Europæiske virksomheder skal belønnes, når de tager ansvar for menneskerettigheder og miljø ude i verden. Indsatsen skal være frivillig, den skal maksimalt dække første led i leverandørkæden og derudover skal europæiske virksomheder have immunitet mod enhver form for retsforfølgelse.
Det er nogle af kernebudskaberne i en omfattende kampagne, som Europas mest magtfulde erhvervsorganisationer og multinationale virksomheder har iværksat for at presse EU til at begrænse en kommende lov om virksomheders ansvar for menneskerettigheder og miljø mest muligt.
Det fremgår af en ny rapport, som er baseret på aktindsigt i dusinvis af henvendelser om den nye lov, som erhvervsorganisationer og virksomheder fra det meste af Europa har afleveret til EU Kommissionen.
Udgangspunktet for EU’s nye lov om virksomhedsansvar er FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv samt den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s retningslinjer for Multinationale virksomheder.
Ikke-bindende
De to regelsæt har eksisteret i adskillige år, men er ikke-bindende og kan derfor ikke indgå som juridisk grundlag i retssager.
Mange europæiske virksomheder lover på hjemmesider og i årsrapport at overholde FN’s retningslinjer og andre globale etiske standarder, f.eks. principperne i UN Global Compact, men den konkrete indsats hemmeligholdes ofte med henvisning til behovet for fortrolighed og konkurrencehensyn.
Ingen dansk lov
I Danmark er der ingen lov om virksomhedsansvar.
Men siden 2012 har Danmark som led i OECD-samarbejdet haft en Mæglings- og Klageinstitution for ansvarlig virksomheds-adfærd, som kan tage sager om virksomheds-ansvar op, udtale kritik og mægle mellem virksomheder og klagere.
Som Danwatch tidligere har beskrevet, behandler nævnet kun ganske få sager og giver meget sjældent medhold.
Rapporten Off the Hook, der er udarbejdet af ngo’erne Corporate Europe Observatory, Friends of the Earth og European Coalition for Corporate Justice, viser, at størstedelen af europæisk erhvervsliv frygter den nye lov, som ventes fremsat til efteråret.
Blandt de argeste modstandere er den magtfulde europæiske erhvervsorganisation BusinessEurope, som repræsenterer mange af de største erhvervsorganisationer i EU’s 27 medlemslande, heriblandt Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri.
I en henvendelse til EU Kommissionen i juli sidste år konstaterede BusinessEurope, at et “klart flertal” af europæiske virksomheder er “meget bekymrede” over udsigten til en kommende lov om virksomhedsansvar.
Sådan en lov “kan få negative og uønskede” konsekvenser for europæiske virksomheder, “ødelægge succesfulde forretningsmodeller” og “lægge en dæmper på investeringer i tredje lande,” advarer organisationen.
Europæiske virksomheder bør derfor ikke pålægges et ansvar for eventuelle negative konsekvenser af deres forretningsaktiviteter, lyder meldingen fra BusinessEurope.
Og derudover bør europæiske virksomheder have immunitet, så de ikke risikerer retsforfølgelse ved europæiske domstole for eventuelle krænkelser begået i deres produktion.
Ikke alle erhvervsorganisationerne er så åbenlyst fjendtlige over for loven som BusinessEurope, fremgår det af rapporten fra de tre ngo’er.
I stedet har de valgt en strategi, hvor de udadtil optræder som tilhængere af en europæisk lovgivning om virksomhedsansvar, mens på de indre linjer i EU forsøger at svække den kommende lov så meget som muligt.
Det gælder f.eks. erhvervsorganisationen European Brand Association, AIM, der omfatter store multinationale virksomheder som Coca-Cola, Danone, Mars, Nestlé, Nike og Unilever.
Deres henvendelser til EU-Kommissionen viser, at de arbejder for, at loven ikke kommer til at pålægge virksomhederne et juridisk ansvar for menneskeretskrænkelser i deres varekæde og, hvis det ikke kan undgås, så at begrænse ansvaret til første led i leverandørkæden.
