På den ene side er der konsekvenserne: Omtrent 13.600 danskere mister hvert år livet på grund af tobaksrelaterede sygdomme som lungekræft, KOL og hjertekarsygdomme svarende til, at cirka hver fjerde danske dødsfald kædes sammen med rygning. Derudover er der så også problemerne i selve produktionen af tobak: børnearbejde, nikotinforgiftning, udnyttelse af arbejdere, ekstremt farlige arbejdsforhold og miljøforurening.
Sidstnævnte er lige blevet behandlet i en helt ny rappport fra Verdenssundhedsorganisaitionen (WHO), hvori det fremgår, at produktionen og forbruget af tobak hvert år er skyld i tabet af otte millioner menneskeliv, 600 millioner træer, 200.000 hektar jord og 22 milliarder tons vand. Dertil kommer også, at produktionen frigiver 84 millioner tons CO2 til Jordens atmosfære, mens cirka 4,5 milliarder cigaretfiltre ender i naturen og havet.
På den anden side er der så den helt fundamentale ret til som individ at vælge selv. Hvad man putter i sin egen krop, og hvad man vælger at udsætte den for.
Dilemmaet har stået på i årevis, og senest gjorde regeringen det højaktuelt igen. Da de præsenterede udspillet til en ny sundhedsreform i marts, var det forslaget om en “nikotinfri generation 2010+”, hvor regeringen vil gøre det umuligt – hvis nødvendigt ved lov – at købe nikotinprodukter for alle født efter 2010, der løb med opmærksomheden.
Det er også et dilemma, som deler de danske pensionsselskaber. Det viser en ny kortlægning af Danmarks 17 største pensionsselskabers aktieinvesteringer, som Danwatch har foretaget ved hjælp af vores nye Pensionsmaskine. Her fremgår det, at to tredjedele af pensionsselskaberne ekskluderer tobaksproducenter med henvisning til de mange konsekvenser, der følger med rygning, mens den sidste tredjedel derimod har millioner af kroner investeret i industrien.
Sammenlagt er der danske pensionsinvesteringer for knap 900 millioner kroner i virksomheder, som enten laver tobaksprodukter, eller som bidrager med materialer til produktionen af dem, og som andre pensionsselskaber derfor har ekskluderet.
Især ATP, Industriens Pension og Sampension har store beløb i tobak. Blandt andet har Sampension næsten 100 millioner kroner investeret i den schweizisk-amerikanske tobaksgigant Phillip Morris, der producerer mere end 700 milliarder cigaretter om året og sælger deres produkter i over 180 lande.
Sampension har også 38 millioner investeret i en anden gigant, nemlig British American Tobacco. I alt har pensionskassen 225 millioner kroner i tobaksindustrien.
Tobak er et “vanskeligt område, hvilket også afspejles i debatten – herunder den aktuelle”, skriver ESG-chef hos SamPension Jacob Ehlerth Jørgensen med henvisning til den hidsige debat, der fulgte regeringen rygeudspil. Han tilføjer dog, at de for nu ikke har politikker, der forbyder at investere i tobak.
“Investeringer i virksomheder, der producerer eller bidrager til produktion af tobak, er ikke på vores eksklusionsliste i dag”, understreger Jacob Ehlerth Jørgensen.
Også Industriens Pension har penge i en stor spiller på markedet via en investering på 51 millioner kroner i danske Scandinavian Tobacco Group, som mest er kendt for at producere cigarer.
Ligesom Sampension har Industriens Pension på nuværende tidspunkt heller ikke valgt at ekskludere tobaksproducenter i deres portefølje, skriver Laurits Harmer Lassen, der er pressechef hos Industriens Pension i en mail.
”Vi har ikke foretaget en generel eksklusion af selskaber i tobaksindustrien. Vi er enige i, at det er et område, der indeholder mange dilemmaer, men som situationen er nu, har vi fastholdt investeringerne, hvis selskaberne overholder al lovgivning og internationale konventioner”.
Så i modsætning til en række andre kontroversielle industrier som klyngevåben og antipersonelminer, hvor der er bred enighed blandt pensionsselskaberne om, at investeringer er problematiske, er svaret ikke så sort eller hvidt med tobak.
FAKTA
Disse danske pensionsselskaber har investeret mest i virksomheder, der på forskellig vis bidrager til produktionen af tobak. Tallene er rundet af.
