10. september 2021

Et år efter branden i Moria-lejren: Børnene er de største ofre

For et år siden brændte Europas største flygtningelejr Moria ned. Selvom verdens opmærksomhed er forsvundet, lever flygtninge endnu mere indespærret i den nye Mavrovouni-lejr under kummerlige forhold. Børn ned til seks år har forsøgt at gøre selvmord som følge af posttraumatisk stressforstyrrelse.

Mavrovouni-lejren. Billedet blev taget i september 2020, hvor det stadig var muligt at snige sig ind i lejren.

Foran pigtrådshegnet, der omgiver flygtningelejren på Lesbos, møder vi 36-årige Abdullah Musa, som kommer gående med sine døtre, 6-årige Mariam i en klapvogn og 10-årige Anwar, der smiler ved siden af. 

På Abdullahs underarm står der Abu Nawras på arabisk – Nawras’ far – tatoveret med sort blæk som et minde om hans søn, der døde i et bombeangreb i Syrien. 

Men selvom familien Musa slap ud af Syrien og er nået frem til Europa, er faren ikke ophørt. Abdullah bløder på skinnebenene og fødderne er revet op af friske sår. Der er udbrudt slagsmål mellem afrikanere og arabere i flygtningelejren i nat, etniske spændinger som blusser op fra tid til anden.    

“Vi lå og sov, da en gruppe somaliere brød ind i familieafdelingen og tæskede mig foran mine skrigende børn. Politiet lod bare volden fortsætte, mens de kiggede på. De brød først ind og stoppede slagsmålene klokken fem om morgenen,” fortæller Abdullah Musa, som bor i Mavrovouni-lejren – eller Moria 2.0 – med sin kone og seks børn. 

Det er nu et år siden, Europas største flygtningelejr brændte til grunden. Op mod 13.000 flygtninge blev hjemløse i løbet af natten i Moria-lejren på den græske ø Lesbos.

Vi skal ikke have et nyt Moria,” udtalte EU’s migrationskommissær, Ylva Johansson, kort efter branden, hvor international forargelse spredte sig over de harmdirrende billeder af desperate, hjemløse mænd, kvinder og børn, der blev angrebet af græsk politi med tåregas

Det var tid til handling. I ugerne efter branden blev tusindvis af flygtninge evakueret til det græske fastland. 13 europæiske lande eskalerede evakueringen af en stor del af de uledsagede flygtningebørn og andre sårbare flygtninge, som var sat i bero pga. coronakrisen. Imens slog de græske myndigheder pløkker i jorden og hejste teltene til en ny, midlertidig flygtningelejr på Lesbos. 

Der bor stadig omkring 3500 mennesker i Mavrovouni-lejren, som også kaldes Kara Tepe eller Moria 2.0, fordi leveforholdene er lige så horrible som i Moria. 

Men opmærksomheden om Mavrovouni-lejren er også forsvundet lige så hurtigt som den sidste røg fra Moria-branden forduftede over Lesbos’ blå middelhavshimmel for et år siden. 

Det er sket på trods af, at børnene i lejren fortsat ikke går i skole, journalister er forment adgang til lejren, der er udgangsforbud for beboerne seks dage om ugen, de sanitære forhold er elendige og der finder en mental sundhedskrise sted blandt lejrens børn, ifølge Læger uden Grænser. 

Mariam er traumatiseret 

Abdullah Musas datter, 6-årige Mariam, sidder i klapvognen med et tomt blik i øjnene under det tykke sorte pandehår. 

“Hun har fået choktraumer, hun kan ikke længere gå og hun kan kun pludre,” forklarer faren.

Da de 13.000  flygtninge i dagene efter Moriabranden blev hjemløse, spærrede politiet vejen til Lesbos’ hovedstad Mytilene og brugte tåregas mod folkemængden for at holde masserne inden for en kontrolleret zone. 

Den lille Mariam blev ramt i panden af en tåregasgranat, fortæller hendes far. Hun smiler, når storesøsteren Anwar leger med hende, men hendes talesprog er forsvundet og hun kan ikke gå uden at få hjælp. Hun er i behandling hos Læger uden Grænser, fortæller faren, som har en klinik uden for Mavrovouni-lejren. Organisationen har nægtet at arbejde inde i lejren i protest mod de horrible forhold. 

