Talibankrigere er overalt, men kampen er forbi. Dagen efter at Taliban har overtaget den afghanske by, Herat, patruljerer deres soldater nu gaderne i Herat med maskingeværer på ladet af pickups, mens krigere på fods går sejrrigt gennem byen med kalashnikov rifler hængende på ryggen.
“Taliban erobrede hele byen i nat. Indtil videre er situationen ikke dårlig, men der er talibanere over alt i byen. Det er fredag i dag, så alle butikker er lukket, men der er enkelte mennesker på gaden,” siger Ali Osman, da jeg endelig kommer igennem på telefonforbindelsen til Herat i det vestlige Afghanistan.
“Indtil videre er det normal hverdag. Men det er Talibans første dag i byen, så hvad fremtiden bringer, ved jeg ikke”.
Ali Osman hedder ikke Ali Osman. Det er dæknavn, fordi han ikke vil genkendes som journalist af Taliban. Som fotograf har han de seneste år arbejdet for en lang europæiske, herunder danske, medier.
Ali Osman er en af de få journalister i Afghanistans yderprovinser, som ikke er blevet evakueret til hovedstaden Kabul.
“Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Intet er klart. Måske bliver journalister mishandlet af Taliban, måske bliver de dræbt eller fanget,” siger han.
“Eller måske lader de os være i fred, som de har gjort i nogle provinser, de har overtaget”.
Da den amerikanske præsident Joe Biden i april i år erklærede tilbagetrækningen af amerikanske tropper fra Afghanistan, begyndte Taliban en militæroffensiv, der nu har udviklet sig til et stormløb, hvor den afghanske regeringshær hver dag mister kontrol over flere af landets distrikter. Senest Kandahar, som er Afghanistans næststørste by med over 600.000 indbyggere og den tredjestørste by Herat, som har over en halv million indbyggere.
Lige nu har regeringen kun kontrol over 65 af landets 387 distrikter, mens resten er under Taliban kontrol eller bestrides i kamp.
De sidste amerikanske tropper forlader landet den 31. august, og de seneste uger har USA lagt planer om at give asyl til afghanske tolke og andre medarbejdere, som har assisteret amerikanernes krigsindsats.
Sidste uge blev disse planer udvidet til også at omfatte lokale journalister og fixere, som har hjulpet amerikanske journalister. Det skete efter en appel fra en lang række amerikanske medier. En lignende appel blev udstedt af britiske medier, hvorefter Boris Johnsons regering gik med til at inkludere afghanske journalister, som har hjulpet britiske medier, i evakueringsplanen på lige fod med tolkene.
Men der har ikke været nogen fælles appel fra danske medier. Og da der onsdag aften blev indgået en bred politisk aftale af samtlige partier på Christiansborg, undtagen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, om at evakuere lokalt ansatte afghanere samt deres familier, var afghanske journalister udeladt.
“Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Intet er klart. Måske bliver journalister mishandlet af Taliban, måske bliver de dræbt eller fanget,”
"Hvis Taliban kommer til magten, sværger jeg, at journalister ikke får lov til at kritisere dem. De kan ikke rapportere om Talibans fejl uden at blive arresteret eller forsvinde. Dette er ytringsfrihedens sidste åndedrag i Afghanistan"
I hovedstaden Kabul er sikkerhed det helt store samtaleemne, når journalister og fotografer mødes, fortæller den afghanske journalist Aziz Tassal til Danwatch over telefonen fra Kabul.
“Hver gang vi samles, taler vi ikke om andet end vores sikkerhed, og hvordan vi kan beskytte vores familier,” siger Tassal, som arbejder for The Washington Post, men også har arbejdet sammen med flere danske journalister.
“I alle seks provinser som Taliban har erobret de seneste dage, er medierne stoppet med at udkomme. Nogle radiostationer er begyndt at transmittere i områder, som Taliban erobrede for et-to måneder siden,” fortæller Aziz Tassal.
“Taliban siger til dem: I skal ikke skal dække nyheder om regeringen, I skal dække vores nyheder, og I skal stoppe med at lave sjove programmer, hvor unge piger og drenge ringer ind. Det er ikke tilladt længere,” siger Aziz Tassal, som også er leder af Kabul Press Club.
Alligevel hersker der stor uvished, selv blandt afghanske journalister, om, hvordan Taliban vil behandle journalister, når de erobrer nye områder. Indtil videre er det på mange måder et broget billede, der tegner sig af Talibans behandling af journalister rundt om i landet.
“Det kommer an på, hvilke områder vi taler om. Nogle steder er Taliban ret brutale mod journalister, og andre steder er de lidt mere fleksible,” siger Asad Kosha over telefonen fra Kabul. Han er redaktør på mediet Kabul Now og har tidligere arbejdet sammen med Danwatch om historier fra Afghanistan.
“Nogle steder prøver Taliban at bruge journalister til deres egen fordel og beder dem om at publicere deres nyheder,” siger Asad Kosha.
De seneste fire måneder er 50 afghanske medieorganisationer lukket ned og flere journalister er blevet dræbt af Taliban, ifølge Columbia Journalism Review. Sidste uge blev direktøren for regeringens Medie og Informationscenter, Dawa Khan Manapal, snigmyrdet af Taliban i Kabul. Den afghanske regering er også begyndt at stramme grebet om pressen, mens de langsomt mister grebet om magten. Sidste uge blev fire afghanske journalister anholdt i Kandahar for at have interviewet en Taliban-leder.
