28. september 2020

Hej Søster, vil du sælge din nyre?

På Instagram kan du både sælge og købe organer, hvis du altså tør lægge dit liv i hænderne på pengegriske mellemmænd, desperate patienter og korrupte embedsmænd. Det iranske eksilmedie Zamaneh er gået undercover på Instagram for at afsløre, hvordan den illegale organhandel foregår i dagens Iran.

Omkring halvdelen af alle transplantationer i Iran foregår med ulovligt erhvervede organer. Prisen for en nyre på det sorte marked er omkring 45.000 danske kroner ifølge den officielle vekselkurs

Mit navn er Sarah. Jeg er 23 år, og jeg bor i det nordlige Iran sammen med min mor og min lillesøster.

Dem, der har besøgt landsbyerne i Irans Gilan-provins, ved, at de fleste mennesker, der bor i denne betagende smukke, rige del af Iran, er ramt af fattigdom.

Selv dem, der ejer jord eller en rismark, står uden indtægt mindst seks måneder om året.

Min familie har hverken jord eller opsparing. Med andre ord hører vi til blandt de fattigste af de fattige.

Da jeg var yngre, plejede min far at arbejde som landmand halvdelen af året og den anden halvdel af året gav han folk ture på sin motorcykel mod betaling.

Da jeg var 12 år, blev min far kørt over af stor lastbil og døde.

Min mor havde ikke andre muligheder for at tjene penge end at gøre rent for andre. Men det fysiske arbejde blev for meget for hende, og da hun ikke kunne klare rengøringen mere, blev jeg nødt til at droppe ud af skolen og få et arbejde.

En bekendt hjalp mig med at finde et job i en skønhedssalon i en nærliggende by som hed  Sowme’eh Sara.

Jeg tjente ikke ret meget, men som man siger, er lidt bedre end ingenting. Mit job var at gøre rent i salonen, men jeg drømte om at lære faget og blive frisør, så min stakkels mor kunne gå på pension.

Men for omkring et år siden ændrede alt sig pludselig, og mit liv tog drejning til det værre. Ejeren af salonen, hvor jeg arbejdede, besluttede sig for at flytte til en anden by, og jeg mistede mit job.

Omtrent samtidig fik min mor konstateret tyktarmskræft.

Vi solgte alt, hvad vi ejede og lånte penge af alle de mennesker, vi kunne komme i tanke om for at betale for hendes behandling.

Det er nu et par måneder siden, min mor begyndte på sin kemoterapi, og vi har ikke råd til at fortsætte.

Hospitalsregningerne, medicinen, den særlige mad hun skal have… det er alt sammen så dyrt. Der er ikke nogen tilbage, jeg kan henvende mig til for at få hjælp. Jeg har endda forsøgt at få hjælp fra nogle velgørende organisationer, blandt andet Imam Khomeinis Hjælpefond i vores provins, men uden held.

Hvis jeg skal betale for bare en del af min mors behandling og samtidig sørge for min søster, er jeg nødt til at skaffe titusindvis af Tomans. Men det eneste, jeg har, er gæld.

En aften, da jeg sidder ved min mors seng, beslutter jeg mig for at gøre det samme som mange andre i min situation har gjort.

Jeg beslutter at sælge min nyre.

***

Jeg har hørt om andre, der har gjort det før mig. Og jeg ved, at folk der vil sælge en nyre enten laver et opslag på sociale medier eller skriver deres telefonnummer på muren i bestemte gader i byen, så eventuelle kunder eller købere kan kontakte dem.

Jeg taler først med en bekendt, hvis bror har fået en nyretransplantation, for at høre, om det er farligt.

Han fortæller mig, at alt afhænger af, hvilken mellemmand jeg vælger at samarbejde med.

Hvis jeg falder i hænderne på en tvivlsom person – og lad os bare indse det, de fleste af den slags mellemmænd er tvivlsomme – kan der opstå problemer.

Men selve transplantationen er hverken særlig kompliceret eller farlig, siger han.

Vi har selvfølgelig alle sammen forskellige ideer om, hvornår noget er farligt. Men selv hvis jeg er parat til at acceptere de fysiske og psykiske risici ved sådan en operation – risici, der måske bliver undervurderet – er der stadig en kompliceret procedure, som skal gennemføres, før operationen kan blive en realitet.

Det er hverken let eller ligetil. Så hvordan skal jeg gribe det an?

***

Faktisk hedder jeg slet ikke Sarah. Jeg hedder Kolaleh Parsa og er journalist på det iranske eksilmedie Zamaneh, der hører hjemme i Holland.

Men jeg er nødt til at fortælle dig historien ovenfor for at tage dig med på den rejse, som jeg selv har været på for at undersøge, hvordan det komplicerede fænomen organhandel foregår i mit hjemland Iran.

Sarah Salehi er en fiktiv karakter, som har hjulpet mig med at omgå de begrænsninger, jeg er ramt af som en iransk journalist bosat i udlandet.

Jeg husker stadig første gang, jeg så et opslag, der annoncerede en nyre til salg. Dengang boede jeg stadig i Iran. Jeg blev chokeret og spurgte mig selv, hvordan nogen kunne ty til at sælge et af deres organer, og jeg spurgte mig selv, om det virkelig var lovligt.

Chokket og forbløffelsen holdt sig gennem årene, mens jeg så antallet af annoncer vokse.

Opslagene kunne ses overalt: på bymure, på forskellige websites, på sociale medier og endda på apps. For nylig besluttede jeg mig for undersøge, hvordan man egentlig sælger en nyre i Iran.

Denne artikel er resultatet.

***

Organdonation i Iran

  • Levende ikke-relateret donation (LNRD) af nyrer er blevet legaliseret i Iran og kontrolleres af Velgørenhedsorganisationen til Støtte for Nyrepatienter (CASKP).
  • Modtagerens familie, private donorer, Sundhedsministeriet og Velgørenhedsorganisationen for Særlige Sygdomme   (CFSD) betaler et beløb på 20-35 millioner Tomans til donoren som en ‘belønning for at ofre’ en nyre.
  • Prisen for en nyre på det sorte marked ligger på omkring 300 millioner Tomans.
  • Ifølge GASKP’s chef var 1.000 ud af 1.800 nyreoperationer i 2014 arrangeret udenom ventelisten
  • Det iranske Sundhedsministerium er den officielle myndighedtil at gennemføre organtransplantationer. Antallet ligger på cirka 2000 operationer årligt.
  • Ifølge ministeriet står mere end 8.600 patienter står på venteliste til et organ.
  • Otte ud af ti af er nyrepatienter.
  • Ifølge en ekspert fra Beheshti Universitetet dør 12 personer hver dag, fordi de ikke får en transplantation.

Det siger loven

Salg af organer er forbudt i stort set alle lande undtagen Iran.

Organhandel er derfor en illegal aktivitet i det meste af verden.