For flertallet af pensionsselskaber ser det ud til, at det er tobakkens sundhedsskadelige slagside, der vægter højest. Ud af de 17 største pensionskasser vælger 10 af dem eksplicit at udelukke tobaksproduktion i deres portefølje, viser Danwatch’s kortlægning. Det fremgår af deres retningslinjer for ansvarlige investeringer og i deres eksklusionslister, hvor de blandt andet tilkendegiver, hvilke brancher de ikke vil investere i.
En af dem er eksempelvis PensionDanmark, der hovedsageligt begrunder fravalget af tobaksinvesteringer med tobaks negative konsekvenser for helbredet.
“PensionDanmark ønsker ikke at støtte tobaksindustrien, som påvirker folkesundhed og samfundet negativt. Vi har derfor ingen investeringer i producenter af tobak”, skriver Jan Kæraa Rasmussen, head of ESG & Sustainability hos PensionDanmark.
Hos Pensam er det også hensynet til sundhed, der er den primære årsag til deres eksklusion. Som de eneste tager de udgangspunkt i FN’s tredje verdensmål, der handler om at sikre sunde liv og trivsel, hvilket ifølge Pensam ikke stemmer overens med at investere i tobak.
Langt størstedelen af pensionsselskaberne skriver på enten deres hjemmesider eller i deres etiske retningslinjer, at de så vidt muligt også forsøger at investere i overensstemmelse med FN’s verdensmål, men nævner dog ikke det tredje mål specifikt.
Danmark har i kraft af vores FN-medlemskab været med til at vedtage verdensmålene, som er en opfordring til handling fra alle verdens lande for at fremme velstand og beskytte planeten. Her er der også fokus på at modvirke udbredelsen af tobaksrygning, fordi “vores sundhedsproblemer også i høj grad om livsstil”, som det står på Danmarks officielle side for målene.
Det er ikke kun tobakkens sundhedsskadelige konsekvenser, som ikke flugter med FN’s verdensmål. Også hele produktionskæden slæber et spor af problemer med sig, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær.
“Tobak er hamrende sundhedsskadeligt og årsag til en lang række alvorlige og livstruende sygdomme. Globalt koster tobak 8 mio. døde årligt ifølge WHO. Desuden er produktionen ikke bæredygtig. Tobaksindustrien bliver kritiseret for skadelige arbejdsforhold, børnearbejde og aggressive søgsmål mod myndighederne i de lande, der forsøger at begrænse salget og markedsføringen af tobak”, skriver Niels Them Kjær.
Flere undersøgelser bekræfter billedet. I 2018 kunne det britiske medie The Guardian afsløre, at British American Tobacco og Imperial Brands var involveret i flere menneskerettighedskrænkelser i deres varekæde.
Det drejede sig om udbredt brug af børnearbejde, tvangsarbejde, systematisk udnyttelse af sårbare og fattige voksne og ekstremt farlige arbejdsforhold med minimal beskyttelse mod arbejdsulykker, skader og sygdomme som grøn tobakssyge, der er en form for akut nikotinforgiftning.
Samme konklusion kom en undersøgelse fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch også frem til i 2018. I rapporten, der var baseret på omfattende feltarbejde og over 100 interviews med tobaksbønder og arbejdere i Zimbabwe, kunne der ligeledes berettes om udpræget brug af børnearbejde og dybt kritisable forhold.
Udover menneskerettighedskrænkelser er der også tobaks påvirkning på miljøet. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kunne i 2017 konkludere, at effekterne af tobaksindustrien strækker sig langt ud over røgen, som pustes ud i atmosfæren.
Under tobaksdyrkningen, fremstillingen af produkterne og leveringen af dem til detailhandlen er miljøet udsat, lyder det i rapporten, som kæder tobaksproduktion sammen med skovrydning, brug af fossile brændstoffer og dumpning eller udsivning af giftige affaldsstoffer i naturen.
FAKTA
Du kan scrolle i tabellen for at se flere pensionsselskaber. Tallene er fra februar 2022.
For flere af de pensionsselskaber, der ikke ekskluderer tobak, anerkender de, at tobak er et svært område, men at det er lovligt at indtage, mens rygning fortsat er udbredt i den danske befolkning. Og set i det lys må det være den enkeltes personlige frihed til at ryge – altså retten til at bestemme over sin egen krop – der står over alt andet.
“På et principielt niveau vil det ofte være afvejningen mellem et strukturelt samfundsmæssigt hensyn på den ene side og hensynet til den enkeltes personlige frihed på den anden side, der er svær. Konkret i forhold til tobak og også alkohol har vi foreløbigt lagt vægt væk på sidstnævnte”, skriver Jacob Ehlerth Jørgensen fra Sampension.