“Hvis Taliban kommer til magten, sværger jeg, at journalister ikke får lov til at kritisere dem. De kan ikke rapportere om Talibans fejl uden at blive arresteret eller forsvinde. Dette er ytringsfrihedens sidste åndedrag i Afghanistan,” siger Aziz Tassal.
“Hvis de kommer til magten, er vi nødt til at anerkende dem som den nye stat, og så er det vores job som journalister at rapportere om deres fejl og korruption. De vil ikke lade os udføre den slags arbejde, fordi de er mere totalitære end den nuværende regering,” siger Aziz Tassal.
Asad Kosha fra Kabul Now er heller ikke optimistisk omkring ytringsfrihedens fremtid i Afghanistan.
“Jeg har set Talibanstyret med egne øjne i min barndom. De er en gruppe ekstremister, som ikke kan tolerere ytringsfrihed. Intet har ændret sig fra dengang. Tværtimod er de kun blevet mere ekstreme,” siger han.
“Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Kabul er måske sikkert i op til tre måneder endnu, men når de angriber Kabul vil de fleste journalister forsøge at få asyl i nabolandene eller et tredjeland,” siger Aziz Tassal.
Tassal fik i denne uge besked fra sin arbejdsgiver om, at han kvalificerer sig til at få asyl under det amerikanske løfte om beskyttelse til afghanske journalister, der har samarbejdet med amerikanske medier. Asad Kosha har kontaktet Kabuls Nows internationale donorer og venter svar på, om der er en evakueringsmulighed for ham.
“Uanset hvad der sker, er vi stålsatte på at fortsætte med at rapportere om Afghanistan,” siger Asad Kosha over telefonen fra Kabul.
Efter forhandlingerne på Christianborg onsdag endte med en politisk aftale om evakuering af omkring 45 lokalt ansatte for Danmark og deres familier, stod det klart, at de afghanske journalister ikke var med i aftalen.
Radikale og SF udtrykte ærgrelse til DR over, at mediefolk blev udeladt i aftalen.
“Jeg vil fortsat følge situationen tæt omkring de afghanere, som gennem hjælp til journalister og civile projekter kan være mål for Talibans hævn,” udtalte SF’s udenrigsordfører, Karsten Hønge, til DR.
Selvom der ikke har været nogen fælles appel fra det danske medielandskab om at hjælpe afghanske journalister, som har hjulpet danske medier i Afghanistan, har der de seneste dage været debat om emnet i Fagbladet Journalistens spalter.
Den danske journalist Nagieb Khaja var først til at rejse debatten om at give asyl til afghanske journalister, som har assisteret danske medier. Herefter fulgte Dansk Journalistforbund op med en appel til Udenrigsministeren om at medtænke afghanske journalister i de politiske forhandlinger om en evakueringsaftale, og organisationen International Media Support meldte sig også ind i debatten i denne uge med en lignende opfordring.
“Jeg er mere end almindelig ærgerlig over, at evakueringsaftalen ikke omfatter mediearbejdere og stringere for danske medier i Afghanistan. I alt cirka 20 personer,” skrev Formand for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, på Twitter efter den politiske aftale i onsdags.
“Det er ufattelig trist, at danske politikere ikke inkluderede afghanske mediefolk i denne uges aftale om asyl,” siger Line Hermansen, pressechef for International Media Support.
“Vi opfordrer på det kraftigste til, at politikere – danske og i EU – udvider evakueringsplanerne til også at omfatte truede mediefolk”.
Imens der på nuværende tidspunkt ikke er et flertal i Folketinget for at evakuere de afghanske journalister, som har arbejdet tæt sammen med danske medier og journalister, arbejder organisationen International Media Support (IMS) for at evakuere journalister fra provinserne til hovedstaden Kabul, som indtil videre stadig er sikker.
Ifølge Afghanistan-koordinator for IMS, Susana Inkinen, ser det dystert ud for afghanske journalister på nuværende tidspunkt.
“Lige nu er det afhængigt af de omkringliggende nabolande, som de seneste uger har lukket grænsen for afghanske journalister. Det er helt umuligt at få visum lige nu,” siger Susana Inkinen.
“Vi er i dialog med ambassaderne for nabolandene og prøver at få dem til at hjælpe de her mennesker. Så vores plan er at evakuere de mest udsatte journalister ud af landet, når det bliver muligt,” siger hun og tilføjer, at IMS på nuværende tidspunkt har evakueret omkring 300 journalister fra de afghanske provinser og bosat dem i safe houses i Kabul.
“Men det er heller ikke alle afghanske journalister, som vil forlade landet. Mange vil fortsætte deres arbejde i Afghanistan og nogle har store familier og har ikke penge til at forlade landet,” siger Susana Inkinen.
Tilbage i Herat fortæller Ali Osman over telefonen, at han forventer at blive i byen, selvom den er faldet til Taliban.
“Enkelte journalister er blevet i Herat, men de fleste er flygtet til Kabul og nogle er flygtet fra Afghanistan til nabolande som Tajikistan og Indien,” siger han.
Et større europæisk medie, som Ali Osman har arbejdet for, har tilbudt at hjælpe ham med at få Schengenvisum, men han skulle selv betale for udgifterne til at komme ud af landet.
Han har bedt os om ikke at nævne navnet på mediet af hensyn til sit samarbejde med dem og sin sikkerhed.
“Jeg vil gerne ud herfra, men min økonomiske situation tillader det ikke. Jeg har en kone og tre børn. Vi er nødt til at fortsætte vores liv, vi kan ikke bare forlade alt”.
Florian Elabdi
