I takt med at Covid-19 i foråret spredte sig til verdens lande, spredte bekymringerne sig om kapaciteten på sygehusene sig også. Én af de helt store bekymringer i Europa var, om der var nok respiratorer. I de afrikanske lande syd for Sahara var spørgsmålet, om der var ilt nok til de hårdest ramte patienter.
For nyligt kunne Bureau of Investigative Journalism afsløre, hvordan verdens to største ilt-virksomheder Air Liquide fra Frankrig og Linde Group fra Tyskland og deres datterselskaber i Afrika, BOC og Afrox, angiveligt udnytter det afrikanske marked til at tage overpris for ilt på et ukontrolleret kontinent.
Danwatch kan nu dokumentere, at 14 danske pensionsselskaber har investeret 1,8 milliarder kroner i de to virksomheder. PensionDanmark, der har investeret 57 millioner kroner i Linde Group og 183 millioner kroner i Air Liquide, skriver i et emailsvar til Danwatch, at de ikke før er blevet gjort opmærksomme på omtalte sager:
“Vi finder det naturligvis stærkt kritisabelt, hvis selskaber udnytter monopolstatus til at tage overpris for oxygen til Covid-19 patienter. Vi har straks efter denne henvendelse drøftet sagen med vores investeringsetiske samarbejdspartner i London, og vi agter at undersøge dette nærmere og rette henvendelse til selskaberne”, skriver PensionDanmark blandt andet.
Ilt har siden 2017 været på WHO’s liste over ‘essential medicines’. Det er en liste over de typer af medicin, der anses for at være de mest vigtige. Ilt er en vare, der kan koste liv, hvis der er mangel på den. En vare som Air Liquide og Linde Group anklages for at tage overpris på.
Manglen på ilt kunne en artikel af British Medical Journal fra maj 2020 dokumentere. Kort efter kunne et studie fra ‘The Lancet’ fortælle, at der kun var adgang til ilt på 171 ud af 4466 hospitaler.
Leith Greenslade fra Every Breath Counts, en paraplyorganisation, der kæmper mod børnedødelighed som konsekvens af lungebetændelse, fortæller, at der var store problemer iltbeholdningen på hospitalerne, da Covid-19 begyndte at sprede sig i de afrikanske lande syd for Sahara.
De her omstændigheder gælder alle minearbejdere, også børn. De lever praktisk talt inde i en gigantisk cigaret. Det er ekstremt hårdt og ekstremt farligt
“Selv før Covid-19 havde mange hospitaler ikke ilt. Hvis der var ilt, ville det ofte koste penge for patienter, at købe eller leje ilten”, siger Leith Greenslade.
Ifølge Leith Greenslade har militæret, minesektoren og privathospitalerne i mange lav- og mellemindkomstlande den ilt, de skal bruge. Det er forsyningen af ilt til borgerne på de offentlige hospitaler, der mangler.
Der er stor forskel på priserne for en tank ilt i de forskellige lande i Afrika, viser tal fra the Bureau of Investigative Journalism’s undersøgelse. I Kenya koster en cylinder med ilt nok til at forsyne et menneske en hel dag 23 dollars. I Guinea koster den samme cylinder 112 dollars. Det er en forskel på mere end 380 procent, skriver Bureau of Investigative Journalism.
Til sammenligning er prisen for en tank af samme størrelse 26 dollars i England, som er et land med meget højere levestandard.
Prisen på ilt i Kenya fra Linde Groups datterselskab BOC Kenya er netop faldet, fordi Kenya efter mange år med monopol har fået konkurrence på ilt-markedet, efter at to læger har åbnet deres egen ilt-fabrik. De to læger blev i første omgang opsøgt af BOC Kenya, der rådede dem til at lukke ned og sælge ilt for BOC fortæller en af lægerne, Dr. Bernard Olayo til Bureau of Investigative Journalism.
