23. september 2021

Helende krystaller kan støtte børnearbejde og militærdiktatur

Mens mange tror, at krystaller kan have en positiv effekt på dem, der ejer dem, tænker få over, hvilken effekt krystallerne egentlig har på de mennesker, der udvinder dem. Vi tager et vue over fire meget solgte krystaller, og hvor de kan komme fra i verden.

Ametyst-udvinding er blevet kædet sammen med skovrydning, arbejdsulykker og udryddelse af flora og fauna i områder, hvor der udvindes ametyst.

De seneste fem år har krystal-branchen haft tydelig medvind i både Danmark og i resten af den vestlige verden. Hollywood-stjernen Gwyneth Palthrows livsstilsvirksomhed Goop sælger en såkaldt medicin-pose med syv farvede sten for 85 dollars, og reality-stjernen Kim Kardashian har bidraget til hypen, siden hun begyndte at krystalheale sig selv efter et ubehageligt røveri. 

Det mærker man også i den danske krystalbranche, fortæller de forhandlere, Danwatch har talt med til denne artikel. De har stigende omsætning og flot trafik på hjemmesiderne, og det bakkes op af tal fra regnskaberne for deres virksomheder.

“Vi kan godt mærke, at der er rigtig stor efterspørgsel på sten. Det har der været i nogle år, men det er særligt meget lige i øjeblikket”, siger Anders Futtrup, der ejer krystal-grossisten Stenguiden.

Jeg stoler på dem. Eller det bliver jeg nødt til, da det jo i bund og grund nærmest er umuligt selv at undersøge.

Det samme oplever Heidi Maltby, som ejer Smuk Skincare, der blandt andet forhandler ansigtsruller af krystaller og sten:

Jeg har haft beauty tools i ca. 5 år og der er stadigvæk en stigende efterspørgsel på dem”.

Men mens en geolog kan fortælle dig, at kvarts er et af de almindeligste mineraler i jordskorpen, og at rosakvartsen får den lyserøde farve fra jern og titanium, er det sværere for krystalforhandlerne at fortælle dig, hvor den konkrete sten kommer fra. Heidi Maltby, der oplyser, at hun får sin ametyst og rosakvarts fra Brasilien, fortæller for eksempel, at hun gennem årene har fundet forhandlere, hun stoler på:

“Da vi indgik vores samarbejdsaftale, var det vigtigt for mig, at børnearbejde ikke eksisterer i deres miner, og ej heller at der er nikkel i produkterne samt at medarbejderne får en ordentlig løn. Al dette har jeg på skrift”, siger hun og tilføjer så:

“Jeg stoler på dem. Eller det bliver jeg nødt til, da det jo i bund og grund nærmest er umuligt selv at undersøge. Forsyningskæden er altid meget svær/ugennemsigtig, når man handler med Asien”, slutter hun.

Grimme forbrydelser og flotte sten

“Det er meget svært at svare på”, siger Anders Futtrup om stenenes oprindelse og tilføjer:

“Miljømæssigt giver det jo ikke mening, hvis vi tager til Indien, hver gang vi skal købe et kilo sten, så vi er nødt til at stole på vores leverandører, når de fortæller os, at der for eksempel ikke er blevet brugt børnearbejde”.

Sagen er den, at mens ægte diamanter handles inden for den såkaldte kimberly-certificering, der skal sikre, at man kan spore den eksklusive sten fra minen til forlovelsesringen, bliver diamantens mindre eksklusive fætre og kusiner, de farvede krystaller, handlet fuldkommen uden mulighed for at spore dem.

Det ved de fleste krystalforhandlere, Danwatch har talt med. Men langt de fleste afviser at udtale sig til citat. Som en af dem sagde:
“I er et kritisk medie, og jeg er bange for, at det så kun er mig, der kommer til at skulle svare for noget, der er et problem i hele branchen”.

Men rundt om i verden er der store problemer med udvindingen af de populære krystaller. De kædes blandt andet sammen med børnearbejde, militærdiktaturer og omfattende miljøkatastrofer. Flere store spillere i krystal- og stenbranchen er helt åbne om, at det er svært at finde ud af, hvor især farvede sten og krystaller kommer fra. 

“Det ærlige svar er, at ingen kan vide sig sikker på, om de sten, de køber, kommer fra konfliktområder, med mindre de køber stenene direkte fra der, hvor de udvindes”, skriver blandt andet storsalgsgrossisten Navneet Gems på deres hjemmeside.

Spørger nogle gange

Hos Stenguiden.dk, som leverer sten og krystaller til cirka 70 lokale butikker rundt om i Danmark, spørger Anders Futtrup, sine forhandlere, om de bruger børnearbejde, fortæller han. Men ikke hver gang:

“Jeg har 6000 forskellige sten, og vi spørger da, men det er ikke let at svare på. Hvis vi spørger ind og skal bede om dokumentation for, at der ikke er brugt børnearbejde, hver gang vi køber for 1000 kroner af en sten, så kan vi jo ikke bestille andet”, siger han.