Et lignende standpunkt har også Pædagogernes Pension, PBU, som dog trækker grænsen ved tobaksvirksomheder, der markedsfører deres produkter til børn og unge.
“Vi betragter tobaksforbrug som et voksenvalg, men vi accepterer ikke selskaber, som aggressivt går efter markedsføring og salg til børn og unge, og det gælder alle typer af tobaks- snus- og nikotinprodukter”, skriver ESG-ansvarlig for PBU, Rasmus Juhl Pedersen.
Netop den individuelle frihed var også hovedargumentet i den kritik, der fulgte i kølvandet på regeringens forslag om at forbyde tobak for yngre generationer. En række partier pointerede det kontroversielle i at gå ind og bestemme over kommende voksne menneskers livsvalg.
“Når man er myndig, har man jo ansvaret for sit eget liv, og derfor skal man også have lov til at leve det liv, som man ønsker”, lød det blandt andet fra den konservative sundhedsordfører Per Larsen til DR, da udspillet til en ny sundhedsreform blev præsenteret
Men det er ikke kun afvejningen mellem individets ret versus samfundets bedste, der fordeler millionerne. Grænserne for, hvornår en virksomhed er involveret i tobaksproduktion, spiller også ind, og pensionsselskaber, der som udgangspunkt har ekskluderet tobak, har også penge i industrien, viser Danwatch’s kortlægning.
Det er især virksomhederne Amcor og Celanese, som begge bidrager med materiale til tobaksproduktion, pensionsselskaberne har danske kroner i. I Amcor, der laver emballage til tobaksprodukter, er der samlet investeringer for over 320 millioner kroner, mens der er investeret lidt mere end 230 millioner i Celanese, der er den førende producent af det kemiske stof acetat, som bruges i cigaretfiltre.
Der er også 25 millioner i den kinesiske virksomhed Smoore International, der er en stor producent af E-cigaretter.
Med andre ord er det altså ikke de mest oplagte virksomheder, der producerer og sælger selve tobakken som Phillip Morris eller British American Tobacco, der er flest pensionskroner i, men i stedet virksomheder, der bidrager til- og tjener på rygning. Men fælles for alle virksomhederne er, at de er ekskluderet af mindst ét andet pensionsselskab.
Flere pensionsselskaber skriver eksempelvis i deres svar til Danwatch, at de ikke medregner underleverandører i deres eksklusionskriterier, selvom de i deres retningslinjer for ansvarlige investeringer udelukker tobak i deres portefølje. En af dem er PKA, der i alt har investeringer for over 18 millioner kroner knyttet til tobak – alle i underleverandører.
“Når det kommer til investeringer i tobak, har vi trukket en streg i sandet og udelukket alle producenter af tobak fra vores investeringer. Det er den politik vores bestyrelser har vedtaget, og den følger vi. Vi mener ikke at underleverandører eller detailvirksomheder kan kategoriseres som investeringer i tobak, og er derfor ikke omfattet af vores politik”, skriver PKA.
Også ATP skriver, at de ikke betragter virksomheder, der bidrager med materialer til tobaksproduktion som tobaksselskaber”, fordi de “opererer inden for emballage og kemikalier, og som af den grund er leverandører til en lang række forskellige selskaber”. Pensionskassen har samlet investeringer for 417,8 millioner i virksomheder knyttet til tobak.
Lægernes Pension har derimod ekskluderet alle virksomheder, der har berøring med tobaksindustrien. Det gælder også salg af tobaksprodukter, hvilket betyder, at de også har flere detailbutikker på deres eksklusionsliste.
Derudover investerer en række af pensionskasserne også ud fra en såkaldt tolerancetærskel, hvor de kan investere i en virksomhed, der tjener under fem procent af deres omsætning på rygning, uden at det går imod deres etiske principper.
Danica Pension, der har 21 millioner kroner i Amcor, er et af de selskaber, som har en grænse på fem procent, “fordi der er en vis usikkerhed forbundet med at fastlægge omsætningen fra en virksomheds aktiviteter”, som Mads Steinmüller, Chief ESG Specialist hos Danica Pension, forklarer i en mail. Også selvom de som udgangspunkt ekskluderer tobak.
“Inden for tobak er markedsstanden fem procent i forhold til eksklusionskriterier. Standarden er sat således, så man undgår at investere i virksomheder med betydelige aktiviteter inden for tobak, og man undgår at fravælge virksomheder, der ikke har betydelige aktiviteter inden for området, og hvor omsætningen stammer fra helt andre forretningsområder”, skriver Mads Steinmüller.
