Vi omgiver os på godt og ondt med kemikalier. De er med til at forme vores plastik, beskytte vores grøntsager, konserverer vores skønhedsprodukter. Men i takt med at myndighederne finder nye steder at lede og nye måder at undersøge, er det blevet klart, at kemikalierne kan have stor betydning for vores sundhed. Og i oktober fremlagde Europa-kommissionen en længe ventet kemikaliestrategi, der gerne skulle resultere i en ny og stærkere kemikalielov.
I en serie af portrætter sætter Danwatch fokus på forskellige kemikalier.
Denne gang organofosfaterne
Den 27. august 1933 sender en af verdens største industrikoncerner I.G. Farben en pengeoverførsel på 400.000 rigsdaler, der kommer til at figurere i historiebøgerne. Pengene går ind på en konto, der tilhører nazistpartiet, men det ved Gerhard Schrader sandsynligvis intet om. Han er blot en almindelig kemiker hos I.G. Farben med en stor drøm om at sikre mad til mange flere mennesker i verden – men inden længe skal han gøre en opdagelse, der får en anden slags konsekvenser.
Gerhard Schrader bruger sine dage på at udvikle pesticider, der skal udrydde angreb fra insekter og svampesygdomme i landbrugets afgrøder. Det er lillejuleaften tre år senere i 1936, da Schrader og to andre kolleger opdager organofosfaterne, der senere skal blive til et af verdens mest solgte pesticider.
Organofosfaterne er duftløse og farveløse væsker, som let fordamper, men virker ved at lamme nervesystemet på de insekter, landmanden gerne vil af med. Det tager under et minut for et insekt, at dø af de medfølgende kramper. Under et døgn for et menneske.
Nazisterne får snart nys om opdagelsen og de ser et potentiale i at bruge det som nervegas i krig. De beder om at få to af organofosfaterne, Tabun og Sarin, sat i produktion og opfører en fabrik til formålet.
De næste ti år knækker en række af de andre store krigsførende lande koden til nervegasserne og sætter dem i produktion. Efter 2. Verdenskrig tilbyder briterne rent faktisk Gerhard Schrader et job, hvor skal lave kemiske våben til militært brug, men kemikeren afslår og fortsætter med at arbejde på fabrikken i Tyskland, der nu hedder Bayer. Kemiske våben var ikke hans drøm.
“Jeg er glad for at være fuldt ud optaget af at producere planteværn. Mit arbejde med nervegasserne under krigen var aldrig i overensstemmelse med mine ønsker”, har Schrader skrevet.
“Jeg vil gerne hjælpe med at forbedre ernæring i verden, ikke skabe flere sår”.
Gerhard Schrader blev aldrig gjort ansvarlig for produktionen af nervegasserne. Men overførslen af de 400.000 rigsdaler blev centrale under Nürnberg-processerne som det endelige bevis for, at I.G Farben samarbejdede med nazisterne før 2. Verdenskrig, hvor mindst 12.000 tons Sarin blev produceret fra 1942-1945. En fortid, som Bayer har gjort meget for at slette. Hele direktionen blev dømt.
Mens sarin er blevet brugt i krig så sent som i 2017 i Syrien, så er andre af organofosfaterne rent faktisk blevet brugt som sprøjtemiddel, og det i en meget stor stil. Men som pesticider har organofosfaterne også vist sig at være en kontroversiel størrelse. De er stadig meget giftige, og nu indtager vi dem bare med vores frugt og grønt. Dette er historien om organofosfaterne.
Organofosfaterne blev faktisk svaret på den drøm, som Gerhard Schrader satte højest i sin kemiske forskning. Udviklingslande i Afrika og Asien fik i årtierne efter 2. verdenskrig bedre udbytte af deres afgrøder, der ikke blev ædt af insekter. I USA blev organofosfaterne godkendt som et middel i en sprayflaske, der kunne dræbe insekter i hjemmet.
