13. februar 2020

Din Valentinsbuket er en klimasynder

Den store efterspørgsel på blomster hele året, belaster både klima og miljø. Ekspert og formand for brancheforeningen opfordrer til at købe blomster efter årstiden og kigge efter bæredygtige mærkningsordninger.

Blomsterforhandlere forventer at omsætningen fortsætter med at vokse på Valentinsdag. I 2018 omsatte blomsterbranchen for 40 mio kr. på Valentinsdag.

Hvis du er en af de mange danskere, der køber en buket blomster på Valentinsdag, tænker du måske ikke over det klima- og miljøaftryk, blomsterne har sat på verden.

En blomsterbuket består typisk af afskårne blomster, hvoraf en stor del af dem importeres fra Holland, Afrika og Latinamerika.

Det er ikke muligt for danske blomsterproducenter at dyrke blomster fra december til marts.

Blomsterhandlere og supermarkeder er derfor nødt til at importere blomster til mærkedage som Valentinsdag, og det trækker ned i klimaregnskabet.

Hvor stor er Valentinsdag i Danmark?

24 % af danskerne planlagde i 2018 at fejre Valentinsdag. 

10 % havde planer om at købe blomster. 

40 mio kr. omsatte blomsterbranchen for på Valentinsdag i 2018.

En af Danmarks største kæder af blomsterforhandlere, Interflora, har oplevet en stigende omsætning på Valentinsdag de seneste 5 år. 

Kilde: Dansk Erhverv og Interflora

Blomster fra Holland belaster mest

Blomsternes klima- og miljøaftryk afhænger i høj grad af, hvor i verden de dyrkes. En stor del af de importerede blomster stammer fra Holland, Afrika og Latinamerika.

“Holland står for næsten halvdelen af verdens samlede blomsterproduktion i opvarmede drivhuse. Opvarmning af drivhusene er meget energikrævende” siger lektor i miljøkemi på Københavns Universitet, Bjarne Strobel.

I de afrikanske og latinamerikanske lande er det transporten af blomsterne, der belaster Co2-aftrykket. På grund af det varme klima har de ikke brug for samme energikrævende dyrkningsmetoder, som blomsterproducenterne bruger i Holland.

Blomsten har en meget kort levetid. Fra det øjeblik den skæres af ved roden, skal den hurtigst muligt fragtes til de europæiske markeder. Under den lange flytransport opbevares blomsterne i kølerum.

På trods af dette er Co2-aftrykket lavest for blomster produceret udenfor EU.

“Blomster produceret i opvarmede drivhuse belaster mere, end dem der flyves ind fra Afrika”, fortæller Bjarne Strobel.

Formand for brancheforeningen for økologiske blomsterproducenter og medejer af Vildevioler, Marie Holmer, er enig:

“Det er vist at være hårdere for klimaet pr. blomst, hvis de er dyrket i opvarmede drivhuse i Europa. Men i sammenligningen antages at drivhusene opvarmes med fossile brændsler. Måske ser det anderledes ud hvis blomsterproducenterne omlægger til vedvarende energi.”

Tal fra blomsterbranchen

18.353 ton afskårne blomster blev importeret til Danmark i 2018. 

1.7 mia kr. omsatte blomsterforretninger for I 2018.

523 kr. købte danske husstande i gennemsnit afskårne blomster for i 2018 

Kilde: Danmarks Statistik

Sprøjtemidler havner i hjemmet

Selvom blomster produceret udenfor EU har et lavere Co2-aftryk, er der andre problematikker gældende for dem. 

I Afrika og Latinamerika rydder blomsterproducenter store arealer på størrelse med flere fodboldbaner for at gøre plads til den lukrative blomsterproduktion. Marker så langt øjet rækker, hvor samme blomst dyrkes, øger brugen af sprøjtemidler.   

“Monokulturel blomsterproduktion i varmt og fugtigt klima øger blomsternes sygdomstryk for skadedyr og svampe, hvilket øger forbruget af sprøjtemidler” , siger Marie Holmer.   

Udenfor EU’s grænser er både forbruget og antallet af tilladte pesticider langt højere. 

“I EU er lovgivningen vedrørende sprøjtemidler meget strammere, end udenfor EU’s grænser”, siger Marie Holmer.

Det medfører et øget forbrug af kraftige pesticider, der ikke kun berører den lokale natur, og arbejderne i blomsterbranchen. Man risikerer at tage pesticiderne med hjem, når man køber en buket blomster.  

En undersøgelser foretaget af belgiske forskere har vist, at der på en almindelig buket typisk er rester af 10 forskellige sprøjtemidler i ret høje niveauer”, siger Marie Holmer. 

Ugennemsigtig branche

Ønsker du at træffe et bæredygtigt valg, når du køber blomster, skal du ud i et større detektivarbejde. Blomsten skal igennem flere grossisters hænder på sin vej fra producent til forbruger. Mærkninger, der er skabt for at øge gennemsigtigheden, forsvinder ofte i processen.

Selv for blomsterhandlere kan det iflg. Marie Holmer være svært at gennemskue, om de blomster, de køber, er mærkede

“Ude på Grønttorvet kan der sagtens være blomster, der er mærkede, men hvor mærkningen ikke fremgår af indpakningen. Man er ikke i mål med at få mærket frem, hverken til forbrugere og blomsterhandlere”, siger hun. 

Sådan køber du bæredygtigt 

Som forbruger kan man kigge efter miljø- og bæredygtighedscertificeringerne Fairtrade, MPS og Rainforest Aliance. Fairtrade er en af de få forbrugerrettede mærkningsordninger i blomsterbranchen, og stiller både krav til miljø og arbejdsforhold. 

Derudover kan man stille krav til forhandlere om, at blomsterne skal være tydeligt mærket. Netop på dette punkt er svenskerne langt foran danskerne. 

Fair Trade Danmark oplyser til Danwatch, at importen af Fairtrade-mærkede blomster i Danmark er på mellem 5 og 7 %. Kigger man mod Sverige, udgør salget af Fairtrade-mærkede roser over 50 % af det samlede salg.  

Endelig kan man som forbruger undgå at købe blomster uden for den danske sæson og købe økologisk producerede blomster for at undgå sprøjtemidler. 

“Efterspørgslen på blomster hele året er problematisk. Perioden for dyrkning af afskårne blomster i Danmark er 8 måneder. Det mest bæredygtige valg er at købe blomster efter årstiden” siger Bjarne Strobel. 

 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down