Foran pigtrådshegnet, der omgiver flygtningelejren på Lesbos, møder vi 36-årige Abdullah Musa, som kommer gående med sine døtre, 6-årige Mariam i en klapvogn og 10-årige Anwar, der smiler ved siden af.
På Abdullahs underarm står der Abu Nawras på arabisk – Nawras’ far – tatoveret med sort blæk som et minde om hans søn, der døde i et bombeangreb i Syrien.
Men selvom familien Musa slap ud af Syrien og er nået frem til Europa, er faren ikke ophørt. Abdullah bløder på skinnebenene og fødderne er revet op af friske sår. Der er udbrudt slagsmål mellem afrikanere og arabere i flygtningelejren i nat, etniske spændinger som blusser op fra tid til anden.
“Vi lå og sov, da en gruppe somaliere brød ind i familieafdelingen og tæskede mig foran mine skrigende børn. Politiet lod bare volden fortsætte, mens de kiggede på. De brød først ind og stoppede slagsmålene klokken fem om morgenen,” fortæller Abdullah Musa, som bor i Mavrovouni-lejren – eller Moria 2.0 – med sin kone og seks børn.
Det er nu et år siden, Europas største flygtningelejr brændte til grunden. Op mod 13.000 flygtninge blev hjemløse i løbet af natten i Moria-lejren på den græske ø Lesbos.
“Vi skal ikke have et nyt Moria,” udtalte EU’s migrationskommissær, Ylva Johansson, kort efter branden, hvor international forargelse spredte sig over de harmdirrende billeder af desperate, hjemløse mænd, kvinder og børn, der blev angrebet af græsk politi med tåregas.
Det var tid til handling. I ugerne efter branden blev tusindvis af flygtninge evakueret til det græske fastland. 13 europæiske lande eskalerede evakueringen af en stor del af de uledsagede flygtningebørn og andre sårbare flygtninge, som var sat i bero pga. coronakrisen. Imens slog de græske myndigheder pløkker i jorden og hejste teltene til en ny, midlertidig flygtningelejr på Lesbos.
Der bor stadig omkring 3500 mennesker i Mavrovouni-lejren, som også kaldes Kara Tepe eller Moria 2.0, fordi leveforholdene er lige så horrible som i Moria.
Men opmærksomheden om Mavrovouni-lejren er også forsvundet lige så hurtigt som den sidste røg fra Moria-branden forduftede over Lesbos’ blå middelhavshimmel for et år siden.
Det er sket på trods af, at børnene i lejren fortsat ikke går i skole, journalister er forment adgang til lejren, der er udgangsforbud for beboerne seks dage om ugen, de sanitære forhold er elendige og der finder en mental sundhedskrise sted blandt lejrens børn, ifølge Læger uden Grænser.