Hos Kræftens Bekæmpelse er der til gengæld ingen mellemregninger. Tobak er tobak. Og de danske pensionskroner – om det er direkte eller indirekte i tobaksproducenter – er ifølge projektchef i Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær med til at holde industrien kørende og gøre flere mennesker syge.
“Investeringer i et sundhedsskadeligt produkt betyder, at der alt andet lige vil være flere, som bliver syge”, skriver han til Danwatch.
Siden regeringens første udspil til sundhedsreform blev lagt frem i marts, har partierne forhandlet om den endelige aftale. I maj kunne sundhedsminister Magnus Heunicke så fortælle, at de nu var blevet enige. Det blev et ja til nærhospitaler men et nej tak til forbud mod rygning. For nu.
Men for en række af pensionsselskaberne ville et eventuelt forbud alligevel ikke have betydet det store for deres investeringer i tobak.
“Den nye danske sundhedsreform vil derfor ikke have indflydelse på vores investeringer, da vi i forvejen fravælger tobaksvirksomheder, da de ikke er forenelige med vores værdier og ambitionen om at skabe attraktive langsigtede afkast”, skriver Chief ESG Specialist hos Danica Pension, Mads Steinmüller.
ESG-chefen hos SamPension Jacob Ehlerth Jørgensen svarer til spørgsmålet, om de overvejer deres tobaksinvesteringer en ekstra gang efter det kunne se ud som om, at et forbud muligvis ville ramme danskerne, at de jævnligt forholder sig til, om deres politik for ansvarlige investeringer både afspejler forventningerne fra deres kunder og medlemmer, men også samfundet helt generelt.
“Det betyder også, at vi løbende vurderer, om der er behov for at ændre på vores tilgang til kontroversielle produkter, der jo ikke kun omhandler tobak, men også f.eks. alkohol og spillevirksomhed”, skriver Jacob Ehlerth Jørgensen.
FAKTA
Læs pensionsselskabernes kommentarer til deres investeringer i tobak her.
Vi investerer ikke i hele tobaksprodukter. Det betyder, at vi ekskluderer virksomheder, hvis deres produkter indeholder tobak. Og Yunnan Energy New Material Co. laver ifølge de oplysninger, vi har, papiremballaage og labels, herunder også labels til tobak. Med andre ord medregner vi ikke underleverandører til et tobaksprodukt i vores eksklusionskriterier. Vi ekskluderer heller ikke dem, som leverer strøm til en tobaksfabrik. Det er en svær diskussion, hvor man trækker grænsen, men i Akademiker Pension har vi besluttet at trække grænsen ved deciderede tobaksproducenter.
Vores tobaksrelaterede eksklusioner omfatter selskaber, hvor mere end 5 procent af omsætningen stammer fra dyrkning, tørring, produktion eller udvikling af tobak. Ifølge vores data er Amcor Pty ikke involveret i den slags aktiviteter. Selskabet har en mindre omsætning (estimeret under 1% af den samlede omsætning) fra salg af indpakning til tobaksprodukter, som ikke er omfattet af vores eksklusionskriterie.
Der er ikke noget i ATP’s politik for samfundsansvar, som forbyder ATP at købe tobaksaktier, men vi har for nuværende ingen dedikerede tobaksselskaber i porteføljen. Selskaberne nævnt i jeres undersøgelse vil vi ikke kalde ”tobaksselskaber”. Det er derimod virksomheder, der opererer inden for emballage og kemikalier, og som af den grund er leverandører til en lang række forskellige selskaber.
Amcor udvikler og producerer emballage- og pakkeløsninger, der anvendes til produkter som medicin, fødevarer, personlig pleje, drikkevarer med mere (om investeringern i Amcor, red.)
Vi investerer ikke i tobak, da vi ikke mener, at det er en attraktiv, langsigtet investering. Hertil skader tobak folkesundheden, hvilket vi ikke vil bidrage til via vores investeringer. Den nye danske sundhedsreform vil derfor ikke have indflydelse på vores investeringer, da vi i forvejen fravælger tobaksvirksomheder, da de ikke er forenelige med vores værdier og ambitionen om at skabe attraktive langsigtede afkast.
