Dine pensionspenge investeres i virksomheder der tjener penge på iltmangel i Afrika

Mangel på ilt på hospitaler i Afrika udnyttes ifølge flere kritikere af de to største producenter af ilt i verden, Linde Group og Air Liquide. De beskyldes for at bruge deres monopol til at sælge ilt til overpris. 14 danske pensionsselskaber har investeret i alt 1,8 milliarder kroner i de to firmaer.

Et barn indlagt med meningitis og vejrtrækningsproblemer i Kenya.

Albert Masias/MSF

Derfor skal du bruge 10 minutter på denne artikel:

1,8 milliarder danske kroner er lige nu investeret i virksomhederne Air Liquide og Linde Group. De to virksomheder er blevet undersøgt af det undersøgende medie Bureau of Investigative Journalism for at sælge ilt til overpris i afrikanske lande. Investeringsfirmaer har også en del af ansvaret. Dine pensionspenge udgør nemlig en del af en samlet formue på 3.000 milliarder kroner. De penge har en vigtig stemme, når det gælder virksomhedernes opførsel på det globale marked.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

I takt med at Covid-19 i foråret spredte sig til verdens lande, spredte bekymringerne sig om kapaciteten på sygehusene sig også. Én af de helt store bekymringer i Europa var, om der var nok respiratorer. I de afrikanske lande syd for Sahara var spørgsmålet, om der var ilt nok til de hårdest ramte patienter. 

For nyligt kunne Bureau of Investigative Journalism afsløre, hvordan verdens to største ilt-virksomheder Air Liquide fra Frankrig og Linde Group fra Tyskland og deres datterselskaber i Afrika, BOC og Afrox, angiveligt udnytter det afrikanske marked til at tage overpris for ilt på et ukontrolleret kontinent.

Danwatch kan nu dokumentere, at 14 danske pensionsselskaber har investeret 1,8 milliarder kroner i de to virksomheder. PensionDanmark, der har investeret 57 millioner kroner i Linde Group og 183 millioner kroner i Air Liquide, skriver i et emailsvar til Danwatch, at de ikke før er blevet gjort opmærksomme på omtalte sager:

“Vi finder det naturligvis stærkt kritisabelt, hvis selskaber udnytter monopolstatus til at tage overpris for oxygen til Covid-19 patienter. Vi har straks efter denne henvendelse drøftet sagen med vores investeringsetiske samarbejdspartner i London, og vi agter at undersøge dette nærmere og rette henvendelse til selskaberne”, skriver PensionDanmark blandt andet.

To virksomheder, ét marked

Ilt har siden 2017 været på WHO’s liste over ‘essential medicines’. Det er en liste over de typer af medicin, der anses for at være de mest vigtige. Ilt er en vare, der kan koste liv, hvis der er mangel på den. En vare som Air Liquide og Linde Group anklages for at tage overpris på.

Manglen på ilt kunne en artikel af British Medical Journal fra maj 2020 dokumentere. Kort efter kunne et studie fra ‘The Lancet’ fortælle, at der kun var adgang til ilt  på 171 ud af 4466 hospitaler.

Leith Greenslade fra Every Breath Counts, en paraplyorganisation, der kæmper mod børnedødelighed som konsekvens af lungebetændelse, fortæller, at der var store problemer iltbeholdningen på hospitalerne, da Covid-19 begyndte at sprede sig i de afrikanske lande syd for Sahara.

Det er normalt at høre om folk, der ankommer meget syge med Covid-19 til hospitalerne, der får at vide, at hvis ikke de selv har ilt med, må de tage til nærmeste by og skaffe det

Leith Greenslade, Every Breath Counts Coalition Tweet

“Selv før Covid-19 havde mange hospitaler ikke ilt. Hvis der var ilt, ville det ofte koste penge for patienter, at købe eller leje ilten”, siger Leith Greenslade.

Ifølge Leith Greenslade har militæret, minesektoren og privathospitalerne i mange lav- og mellemindkomstlande den ilt, de skal bruge. Det er forsyningen af ilt til borgerne på de offentlige hospitaler, der mangler.

