fanget i besat territorium, og fabrikkerne ligger også der. Derfor er hverken vi eller Nordsildmel engageret i handel derfra”.
Administrerende direktør Jes Bjerregaard skriver i en email til Danwatch, at Triple Nine Group har en “mindre import fra Marokko”.
“TripleNine har et strategisk fokus på at producere fiskemel og fiskeolie i vores egne fabrikker i Norge, Chile og Danmark – baseret på industrifisk og afskæring. Handel med fiskemel/olie fra andre lande er derfor begrænset”.
Jes Bjerregaard oplyser, at Triple Nine Groups leverandører i Marokko er certificeret under The Global Standard for Responsible Supply (IFFO) samt Good Manufacturing Practices + Feed Safety.
IFFO står for The Global Standard for Responsible Supply og er fiskemel- og fiskeolieindustriens eget bæredygtighedscertificering, der bl.a. dækker sporbarhed, at der ikke anvendes fisk, der er ulovligt eller ureguleret fanget, og at fiskene produceres til mel og olie under rene og sikre forhold.
Den anden bæredygtighedscertificering, Good Manufacturing Practices + Feed Safety, er ifølge hjemmesiden et “risikostyringsprogram”, der fokuserer på kvalitetssikring i alle led i varekæden, bl.a. ved hjælp af auditører.
“I 2019 har vi købt 600 tons certificeret fiskemel fra Marokko. Generelt er vi forsigtige med kun at købe fra leverandører, der er certificerede og opererer bæredygtigt”, skriver Jes Bjerregaard.
Ifølge IFFOs hjemmeside, er der syv IFFO certificerede fiskemelsfabrikker i Marokko, men Jes Bjerregaard ønsker ikke at oplyse Triple Nine Groups konkrete leverandører.
Administrerende direktør Johannes Palsson skriver i en email til Danwatch, at FF Skagen baserer deres fiskemel og fiskeolie på “bæredygtigt fiskeri i Nordatlanten” og afskæring fra “filetindustrien i Europa”.
FF Skagen er certificeret af The Global Standard for Responsible Supply, Good Manufacturing Practises “og andre certificeringer”, og virksomheden har importeret fiskemel og fiskeolie i mange år.
“Fra 2017 til 2019 kom en del af den volume fra Marokko og Mauretanien, og det meste af den import var certificeret og kom fra filetindustrien. Vi har fået oplyst, at Mauretanien er på vej til at blive certificeret med henblik på at forbedre fremtidens fiskeri”, skriver Johannes Palsson.
I Biomars CSR rapport for 2018 fremgår det, at virksomheden har leverandører i Mauretanien, og Ocean Disclosure Projects database viser, at Biomar købte rund sardinella i Gambia, Mauretanien og Senegal i 2018.
I en email til Danwatch oplyser underdirektør for EMEA divisionen Ole Christensen, at “det er et meget vigtigt emne, og at oplysninger om råvarer findes på websitet, men vi ønsker ikke at offentliggøre information om individuelle leverandører”.
Af Biomars hjemmeside fremgår det, at virksomheden er til stede i 10 forskellige afrikanske lande, herunder Marokko, hvor der findes kontaktoplysninger til et kontor med otte “tekniske rådgivere”. Websitet Oceandisclosureproject.com hævder, at Biomar køber fiskemel og fiskeolie af round sardinella i Mauretanien, Marokko, Gambia og Senegal.
Biomar ønsker ikke at svare på, hvor meget fiskeolie eller fiskemel Biomar køber fra Mauretanien eller Marokko.
Aller Aqua oplyser, at de ikke køber fiskemel eller fiskeolie fra Marokko eller Mauretanien.
Ved første henvendelse meddelte kommunikationschef Ann Campbell, at virksomheden ikke udtaler sig om sine leverandører, heller ikke på landeniveau.
En aktindsigt gennem Fødevarestyrelsen i EUs TRACES program viste dog, at ED&F Man Terminals har importeret fiskeolie til brug for mennesker fra både Marokko og Mauretanien fra 2017-2019.
Derefter kunne Ann Campbell oplyse, at alle D&F Man Terminals leverandører lever op til deres bæredygtighedskriterier:
“Produktet fra Mauretanien var produceret på en fabrik med ISO 22000 fødevaresikkerhedscertificering, som har en CSR politik og opererer i overensstemmelse med lokale love og amerikanske og EU-regler. Under ISO 22000-certificeringen skal leverandører leve op til fuld sporbarhed”, skriver Ann Cambell i en email til Danwatch som svar på aktindsigten.
Louise Voller