Vi fravælger og ekskluderer virksomheder, hvor mere end fem procent af omsætningen kommer fra dyrkning, forarbejdning eller produktion af tobaksprodukter. Det omfatter både produkter, der er baseret på bladtobak samt elektroniske cigaretter og snus. Grænsen er højere end nul, da der er en vis usikkerhed forbundet med at fastlægge omsætningen fra en virksomheds aktiviteter. Inden for tobak er markedsstanden fem procent i forhold til eksklusionskriterier. Standarden er sat således, så man undgår at investere i virksomheder med betydelige aktiviteter inden for tobak, og man undgår at fravælge virksomheder, der ikke har betydelige aktiviteter inden for området, og hvor omsætningen stammer fra helt andre forretningsområder.
Vi har ikke foretaget en generel eksklusion af selskaber i tobaksindustrien. Vi er enige i, at det er et område, der indeholder mange dilemmaer, men som situationen er nu, har vi fastholdt investeringerne, hvis selskaberne overholder al lovgivning og internationale konventioner.
Lægernes Pension har ingen investeringer i tobak.
Når det kommer til investeringer i tobak, så skelner vi mellem produktion af tobak og salg af tobak. Konkret betyder det, at vi ikke investerer i virksomheder, der producerer tobak (dog med en tolerancetærskel på 5 %).
PBU har ikke en sektoreksklusion af tobak, men vi vurderer selskaber i porteføljen efter deres praksis ift. salg og markedsføring over for børn og unge. På den baggrund har vi ekskluderet flere tobaksselskaber. Vi betragter tobaksforbrug som et voksenvalg, men vi accepterer ikke selskaber, som aggressivt går efter markedsføring og salg til børn og unge, og det gælder alle typer af tobaks- snus- og nikotinprodukter. Desuden arbejder vi med eksterne forvaltere, hvis strategi ikke omfatter tobak.
Pensam har ingen investeringer i tobak.
PensionDanmark har ingen investeringer i tobak.
PFA har ingen investeringer i tobak.
Vi har ikke investeringer i produktion af tobak, og vi betragter ikke underleverandører eller detailvirksomheder som tobaksinvesteringer. Derfor er de heller ikke omfattet af vores politik, og det har vi ikke planer om at ændre på.
P+ investerer ikke i selskaber, der er registreret som producenter af cigaretter og andre tobaksprodukter i Global Industry Classification Standard (GICS). Da P+ i 2020 tog denne beslutning om tobaksselskaber, valgte vi at benytte den tilgængelige GICS-kode som eksklusionskriterie, fordi det betød, at vi kunne eksekvere vores beslutning uden at påføre vores medlemmer ekstra omkostninger ved at købe adgang til yderligere screeningsdata.
Der kan dog være selskaber, hvor en mindre del af deres omsætning stammer fra tobaksproduktion, men hvor andelen ikke er stor nok til, at de er registreret med GICS-koden, og som derfor ikke dukker op i vores screening. I løbet af det kommende år vil vi derfor følge op på, hvordan vi bedst eksekverer vores beslutning om ikke at investere i selskaber, der producerer tobaksprodukter.
I marts 2022 har vi desuden lanceret en investeringspulje med ekstra højt fokus på bæredygtighed. Her har vi bl.a. nultolerance (0%) over for tobaksproducenter og underleverandører til tobaksproducenter. Dermed har vores medlemmer mulighed for at vælge et endnu mere afgrænset investeringsunivers, hvis de ønsker det.
Investeringer i virksomheder, der producerer eller bidrager til produktion af tobak, er ikke på vores eksklusionsliste i dag. Tobak er et vanskeligt område, hvilket også afspejles i debatten – herunder den aktuelle. Vi forholder os løbende til, om vores ansvarlighedspolitik afspejler forventningerne fra vores kunder og medlemmer – men også samfundet mere generelt. Det betyder også, at vi løbende vurderer, om der er behov for at ændre på vores tilgang til kontroversielle produkter, der jo ikke kun omhandler tobak, men også f.eks. alkohol og spillevirksomhed. På et principielt niveau vil det ofte være afvejningen mellem et strukturelt samfundsmæssigt hensyn på den ene side og hensynet til den enkeltes personlige frihed på den anden side, der er svær. Konkret i forhold til tobak og også alkohol har vi foreløbigt lagt væk på sidstnævnte.
TopDanmark har ingen investeringer i tobak.
Velliv investerer ikke i tobaksproducenter. De fire virksomheder, som vi har investeringer i, opererer inden for emballage og kemikalier, og som af den grund er leverandører til en lang række forskellige selskaber, og vi anser dem derfor ikke som tobaksproducenter.
Sandra Blenner Rasmussen