Flere internationale organisationer har vedtaget deklarationer og konventioner imod organhandel, men der findes ikke  en FN-traktat mod organhandel.

Det er imidlertid ikke tvivl om, hvad FN mener. I 2018 vedtog FN’s Generalforsamling en resolution om organhandel som opfordrede alle medlemslande til at forbyde og bekæmpe handel med organer.

FN’s verdenssundhedsorganisation WHO har desuden løbende vedtaget en række resolutioner blandt andet i 2010, hvor medlemslandene opfordres til at forhindre transplantationsturisme og organhandel.

I WHO’s Guiding Principles on Human Cell, Tissue and Organ transplantation hedder det blandt andet:

“Celler, væv og organer bør kun doneres frivilligt og uden monetær betaling eller anden belønning med økonomisk værdi. At købe eller tilbyde at købe celler, væv eller organer til transplantation eller salg af disse fra levende personer eller fra slægtninge til afdøde personer bør forbydes”.

The International Society of Nephrology vedtog i 2008 The Declaration of Istanbul on Organ Trafficking and Transplant Tourism, hvori det hedder, at kommercielle organtransplantationer, som rammer de sårbare, skal forbydes og de opfordrede alle professionelle der arbejder med transplantationer til individuelt og gennem deres organisationer, at standse disse uetiske aktiviteter.

Et af de vigtigste kendetegn ved organhandelen i Iran er, at det er lovligt at donere sin nyre til personer, man ikke er i familie med eller på anden måde relateret til.

Over det mest af verden er kommerciel organhandel ellers kriminelt og foregår på det sorte marked og under fordækte omstændigheder.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO bør organhandel kriminaliseres, fordi det kan føre til profitmageri og menneskehandel.

Men i Iran er det både tilladt at modtage organer fra personer, der er erklæret hjernedøde og fra en levende donor.

Og processen er godkendt og reguleret af en regeringsstøttet velgørenhedsorganisation.

De juridiske rammer for organtransplantation er fastlagt i ‘Loven om Organtransplantation fra lig og fra hjernedøde patienter’ vedtaget 5. april 2000.

Loven tillader organtransplantation, men beskæftiger sig hverken med organhandel eller transplantationsturisme.

Men myndighederne har gentagne gange gjort det klart, at de betragter enhver form for organhandel uden for de retlige rammer som strafbar.

Den officielle iranske organisation, der er ansvarlig for beslutninger om nyretransplan-tationer, er Velgørenheds-organisationen til Støtte for Nyrepatienter (CASKP).

Både patienter, der har behov for  transplan-tation, og personer, der er villige til at donere en nyre, skal søge via denne forening om at komme på den nationale venteliste.

Men ventelisten er meget lang, og patienter, der kæmper med økonomiske, fysiske og psykologiske gener af dialyse, må vente i årevis på at få en nyre.

Den nyeste opgørelse over antallet af patienter, der venter på en transplantation, er fra 2019.

Ifølge Mahdi Shadnoosh, der leder trans-plantationsafdelingen i det iranske Sundhedsministerium, står der 8.600 patienter på ventelisten til transplantation, mens antallet af gennemførte transplantationer ligger på cirka 2.000 om året.

Med andre ord er den gennemsnitlige ventetid på fire år. Hvis alle patienterne vel at mærke overlever, indtil der bliver ledige organer. Men det ser ikke ud til at være tilfældet.

Ifølge hjertekirurg Farahnaz Sadegh Beigee fra Shahid Beheshti Universitetet, dør der i gennemsnit 12 patienter hver dag, mens de venter på et nyt organ. Det er mere end 4.300 om året. Og otte ud af de ti, der ikke overlever, er nyrepatienter.

Selv hvis man udelukkende baserer sin vurdering på de officielle tal, kan man forstå, hvorfor mange patienter vil være villige til at betale ekstra for at forkorte ventetiden.

Når det kommer til at overleve, er der givetvis en del desperate patienter, som ikke vil holde sig tilbage fra at udnytte de muligheder, det sorte marked kan tilbyde.

Men selvfølgelig er det ikke alle, der har råd til at gå så vidt for at få fat i et nyt organ.

Hvert år lever stadig flere iranere under den nationale fattigdomsgrænse. Med mindre man er filantrop, kan der kun være en forklaring på, at man frivilligt vælger at donere et af sine organer.

Man må være tvunget af omstændighederne. Man kan trods alt leve uden en nyre, men ikke uden penge.

Og i den situation vil mange givetvis vælge at sælge deres organ på det sorte marked, hvor prisen er højere, i stedet for at satse på det regeringskontrollerede system.

   ***

Det er ikke svært at forestille sig, at en kvinde som Sarah, der har desperat brug for penge,  kunne finde på at drible uden om den normale procedure og gå direkte til det sorte marked; hvor nogle er parat til at betale store summer for at overleve og andre er klar til tinge om prisen på en del af deres krop.

Men hvor uafhængigt er det sorte marked af den normale procedure?

Er der en forbindelse mellem den uofficielle organhandel og det regeringskontrollerede system?

Det sorte marked for organhandel er ikke hemmeligt i Iran.

Før de sociale medier blev en del af iranernes hverdag, kunne man finde opslag med tilbud om køb og salg af organer på vægge og mure i alle de store byer.

Det kan man stadig, og tilbuddene handler ikke kun om nyrer.

Med den voksende fattigdom er annonceringen rykket over på de sociale medier.

I gamle dage behøvede man blot tage telefonen og ringe op til et nummer. I dag kan en simpel tekstbesked eller en kommentar under et opslag sætte dig i kontakt med en køber eller en sælger.

Instagram er en af de platforme, der i vid udstrækning bruges til organhandel i Iran.

I modsætning til andre populære platforme har de iranske myndigheder ikke blokeret adgangen til Instagram. En grundig søgning på Google og Instagram med søgeord som  “nyre”, “nyre-til-salg” osv. på persisk – giver hundredvis a hits.

Tilsyneladende anvender mange af dem, der er aktive på det iranske organmarked, enkle navne som er lette at huske, og som dukker op i de fleste søgninger.

For eksempel kan du finde Instagram ID’er som: “Leder efter en nyre” eller “Jeg sælger min nyre” – på persisk naturligvis.

 ***

FAKTA

Prisen på en nyre i Iran

I Iran kan man tjene rigtig mange penge på at sælge sin nyre på det sorte marked. Faktisk svarer prisen på en nyre til ti årslønninger for en ufaglært på minimumsløn.

Lovligt Ulovligt
Gebyr for at komme på venteliste til donation 182 kroner 44 kroner
Udgift til samtykkeerklæring 0 22 kroner
Pris for din nyre 3.000-7.500 kroner 35.000-45.000 kroner

1 Priserne er omregnet efter Irans officielle vekselkurs.

2 I iranske toman kan man tjene 240 millioner -300 millioner Tomans på at sælge sin nye. Til sammenligning er minimumslønnen 22,8 millioner Tomans om året (3.366 kr).