Selv erhvervssammenslutningen Amfori, der officielt arbejder for øget social ansvarlighed i erhvervslivet, opfordrer Kommissionen til at anlægge en “pragmatisk tilgang” hvor loven bygger på “positive incitamenter” i stedet for at pålægge virksomhederne et juridisk ansvar.
I det hele taget er det generelle budskab fra de europæiske lobbyorganisationer, som forsøger at påvirke EU-Kommissionen, at frivillighed er vejen frem. Og at de virksomheder, der gør en indsats for ansvarlighed i produktionen, skal belønnes.
Ifølge de tre ngo’er, der har indsamlet og analyseret lobbyindsatsen, er det også budskabet fra de enkeltvirksomheder, som forsøger at påvirke EU-Kommissionen.
Det gælder f.eks. den svenske tøjkoncern H&M, som i sin henvendelse understreger, at en kommende lovgivning skal ledsages af de “rigtige incitamenter”.
Det gælder også den amerikanske slikgigant Mondelez, der producerer alt fra Philadelphia flødeost til Oreo kiks og Marabou chokolade.
Mondelez understreger, at europæiske virksomheder bør have immunitet mod retsforfølgelse i EU for eventuel skade, de måtte forvolde.
Og det gælder den franske mejerigigant Danone, der understreger, at EU’s kommende lovgivning bør baseres på “frivillige tiltag” i stedet for tvang.
Men den indstilling er tiden løbet fra, mener både de ngo’er, der har indsamlet og analyseret lobbyhenvendelserne, og uafhængige eksperter.
“Frivillighed virker simpelthen ikke,“ siger Claudia Saller, leder af European Coalition for Corporate Justice til Danwatch og henviser blandt til et studie, som EU-Kommissionen offentliggjorde i februar 2020.
Det viste, at kun hver tredje virksomhed i EU foretager en vurdering af, hvordan deres aktiviteter påvirker menneskerettighederne og miljøet i de lande, hvor de henter råvarer fra, eller får deres varer produceret.
Og det er Christian Hendriksen, adjunkt på Institut for produktion og erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School enig i.
Han er ekspert i international lobbyisme og mener, at industriorganisationernes håb om at undgå en EU lov om virksomhedsansvar er urealistisk.
“Det er ikke nogen overraskelse, at store dele af EU’s virksomheder er imod en lov om virksomhedsansvar, men tiden er løbet fra den holdning,” siger han.
“I 2010 kunne man slippe af sted med at lave CSR politik og stå fast på, at det ikke måtte gå ud over bundlinjen. Men det går ikke i 2021. I dag er der er en helt anden opmærksomhed med hensyn til menneskerettigheder og klimaaftryk – og et helt andet pres fra både civilsamfundsorganisationer og forbrugere,” siger Christian Hendriksen.
Han mener derfor, at en EU-lov, der pålægger virksomheder et ansvar også ud over første leverandørled, vil bliver til virkelighed på et tidspunkt.
“I dag er der en udbredt opfattelse af, at det ikke nytter, at virksomhedsansvaret stopper ved ved første leverandørled. Varekæder er meget komplekse i dag. F.eks. er der mere end 1000 forskellige virksomheder, som leverer dele til en bil fra Daimler-Chrysler. Det giver derfor ingen mening at begrænse virksomhedsansvaret til første leverandørled eller andet led for den sags skyld,” siger han.
Christian Hendriksen understreger, at der også er store europæiske virksomheder, som er væsentlig mere proaktive end deres europæiske lobbyorganisationer.
Han nævner f.eks. Mærsk, der forsøger at finde et brændstof, der kan gøre skibstransporten CO2 neutral.
En række andre danske virksomheder, heriblandt Novo, Lego, Arla, Danfoss, Lundbeck og Vestas , der alle indgår i et Nordic Business Network for Human Rights, har da også henvendt sig til EU-Kommissionen med opbakning til en kommende lovgivning om virksomhedsansvar.
