Vi omgiver os på godt og ondt med kemikalier. De er med til at forme vores plastik, beskytte vores grøntsager, konserverer vores skønhedsprodukter. Men i takt med at myndighederne finder nye steder at lede og nye måder at undersøge, er det blevet klart, at kemikalierne kan have stor betydning for vores sundhed. Og i oktober fremlagde Europa-kommissionen en længe ventet kemikaliestrategi, der gerne skulle resultere i en ny og stærkere kemikalielov.
I en serie af portrætter sætter Danwatch fokus på forskellige kemikalier.
Denne gang ftalater og Bisphenol-A.
En formiddag i begyndelsen af november udsendte Miljøstyrelsen en pressemeddelelse, der kan virke besynderlig.
“Miljøstyrelsen advarer mod ærtebælg legetøj … ” begyndte pressemeddelelsen, der minder om en række andre nylige historier. De har handlet om farligt emballage; plastikbolde, der “kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for småbørn”; mundbind, der er en “er en tikkende plastikbombe” for miljøet; skobakker, bademåtter, isolationstape, toiletslanger; og 100 forskellige slags forskelligt plastlegetøj, der kan være farligt for små børn.
Fællesnævneren for den aparte samling af historier er nogle helt særlige kemikalier, der hjælper med at gøre plastik hårdt eller blødt. De bedst kendte af kemikalierne er to grupper, der hedder ftalater og bisphenol-A, og de er kontroversielle størrelser. På den ene side er de afgørende for, at vi kan forme plastik efter vores vilje, og derfor er de afgørende for vores moderne samfund. På den anden side skader flere af dem børns udvikling og er hormonforstyrrende, hvilket betyde dårlig sædkvalitet og færre æg hos kvinder.
Vi er på mange måder afhængige af både plastik og kemikalier, men i takt med, at vi er blevet klogere og bedre til at måle, er vi også blevet klar over konsekvensen. Derfor bliver flere stoffer forbudt, og EU laver strategier, der skal bekæmpe dem. Men det er ikke så lige til, fordi plasten og dens funktioner er så indgroet en del af vores samfund.
Plast, som vi bedst kender det, er syntetiske materialer, der er kendetegnet ved, at de kan være bløde, bøjelige og fleksible, men også hårde og hærdede.
Det første plastik blev opfundet i begyndelsen af 1900-tallet. Det var en kemiker ved navn Leo Bakeland, som introducerede ordet, efter han havde kombineret fenol, et restprodukt fra tjære, med formaldehyd og skabt Bakelit – et sort plastik, der var varmeresistent og kunne bruges til blandt andet lampefatninger.
Og så tog det ellers fart. I 1920’erne kom den svampeagtige plastik polystyren, der blev brugt i isolering; pvc, der var fleksibelt, men også hårdt; acryl, der kunne erstatte glas; nylon, der mindede om silke, men var stærkere; og polyethylen, som i dag er det plastik, der bruges allermest.
Plastikken blev på mange måder bundet til industrialiseringen af de vestlige samfund. I 2. verdenskrig blev det brugt i alt fra hjelme til faldskærme, og det skab et militært-industrielt plastkompleks. Efter krigen rettede plastfabrikkerne deres opmærksomhed mod forbrugerne. Derfra fandt plastikken ind i alle hjørner af vores hjem, fra legetøjskuffen på børneværelset til rørene under håndvasken.
Det, der især karakteriserer plastik, er den manglende modstand, som materialet giver, når man prøver at forme det, skriver professor ved arkitektskolen Carsten Thau i bogen ‘Plastics Research and Innovation for Museums and Industry’. På den måde adskiller plastik sig fra andre materialer som træ, metaller og mineraler, ved at vi kan forme det, som vi lyster.
“Plastik er til alle hensigter og formål en del af tilværelsens ulidelige lethed”, lyder det fra Carsten Thau i bogen.
En del af plastens formbarhed kommer fra stoffer som ftalater og BPA. Ftalater blev introduceret i 1920’erne sammen med PVC. Ftalater gjorde PVC’en blød og fleksibel, og den blev kendt som det første blødgøringsmiddel – eller plasticizer, som det hedder på engelsk. De første eksperimenter med BPA begyndte allerede i slutningen af 1800-tallet, men de handlede om noget helt andet end plastik. Men i 1940’erne og 1950’erne opdagede kemikere og virksomheder, at BPA kunne bruges til at hærde plastik. Det kom der polycarbonat ud af. I løbet af de næste 50 år eksploderede produktionen af ftalater og BPA.
Ftalaterne og bisphenol-A har ikke bare en effekt på den plastik, vi omgiver os med. Deres modellerende funktion indvirker også på os mennesker og i særdeleshed vores hormonsystem. Det kan have konsekvenser for os alle sammen langt ud i fremtiden, men det er særligt børn og gravide, der skal vogte sig.