De nægtede at sælge ilt for BOC og byggede i stedet deres egen ilt-fabrik. Bernard Olayo og Steven Abundans solgte deres ilt for 23 dollars pr tank. BOC sænkede efterfølgende deres priser for at kunne konkurrere, fortæller Bernard Olayo til Bureau of Investigative Journalism.
Ifølge Jayasree Iyer, administrerende direktør for organisationen Access to Medicine Foundation, som arbejder for, at verdens borgere har adgang til nødvendig medicin, er det ikke ulovligt at tage høje priser, men det er stadig kritisabelt:
“Når der ikke er en lov om regulering, er det ikke ulovligt. Men når der er tale om mangel på medicinsk ilt, er der helt klart nogle klare etiske problemstillinger”, siger hun.
Det er ikke første gang, de to virksomheder bliver afsløret i at bruge ufine metoder. I Argentina, Peru, Brasilien og Chile, samt Holland og Georgien trækker Air Liquide og Linde Group nemlig et spor af skandalesager efter sig.
I Brasilien og Argentina har de to virksomheder modtaget store bøder for karteldannelse, og i Georgien blev Linde Group undersøgt for korruption i form af betalinger til højtstående embedsmænd for at fremme deres egen agenda. Der endte i et forlig, der kostede Linde Group 11,2 millioner dollars.
Jacob Dahl Rendtorff, professor mso ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, fortæller at det ligner udnyttelse, da han bliver præsenteret for Air Liquide og Linde Group’s metoder.
“Virksomhederne ser ud til at udnytte deres dominans på markedet til at profitere så meget som muligt”, siger han.
International Labour Organization (ILO) blev stiftet i 1919 ovenpå første verdenskrig og er FN’s organ for internationale arbejdstagerrettigheder. Strukturen er den eneste trepartsopbyggede i FN, hvor både regeringer, arbejdsgiver- og og arbejdstagerorganisationer kommer til orde.
Vietnam har ratificeret fem ud af ILO’s otte kernekonventioner om arbejdstagerrettigheder – men ikke:
CSR-kompasset, en landeprofil lavet af Institut for Menneskerettigheders “Human Rights and Business Project” i samarbejde med Dansk Industri og Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2007, skriver følgende om Vietnam:
Vietnamesisk lovgivning fastsætter en maksimal arbejdsdag på 8 timer med mindst én 24 timers hvileperiode hver uge. Overarbejde skal honoreres med 1,5 gange normal betaling. Der skal gives dobbelt løn for arbejde på fridage samt tredobbelt løn i ferier. Overarbejde må ifølge loven ikke overstige 4 timer om ugen. Dette overholdes dog langtfra, og særligt ikke i eksportsektoren. Der har de seneste år været adskillige strejker i eksportsektoren på grund af dårlige arbejdsforhold. Det anslås, at mange arbejdere i beklædnings- og fødevareindustrien arbejder på 12-14 timers vagter med ofte kun én pause om dagen. Adgang til drikkevand i arbejdstiden har også været et problem. Mange vietnamesiske arbejdere har endvidere ingen ansættelseskontrakt.
Arbejderne har ifølge ILO-standarder ret til alle ulykkes- og sundhedsfarer på arbejdspladsen og til at deltage i arbejdet med at forebygge dem. Er der klor eller andre sundhedsskadelige stoffer, skal der findes et tilgængeligt sikkerheds-datablad fra leverandøren, (som på arbejdspladsen skal oversættes til en arbejdsplads-brugsanvisning).
I en anden sag, som ikke handler om ilt, men om petroleumsgas, som blandt andet bruges til madlavning og opvarmning, er Linde Group’s datterselskab i Sydafrika Afroxr blevet undersøgt af Sydafrikas konkurrencekommission. Undersøgelsen, som blev afsluttet i april 2020, kunne konkludere, at Linde Group var med til at gøre markedet for flydende petroleum i Sydafrika ikke-konkurrencedygtigt. skriver Parliamentary Monitoring Group.
De kunne blandt andet berette, at firmaer på gasmarkedet holdt fast i deres kunder med 25 år lange kontrakter.