Der er stor forskel på priserne for en tank ilt i de forskellige lande i Afrika, viser tal fra the Bureau of Investigative Journalism’s undersøgelse. I Kenya koster en cylinder med ilt nok til at forsyne et menneske en hel dag 23 dollars. I Guinea koster den samme cylinder 112 dollars. Det er en forskel på mere end 380 procent, skriver Bureau of Investigative Journalism.

Til sammenligning er prisen for en tank af samme størrelse 26 dollars i England, som er et land med meget højere levestandard.

Prisen på ilt i Kenya fra Linde Groups datterselskab BOC Kenya er netop faldet, fordi Kenya efter mange år med monopol har fået konkurrence på ilt-markedet, efter at to læger har åbnet deres egen  ilt-fabrik. De to læger blev i første omgang opsøgt af BOC Kenya, der rådede dem til at lukke ned og sælge ilt for BOC fortæller en af lægerne, Dr. Bernard Olayo til Bureau of Investigative Journalism.

De nægtede at sælge ilt for BOC og byggede i stedet deres egen  ilt-fabrik. Bernard Olayo og Steven Abundans solgte deres ilt for 23 dollars pr tank. BOC sænkede efterfølgende deres priser for at kunne konkurrere, fortæller Bernard Olayo til Bureau of Investigative Journalism. 

Ifølge Jayasree Iyer, administrerende direktør for organisationen Access to Medicine Foundation, som arbejder for, at verdens borgere har adgang til nødvendig medicin, er det ikke ulovligt at tage høje priser, men det er stadig kritisabelt:  

“Når der ikke er en lov om regulering, er det  ikke ulovligt. Men når der er tale om mangel på medicinsk ilt, er der helt klart nogle klare etiske problemstillinger”, siger hun.

Det er ikke første gang, de to virksomheder bliver afsløret i at bruge ufine metoder. I Argentina, Peru, Brasilien og Chile, samt Holland og Georgien trækker Air Liquide og Linde Group nemlig et spor af skandalesager efter sig. 

I Brasilien og Argentina har de to virksomheder modtaget store bøder for karteldannelse, og i Georgien blev Linde Group undersøgt for korruption i form af betalinger til højtstående embedsmænd for at fremme deres egen agenda. Der endte i et forlig, der kostede Linde Group 11,2 millioner dollars

Jacob Dahl Rendtorff, professor mso ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, fortæller at det ligner udnyttelse, da han bliver præsenteret for Air Liquide og Linde Group’s metoder.

“Virksomhederne ser ud til at udnytte deres dominans på markedet til at profitere så meget som muligt”, siger han.

  • I 2002 fik Air Liquide en bøde af EU’s konkurrence kommission for lyssky forretning og karteldannelse i Holland på 3,6 millioner EUR.

  • I 2005 fik Air Liquide, sammen med fem andre virksomheder en bøde på 24 millioner USD i Argentina for at at samarbejde om tilbud til private og offentlige hospitaler ml. 1997 og 2002
    Air Liquide’s andel af bøden var ca. 5 millioner USD

  • I 2007 blev Air Liquide kendt skyldige i karteldannelse i Chile

  • I 2010 fik Air Liquide en bøde af den brasilianske ‘antitrust body’ (CADE) på 44 millioner USD

  • I 2010 fik Linde Group en bøde af den brasilianske ‘Antitrust body’ (CADE) for for karteldannelse på 42,7 millioner USD

  • I 2017 betalte Linde Group et forlig på 11,2 millioner USD på baggrund af amerikanske ‘Foreign Corrupt Practices Act’ undersøgelse for at have betalt højtstående embedsmænd i Georgien

Man kan uddelegere arbejdsopgaver, ikke ansvar

I en anden sag, som ikke handler om ilt, men om petroleumsgas, som blandt andet bruges til madlavning og opvarmning, er Linde Group’s datterselskab i Sydafrika Afroxr blevet undersøgt af Sydafrikas konkurrencekommission. Undersøgelsen, som blev afsluttet i april 2020, kunne konkludere, at Linde Group var med til at gøre markedet for flydende petroleum i Sydafrika ikke-konkurrencedygtigt. skriver Parliamentary Monitoring Group.