3 En nyre kan altså indbringe en ufaglært arbejder mere end ti års løn.

For at komme i kontakt med organhandlerne oprettede jeg den fiktive Sarah Salehi,  udstyrede  hende med en Instagram-konto med sara.salehi948 som ID.

I hendes Bio skrev jeg: “Jeg vil sælge en nyre. Send PB for mere information. Blodtype: O +” og så tilføjede jeg et billede, hvor jeg gentog sætningen og tilføjede hashtags som #nyre-til-salg, #køb-en-nyre osv.

Her til venstre kan du se et billede af den profil, jeg oprettede.

Da jeg var færdig med at oprette siden, gav jeg mig igen til at søge og fandt andre sider, hvor købere og sælgere havde efterladt indlæg og kommentarer.

Jeg klikkede “følg” på alle de sider, der så ud til at være relevante.

Jeg finder også nogle opslag, der ser ud til at handle om nyresalg og efterlader  kommentarer såsom ”Jeg vil sælge min nyre. Blodtype: O +”

***

Jeg kommer ikke til at vente længe.

Blot to dage efter jeg har oprettet Sarahs profil på Instagram, modtager jeg en meddelelse fra en side med brugernavnet “kolie_bi_m”.

Ejeren præsenterer sig senere som “Mahmoud.” Hans fulde navn er redaktionen bekendt, men vi har valgt at udelade det)

Jeg svarer med det samme.

Du kan læse dele af vores samtale her:

Jeg svarer med det samme:

Mahmoud: Hej Søster! Har du solgt din nyre?

Mig: Hej. Ikke endnu, hvorfor? Har du brug for en nyre?

Mahmoud: Nej, Søster! Men hvis du virkelig vil sælge, kan jeg hjælpe dig.

Mig: Jeg vil gerne sælge min nyre. Hvordan kan du hjælpe?

Mahmoud: Hvor gammel er du, Søster? Hvor kommer du fra?

Mig: (Jeg er) 23 (og jeg kommer fra) Gilan (provinsen).

Mahmoud: Jeg solgte min nyre for tre måneder siden. Men i Teheran. Undskyld, jeg spørger, men hvorfor vil du sælge?

Mig: Af økonomiske grunde.

Mahmoud: Har du alle dine dokumenter?

Mig: Hvilke dokumenter? Jeg ved ikke, hvordan det foregår. Kan du fortælle mig det?

Mig: Jeg vil virkelig sætte pris på det, hvis du kunne hjælpe mig.

Mahmoud: Jeg fandt en mægler i Teheran, Søster. Der er den her gade, som alle kalder ”Nyregaden”. Selv er jeg fra Shiraz.

Mig: Hvad er det rigtige navn på gaden?

Mahmoud: Han krævede at få 300 tusind Tomans for at skrive mig op i donorregisteret. Det tog kun to uger. Det rigtige navn på gaden er “Farhang Hosseini”, hvis jeg ikke tager fejl. Jeg er ikke sikker.

Mig: Så det tog kun to uger, før du blev opereret?

Mahmoud: Det er korrekt, Søster.

Mahmoud: (Det tog) to uger, før alle dokumenterne var klar. Jeg tog til Teheran sammen med organmodtageren. Vi gennemførte alle de nødvendige test, og jeg blev opereret tre dage senere.

Mig: Har det ikke givet nogen sundhedsmæssige problemer? Jeg har hørt, at det ikke er noget problem at leve med en nyre?

Mahmoud: Gudskelov har jeg ingen problemer. Det er rigtigt, søster. Du skal nok klare det fint.

Mig: Gudskelov. Bliver jeg så nødt til at tage til Teheran?

Mahmoud: Hør Søster, hvis du vil gøre det selv, bliver du nødt til at ansøge via CASKP. Du bliver nødt til at betale omkring 1.2 millioner Tomans for dokumenter, test osv. De vil ikke betale dig mere end 35 (millioner) Tomans for nyren. Heraf betaler modtageren 34 millioner (Tomans) og den resterende millioner (Toman) af CASKP.

Men hvis du beslutter at arbejde med en mægler, ligesom jeg gjorde, vil dit ansøgningsgebyr være 300 (tusinde) Tomans. Jeg solgte min nyre for tre måneder siden i Teheran og fik 240 (millioner Tomans). Jeg ved ikke, hvor meget en nyre er værd nu.

Mig: Jeg har ingen penge (til at betale for ansøgningen).

Mahmoud: Jeg forstår det, søster. Jeg forstår.

Mig: Sagde du, at du solgte (din nyre) for 240 (millioner Tomans)?

Mahmoud: Ja, det er rigtigt. Først gik jeg til CASKP. Den højeste pris blev tilbudt af en mand fra Tabriz, der sagde, at han ville betale 70 (millioner Tomans). Men jeg havde heller ikke 1 million til at betale for ansøgningen. Så jeg betalte 300 (tusinde Tomans) til en mægler, og alle andre udgifter, inklusive test osv blev betalt af modtageren.

Mig: 300 (tusinde) Tomans?

Mahmoud: Ja, det er rigtigt, Søster.

Mig: Hvordan fandt du mægleren? Jeg har kun skrevet på Instagram (at jeg vil sælge min nyre).

Mig: Det ville være fantastisk, hvis du kunne bringe mig i kontakt med din mægler.

Mahmoud: Men du bliver nødt til at skynde dig, hvis du vil sælge, Søster. Nytårsferien nærmer sig. Hvad hedder du, Søster?

Mig: Ja, du har ret. Jeg hedder Sarah. Må jeg også bede om dit navn?

Mahmoud: Jeg hedder Mahmoud. (Dette er mæglerens ID): @ khak_6587. Send ham en besked, og fortæl ham, at Mahmoud har introduceret ham.

Mig
Mig Læs mere
Det ville være fantastisk, hvis du kunne sætte mig i forbindelse med din mellemmand.
Mahmoud
Mahmoud Læs mere
Men du skal skynde dig hvis du ønsker at sælge(din nyre) Søster. Nytårsferien er på vej. Hvad er dit navn, Søster?
Mig
Mig Læs mere
Ja, du har ret. Jeg hedder Sarah. Må jeg også bede om dit navn?
Mahmoud
Mahmoud Læs mere
Jeg hedder Mahmoud. (Her er mellemmandens konto): @khak_6587. Send ham en besked og sig, at Mahmoud har sendt dig.

Dette er en dansk rekonstruktion af den oprindelige chat, som fandt sted på farsi.

Mig: Mange tak. Det var virkelig pænt af dig. Er det her hans Instagramkonto?

Mahmoud: Det var så lidt! Ja, det er hans Insta (gram).

Mig: Tak igen. Jeg vil bestemt kontakte ham, for jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre. Du har været en stor hjælp.

Mahmoud: Jeg vil sende ham en besked og sige, at du er en bekendt af mig. Han vil gøre, hvad han kan (for at hjælpe).