Danske pensionsselskaber har, som tidligere nævnt, investeret milliarder i netop Linde Group, som er undersøgt af den Sydafrikanske konkurrence kommission.
Helle Munk Ravnborg er seniorforsker i bæredygtig udvikling og regeringsførelse fra DIIS, et selvstændigt, offentligt forskningsinstitut, der driver uafhængig forskning og formidler viden om internationale forhold. Ifølge hende bør et pensionsselskab være opmærksomme, når et firma, de investerer i, bliver undersøgt for konkurrenceforvridende forretningsførelse.
“Man kan uddelegere arbejdsopgaverne, man kan ikke uddelegere ansvar. De skal simpelthen lave en due diligence undersøgelse. Så snart de bliver bekendt med et muligt problematisk forhold og ikke agerer på det, så har de ikke ageret ansvarligt.”, siger hun
Ifølge Helle Munk Ravnborg har pensionsselskaberne også pligt til at gøre det synligt, når de er blevet klar over et etisk eller lovgivningsmæssigt problem med de virksomheder, de investerer i. Både overfor deres egne kunder og de mennesker en eventuel overtrædelse, er gået ud over.
“De skal simpelthen vise, at de som investeringsfirma tager deres ansvar for problemet”, siger hun.
Ifølge Jacob Dahl Rendtorff, professor mso ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, er problemet logistisk: det er simpelthen et spørgsmål om tid:
“Et af problemerne for pensionskasserne er jo, at de simpelthen ikke har tid til at sidde og gå deres investeringer igennem, men så snart pensionskasserne er blevet bevidste om, at der er problemer med et firma, bør de gå i en aktiv dialog med det firma”, siger Jacob Dahl Rendtorff.
FAKTA
Vi har spurgt fire af pensionsselskaberne om hvordan de forholder sig til Air Liquide og Linde Group’s aktiviteter i Afrika.
“Linde og Air Liquide fastholder, at de har gjort alt, hvad de kan for at sikre pålidelig forsyning til deres kunder gennem pandemien, og de tilbageviser påstandene i artiklen. Vi vil fortsat monitorere sagen og de involverede selskaber, og i takt med der kommer nye oplysninger, vurderer vi vores fremadrettede handlemuligheder og investeringer i de pågældende selskaber”.
“Vi er ikke før blevet gjort opmærksom på disse forhold. Vi finder det naturligvis stærkt kritisabelt, hvis selskaber udnytter monopolstatus til at tage overpris for oxygen til Covid-19 patienter. Det tager vi skarpt afstand fra. Vi har straks efter denne henvendelse drøftet sagen med vores investeringsetiske samarbejdspartner i London, og vi agter at undersøge dette nærmere og rette henvendelse til selskaberne.
Begge aktier er erhvervet som led i vores almindelige investeringsproces hvor selskabernes forretningsetik naturligvis indgår som en parameter”.
Head of ESG – Jan Kæraa Rasmussen:
“ATP’s arbejde med screening og fact-finding er baseret på en risiko-baseret tilgang, hvor vi halvårligt screener selskaberne i vores investeringsportefølje ud fra hvor alvorlige anklagerne mod selskaberne er. På baggrund heraf indleder vi fact-finding med de selskaber, som fremstår mest problematiske. Vi er afhængige af eksterne data-leverandører (MSCI ESG) til brug for den grundlæggende screening, og MSCI har endnu ikke flaget Air Liquide i forhold til den situation, som I beskriver i Afrika. Men – som vi skriver i vores rapport – tager vi også affære, når civilsamfund og medier gør os opmærksom på mulige brud på vores retningslinjer. Vi har derfor på baggrund af jeres henvendelse taget kontakt til Air Liquide.”
“Det er ny information for os, men vi vil sørge for, at de spørgsmål, artiklen rejser, indgår i den kommende vurdering af selskaberne. Den varetages i første omgang af vores uvildige, internationale samarbejdspartner, som er specialist i at foretage netop disse vurderinger.”