Anders Futtrup fortæller også, at det er sjældent, hans kunder spørger til stenenes oprindelse. 

“Der har været nogle opkaldt fra forskellige journalister igennem tiderne, og når de har ringet, begynder butikkerne gerne at spørge ind til det. Hvis de spørger ind til, om der er brugt børnearbejde, så svarer jeg gerne, at vi spørger til børnearbejde, når vi har mulighed for at gøre det, og ellers så kan vi kun stole på det, vi får at vide vores leverandører”.

Flere af forhandlerne af krystaller, sten og skønhedsprodukter af sten og krystaller fortæller, at de har meget få leverandører for bedre at kunne sikre stenenes ophav. Blandt andet fortæller ejer af A Pure Mind, Tove Resen, som sælger rosakvarts-ruller og jaderuller gennem Matas, at hun køber sine varer fra en fabrik i Kina, som hun selv har besøgt.

“Men vi ved ikke, hvor stenene kommer fra, og det er mit problem. Jeg har talt med den fabrik, vi får produceret hos. De fortæller, at de forsøger at source stenene lokalt. Men hvis de ikke kan købe dem lokalt, må de finde dem andre steder”, siger hun.

For Tove Resen er udfordringen, at hun ikke kan spore stenene fra butikken og til minen. 

“Jeg har tillid til, at de gør et ordentligt stykke arbejde, fordi jeg har sourcet hos dem så længe”, siger hun.

Men hvor er det så, at de her sten kan komme fra? Hvilken fortid har en jaderulle til ansigtet? Den lilla ametyst i vinduet eller en engel af rosakvarts? Eller en bedesten af den blå Lapis Lazuli? 

Vi har set nærmere på, hvor fire af de populære sten kan komme fra.

Jade: Misbrug og militærdiktatur

Ifølge USAs Natural Ressource Governance institute kommer 90 procent af verdens jadesten fra Myanmar, hvor det i høj grad er den brutale militærjunta, der sidder på jadeudvindingen. Udvindingen af jade kobles sammen med omfattende afskovning, misbrugsproblemer blandt arbejderne, og uhyrlige arbejdsforhold i den fattige Kachin-region.

I juli 2020 døde mindst 174 i et jordskred i Myanmars uregulerede jademiner. Den daværende miljøminister Ohm Win – det var før militærkuppet i februar 2021 – gav minearbejderne selv skylden, mens det omkringliggende samfund lagde pres på regeringen for at få indført kontrol med udvindingen. Den daværende regering havde flere gange fået kritik for at nøle med netop at indføre kontrol med udvindingen, på grund af militærets omfattende indflydelse på jade-industrien i landet.

Global Witness udgav i 2015 en rapport, som viste, hvordan illegal handel med jade foregik over grænsen til Kina uden synderlig kontrol. I rapporten vurderer Global Witness, at jadeindustrien i Myanmar omsætter for mere end 30 milliarder dollars årligt. 

I en dokumentar fra 2014 koblede New York Times udvindingen af jade i Myanmar sammen med omfattende heroinmisbrug. 

I en artikel fra 2020 vurderede organisationen Global Witness, at Myanmar ikke selv har en virksomheder, der forarbejder jade, og derfor er de kun første led i verdens varekæde, og det er at levere råvaren. I stedet rammer jaden fra Myanmar verdensmarkedet via nabolandet Kina, som længe har været en skattet handelspartner for Myanmar.

Der er to slags jadesten. Jadeite udvindes i Myanmar og derudover kan meget små mængder også findes i Guatemala. Nephrit, også kendt som Canada-jade, udvindes i Canada, Australien og USA samt Taiwan.

Ametyst: Dybe miner og døde dyr

Lige under halvdelen af al den ametyst, der bliver udvundet, stammer fra Brasilien, hvor der er stor forskel på minerne i nord og syd. Minerne i det sydlige Brasilien er som udgangspunkt under kontrol og udvindingen af ametyst udføres her af etablerede virksomheder. I det nordlige Brasilien foregår udvindingen af ametyst i højere grad ulovligt af små virksomheder uden kontrol.

I Brasilien er ametyst-udvindingen blevet kædet sammen med skovrydning, da store dele af minedriften foregår illegalt, ligesom sprængninger i minerne kædes sammen med, at flora og fauna uddør i områder, hvor der udvindes ametyst. Det viser et studie fra Delaware University, der sammenligner ametyst-produktionen i Tanzania med den i Brasilien.

Da minearbejderne i både Syd- og Nordbrasilien selv skal stille med sikkerhedsudstyr, kommer folk ofte til skade i minerne. Det sker blandt andet, at tunneller styrter sammen. Især i de ukontrollerede miner i nord. Derudover viser sundhedsdata, at stenlunger er almindeligt blandt arbejdere i både nord og syd.