Mig: Det ville være dejligt, tak! Gud velsigne dig!

Mahmoud: I lige måde. Jeg håber, at alt går fint.

Mig: Det håber jeg også. Farvel.

Et par timer senere får jeg en ny besked fra Mahmoud:

Mahmoud: Jeg har talt med ham, Søster. Du kan sende ham en besked nu.

***

Som det fremgår er Mahmoud ikke en rigtig mægler. Han er en slags mellemmand mellem mægleren og mig.

Og for at vinde min tillid lader han, som om han selv har solgt sin nyre og er en hjælper, der kender markedet godt.

Ifølge Mahmoud skal alle, der ligesom Sarah vil donere en nyre, betale 1,2 millioner tomans til Velgørenhedsorganisationen til Støtte for Nyrepatienter (CASKP) for at komme på deres lange venteliste.

På deres hjemmeside er registreringsportalen for organdonorer ikke tilgængelig for besøgende med IP- adresser uden for Iran, og derfor har det ikke været muligt selv at få bekræftet størrelsen af det ansøgningsgebyr, der skal betales.

Jeg beder derfor en ven, der bor i Iran, hjælpe mig, men hun fik samme besked.

Det virker som om, at muligheden for at registrere sig online kun eksisterer for syns skyld.

Det eneste, jeg kan finde på andre relaterede lokale websites, er en liste over de  nødvendige dokumenter, som skal bruges i tilfælde af organdonation.

FAKTA

Hvem er hvem?

I denne historie møder du en lang række forskellige personer, som spiller hver deres rolle i den iranske organhandel. Få et overblik over de vigtigste.


Mahmoud
Mellemmand for en organkøbmand

Hævder, at han tre måneder tidligere har solgt en nyre gennem en mægler, han har fundet på ‘Nyregaden’ i Teheran, hvor han tilbød den højere pris og mindre omkostninger.


Khashayar
Organkøbmand

Kontrollerer mine personlige oplysninger og anslår, at min nyre er mellem 270 og 310 millioner Tomans værd. Han hævder at han har ti års erfaring med at arrangere nyreoperationer på det sorte marked. Operationerne foregår angiveligt uden nogen form for problemer på Labbafinejad Hospital i Teheran.


Karim
Mellemmand for en organkøbmand

Hævder at have solgt sin nyre ved hjælp af en mægler blot to måneder tidligere.

Han giver mig sin mæglers telefonnummer og tilbyder at arrangere falske dokumenter.


Razieh
Angiveligt nyrepatient

Hun tilbyder mig 70 millioner Tomans for min nyre og advarer mig mod at bruge mæglere, der bare er ude på at snyde mig.


Masoud
Nyrepatient under 30 år

Efter fire års dialyse har han for nylig fået en nyretransplantation.

Har angiveligt først overholdt reglerne, men har siden købt en nyre via en person i GASKP, der har “trukket i nogle tråde”.


Shaghayegh
Mellemmand for en organkøbmand

Hævder at have solgt sin nyre ved hjælp af en mægler blot to måneder tidligere.

Han giver mig sin mæglers telefonnummer og tilbyder at arrangere falske dokumenter.

Den gade, som Mahmoud taler om, er også interessant.

Alle, der på en eller anden måde er involveret i organhandel, kender Farhang Hosseini gaden i Teheran som “Nyregaden”. Rygtet fortæller, at de bedste mæglere findes her. Men hvorfor hedder den egentlig Nyregaden?

Jeg slår gaden op på Google og falder over en interessant kendsgerning; Velgørenhedsorganisationen til Støtte for Nyrepatienter (CASKP) kontor ligger i denne gade, og mæglerne hænger normalt ud lige foran hovedkontoret, fortæller flere kilder i Teheran.

Selv om det er her, patienter skal henvende sig for at få hjælp og støtte, får mellemmænd altså lov til uforstyrret at drysse rundt og vente på, at et rigt og desperat offer skal komme forbi.

Ligesom i enhver anden handel afhænger den endelige fortjeneste af, hvor meget sælgeren formår at at kræve for sin vare.

I den iranske lovgivning betegnes enhver form for organtransplantation herunder transplantationer fra levende personer som “organdonation” – altså en filantropisk handling kendetegnet ved dens ensidige karakter.

Ikke desto mindre tilbyder CASKP en såkaldt kompensation for at opmuntre “donorer” til at give deres organer væk.

I oktober 2019 oplyste Majid Ramezani, GASKPs direktør, at kompensationen var på  20 millioner Tomans, og at beløbet typisk betales af modtagerens familie, private donorer, Sundhedsministeriet og af Velgørenhedsorganisationen for Særlige Sygdomme (CFSD).

Han kaldte denne kompensation for en “belønning” som donorens får “for at ofre sig” for det gode formål.

Ifølge mellemmanden Mahmoud er det beløb, som GASKP tilbyder, faktisk højere (35 millioner Tomans).

Han fortæller også, at CASKP holder en slags auktion, hvor nogle patienter får mulighed for at tilbyde at betale det dobbelte for en nyre – i dette tilfælde nævner han at en mand fra Tabriz har gjort netop dette.

Et andet vigtigt punkt i Mahmouds fortælling er, at mæglerne hævder at være i stand til at skaffe en meget højere betaling fra patienterne.

Og uanset om det er rigtigt eller ej, kan det meget vel være en vigtig faktor, som får desperate sælgere som Sarah til at sælge sin nyre via en mægler i stedet for via det officielle CASKP-system.

***

Efter råd fra Mahmoud sender jeg nu en privat besked til det Instagram ID, som Mahmoud har givet mig. Ejeren svarer kort efter. I modsætning til Mahmoud, der forsøgte at være varm og venlig, er mæglerens tone brysk.

Mig: Hej! Jeg har dit ID fra Mr. N.

Mægler: Hej! Hvad kan jeg gøre for dig?

Mig: Jeg vil gerne sælge min nyre. Mr. N. sagde, at du kunne hjælpe.

Mægler: Alder, højde, vægt, blodtype, bopæl, civilstand?

Mig: Alder 23, højde 164 cm, vægt 58 kg.

Mig: vægt 58 kg, blodtype O +, bopæl Gilan, jeg er single.

Mægler: Har du alle dine dokumenter?

Mig: Ikke endnu. Jeg ved ikke nøjagtigt, hvad jeg har brug for. Mr. Mahmoud sagde, du kan hjælpe mig.

Mægler: Din nyre er nok mellem 270 til 310 (millioner) Tomans værd. Hvis jeg altså sælger den for dig.

Mig
Mig Læs mere
Jeg vejer 58 kg, har blodtype 0+, er født i Gilan, jeg er single.
Mægler
Mægler Læs mere
Har du dine dokumenter klar?
Mig
Mig Læs mere
Ikke endnu. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Mahmoud sagde, du kunne hjælpe mig.
Mægler
Mægler Læs mere
Din nyre er mellem 270 og 310 millioner toman værd. Altså hvis jeg sælger den for dig.