I 1950’erne og 1960’erne blev den grønne revolution redningen for de millioner af fattige bønder, der pludselig fik adgang til pesticider som organofosfaterne, hvilket gav mad på bordet – og afgrøder at sælge.
Igen fandt organofosfaterne dog andre dystre funktioner. Fra 1970 og frem blev organofosfaterne den foretrukne selvmordsmetode i udviklingslande og krævede hundredtusindvis af liv hvert år. Og danske forskere har så sent som i 2019 påvist, at det er fortsat.
“Selvforgiftning med pesticider har været et stort problem i Asiens landområder og alligevel været ignoreret. De fleste pesticid-selvmord er relativt impulsive, og i fraværet af de særdeles skadelige pesticider ville mange mennesker have overlevet deres suicidale impuls og istedet fundet støtte hos deres familier, lokalsamfund og sundhedsmyndigheder og derved have levet et længere liv”, konkluderer forskerne.
Mere end 80 år efter deres opfindelse er organofosfaterne udfaset og ulovlige at anvende i landbruget i Danmark, men alligevel bliver undersøgelser ved med at finde spor af dem i supermarkedernes grøntafdelinger. I USA er de lovlige i nogle stater, men flere og flere stater har de senere år sagt fra overfor særligt to stoffer: Chlorpyrifos og søsterstoffet chlorpyrifos-methyl, der siden 1965 har været produceret og kaldt for “verdens mest solgte sprøjtemiddel” af Dow Chemicals, der nu hedder Corteva Agriscience.
Selvom det er forbudt i Danmark og dele af USA, er virksomheden ikke nervøs for, om chlorpyrifos er sikkert:
“Den godkendte brug af chlorpyrifos hviler på mere en fem årtier af praktisk erfaring, sundhedsovervågning af arbejdere, der anvender det og flere end 4000 rapporter, der har undersøgt produktet ift sundhed, sikkerhed og miljø”, har Dow udtalt til Danwatch.
I 1943 fanger briterne en tysk kemiker, der afslører opskriften på Tarun,
I 1950 producerer amerikanerne selv Sarin, hvilket bliver tydeligt mer end 40 år senere i 1993, da Irak anvender nervegasserne i krigen mod Iran.
Organophosphater, acetylcholinesterasehæmmere, AChE-hæmmere, Bladan, malathion, parathion, phoxim, TEPP, phorate, mevinphos, fensulfothion, demeton, disulfoton, parathion, fonophos, coumaphos, crufomate, famphur, fenitrothion, ronnel, trichlorfon, dichlorvos, chlorpyrifos, fenthion, diazinon, dimethoate, abate.
Kilde: Giftlinjen
Hos Danmarks mest anerkendte forsker i miljømedicin, Philippe Grandjean, er beskeden en lidt anden. Han siger, at der ikke findes en tålelig dosis chlorpyrifos for menneskekroppen. Alligevel findes det i hver tredje appelsin og i kroppen hos de fleste af os.
“Det er uønsket, at gravide og børn bliver udsat for et stof som det her, for det er formentlig så giftigt, at det slet ikke kan lade sig gøre at indtage uden at gøre skade”, sagde Philippe Grandjean til Danwatch i juni 2019.
Grandjean og to andre forskere satte sig for at undersøge Dows mange studier bag chlorpyrifos grundigt. Det, de fandt, chokerede dem. Deres analyse af Dows data viste, at chlorpyrifos påvirker rotters cerebellum, en central del af hjernen. Det betyder, at der er en risiko for det samme sker hos mennesker.
“I det øjeblik man ser sådan noget som mindsket vækst af hjernen i et dyreforsøg, så er det et rødt flag, og det er ikke noget, man bare ignorerer, men det har man så gjort”, sagde Grandjean.
Forskerne mistænkte chlorpyrifos for at medføre ADHD, autisme og lavere IQ hos fostre og børn. Alligevel kunne Danwatch i 2019 dokumentere, hvordan det fandtes i næsten hver tredje konventionelle citrusfrugt.