De kunne blandt andet berette, at firmaer på gasmarkedet holdt fast i deres kunder med 25 år lange kontrakter. 

Danske pensionsselskaber har, som tidligere nævnt, investeret milliarder i netop Linde Group, som er undersøgt af den Sydafrikanske konkurrence kommission.

Helle Munk Ravnborg er seniorforsker i bæredygtig udvikling og regeringsførelse fra DIIS, et selvstændigt, offentligt forskningsinstitut, der driver uafhængig forskning og formidler viden om internationale forhold. Ifølge hende bør et pensionsselskab være opmærksomme, når et firma, de investerer i, bliver undersøgt for konkurrenceforvridende forretningsførelse.

“Man kan uddelegere arbejdsopgaverne, man kan ikke uddelegere ansvar. De skal simpelthen lave en due diligence undersøgelse. Så snart de bliver bekendt med et muligt problematisk forhold og ikke agerer på det, så har de ikke ageret ansvarligt.”, siger hun

Ifølge Helle Munk Ravnborg har pensionsselskaberne også pligt til at gøre det synligt, når de er blevet klar over et etisk eller lovgivningsmæssigt problem med de virksomheder, de investerer i. Både overfor deres egne kunder og de mennesker en eventuel overtrædelse, er gået ud over. 

“De skal simpelthen vise, at de som investeringsfirma tager deres ansvar for problemet”, siger hun.

Ifølge Jacob Dahl Rendtorff, professor mso ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, er problemet logistisk: det er simpelthen et spørgsmål om tid:

“Et af problemerne for pensionskasserne er jo, at de simpelthen ikke har tid til at sidde og gå deres investeringer igennem, men så snart pensionskasserne er blevet bevidste om, at der er problemer med et firma, bør de gå i en aktiv dialog med det firma”, siger Jacob Dahl Rendtorff.

 

FAKTA

Hvad siger pensionskasserne?​

Vi har spurgt fire af pensionsselskaberne om hvordan de forholder sig til Air Liquide og Linde Group’s aktiviteter i Afrika. 

“Linde og Air Liquide fastholder, at de har gjort alt, hvad de kan for at sikre pålidelig forsyning til deres kunder gennem pandemien, og de tilbageviser påstandene i artiklen. Vi vil fortsat monitorere sagen og de involverede selskaber, og i takt med der kommer nye oplysninger, vurderer vi vores fremadrettede handlemuligheder og investeringer i de pågældende selskaber”.

“Vi er ikke før blevet gjort opmærksom på disse forhold. Vi finder det naturligvis stærkt kritisabelt, hvis selskaber udnytter monopolstatus til at tage overpris for oxygen til Covid-19 patienter. Det tager vi skarpt afstand fra. Vi har straks efter denne henvendelse drøftet sagen med vores investeringsetiske samarbejdspartner i London, og vi agter at undersøge dette nærmere og rette henvendelse til selskaberne. 

 Begge aktier er erhvervet som led i vores almindelige investeringsproces hvor selskabernes forretningsetik naturligvis indgår som en parameter”.

 Head of ESG – Jan Kæraa Rasmussen:

“ATP’s arbejde med screening og fact-finding er baseret på en risiko-baseret tilgang, hvor vi halvårligt screener selskaberne i vores investeringsportefølje ud fra hvor alvorlige anklagerne mod selskaberne er. På baggrund heraf indleder vi fact-finding med de selskaber, som fremstår mest problematiske.  Vi er afhængige af eksterne data-leverandører (MSCI ESG) til brug for den grundlæggende screening, og MSCI har endnu ikke flaget Air Liquide i forhold til den situation, som I beskriver i Afrika. Men – som vi skriver i vores rapport – tager vi også affære, når civilsamfund og medier gør os opmærksom på mulige brud på vores retningslinjer. Vi har derfor på baggrund af jeres henvendelse taget kontakt til Air Liquide.”  

“Det er ny information for os, men vi vil sørge for, at de spørgsmål, artiklen rejser, indgår i den kommende vurdering af selskaberne. Den varetages i første omgang af vores uvildige, internationale samarbejdspartner, som er specialist i at foretage netop disse vurderinger.”