Dette er en dansk rekonstruktion af den oprindelige chat, som fandt sted på farsi.

Mægler: og det eneste du skal betale er 300 (tusinde) Tomans for tilmeldingsprocessen.  Men hvis du beslutter at tilmelde dig selv, vil omkostningerne være 1400 (tusinde Tomans), og du vil modtage noget i retning af 35 til 50 (million Tomans) for din nyre.

Hvis jeg tager mig af det for dig, bliver alt blive ordnet inden for tre uger. Hvis du vil gøre det selv kan det tage mellem tre måneder og et år.

Mig: OK, hvis det forholder sig, som du siger, vil det være fantastisk. Fordi jeg har temmelig travlt og har brug for pengene hurtigt.

Mægler: Lever din far stadig?

Mig: Desværre ikke. Han er død.

Mægler: Gud velsigne ham. Har du hans dødsattest?

Mig: Ja.

Mægler: Godt.

Mig: Han døde, da jeg var barn.

Mægler: Send mig et tydeligt billede af dit ID. Og af din fødselsattest. Har du kørekort?

Mig: Jeg har mit ID og fødselsattest, men jeg har ikke noget kørekort.

Mægler: Er du sikker på din blodtype?

Mig: Ja.

Mægler: (Send mig) et tydeligt 3 * 4 cm billede.

Mig: Jeg fandt ud af det, da jeg på et tidspunkt donerede blod.

Mig: Ok, bare et hurtigt spørgsmål.

Mægler: (Send mig) alle siderne i din fødselsattest og både forside og bagside af ID-kortet.

Mig: Hvornår skal jeg give dig de 300 (tusinde Tomans)?

Mægler: Så snart du er klar til at starte processen. Hvis du vil starte i dag, bliver du nødt til at sende penge og dokumenterne inden kl. 14:00. Ellers må du vente til lørdag.

Mig: Okay, jeg prøver at skaffe pengene på en eller anden måde. Skal jeg overføre dem til din bankkonto?

Mægler: Ja.

Mægler: De her penge er ikke til mig. Det er prisen for opskrivningen i donorregistret.

Mig: Ja, det forstår jeg. Mange tak for din hjælp. Gud velsigne dig.

Mægler: Hvis du sætter pengene ind klokken 14 i dag, starter vi med det samme. Alle transportomkostninger dækkes også af modtageren. Pengene overføres til din bankkonto på operationsdagen, før du bliver indlagt på hospitalet. Du kan blive på hospitalet fra tre til ti dage – du bestemmer selv – men det er obligatorisk at blive tre dage. Hospitalsudgifterne betales også af modtageren.

Mig: Hvor længe skal jeg bo på hospitalet?

Mægler: mindst 3 dage, men du kan blive op til 10 dage på modtagerens regning.

Mig: Ja, det forstod jeg.

Mægler: Vil det være et problem at komme til Teheran?

Mig: Jeg tror ikke, jeg kan skaffe pengene i dag, men jeg kan helt sikkert skaffe dem til på lørdag.

Mægler: Ikke noget problem. Send mig dine dokumenter.

Mig: Jeg ville ikke risikere nogen problemer.

Mægler: Vi starter så snart du har pengene.

Mig: Jeg kan ikke blive i Teheran længe.

Mægler: Bare sørg for, at dine fotos er skarpe. Vi bliver nødt til at scanne dem senere.

Mig: Det er fordi jeg er nødt til at passe min mor. Ok, fint.

Mægler: Du kan rejse tilbage tre dage efter operationen. Er der andre spørgsmål?

Mig: Hvor mange af de penge, jeg får, skal jeg betale til dig?

Mægler: Min provision er 30 (millioner) Tomans, og den betales af modtageren. Hvis nogen sælger deres nyre eller lever, er det tydeligvis, fordi de har brug for pengene.

Mig: Mange tak. Gud velsigne dig.

Mægler: Også dig. Hav en god dag!

Mig: I lige måde!

***

To dage efter sender jeg en ny besked til mægleren.

Mig: Hej. Beklager, jeg har bare et hurtigt spørgsmål.

Mægler: Hej. Hvad vil du spørge om?

Mig: På hvilket hospital skal jeg opereres?

Mægler: Labbafinejad Hospital.

Mig: Er der ikke andre muligheder? Er det et godt hospital?

Mægler: De kalder det ”Nyrehospitalet”. De fleste nyretransplantationer udføres der. Desuden kender jeg hele det medicinske personale og kan få det hele ordnet der.

Mægler: Operationen udføres af en læge. Vi har ikke haft nogen som helst problemer i de sidste ti år.

Mig: Ok, godt! Tak skal du have! Det er jeg lettet over at høre.

Mægler: Det var så lidt. Hvorfor har du ikke sendt mig dine dokumenter endnu?

Mig: Jeg er nødt til at få dem scannet. Jeg sender dem.

Mægler: have hvad scannet?

Mig: Mine dokumenter.

Mægler: Kære Frue…

Mig: Du sagde selv, at de skal være tydelige.

Mægler: Du sender mig bare nogle skarpe billeder af dine dokumenter. Jeg scanner dem selv.

Mig: Ok fint.

Mægler: Du behøver ikke bruge dine penge på den slags.

Mig: Ok, mange tak.

Mægler: Det var så lidt.

Mig: Vil du være venlig at give mig dine kontooplysninger, så jeg kan sende pengene inden på lørdag?

Mægler: 6037xxxxxxxxxxxxxx. Dette er et betalingskortnummer. Kortindehaverens navn: Khashayar A.

Mig: Tak skal du have. Jeg gør det, så hurtigt som muligt.

***

Efter denne samtale regner jeg med, at mægleren, som Mahmoud har introduceret mig til, sandsynligvis hedder Khashayar A.

Jeg slår kortnummeret op, som han har givet mig. I Iran er det muligt via ens egen bank at søge på et kontonummer, før man overfører penge til nummeret. Som en slags sikkerhed for, at modtageren nu også er den rigtige.

Og kontoen viser sig faktisk at eksistere hos den iranske Bank Melli – endda under det samme navn, som mægleren har givet mig.

Mig
Mig Læs mere
Kan du venligst give mig dine kontooplysninger, så jeg kan sende pengene på lørdag?
Mægler
Mægler Læs mere
6037XXXXXXXXX. Det er et kontokortnummer. Kortnavnet er Khashayar A.
Mig
Mig Læs mere
Tak. Jeg ordner det så hurtigt som muligt.

Dette er en dansk rekonstruktion af den oprindelige chat, som fandt sted på farsi.

Min samtale med Khashayar A. viser, hvor mange penge man kan tjene som donor ved at bruge det uofficielle system.

