EU åbner hemmelig behandling af sprøjtemiddel-sager

Flere penge og åbenhed om godkendelse af sprøjtemidler skal sikre bedre kontrol. Men det er langt fra nok, mener flere eksperter. De efterlyser vandtætte skotter mellem kemikalieindustrien og de laboratorier, som undersøger om sprøjtemidlerne er farlige eller ej
Foto: Luis Goncalves/Flickr

Derfor skal du bruge 4 minutter på denne artikel:

EU’s kontor for fødevaresikkerhed, EFSA, tillod i mere end tyve år, at frugt og grønt blev sprøjtet med det giftige insektmiddel chlorpyrifos, der giver hjerneskader hos spædbærn. Danwatch har set nærmere på, hvordan EFSA risikovurderer de produkter, som kemikalieindustrien hvert år søger om lov til at anvende i Europa

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Foto: Luis Goncalves/Flickr

Kontrollen med de mange sprøjtemidler, som anvendes i landbruget, skal styrkes. 

Det har EU besluttet efter flere års debat om risikovurderingen af kontroversielle sprøjtemidler som RoundUp og Chlorpyrifos. 

Fra 1. januar 2021 får EU’s kontor for fødevaresikkerhed, EFSA, øget sit budget, og fire måneder senere er det slut med det omfattende hemmelighedskræmmeri, som har omgærdet risikovurderingen af sprøjtemidler indtil nu. 

Flere eksperter, som Danwatch har talt med, hilser styrkelsen af The European Food Safety Authority og den nye åbenhed velkommen.

Men de understreger samstemmende, at hverken flere penge eller mere åbenhed er nok til at sikre en uvildig risikovurdering af de mange sprøjtemidler, som anvendes i moderne europæisk landbrug.   

Der er brug for at begrænse kemikalieindustriens mulighed for at udnytte systemet, mener de. De henviser bl.a. til den problematiske behandling af sprøjtemidlet chlorpyrifos, som giver hjerneskader hos spædbørn.

I efteråret 2019 afslørede forskerne sammen med Danwatch og syv andre medier, hvordan det i tyve år lykkedes producenten Dow Chemicals/Corteva at skjule skadevirkningerne af stoffet for EFSA i et et studie, som virksomheden selv havde betalt. 

Helt ny åbenhed

Budgetforøgelsen i EFSA er markant. Fra og med næste budgetår får EFSA næsten dobbelt så mange penge til arbejdet med at vurdere, hvilke sprøjtemidler der er sikre at anvende. Det oplyser EFSA’s kommunikationschef Flavio Fergnani til Danwatch. 

Det nye budget ventes at blive på mere end en milliard kroner om året (140 mio.euro) i stedet for de nuværende 600 millioner kroner (80 mio. euro). 

Ifølge Flavio Fergani skal pengene dels bruges på at sikre en grundigere behandling af de 50-70 ansøgninger, som kontoret for fødevaresikkerheds modtager hvert år fra kemikalieindustrien. 

De skal også bruges til fremover at offentliggøre de forskningsundersøgelser, som producenterne indleverer som bevis på, at deres sprøjtemidler er sikre at anvende.

Dermed får uafhængige forskere, NGO’er, medier og andre interesserede for første gang adgang til industriens bevismateriale.

Derudover opbygger EFSA også som noget nyt en offentlig database over alt andet forskningsmateriale, som indgår i risikovurderingen af de enkelte stoffer.

Bedre kontrol

Eksperter, der forsker i effekten af sprøjtemidler, er glade for den nye åbenhed, som vil gøre det muligt for uafhængige forskere at se industriens forskningsresultater efter i sømmene.

“Det er et kæmpeproblem, at EFSA har været så lukket indtil nu,” siger Christina Rudén, professor ved Institut for Anvendt Miljøvidenskab ved Stockholms Universitet.

“Indtil nu har det ikke være muligt for andre end myndighederne selv at kontrollere EFSAs afgørelser.” 

Det er hendes danske kollega, professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet og Harvard University, enig i.

Men samtidig mener han heller ikke, det kan være ufhængige forskeres opgave at bruge at kontrollere sagsbehandlingen i EFSA.

“Det er godt at give forskerne større adgang til de rådata, der ligger bag godkendelsen af diverse sprøjtemidler.

Men det er en omvendt situation, hvis forskere i EU skal bruge tid på at grave sig igennem  tusindvis af sider med rådata fra diverse industri-finansierede forsøg. Jeg tror bestemt, forskerens tid kan bruges bedre,” siger han.

“Myndighederne burde jo bare gøre deres arbejde så godt, at der ikke er brug for en sådan kontrol.”

Vandtætte skotter

Axel Mie, der er assisterende professor ved Karolinska Institutet i Stockholm, og forsker i hvordan landbrugets produktionsmetoder påvirker menneskers sundhed, mener heller ikke, at den nye åbenhed er nok.

I stedet bør EU gøre op med det nuværende system, hvor industrien selv står for at fremskaffe forskningsresultater, der støtter deres produkt.

“I øjeblikket er det producenten, der selv finansierer de sikkerhedsforsøg, som skal laves for at få et stof godkendt til anvendelse.”

“Firmaet henvender sig til et laboratorium og betaler dem for at udføre en række forsøg og aflevere et forskningsresultat.”

“Det er en potentiel interessekonflikt indbygget her, for laboratoriet er naturligvis interesseret i at aflevere et resultat, som kunden bliver tilfreds med. Ellers får de jo aldrig en opgave igen,” forklarer Axel Mie.

Og den vurdering er både Philippe Grandjean  og Christina Rudén enig i.

“EU har et princip om, at producenten og importøren skal betale for udgifterne til at risikovurdere produktet. Intentionen er, at den, der producerer eller importerer, skal have ansvaret for, at deres produkt er sikkert. Og det kan være udmærket,” siger hun.

“Men det giver nogle alvorlige interessekonflikter, at systemet fungerer på den måde.”

Armslængde-princip

De tre forskere foreslår derfor, at det fremover er virksomheden, der betaler udgiften til undersøgelserne, men at pengene betales til EFSA, som så bestemmer hvilket laboratorium, der skal udføre forsøgene, og hvordan opgaven skal gennemføres.  

“Det vil fjerne interessekonflikten,” siger Christina Rudén.

Philippe Grandjean understreger, at det haster med at få ændret systemet.

“Jeg må indrømme, at jeg ikke tiltro til, at det nuværende system beskytter os selv og vores børn og børnebørn,” siger han og henviser til de seneste års ballade om godkendelserne af Glyfosat (indgår bl.a. i RoundUp) og det farlige sprøjtemiddel chlorpyrifos, som EU besluttede at fjerne fra det europæiske marked i januar. 

Hos EFSA vil kommunikationschef Flavio Fergnani ikke kommentere kritikken og understreger, at “EU’s kontor for fødevaresikkerhed blot følger reglerne, som de udstikkes i de til enhver tid gældende  lovgivning”.

Danwatch har forsøgt at få en kommentar til kritikken fra Stella Kyriakides, EU’s kommissær for Sundhed og Fødevaresikkerhed. Men det er ikke lykkedes. 

Og det samme gælder den danske miljøminister Lea Wermelin, som er på ferie.

De nye regler for åbenhed i EFSA træder i kraft den 27. marts 2021. 

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.