LÆS MERE: Sprøjtemiddel i vores frugt gør børn dummere
Diskussionen mellem forskerne og Dow fortsatte i spalterne på videnskabelige tidsskrifter indtil EU i 2019 skulle vurdere, om chlorpyrifos fortsat skulle være godkendt i EU. Det blev et klart nej tak.
Den 7. september 2020 trak Dow chlorpyrifos af markedet.
“Vi har truffet den vanskelige beslutning at stoppe med at producere chlorpyrifos”, sagde direktør for Cortevas plantebeskyttelsesafdeling, Susanne Watson Reuters.
Dow Chemicals var muligvis den største, men ikke den eneste producent af chlorpyrifos, og dermed er midlet ikke væk fra hylderne. Derudover findes søsterstoffet chlorpyrifos-methyl stadig, og det har været godkendt i flere EU-lande. Ingen af midlerne er i dag godkendt i Danmark.
Organofosfaterne er kun forbudte at bruge i Danmark og EU, de er ikke forbudte at producere. Resultatet er, at organofosfaterne bliver eksporteret herhjemmefra til lande, der ikke har de samme krav, som der er her.
NGO-medierne Unearthed og Public Eye har dokumenteret, at EU-landene i 2018 eksporterede 81.000 tons pesticider, der er ulovlige i EU. Og Danwatch kunne sidste år afsløre, at Danmark havde flere ordrer klar til eksport på organofosfatet dimethoat, der heller ikke må bruges i EU.
Det er den danske virksomhed Cheminova, der i dag er ejet af den amerikanske kemikaliegigant FCM, som står for den danske eksport af organofosfater. Cheminova, der blev grundlagt i 1938, voksede sig til en af Danmarks største virksomheder gennem produktionen af netop organofosfater.
Overfor Danwatch argumenterede FMC og Cheminova for, at brugen af pesticider var nødvendig for blandt andet at bekæmpe store græshoppesværme og sikre høsten i udviklingslande, så folk fik mad på bordet der. Ligesom at de henviste til det voksende antal mennesker på kloden:
“Landmænd får at vide, at de skal møde denne udfordring ved at dyrke mere næringsrige fødevarer på det samme eller mindre dyrkbar land”, skriver FMC.
Cheminovas eksport af organofosfater gik i 2020 til lande som Kenya, Etiopien, Thailand, Kina, Bangladesh, Brasilien og Colombia. Over for Danwatch blev eksporten kritiseret af FN’s tidligere specialrapportør for gift og menneskerettigheder, Baskut Tuncak:
“Det er uforsvarligt, at kemikalier, som vi mener er uønskede i EU, kan eksporteres til lande, der ikke har effektive mekanismer til at reducere risikoen for eksponering af pesticider. Og det er som regel sårbare og marginaliserede grupper som børn, oprindelige folk og arbejdstagere, der eksponeres”, sagde han og kaldte det for dobbeltmoralsk.
LÆS MERE: Ulovlige og akut giftige pesticider til salg: Danmarks livsfarlige eksport
Selvom organofosfaterne altså er en lang større sundhedsrisiko i udviklingslande, så har de det stadig med at finde deres vej tilbage til Danmark. Der er gået to år siden, at chlorpyrifos blev forbudt i Danmark, men DTU Fødevareinstituttet bliver ved med at finde det, når de laver stikprøver i importeret frugt og grønt.
I første halvdel af 2021 fandt DTU Fødevareinstituttet chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl i 10 danske stikprøver af frugt og grønt. Det var blandt andet i appelsiner fra Marokko og Egypten, grapefrugt og peberfrugt fra Tyrkiet, pærer fra Kina, hvedekerner fra Indien, bladselleri fra Thailand og ris fra Bangladesh. De fandt også dimethoat, en af de stoffer Cheminova eksporterer, på appelsiner fra Egypten.
Louise Voller