Abdullah viser os billeder på sin telefon fra den skæbnesvangre septemberdag i 2020. Mariam står med et papskilt, hvor der står skrevet: We are human. Det var inden, hun blev ramt. 

Det næste billede viser Mariam, kort efter hun blev såret. Blodet fra panden løber ned over øjenbrynene, øjnene løber i vand og ansigtet spænder af smerte.      

“Det er en kendt følgevirkning af traumer, at børn går tilbage i udvikling, når de oplever noget meget voldsomt. Man så for eksempel efter Moriabranden, at børn begyndte at tisse i sengen igen om natten. Det er ikke alle børn, der oplever voldsomme begivenheder, som får posttraumatisk stress, men rigtigt mange gør,” forklarer psykolog Tine Heede fra Læger uden Grænser.

Hvad har grækerne tænkt sig at gøre, hvis et barn - Gud forbyde det - bliver dræbt af en slange? Hvordan kan man tillade, at der er store slanger på et sted, hvor børn leger rundt?

Mental sundhedskrise 

Selvom Mariam er slemt tilredt efter sine oplevelser, er hun kun én ud af mange traumatiserede børn i Mavrovouni-lejren. 

“Psykologer i lejren rapporterer om børn, som hiver deres hår ud og skærer sig i armene med barberblade, knive eller sakse. Nogen skriger eller får raserianfald, mens andre ikke siger noget overhovedet. Et 8-årigt barn har forsøgt at hænge sig selv, og en gravid kvinde satte ild til sig selv,” skriver den tyske avis Der Spiegel.  

Bag flygtningelejrens stålhegn hænger små hænder og bløde ansigter fast, mens de nysgerrige øjne betragter det passerende liv udenfor. Men det er ikke kun indespærringen, voldelige hændelser og dårlige sanitære forhold, der sætter Mavrovouni-lejrens børn i en sårbar situation. 

En ung syrisk flygtning fra lejren viser os flere billeder af sorte, slanger, der lever i buskadset i lejren. De er giftige, siger han.  

“Hvad har grækerne tænkt sig at gøre, hvis et barn – Gud forbyde det – bliver dræbt af en slange? Hvordan kan man tillade, at der er store slanger på et sted, hvor børn leger rundt?“ siger Ayham Motlaq, mens han scroller rundt mellem billederne af dræbte slanger på sin telefon.   

Human Rights Watch har også udtrykt skarp kritik af, at lejren er bygget på en tidligere militær skydebane, hvor jorden er forgiftet af bly og flere ueksploderede mortergranater er blevet fundet af flygtninge og migranter i lejren på områder, hvor børn leger.

Mellem 2019-2020 behandlede Læger uden Grænser 1369 patienter for psykiske lidelser på øerne Lesbos, Samos og Chios. En tredjedel af patienterne var børn, hvor man har set selvmordsforsøg helt ned til seksårsalderen. 

Vinteren kommer 

Selvom det kan være svært at se, hvordan forholdene i Mavrovouni-lejren er bedre end i Moria, fortæller de fleste flygtninge og migranter alligevel, at der er én væsentlig forskel. Sikkerheden er bedre, selvom folk lever under konstant indespærring og overvågning.  

“Denne her lejr er bedre, fordi folk ikke bliver dræbt. Der er kun vold og tyveri. Jeg fik stjålet alle mine papirer,” fortalte Abdullah Musa os tilbage i maj 2021. 

Familien vil gerne til Tyskland, men har fået fire afslag på sin asylansøgning. Efter knap to år på Lesbos fik de i august 2021 tilladelse til at flytte til Athen for at appellere deres asylsag en sidste gang i den græske hovedstad. Nu afventer de endeligt svar.   

Tilbage på Lesbos, frygter psykolog Tine Heede fra Læger uden Grænser den tid, som lejrens tilbageværende beboere går i møde, når vinteren vender tilbage: 

“Selvom det stadig er varmt her, går den iskolde vind gennem marv og ben og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver til vinter at bo i lejren,” siger hun.

Flere artikler fra serien: 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right