Vi laver ikke en egentlig due diligence på alle aktieinvesteringer, men vores porteføljeforvaltere kender Sampensions politikker, som skal overholdes. Desuden har vi eksterne samarbejdspartnere, som løbende overvåger og analyserer selskaberne i vores portefølje. Vi har ikke hidtil konstateret konventionsstridende praksis i de to selskaber. Påstandene i artiklen, du henviser til, er af nyere dato og ikke en del af det materiale, der ligger til grund for vores vurdering.

Vi vil sikre os, at artiklens påstande bliver gennemgået af vores internationale samarbejdspartner på ESG-området (Environment, Social og Governance). Tilbagemeldingen vil danne baggrund for en vurdering af vores investeringer i begge virksomheder. Det kan sagtens tænkes at føre dialog med selskaberne. Det afhænger af, hvilken vurdering vi sammen med vores samarbejdspartner når frem til”.

Det aktive ejerskab

Den samlede danske pensionsformue er over 3000 milliarder kroner, ifølge brancheforeningen Forsikring og Pension – det er 30 procent mere end Danmarks bruttonationalprodukt, som er på cirka 2237 milliarder kroner. 

Pensionsselskaberne kan med så stor en formue bruge deres investeringer i virksomheder til, at påvirke virksomhedernes forretningspolitik. Og det virker, siger Leith Greenslade, som i sit arbejde blandt andet forsøger at skabe bedre samarbejde mellem investeringsfirmaer og virksomheder.

“Linde Group og Air Liquide er, som alle andre store virksomheder, meget lydhøre overfor medieomtale, og hvad deres investorer har af indvendinger”, fortæller Leith Greenslade.

Men hvad skal et pensionsselskab så gøre, når de bliver bevidste om, at et firma, de har investeret penge i, ikke efterlever deres CSR-politk?

Ifølge Helle Munk Ravnborg kan pensionsselskaberne gøre flere ting. Først kan de indgå i en dialog, hvor de lufter deres bekymringer: 

“Når virksomhederne bliver bekendt med problemet, bør de gå i aktiv dialog, efterfølgende stemme, i overensstemmelse med deres egen investeringspolitik, ved generalforsamlingerne og til sidst, hvis det ikke rykker noget, trække deres investeringer ud”, fortæller Helle Munk Ravnborg.

Det sker også til tider, at pensionskasser trækker deres investeringer ud, efter de bliver gjort opmærksomme på, at der er problemer med de firmaer de investerer i. Som da Lærernes Pension trak deres investeringer i amerikanske fængsler ud, efter at Danwatch havde afsløret det.

Men spørgsmålene står stadig: Hvem har ansvaret for forsyning af ilt? Er det virksomhederne der sælger ilt? Er det investorerne? eller er det regeringer i lande rundt om i verden?

Ifølge Jayasree Iyer, administrerende direktør for Access to Medicine, som i hendes arbejde forsøger at mægle mellem regeringer og firmaer, er der behov for klarere retningslinjer.

Det vi håber på er, at de medicinske ilt-virksomheder fremlægger nogle strategier for at kunne bekæmpe manglen på ilt i den globale syd”, siger hun.

“Men det også vigtigt, at der kommer klare retningslinjer fra de forskellige landes regeringer, samt WHO, som gør det klart for virksomhederne, hvordan de skal agere. Forhåbentligt kan det sætte en stopper for fremtidige uetiske og ulovlige omstændigheder”, siger Jayasree Iyer.

Danwatch har præsentet både det tyske selskab Linde Group og det franske selskab Air Liquide for anklagerne om, at de blandt andet tager overpris for ilt, og at de prioriterer militæret, minesektoren og de private hospitaler. 

Air Liquide benægter alle anklager. 

De skriver i et mailsvar, at der er konkurrence på markedet og, at alle prissættelser er lavet under konkurrencedygtige udbudsprocesser. Air Liquide skriver også, at den høje pris på ilt skyldes omkostninger i produktionen.. 

Linde Group har undladt at svare på Danwatchs henvendelser.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden​

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.