“Lovgivningen bør bygge på et helhedsbillede og omfatte en række forskellige foranstaltninger, som strækker sig fra juridisk ansvar til positive incitamenter”, hedder blandt andet i henvendelsen, som opfordrer Kommissionen til at sikre juridisk klarhed og tage hensyn til, om en virksomhed har foretaget en rimelig vurdering af, hvordan dens aktiviteter påvirker menneskerettighederne og givet eventuelle krænkede mulighed for oprejsning.
Adskillige EU-lande har de seneste år gennemført deres egne, nationale love om virksomhedsansvar.
Så sent som i sidste uge vedtog Tyskland en lov, der pålægger virksomheder med mere end 3000 ansatte at risikovurdere deres egen og deres nærmeste leverandørers påvirkning på menneskerettighederne og miljøet.
Og det samme gælder Norge, der har vedtaget en åbenhedslov, der pålægger virksomheder at give offentligheden kendskab til eventuelle påvirkninger på menneskerettigheder eller miljøet.
De nationale initiativer er imidlertid meget forskellige og derfor er der stadig behov for at lovgive på EU-plan, understreger Claudia Saller fra European Coalition for Corporate Justice.
“En EU-lovgivning vil betyde, at de lande, der ikke allerede har egne love om virksomhedsansvar, kommer med ombord. Det vil også betyde, at langt flere virksomheder bliver omfattet af regler om virksomhedsansvar og dermed forhåbentlig fører til en ændring af forretningsadfærden i hele Europa”, siger hun.
Claudia Saller understreger, at fælles regler på længere sigt vil være en fordel for de europæiske virksomheder, fordi det betyder, at de kommer til at operere under samme konkurrencevilkår, uanset om de har hjemme i Frankrig, der har den skrappeste lovgivning i EU, eller Danmark, der ikke har nogen.
Som Danwatch har beskrevet har skiftende danske regeringer indtil videre afvist at lovgive om virksomhedsansvar og i stedet henvist til, at lovgivningen bør ske i EU, så alle europæiske virksomheder bliver omfattet af de samme regler.
Og det er stadig regeringens holdning, fremgår det af en henvendelse til EU Kommissionen, som er sendt til Folketingets erhvervsudvalg i februar 2021.
Her forklarer erhvervsminister Simon Kollerup, at regeringen støtter lovpligtigt virksomhedsansvar men samtidig anbefaler, at en europæisk lov i første omgang kun kommer til at omfatte store virksomheder mer mere end 500 ansatte.
Og derudover anbefaler regeringen, at EU-Kommissionen overvejer andre muligheder for klageadgang end de almindelige domstole.
Hos Amnesty International er man glad for, at den danske regering bakker op om EU-Kommissionens lovgivning på området.
Men Sanne Borges, seniorrådgiver om Erhvervsliv og Menneskerettigheder, understreger, at den danske regerings holdning ikke er tilstrækkelig til at sikre, at europæiske virksomheder respekterer menneskerettigheder og miljøhensyn.
”Det er vigtigt, at virksomhedernes ansvar kommer til at dække hele værdikæden i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder”, siger hun og understreger, at det gælder både baglæns og fremad i værdikæden, herunder kunder og joint venture partnere.
“Det er heller ikke tilstrækkeligt, hvis loven kun kommer til at gælde de største virksomheder. Langt de fleste virksomheder i EU er små og mellemstore virksomheder, der også kan have negativ indvirkning på menneskerettigheder og miljø. De skal også i gang, bare på deres niveau”, siger hun.
“Og sidst men ikke mindst er det vigtigt at understrege, at ikke-juridiske klageinstanser ikke er tilstrækkelige til at adressere alvorlige sager. Der skal etableres bedre adgang til især civile domstole i disse sager. Ofrene må ikke lades i stikken” siger hun.
EU-Kommissionens forslag til en lov om virksomhedsansvar ventes fremsat i september eller oktober 2021, hvorefter forhandlingerne med Europa-Parlamentet og de enkelte medlemslandes repræsentanter går i gang.
Charlotte Aagaard