Men derudover viser den også, hvor trygge mæglerne føler sig. Denne mægler giver mig både et rigtigt navn, et betalingskortnummer og navnet på det hospital, der udfører transplantationerne. Han forsøger end ikke at kontrollere min identitet.

Ifølge Khashayar A. er der to fordele ved at bruge det uofficielle sorte marked.

Dels slipper man med at betale 300.000 i stedet for 1,2 millioner Tomans for ansøgnings- og registreringsprocessen. Og dels går alting meget hurtigt.

Takket være de forbindelser, som mægleren har til hospitalet, vil patienten ikke skulle vente mere end to-tre uger på at få en ny nyre.

Den langt højere pris jeg kan få for min nyre tyder også på, at mægleren får en pæn betaling  fra patienten, men dette beløb kender vi ikke.

Khashayar A. hævder at have mere end ti års erfaring med uofficiel nyrehandel og fortæller, at han kalder personalet på Labbafinejad Hospital for sine “bekendte”.

Labbafinejad Hospitalet i Teheran, hvor mægleren siger, at min transplantation skal foregå. Foto: Google

Labbafinejad Hospitalet i Teheran er et af de mest velrenommerede hospitaler i Iran når det drejer sig om nyretransplantationer.

Ifølge en opgørelse fra maj 2018 har hospitalet gennemført mere end 5.000 nyretransplantationer gennem tiden.

Så når mægleren fortæller Sarah, at hendes operation vil finde sted på dette hospital, kan det være et forsøg på at vinde hendes tillid.

Men hvis det er sandt, og mægleren virkelig kan sørge for, at hun kan sælge sin nyre udenom den officielle venteliste, må der også være læger, som bevidst eller ubevidst udfører operationer uden om ventelisten med organer, betalt af desperate nyrepatienter.

***

Efter et par timer får jeg endnu en privat besked på Instagram fra et andet ID, “Parixs”.

Ejeren præsenterer sig som Karim og hans ærinde er mere eller mindre det samme som Mahmouds. Bortset fra at han fortæller mig en masse om sig selv, allerede før jeg har nået at besvare hans første besked.

Karim fortæller blandt andet en masse detaljer om operationen. Men vigtigst af alt sender  han et billede af de prøver, han angiveligt har fået foretaget inden sin operation og giver mig telefonnummeret til den mægler, han havde brugt.

Alt sammen for at berolige mig og få mig  til at gå videre med mine planer.

Men endnu vigtigere fortæller han, hvordan man skaffer den samtykkeerklæring, jeg har brug for fra min far, mor eller ægtefælle.

Karim: Hej. Vil du sælge en nyre? Annoncering er ikke den rigtige vej at gå. Det hele er en fusk. Jeg solgte min (nyre) gennem en mægler for et par måneder siden.

0905xxxxxxx. Det her er hans telefonnummer. Hvis han ikke svarer, skal du sende ham en besked på WhatsApp.

Fortæl ham, at du har fået hans nummer fra Karim. Han vil sælge nyren for dig. Alt hvad du skal gøre at at skaffe en samtykkeerklæring, som er underskrevet af din far og et blodtypekort.

Selv hvis du ikke kan skaffe en samtykkeerklæring, kan de lave en for dig for 150 (tusinde) Tomans. De har folk, der kan lave den slags.

Karim sender mig en kopi af en narkotest, som sandsynligvis tilhører en organdonor. Men om det faktisk er hans egen, ved jeg ikke.

Mig: Hej. Ja, jeg vil gerne sælge. Jeg har ikke dokumenterne endnu.

Karim: Hvad (har du ikke)? Samtykkeerklæringen, mener du?

Karim sender mig herefter et billede af en konvolut med testresultater, som ikke umiddelbart siger så meget.

Karim: Fortæl (mægleren), at din far bor i udlandet. Betal de 150 (tusinde) Tomans, og så tager de sig af det for dig. Det var det,  jeg gjorde.

Mig: Jeg har ikke nogen far.

Karim: Hvis du fortæller dem det, beder de dig om hans dødsattest. Fortæl dem, at han ikke er her (i Iran), og at du i stedet har brug for en samtykkeerklæring i din mors navn. Du betaler 150 (tusinde) Tomans og så tager de sig af det for dig.

Mig: Jeg er fuldstændig flad (jeg har ikke 150 tusinde Tomans til en samtykkeerklæring). Jeg er myndig, hvorfor har jeg brug for en samtykkeerklæring?

Karim: Se på dette billede.

Herefter sender Karim mig et nyt billede med kravene til nyredonorer. Der står:

Nyredonorer skal:

  • Være mellem 22 og 45 år
  • For gifte donorer kræves en samtykkeerklæring underskrevet af ægtefællen, og for enlige donorer en samtykkeerklæring underskrevet af faderen.
  • I tilfælde af at den enlige donors far er død, skal dødsattesten vedlægges, og moderen kan give samtykke.
  • Donors egen fødselsattest + en kopi af donors ID-kort (for og bag), ID-kortet på den person, der underskriver samtykkeerklæringen + en kopi (for og bag)
  • Et blodtypecertifikat
  • 2 fotografier (3 * 4 cm)
  • En check på 1 million Tomans
  • Donorens vægt må være under 80 kg
  • Donoren modtager sin belønning efter operationen via en check på 18 millioner Tomans udstedt af foreningens kontor.
  • Donoren vil også modtage en belønning på 1 million Tomans fra foreningen.
  • Alle test og analyser betales af modtageren.

Karim sender ikke flere beskeder til mig.

Men nogle dage efter modtager jeg endnu en besked fra Mahmoud.

Mahmoud: Hej, Søster! Er dit problem blevet løst?

Mig: Hej. Jeg sms’ede din bekendte, og han fortalte mig, hvad jeg skal gøre. Jeg har dog ikke været i stand til at skaffe pengene.

Mahmoud: Fandens osse! Det var ikke så godt. Jeg har et forslag! Hvad med at du betaler  halvdelen af pengene, og så giver jeg dig resten.

***

Mahmoud
Mahmoud Læs mere
Hej Søster, er dit problem blevet løst?
Mig
Mig Læs mere
Hej. jeg har skrevet til din bekendte og han har fortalt mig, hvad jeg skal gøre. Men jeg har ikke været i stand til at skaffe pengene.
Mahmoud
Mahmoud Læs mere
Pokkers, det var ærgerligt. Ved du hvad, hvis du skaffer halvdelen af pengene, giver jeg dig resten!

Dette er en dansk rekonstruktion af den oprindelige chat, som fandt sted på farsi.

Ud over beskederne fra de tre mellemmænd får jeg også en del beskeder fra folk, der lyder  som om, de selv er nyrepatienter, der har brug for en transplantation.

En kvinde, som vi kan kalde Razieh, kontakter mig og tilbyder mig 70 millioner Tomans for min nyre; en pris som er langt under det, mellemmændene har lovet mig.

