Onsdag den 20. oktober blev Facebook slukket i Eswatini, det lille land i det sydlige Afrika, der indtil 2018 hed Swaziland. Det er det sydafrikanske teleselskab MTN Group, der sørger for at forbinde Eswatini til omverdenen, og i en besked til deres kunder i landet skrev de:
“Kære værdsatte kunde. Vær venligst opmærksom på, at MTN har modtaget et direktiv fra myndighederne om at spærre adgangen til Facebook. Vi beklager ulejligheden”.
Problemet var, med andre ord, ikke teknisk. MTN Group havde fået besked på at suspendere adgangen til det sociale medie af Eswatinis enevældige konge, Kong Mswati, hvis familie har ledet landet som et absolut og stærkt repressivt monarki i 48 år.
Dagen efter, torsdag den 21. oktober, bekræftede Eswatinis minister for kommunikation og teknologi, Sikhanyiso Dlamini, der samtidig er Kong Mswatis ældste datter, at regimet havde instrueret MTN Group i at begrænse internetadgangen i landet.
I en pressemeddelelse hed det, at “uansvarlig brug” af sociale medier som Facebook, med det formål “at sprede misinformation og propaganda”, havde ført til uorden i landet.
Timingen var, mildest talt, mistænkelig.
I over fem måneder, siden en ung jurastuderende, Thabani Nkomonye, angiveligt blev myrdet af politiet, har tusindvis af swazier været på gaden for at kræve demokratiske forandringer. Knap 60 procent af befolkningen i Eswatini lever i fattigdom, over 40 procent er arbejdsløse, og i dagene op til netop onsdag den 20. oktober havde protesterne taget til i styrke.
Kong Mswati, der nægter at imødekomme befolkningens reformkrav, havde igen givet sine politi- og sikkerhedsstyrker ordrer om at skyde mod tilsyneladende ubevæbnede civile.
Officielt mistede én demonstrant livet og 35 måtte på hospitalet, men Mandla Hlatswayo, en af Eswatinis mest fremtrædende pro-demokratiske aktivister, er overbevist om, at de reelle tal er endnu højere.
Internet-restriktionerne har imidlertid gjort det svært at få det fulde overblik.
“Jeg er informeret om 11 dødsfald, og opgørelsen over de sårede er kun fra hovedstaden Mbabane”, siger han på en telefonforbindelse til Danwatch fra sit eksil i Sydafrika.
“Vi havde den første bølge af protester i sommer, men nu har vi ramt anden bølge. Modstanden mod kongen har aldrig været så stor, og jeg hører, at der er en meget anspændt atmosfære i landet lige nu”, siger Mandla Hlatswayo.
Det er ikke første gang, at MTN Group handler på vegne af Kong Mswati. Allerede i juli, da demonstrationerne for alvor begyndte at gribe om sig, beordrede han internet-begrænsninger, og også dengang valgte MTN Group at efterleve kravet.
Internetblokader af den ene eller anden slags er en stadig oftere benyttet strategi af autoritære regimer verden over. I januar i år viste en rapport, at 15 afrikanske stater har begrænset adgangen til sociale medier i forbindelse med valg siden 2015. Siden har både Congo og Zambia sluttet sig til listen.
Senest har en internetblokade mørklagt volden og protesterne under militærkuppet i Sudan i starten af denne uge.
Og også i Sudan bidrager det sydafrikanske teleselskab MTN til mørklægningen.
Tidligt om morgenen mandag den 25. oktober, samtidig med at militæret kuppede magten i Sudan, mistede MTNs abonnenter i Sudan adgangen til internettet.
Det er heller ikke første gang, MTN har blokeret for adgangen til sociale medier i Sudan. Også i 2019 blokerede de internettet på bestilling fra en militærjunta, der netop havde kuppet sig til magten og var i færd med at slå ned på fredelige demonstranter.
Udenfor det afrikanske kontinent har MTN også været involveret i en række kontroverser. De er blandt andet anklaget for at betale bestikkelser til Taliban og tillade overvågning af mobilbrugere i Iran.
Alligevel har en lang række danske pensionskasser investeret kundernes opsparinger i teleselskabet.
Tilsammen er lige knap 75 millioner danske pensionskroner investeret i MTN Group.
