CSR-eksperter: Virksomheder skal ikke profitere på corona-pandemien

Den håndfuld medicinalfirmaer, der dominerer den globale vaccine-industri, har vidt forskellige politikker for patenter og prissættelse i udviklingslande. Derfor kan det for den fattige del af verden blive helt afgørende, hvem der ender med at sidde på patentet for en kommende vaccine mod corona-viruset.

De fattige landes adgang til en corona-vaccine kan i høj grad afhænge af, hvilken medicinalvirksomhed der udvikler den.

Wikimedia Commons

Emilie Ekeberg

Journalist

Derfor skal du bruge 7 minutter på denne artikel:

Flere ngo’er kræver, at medicinalindustrien skal vise samfundsansvar og sikre, at også verdens fattigste får adgang til en kommende corona-vaccine. Men er det overhovedet rimeligt, at forvente, at medicinalindustrien ofrer profitten for at hjælpe fattige landes befolkninger i kampen mod pandemien?

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Wikimedia Commons

Det er slet ikke lige meget, hvilken af the big four  – altså de fire medicinalfirmaer, der dominerer den globale vaccine-industri – der ender med at få et eventuel patent på udvikling og produktion af en kommende corona-vaccine. 

Det kan tværtimod blive et spørgsmål om liv eller død for millioner af mennesker, særligt i den fattige del af verden, hvor de nationale sundhedsvæsener har minimalt med købekraft, og derfor kan komme til at ende sidst i køen, når en vaccine mod corona-viruset forhåbentligt vil gøre det muligt at undgå, at sygdommen medfører alvorlig sygdom og død.

For der findes ikke en ensartet industristandard indenfor medicinal-industrien, når det gælder social ansvarlighed – det der også kendes som Corporate Social Responsibility (CSR). 

Hvilket ansvar virksomhederne tager for at sikre, at fattige befolkninger kan få råd til deres vacciner, er tværtimod meget forskelligt.

“Der er ingen industristandard, det varierer meget fra virksomhed til virksomhed”, siger Alex Kong, der er forsker ved Access to Medicines Foundation.

Rangerer firmaernes CSR-politik

Som Danwatch tidligere har fortalt, domineres vaccineindustrien af fire store medicinalvirksomheder, GlaxoSmithKline, Sanofi, Pfizer og Merck & Co, der tilsammen står for omkring 80 procent af det globale vaccinesalg. 

Medicinalindustrien som helhed får ofte kritik efter flere eksempler på at have solgt livsnødvendig medicin, fx. HIV-medicin, med en særdeles høj profitmargin også i fattige lande. Men der er store forskelle i de fire vaccinegiganters CSR-politikker. 

Det gælder specielt indenfor områder som at fastsætte prisen på medicinen for at sikre adgang i fattige lande, og patentering af produkterne som kan hindre, at billigere kopimedicin kan være et alternativ. 

GlaxoSmithKline har for eksempel en strategi, der prissætter og sikrer tilgængeligheden af 60 % af deres produkter i såkaldte prioritetslande, altså udviklingslande med et særligt behov for specifik medicin og vaccine. 

Pfizer klarer sig på dette parameter dårligst af de fire, da kun 13 % af deres produkter i prioritetslande har en lignende strategi. 

Det viser rapporten Access to Medicine Index 2018, som er en rapport udgivet af Access to Medicine Foundation. Rapporten rangerer de 20 største medicinalvirksomheder efter tilgængeligheden af deres vacciner og mediciner i lav- og middelindkomstlande.

GlaxoSmithKline og Merck & Co har politikker, der afholder dem fra at søge om, og gennemtvinge patenter relateret til sygdomme i udviklings- og lavindkomstlande. Det har Sanofi og Pfizer ikke. Dermed kan de to virksomheder potentielt sikre sig eneret til en vaccine, og samtidig styre prissættelsen. 

Anna Massey fra Access to Medicines Foundation er særligt bekymret for de medicinalvirksomheder, der ser på fattige befolkningers adgang til vacciner og medicin som ren velgørenhed. Det øger nemlig ikke tilgængeligheden af medicin og vacciner generelt, men oftest kun i krisesituationer.

“Virksomhedernes investorer og interessenter forventer, at virksomhedernes strategier har målsætninger, der søger at forbedre tilgængeligheden af deres medicin og vacciner. Rapporten viser, at nogle virksomheders strategier har klare mål om dette, mens andre virksomheder blot donerer medicin i nødsituationer”, siger Anna Massey. 

FAKTA

Rangering af vaccine-giganterne i forhold til deres CSR-strategi

Vaccineindustrien domineres af disse fire aktører, der står for 80 procent af det globale vaccinesalg. Access to Medicine Index rangerer de 20 største medicinalvirksomheder efter tilgængeligheden af deres vacciner og medicin i lav- og middelindkomstlande. Her er rapportens vigtigste konklusioner.

GlaxoSmithKline

0 .-plads

Prissætning og tilgængelighed

60 procent af selskabets produkter er prissat for at sikre tilgængeligheden i prioritetslande.

Patentpolitik

Selskabet har en politik, der forhindrer dem i at ansøge om patenter relateret til sygdomme i udviklings- og lavindkomstlande. ​

Forskning

Selskabet er involveret i 60 projekter der forsker i sygdomme, som industrien hidtil ikke har prioriteret.

Sanofi

0 .-plads

Prissætning og tilgængelighed

29 procent af selskabets produkter er prissat for at sikre tilgængeligheden i prioritetslande

Patentpolitik

Selskabet har ikke en politik, der forhindrer dem i at ansøge om patenter relateret til sygdomme i udviklings- og lavindkomstlande.