Razieh skriver, at hun er skolelærer og ikke er i stand til at betale mere end 70 millioner Tomans. Jeg fortæller hende om mæglerne, der siger, de kan skaffe mig omkring 300 millioner Tomans for min nyre.

Det får Razieh til at advare mig: ”Lad dem ikke narre dig! Det er bare noget, de siger for at få dig til at sælge gennem dem. Men når du har givet din nyre, betaler de dig langt mindre, end de har  lovet.”

Alle de ovennævnte personer kontakter mig på Instagram i løbet af en uge.

Og på et tidspunkt må jeg afslutte min samtale med dem, så at de ikke finder ud af, hvem jeg er.

Efter corona-pandemien bryder ud, holder de heldigvis op med at prøve at kontakte mig.

Jeg forsøger flere gange at kontakte dem for at afsløre min sande identitet og bede om  tilladelse til at bruge deres navne og de oplysninger, de havde givet mig. Men uden held.

Mange af deres konti var blevet deaktiveret eller slettet.

***

Det er ikke spor svært at finde fattige iranere, som er villige til at deltage i illegal organhandel, fordi de ligesom Sarah har brug for pengene.

Du behøver ikke engang at gøre, som jeg gjorde på de sociale medier. Bare skriv “sælger en nyre” i en tilfældig søgemaskine, åbn enhver relateret artikel, og scroll ned til  kommentarfeltet.

For eksempel kan du finde en artikel med titlen “Guide til nyrehandel inklusiv prisliste.”

Den er fra 2018 og har fået mange kommentarer, hvoraf mere end 90 procent indeholder  personlige oplysninger og telefonnumre på mennesker, der er villige til at sælge deres organer af økonomiske grunde.

Et andet eksempel er en hjemmeside, der i 2019 offentliggjorde en artikel om illegal nyrehandel.

Et år senere havde de modtaget mere end 1.200 anmodninger fra potentielle donorer, personlige og medicinske oplysninger fra folk, der er villige til at sælge en nyre eller en del af deres lever.

Nogle hjemmesider vælger navne, der ligner CASKP’s, så de kan tiltrække donorer, for eksempel Kidney Donation Foundation.

Andre hjemmesider går så vidt, at de offentliggør vejledninger for donorerne og advarer dem om, hvordan de kan beskytte sig selv, når de handler med mæglere.

Lokale iranske medier er også godt klar over eksistensen og det enorme omfang af det illegale organmarked i Iran.

Avisen Etemad fortæller blandt andet med nyhedsbureauet ISNA som kilde, at handlen foregår på Telegram-appen, der er meget populær i Iran.

Efter de iranske myndigheder begyndte at blokere Telegram har Instagram imidlertid overtaget værtsrollen.

Men hvor stort er det uofficielle marked for nyrehandel egentlig?

I sagens natur er det svært at skaffe præcise tal. Men i 2014 offentliggjorde onlinemediet Salamat News en omfattende rapport om ulovlige nyretransplantationer og citerede bl.a. Mostafa Qasemi, den daværende chef for CASKP for at sige, at: ”1.000 ud af 1.800 nyretransplantationer er blevet udført illegalt og uden foreningens viden eller samarbejde”.

Og i september 2019 refererede avisen Resalat en lang samtale med en mægler, der hævdede, at han tjente mindst 250 millioner Tomans om måneden på at formidle uofficielle  nyredonationer.

På grund af den omfattende censur og kontrol med iranske medier stiller lokale journalister normalt ikke spørgsmål til, hvordan det kan lade sig gøre for mæglerne at springe den lange venteliste over.

De spørger for eksempel .ikke, hvordan denne uofficielle organhandel er mulig, uden at læger, sygeplejersker og andre ansatte indenfor det etablerede system medvirker.

Den manglende åbenhed og censur påvirker også de læger og patienter, der forsøger at bekæmpe den uofficielle organhandel.

Flere patienter, der har fået en nyretransplantation, bekræfter imidlertid over for Zamaneh, hvordan systemet fungerer.

De bekræfter den rolle, mæglerne spiller på markedet, og de fortæller, at mæglerne har et samarbejde med CASKP eller i hvert fald med ansatte hos CASKP.

***

Ifølge en patient, som vi kan kalde Massoud, er mæglernes rolle meget vigtig.

Massoud lider selv af nedsat nyrefunktion, og efter at have gået i dialyse i fire år fik han for nylig en nyretransplantation.

Han var kun 24 år, da hans problemer begyndte, og selvom patienter under 30 ifølge retningslinjerne skal prioriteres på ventelisten, blev han til sidst tvunget til at købe en nyre for at overleve.

Jeg spørger ham blandt andet:

Mig: Du var ung. Hvorfor skulle du vente i fire år? ”

Massoud: Fordi jeg hverken havde penge eller nogen, der kunne trække i trådene for mig.

Mig: Har du brug for det for at få en transplantation?

Massoud: Absolut, CASKP’s venteliste er det rene svindel. De lader som om, de vil hjælpe patienterne, men virkeligheden er en helt anden.

Mig: Hvordan det?

Massoud: Det foregår i virkeligheden via mæglere og bestikkelse. Lad mig fortælle dig, hvordan det fungerer. Folk med nyreproblemer skal ansøge om at få en transplantation gennem CASKP. Det samme gør dem, der er villige til at donere en nyre.

Normalt modtager donorerne omkring 30 millioner Tomans, så donation betyder ikke, at du gør det gratis. Så langt så godt. Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er nogen problemer. Men det er der, for lederne i CASKP respekterer kun ventelisten delvist. En del af pladserne på listen sælger de!

Mig: Siger du, at CASKP sælger pladser på ventelisten?

Massoud: Lige præcis. Hvis du har penge, fortæller du dem, at du er villig til at betale godt, hvis du kan få en hurtig dato for operationen. Hvis der er en passende donor til rådighed, vil de informere donoren om dit gode tilbud bag lukkede døre, og den rige patient får så sin nyre uden om ventelisten.

Mig: Hvordan lykkedes det dig at løse dit problem?

Massoud: Jeg var i dialyse i fire år, indtil jeg endelig fandt en inden for CASKP, som kunne hjælpe mig, og så lykkedes det mig at købe en nyre.

Mig: Det vil sige, at selvom du havde været i dialyse i fire år og var under 30, fik du ikke tilbudt en nyre, og derfor var du nødt til at betale for en nyre?

Massoud: Ja. Jeg var heldig, fordi jeg fandt en person hos CASKP, der hjalp mig med at finde en nyre til en rimelig pris og få min operation, inden det var for sent.

Massoud fortæller, at der ikke er noget i organverdenen, som ikke kan købes for penge.

Han har f.eks. været vidne til, hvordan mæglere har skaffe en transplantation til en patient, der ikke engang var iransk statsborger.

Patienten var ansat ved en udenlandsk ambassade i Iran.

Ifølge  “Retningslinjer for nyredonationer og transplantationer fra levende donorer”, der er godkendt af Sundhedsministeriet, kan iranske borgere hverken give eller modtage et organ fra borgerne i andre lande.