Flere af pensionsselskaberne, der har investeringer i teleselskabet, fortæller til Danwatch at de har rakt ud til MTN Group som følge af sagen om internetblokaderne.
Hos PensionDanmark, der har investeret over 30 millioner kroner i teleselskabet, mener de, at det er en svær beslutning, hvorvidt det er bæredygtigt at investere i MTN, der er den største udbyder af mobiltelefoni i Afrika og flere lande i Mellemøsten og Centralasien, og har cirka 40% af markedet i Afghanistan.
“Som sådan leveres kritisk infrastruktur, så nogle af verdens fattigste kan kommunikere, hvilket er positivt og medvirkende til, at selskabet – der for øvrigt også har underskrevet UN Global Compact – generelt får nogenlunde pæne vurderinger af internationale ratingbureauer”, skriver pensionsselskabets sustainabilitychef, Jan Kæraa Rasmussen, i en mail til Danwatch.
“På den anden side er netop deres forretningsområde og de geografier, hvor MTN tilbyder deres tjenester, forbundet med særlig risiko for negative hændelser, og derfor er PensionDanmark gennem sin investeringsetiske samarbejdspartner i London i løbende dialog med selskabets ledelse omkring udfordringerne”, skriver sustainabilitychefen.
“I denne dialog er behovet for yderligere opstramning af selskabets datasikkerhedspolitik og Human Rights-politik påtalt, og der er bl.a. bedt om en redegørelse for, hvordan en række negative hændelser er forenelige med forpligtelserne i UN Global Compact”, skriver han.
Lignende overvejelser gør de sig i PenSam:
“MTN står allerede på vores observationsliste”, siger PenSams sustainabilitychef Mikael Bek.
Indtil videre har dialogen med MTN været positiv, forstået på den måde, at de er lydhøre overfor kravet om en bedring på menneskeretsområdet, fortæller sustainabilitychefen.
“Det nemmeste i verden ville være at sælge selskabet med det samme, og i nogle tilfælde er det også den rigtige løsning, men vi mener, at vores investeringer i sidste ende kan gøre den største forskel, hvis vi bider os fast i bordkanten sammen med ligesindede kolleger og arbejder for at skabe en positiv forandring gennem aktivt ejerskab”, siger Mikael Bek.
South Africa-owned mobile operator @MTNza confirms it received instruction from the regime of the last absolute monarch in #eSwatini to shut down access to Facebook. It’s not the 1st time MTN has shut down access to the internet to clamp on pro-democracy protests in the country. pic.twitter.com/c4rtobOERs
— Phumzile Van Damme (@zilevandamme) October 20, 2021
FAKTA
Se her, om dit pensionsselskab har investeret i MTN, og hvad de vil gøre nu.
PensionDanmark er gennem sin investeringsetiske samarbejdspartner i London i løbende dialog med selskabets ledelse omkring udfordringerne.
I denne dialog er behovet for yderligere opstramning af selskabets datasikkerhedspolitik og Human Rights-politik påtalt, og der er bl.a. bedt om en redegørelse for, hvordan en række negative hændelser er forenelige med forpligtelserne i UN Global Compact.
Lærernes Pension har ikke besvaret Danwatchs henvendelse.
Velliv har investeret ca. 8 mio. kr. i MTN Group. ISS, der varetager monitorering og screening af Vellivs portefølje, har på nuværende tidspunkt ikke belæg for, at selskabet udøver aktiviteter, der strider mod de almindelige demokratiprincipper.
ISS er opmærksom på de beskyldninger, der er fremsat mod selskabet. Vi har på den baggrund anmodet ISS om at være ekstra opmærksom på MTN Group, da netop spørgsmålet om velfungerende demokratier er vigtigt for Velliv.
Skulle det vise sig, at selskabet ikke lever op til Vellivs retningslinjer, vil vi overveje, om vi skal gå i dialog med selskabet eller skride direkte til eksklusion.
Sagen er ny for os, og vi vil derfor nu tage fat i vores ESG-partner på området med henblik på at undersøge sagen nærmere og skabe fokus på problematikken.
I P+ er vi opmærksomme på udfordringer omkring MTN Group, og var i dialog med selskabet senest i august 2021. Vi har efterspurgt, at MTN Group rekvirerer en ny uafhængig vurdering af dens indvirkninger på menneskerettigheder på tværs af hele selskabet.