I 2013 blev 60 procent af al ametyst fra Brasilien eksporteret til Kina, hvorfra det blev solgt til verdensmarkedet. Siden er omfanget steget, da også forarbejdningen af produktet er flyttet til Kina. 

Ifølge de brasilianske myndigheder er der i øjeblikket 150 aktive ametystminer i Brasilien. 

I Tanzania udvindes en særlig klar type ametyst, som kaldes Tanzanit. I det område af Tanzania, hvor Tanzanit udvindes, er luftforureningen høj på grund af partikler, der spreder sig i luften, når der sprænges i tanzanit-minerne, viser studiet fra Delaware University.

Ifølge et andet studie, offentliggjort i Pan African Medical Journal i 2013, har Tanzania en af verdens højeste forekomster af ulykker i miner. I de hundrede meter dybe tanzanit-miner arbejder minearbejderne ofte uden ekstra ilt, uden sko og uden hjelme. 

Ud over forekomsterne i Tanzania og Brasilien finder man især ametyst i USA, Canada, Mexico, Zambia, Madagaskar og Bolivia.

Rosakvarts: Stenlunger og børnearbejde

Man kan finde rosakvarts i hele verden og der ligger blandt andet miner i Nordnorge og Tyskland. Men de ligger også i Madagaskar, hvor avisen The Guardian var på besøg i 2019. Størstedelen af rosakvartsen fra Madagaskar kommer fra byen Anjoma Ramartina. Her lever 80 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen, og de fleste huse har hverken el eller rindende vand.

Men her er man også afhængig af rosakvartsen og de andre farvede sten, der udvindes i landet som ocean lapis og ametyst. For ifølge byens viceborgmester arbejder hver fjerde af byens 10.000 indbygger direkte i minerne. 

I rosakvartminerne i Anjoma Ramartina er den største dræber de jordskred, der sker, når krystallerne udvindes. Hvert  år dør indbyggere fra byen ved at blive begravet levende i jordskred, viser den lokale oversigt over afdøde. 

Men derudover slås arbejderne i minerne også med stenlunger, som opstår, fordi de arbejder i et meget støvende miljø, hvor støv fra krystaller sætter sig langt nede i lungerne. Noget, der ifølge the Guardian også får antallet af mennesker, som får lungekræft, til at stige. 

Ifølge the Guardian er det især virksomheden Madagascar Specimen, der står bag eksporten af rosakvarts fra landet. I 2018 eksporterede virksomheden således 65 tons rosakvarts fra Madagascar. Virksomheden opkøber krystallerne via en lokal mellemmand – den tidligere borgmester i Anjoma Ramartina. 

De amerikanske myndigheder vurderer, at der arbejder 85.000 børn i miner i Madagaskar.

Lapis Lazuli: Talibans konfliktmineraler

Mens rosakvarts og ametyst kan findes i jordskorpen over hele jorden, er der andre sten og krystaller, man kun kan finde helt specifikke steder. Det gælder blandt andet den blå lapis lazuli.

Langt hovedparten af verdens lapis lazuli-forekomster findes i regionen Badakhshan ved byen Koktscha i Afghanistan. Det er en region, der ifølge menneskerettighedsorganisationen Global Witness kunne være stabil og tidligere har været det, hvis ikke netop Lapis Lazuli var så god en forretning, at lokale klanledere, Taliban og også den afghanske gren af Islamisk Stat kunne se, at det giver mening at sidde på magten i området. 

“Lapis-minerne i Afghanistan er et af landets største kilder til indtjening. Det burde komme det afghanske folk til gode”, siger Stephen Carter, leder af Global Witness’ Afghanistan-indsats og fortsætter:

“I stedet er den smukke Lapis Lazuli blevet et konfliktmineral. Minerne bidrager med langt mindre rigdom til folket, end de burde, og de er blevet en kilde til konflikt og grådighed, som driver oprøret og underminerer den smule håb, der er for Afghanistan”.

Det er især kinesiske stengrossister, som opkøber Lapis Lazuli fra Afghanistan. I Kina omdannes stenen til smykker. I 2016 vurderede Global Witness at udvindingen af Lapis Lazuli årligt indbringer Taliban 20 millioner dollars. 

Kobolt: Et farverigt biprodukt

En stor del af verdens krystaller og mineraler udvindes som et biprodukt ved anden udvinding. 

For eksempel forekommer Turmalin-sten ofte de samme steder, som der udvindes kobolt. Derfor kommer en stor del af den turmalin, man kan købe, fra DR Congo, hvor 60 procent af verdens kobolt forefindes. Unicef vurderer, at cirka 40.000 børn arbejder i koboltminerne. Nogle børn er ned til syv år, men rapporter fra Sky News har fundet børnearbejdere på ned til fire år i koboltminerne. 

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO, red.) vurderer, at der på verdensplan arbejder en million børn i miner.

Flere artikler fra serien: 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right