Organtransplantation er forbeholdt iranske borgere.

Alligevel har reglerne ikke sat en stopper for transplantationsturisme. Der har været flere tilfælde, hvor udenlandske patienter er kommet til Iran som turister og takket være mæglere og store pengesummer formået at få fat i falske dokumenter og modtage et organ uden at overholde ventelisten.

***

Jeg ringer til en anden patient, jeg har fået kontakt til. Lad og kalde hende Shaghayegh.

Shaghayeghs familie, der lever under meget fattige kår, har betalt for hendes dialyse i årevis, indtil hun endelig får en transplantation.

Da jeg ringer til hende, ryster hendes stemme. Jeg prøver at berolige hende og fortæller, at jeg ringer fra en sikker linje, men hun er stadig meget bange og kan ikke tale frit. Men her er et uddrag af vores samtale:

Mig: Har du ansøgt om en transplantation gennem CASKP?

Shaghayegh: Til at begynde med, ja. Men efter at vi fandt ud af, at det kan tage år at få et  organ fra en afdød og eftersom vi ikke har penge til at købe en nyre, blev min far testet og heldigvis var han et match. Han gav mig en af ​​sine nyrer.

Mig: Hvad ville du have gjort, hvis I ikke have været et match?

Shaghayegh: Vi ville have fundet en måde. Foreningen ville have fundet en måde at hjælpe mig på.

Mig: Ved du noget om organmafiaen??

Shaghayegh: Nej, det ved jeg ikke noget om. Jeg holder mig mest for mig selv.

Mig: Så du ved ikke noget om mæglere på det sorte marked?

Shaghayegh: Jeg ved, at de findes, men jeg ved ikke noget om noget mafia-halløj. Jeg er sikker på, at regeringen tager sig at den slags. Jeg er ikke nogen politisk person, jeg ved ikke noget om den slags.

Mig: Det her handler jo ikke om politik. Jeg undersøger organhandel, og de problemer, patienterne har at slås med. Har du ikke nogen bekymringer eller problemer?

Shaghayegh; Jeg bekymrer mig mest om, hvad der vil ske, hvis min krop afviser den nye nyre, for det kan jo ske, ved du nok. Vi er ikke velstående og kan ikke betale for behandling eller en ny transplantation.

Det tager flere år at få en nyre gennem CASKP, så vi bliver nødt til at gå til mæglerne, hvis det sker, og det vil koste en formue.

Men jeg er sikker på, at myndighederne nok skal hjælpe, så jeg ikke behøver ikke bekymre mig. Gudskelov tager de sig godt af patienterne.

***

Shaghayegh er meget bekymret og siger ikke så meget, hvilket ikke er overraskende.

Hvis du nogensinde har boet i Iran, ved du, at især internationale telefonopkald aflyttes.

Og den meget brede definition af, hvad en forbrydelse er, kan hurtigt gøre et kritisk udsagn om organhandel til et politisk spørgsmål eller en forbrydelse mod den nationale sikkerhed.

Af samme grund kræver alle de læger, jeg kontakter, at deres navn og arbejdsplads ikke offentliggøres af hensyn til deres sikkerhed.

En læge, som vi kan kalde Nasser, siger f.eks. til mig: ”Hør, Frue! Jeg vil ikke have nogen problemer. Find en anden at tale med!”, hvorefter han lægger røret på.

En anden læge, som vi kan kalde Samaneh, nægter helt at tage telefonen.

Jeg ender derfor med at maile mine spørgsmål til den person, der har introduceret mig til Samaneh. Og på denne måde får jeg hendes svar.

Samaneh skriver blandt andet:

”Det er et meget farligt emne at blive involveret i. Det handler ikke kun om et par mæglere. Vigtige myndigheder er involveret i organhandelen.”

En tredje læge, som også bliver introduceret for mig, nægter at blive interviewet og siger, at det er for risikabelt, og at han ikke vil have nogen problemer.

Trods de mange afvisninger lykkedes det imidlertid at finde en læge på et meget anerkendt hospital i Teheran, som er villig til at tale med mig. Og han bekræfter det, jeg har fundet ud af.

Ifølge denne læge kan organer, der kommer fra hjernedøde patienter, også købes uden om ventelisten, fuldstændig ligesom organer, der kommer fra levende donorer.

***

Selv om det sorte organmarked har eksisteret i Iran i årevis har myndighederne ikke gjort meget for at rydde op i det. De officielle kommentarer, som er givet til lokale medier, er temmelig vage og generelle.

I 2019 meddelte Sundhedsministeriet, at det fremover kun ville være muligt for levende personer at donere nyrer, at der ville blive udarbejdet nye retningslinjer og lanceret en ny registreringsportal for at begrænse den ulovlige handel med nyrer.

Da jeg ikke kan få adgang til portalen har det ikke været muligt at undersøge, om det nye system rent faktisk eliminerer risikoen for ulovlig organhandel..

Det har heller ikke været muligt at få GASKP i tale via mail eller telefon, da ingen af dem virker.

Da det ikke har været muligt at tilgå Sundhedsministeriets hjemmeside om organdonation fra udlandet, bad jeg en bekendt i Iran om at slå tjekke portalen.

Det eneste, min bekendte kan finde, er et link, der fører til Irans Center for Organdonation; en ikke-statslig organisation, der hævder at promovere organdonation.

Noget tyder derfor på, at den nye online portal, som Sundhedsministeriet har bebudet, enten ikke fungerer endnu eller slet ikke findes.

Det har desværre ikke været muligt at få en reaktion fra Sundhedsministeriet på Zamanehs afsløringer af den uofficielle organhandel i Iran, da det ikke er muligt at kontakte ministeriet via mail eller telefon fra udlandet.

Men lederen af Sundhedsministeriets transplantationsafdeling har sagt, at ministeriet fremover kategorisere og prioriterer nyrepatienter efter nye kriterier, som skal gælde, med mindre donor hentes fra den nærmeste familie.

Spørgsmålet er, hvordan de nye tiltag skal hjælpe patienter, hvis dage er talte, så længe ventelisten er fire gange så lang som antallet af årlige nyretransplantationer?

Desuden er det et faktum, at Sundheds-ministeriet har vendt det blinde øje til de mange mellemmænd og deres potentielle samarbejdspartnere i GASKP og på de involverede hospitaler.

Alt tyder på, at flere lag af kriminelle mellemmænd tjener stort på at handle med desperate  nyrepatienter og sælgeres liv.

Som denne undersøgelse viser, spiller de hemmelige døre i GASKP også en stor rolle, og hvis patienterne er desperate nok og har råd, ender de med at gå igennem dem for at købe sig lidt ekstra tid.

For som denne undersøgelse viser, findes der  et system, hvor folks liv reduceres til varer, der kan og købes og sælges for penge.

***

Læs også: Instagram huser illegal handel med organer

Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right