Vi vil fortsætte vores ejerskabsdialog med MTN Group med særlig fokus på, at der foretages en uvildig undersøgelse af selskabets indvirkninger på menneskerettigheder samt en afdækning af selskabets handlemuligheder.
MTN står allerede på vores observationsliste, og vi har i flere år haft en aktiv dialog med selskabet i samarbejde med vores bæredygtighedsrådgiver, Sustainalytics, hvor vi presser på for at få gennemtvunget en markant forbedring af hensynet til menneskerettigheder, og indtil videre har den dialog været positiv.
Det nemmeste i verden ville være at sælge selskabet med det samme, og i nogle tilfælde er det også den rigtige løsning, men vi mener, at vores investeringer i sidste ende kan gøre den største forskel, hvis vi bider os fast i bordkanten sammen med ligesindede kolleger og arbejder for at skabe en positiv forandring gennem aktivt ejerskab. Det gør vi, så længe vi oplever både en vilje til forandring og konkret handling fra selskabet, og hvis ikke det sker i et tilfredsstillende tempo, har vi i en lang række andre sager vist, at konsekvensen må blive eksklusion og frasalg.
MTN Group er underlagt lovgivningen i de lande, hvor de driver virksomhed, og kan bl.a. blive pålagt midlertidigt at lukke ned for deres services. Det er især et dilemma i udviklingslande, hvor der kan opstå politisk og social ustabilitet. MTN Group er åben om problemstillingerne og redegør for dem i en årlig rapport. Vi har ikke kendskab til den konkrete sag i Eswatini, men vil følge op på, at selskabet håndterer den i tråd med deres retningslinjer på området.
International Commission of Jurists (ICJ), en ngo med hovedkontor i Geneve, der består af jurister og advokater der arbejder for at styrke menneskerettighederne, mener ikke, danske pensionsselskaber bør investere i MTN, sålænge de bidrager til de omtalte internetblokader.
“Jeg vil ikke anbefale, at danske pensionskasser investerer i MTN, medmindre og indtil de får en forsikring fra MTN om, at de ikke vil fortsætte med at blokere internettet i lande, hvor de opererer”, skriver Kaajal Ramjathan-Keogh, der leder ICJs Afrikaprogram, i en mail til Danwatch.
“Danskerne bør også kræve, at MTN udvikler klare og gennemsigtige retningslinjer for, hvordan de vil reagere på sådanne direktiver. Dette er især vigtigt i lande styret af despoter og militærledere, som forsøger at holde på magten for enhver pris, og hvor folks frihedsrettigheder bliver trampet på af staten”, skriver hun.
Internetblokaderne krænker menneskerettighederne for mennesker i både Eswatini og Sudan, og gør det samtidigt muligt for menneskerettighedskrænkelser at fortsætte, mener Kaajal Ramjathan-Keogh.
Ifølge FNs menneskerettighedskontors retningslinjer skal internetblokader opfylde en række kriterier, for ikke at være i strid med menneskerettighederne. De kriterier opfylder MTN ikke, mener ICJs Afrika-direktør.
“Retten til ytringsfrihed og til at søge, modtage og videregive information er beskyttet under både Swazi-forfatningen og international menneskerettighedslovgivning. Internetudbydere som MTN skal holdes ansvarlige for deres handlinger med at støtte undertrykkende regeringer”, skriver hun.
Ifølge Mandla Hlatswayo, der lever i eksil i Sydafrika som følge af Eswatinis brutale behandling af oppositionspolitikere, lukker Eswatinis konge for de sociale medier for at undgå negativ omtale og for at gøre det sværere for demonstranterne at organisere sig.
“Internetblokadens formål er at begrænse muligheden for at koordinere protestbevægelsens aktiviteter. Derudover undgår de at billeder, der viser hvordan staten udøver vold mod befolkningen, bliver delt. Der er stor regional interesse for, hvad der foregår i Eswatini, og de er desperate efter at undgå omtale”, siger Mandla Hlatswayo.
MTN Group har ikke besvaret Danwatchs henvendelser. Det har Eswatinis ambassade i London heller ikke.
Emilie Ekeberg