Vi laver ikke en egentlig due diligence på alle aktieinvesteringer, men vores porteføljeforvaltere kender Sampensions politikker, som skal overholdes. Desuden har vi eksterne samarbejdspartnere, som løbende overvåger og analyserer selskaberne i vores portefølje. Vi har ikke hidtil konstateret konventionsstridende praksis i de to selskaber. Påstandene i artiklen, du henviser til, er af nyere dato og ikke en del af det materiale, der ligger til grund for vores vurdering.
Vi vil sikre os, at artiklens påstande bliver gennemgået af vores internationale samarbejdspartner på ESG-området (Environment, Social og Governance). Tilbagemeldingen vil danne baggrund for en vurdering af vores investeringer i begge virksomheder. Det kan sagtens tænkes at føre dialog med selskaberne. Det afhænger af, hvilken vurdering vi sammen med vores samarbejdspartner når frem til”.
Den samlede danske pensionsformue er over 3000 milliarder kroner, ifølge brancheforeningen Forsikring og Pension – det er 30 procent mere end Danmarks bruttonationalprodukt, som er på cirka 2237 milliarder kroner.
Pensionsselskaberne kan med så stor en formue bruge deres investeringer i virksomheder til, at påvirke virksomhedernes forretningspolitik. Og det virker, siger Leith Greenslade, som i sit arbejde blandt andet forsøger at skabe bedre samarbejde mellem investeringsfirmaer og virksomheder.
“Linde Group og Air Liquide er, som alle andre store virksomheder, meget lydhøre overfor medieomtale, og hvad deres investorer har af indvendinger”, fortæller Leith Greenslade.
Men hvad skal et pensionsselskab så gøre, når de bliver bevidste om, at et firma, de har investeret penge i, ikke efterlever deres CSR-politk?
Ifølge Helle Munk Ravnborg kan pensionsselskaberne gøre flere ting. Først kan de indgå i en dialog, hvor de lufter deres bekymringer:
“Når virksomhederne bliver bekendt med problemet, bør de gå i aktiv dialog, efterfølgende stemme, i overensstemmelse med deres egen investeringspolitik, ved generalforsamlingerne og til sidst, hvis det ikke rykker noget, trække deres investeringer ud”, fortæller Helle Munk Ravnborg.
Det sker også til tider, at pensionskasser trækker deres investeringer ud, efter de bliver gjort opmærksomme på, at der er problemer med de firmaer de investerer i. Som da Lærernes Pension trak deres investeringer i amerikanske fængsler ud, efter at Danwatch havde afsløret det.
Men spørgsmålene står stadig: Hvem har ansvaret for forsyning af ilt? Er det virksomhederne der sælger ilt? Er det investorerne? eller er det regeringer i lande rundt om i verden?
Ifølge Jayasree Iyer, administrerende direktør for Access to Medicine, som i hendes arbejde forsøger at mægle mellem regeringer og firmaer, er der behov for klarere retningslinjer.
“Det vi håber på er, at de medicinske ilt-virksomheder fremlægger nogle strategier for at kunne bekæmpe manglen på ilt i den globale syd”, siger hun.
“Men det også vigtigt, at der kommer klare retningslinjer fra de forskellige landes regeringer, samt WHO, som gør det klart for virksomhederne, hvordan de skal agere. Forhåbentligt kan det sætte en stopper for fremtidige uetiske og ulovlige omstændigheder”, siger Jayasree Iyer.
Danwatch har præsentet både det tyske selskab Linde Group og det franske selskab Air Liquide for anklagerne om, at de blandt andet tager overpris for ilt, og at de prioriterer militæret, minesektoren og de private hospitaler.
Air Liquide benægter alle anklager.
De skriver i et mailsvar, at der er konkurrence på markedet og, at alle prissættelser er lavet under konkurrencedygtige udbudsprocesser. Air Liquide skriver også, at den høje pris på ilt skyldes omkostninger i produktionen..
Linde Group har undladt at svare på Danwatchs henvendelser.
Mads Berg