Forskning

Selskabet er involveret i 35 projekter der forsker i sygdomme, som industrien hidtil ikke har prioriteret.

Pfizer

0 .-plads

Prissætning og tilgængelighed

13 procent af selskabets produkter er prissat for at sikre tilgængeligheden i prioritetslande.​

Patentpolitik

Selskabet har ikke en politik, der forhindrer dem i at ansøge om patenter relateret til sygdomme i udviklings- og lavindkomstlande.

Forskning

Selskabet er involveret i 19 projekter der forsker i sygdomme, som industrien hidtil ikke har været prioriteret.

Merck & Co

0 .-plads

Prissætning og tilgængelighed

28 procent af selskabets produkter er prissat for at sikre tilgængeligheden i prioritetslande.​

Patentpolitik

Selskabet har en politik, der forhindrer dem i at ansøge om patenter relateret til sygdomme i udviklings- og lavindkomstlande. ​

Forskning

Selskabet er involveret i 12 projekter der forsker i sygdomme, som industrien hidtil ikke har været prioriteret.

Selvfølgelig har de et socialt ansvar, det er dem der har ekspertisen og ressourcerne til at lave vaccinerne. Der er et moralsk argument for, at medicinalindustrien skal bidrage til at løse corona-krisen også i fattige lande

Jacob Dahl Rendtorff, professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet Tweet

Bør kunne sælge uden profit 

Andreas Rasche, CSR-ekspert og professor ved Copenhagen Business School, mener, at det er bedre for alle parter, at ansvarligheden bages ind i forretningsmodellen – og at det kan være rimeligt at forvente, at medicinalindustrien i en situation med en global corona-pandemi sælger vacciner uden profit i nogle lande, der har særlig stort behov.

“En integreret CSR-strategi er som regel mere langsigtet. Der er ikke noget i vejen med filantropi, men som regel er alle former for velgørenhed mere sårbar. Det er ofte det, der skæres ned på, når en virksomhed går hårde tider i møde. Når en CSR-strategi er en integreret del af forretningsmodellen, sikrer man en mere solid og ansvarlig tilgang”, siger han. 

På kort sigt mener Andreas Rasche godt, at man kan man godt have en moralsk forventning om, at virksomheder tilsidesætter fortjeneste og under visse omstændigheder donerer vacciner. Men på længere sigt er virksomheder nødt til at have en fortjeneste for at overleve:

“Det er ikke en bæredygtig løsning (at tilsidesætte fortjeneste, red.), og bør kun ske i kritiske situationer. Langsigtede løsninger som partnerskaber mellem regeringer, internationale organisationer og virksomheder er mere bæredygtige”, siger Andreas Rasche.

Læger uden Grænser: Nogle styres kun af aktionær-hensyn

Hos Læger uden Grænser fortæller de, at der er afgørende forskel på, i hvilken grad de store medicinalfirmaer er styret af hensynet til at skabe udbytte til aktionærerne. 

“Medicinalvirksomhederne er meget forskellige i deres måde at drive forretning på. De store virksomheder er som regel drevet af at skabe størst muligt udbytte til deres aktionærer, men selv hos dem varierer det. Små- og mellemstore virksomheder, der støttes af offentlige midler, har som regel en anden tilgang”, siger Manuel Martin fra Læger uden Grænsers Access-kampagne.   

Læger uden Grænser har også indvendinger mod Access to Medicines rangeringer af medicinalfirmaernes CSR-politik, siden de kun måler virksomhederne op mod hinanden, og altså ikke udfordrer industriens standarder. 

“Access to Medicine index måler kun virksomhederne i relation til hinanden og ikke i absolutte termer. Derfor måles der heller ikke, hvor godt de kunne klare sig. Vi kæmper for en tilgang, der sikrer det globale sundhedsbehov og som beder medicinalvirksomhederne om aktivt at bidrage til dette. Det kræver mere gennemsigtighed fra virksomhederne, og at patenter og intellektuel ejendom ikke udgør en hindring for adgang til medicin”, siger han.

Medicin og vacciner handler ofte om liv og død

Jacob Dahl Rendtorff er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet. Også han mener, at man må forvente et samfundsansvar fra vaccine-giganterne – men at der følger en masse dilemmaer med kravet. 

“Selvfølgelig har de et socialt ansvar, det er dem der har ekspertisen og ressourcerne til at lave vaccinerne. Der er et moralsk argument for, at medicinalindustrien skal bidrage til at løse corona-krisen også i fattige lande”, siger Jacob Dahl Rendtorff.

Men virksomhederne skal også tjene penge, der kan bruges på forskning, når nye sygdomme rammer.

“Det er et dilemma med meget medicin, at det handler om liv og død. Argumenterne imod, at de skal bidrage på denne måde, med mindre profit, er, at de også skal tjene penge til fremtidig forskning og udvikling. I medicinalindustrien er der meget forskning og udvikling, der ikke bliver til noget, og det er en dyr process. Hvis priserne falder, kan det betyde, at medicinerne bliver dårligere i fremtiden”, siger han. 

Men Jacob Dahl Rendtorff gætter på, at medicinalvirksomhederne vil være åbne for at sænke prisen på en corona-vaccine til fattige lande. 

“Jeg vil tro, at det samfundsmæssige pres vil være så hårdt, at de må være åbne for at sænke priserne for ikke at tabe for meget goodwill. Netop fordi der også tidligere har været så meget kritik af medicinalindustrien, og at de prissætter for eksempel HIV-medicin for højt, så folk i lavindkomstlande ikke har råd til medicinen”, siger han.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.