Allerede da man begyndte at producere plastik med ftalater og bisphenol-A, vidste man, at stofferne havde hormonelle effekter. Men man mente ikke, at de små doser, der blev brugt i plastikken kunne være skadelig. For historisk har man inden for toksikologien (læren om giftstoffers virkning) ikke målt på, hvilken effekt, det har, når vi eksponeres for lave doser af stofferne, men kun effekten ved meget høje doser.
I 90’erne ser man blandt andet eksempler på, at plastikrør i laboratorier har en østrogen effekt på indholdet. Det vender op og ned på den toksikologiske måletradition, og man begynder derefter at måle på stoffernes effekt selv ved meget små doser. Med de nye målemetoder finder man ud af, at bisphenol-A og flere af ftalaterne er hormonforstyrrende i små doser.
På Afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet har børnelæge Anders Jul sammen med kemiker Hanne Frederiksen i mere end 15 år undersøgt effekten af bisphenol-A og ftalater på vores kroppe. I deres forskning har de blandt andet fundet ud af, at piger der er udsat for meget ftalat går i puberteten og udvikler bryster tidligt.
“De piger der havde mest ftalat i urinen, deres brystudvikling var tidligere end dem, der havde mindst ftalat i urinen”, siger Anders Jul i DR dokumentaren Hvorfor Plastik?
Fra at pigerne i gennemsnit gik i puberteten som 11 årige, så forskerne, at gennemsnitsalderen var faldet til 9,9 år, og det var over en periode på kun 15 år.
“Tidlig pubertet er et udtryk for at man bliver udsat for østrogen. Og jo flere år man lever med østrogen i kroppen, jo større er risikoen for at få livsstilssygdomme og brystkræft senere i livet,” siger Anders Jul i dokumentaren.
Men det er ikke bare ftalaterne, der har den østrogene effekt. Det samme gælder for bisphenol-A, der tilbage i 1930’erne faktisk blev givet til kvinder som kunstigt østrogen.
Selvom der er en tydelig østrogen effekt, så har ftalaterne og bisphenol-A også vist sig at have en effekt på drenges hormonsystem. Og det allerede mens drengen er et foster. Flere studier har vist, at begge stoffer påvirker det lille fosters udvikling af kønsorganerne. Drenge der er født af mødre, der har været udsat for stofferne, har en kortere afstand mellem penis og anus. Rent fysiologisk bliver deres kroppe simpelthen mere kvindelige. Og det fører blandt andet til dårligere sædkvalitet.
Men det stopper ikke der. Nye studier viser, at ftalaterne kan skade små børns hjerner og altså gøre dem dummere. Og så mistænkes ftalaterne for at svække kvinders fertilitet, allerede inden de er gravide.
En dag i forsommeren 1999 præsenterede Danmarks daværende miljøminister, Svend Auken (S), en plan, der skulle sætte en stopper for de negative konsekvenser, som plasten havde for danskernes sundhed.
“Vi ved i dag, at der er en række alvorlige miljøproblemer med at anvende og bortskaffe PVC. Vi ved også, at nogle af phthalaterne måske forringer forplantningsevnen og kan være kræftfremkaldende,” fortalte den nu afdøde Svend Auken til Berlingske i forbindelse med, at han præsenterede en ny PVC-plan.
På daværende tidspunkt var de blødgørende kemikalier allerede blevet forbudt i produkter til små børn, og det var begyndt at gå op for forskerne, hvilken konsekvens de havde. Planen skulle som den første i Europa udfase en række af de værste ftalater, og sikre, at nye PVC-produkter ikke var tilsat stoffer, der belaster sundheden, ligesom at Danmark var det første land til at udforme en politik for PVC.
“Der er derfor ikke nogen tvivl om, at de danske erfaringer i høj grad kommer til at sætte deres præg på den fælles pvc-politik, som EU for øjeblikket er ved at udforme,” lød det i planen.
Det var nemmere sagt end gjort at udfase ftalaterne, men det lykkedes Danmark at sætte kemikalierne på EU’s dagsorden. Ifølge Plastindustrien, en brancheforening for danske plastvirksomheder, var den danske indsats skyld i, at EU tog problemerne op. EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og de europæiske plastvirksomheder satte sig sammen en række mål, som det i løbet af de næste ti år lykkedes at gennemføre.
Men det var ikke nok for Svend Aukens niece, Ida Auken, der i 2011 blev miljøminister og året efter gik foran EU for at forbyde fire ftalater (DEHP, DBP, DIBP og BBP), der var forbundet med den største sundhedsrisiko. Men det satte EU en stopper for, og først i 2018 vedtog EU et forbud mod at importere eller fremstille nye produkter, der indeholder de ftalater.
Desværre er effekten af forbuddet ikke, at vi er fri for de fire skadelige ftalater. I sommers fandt Forbrugerrådet Tænk de forbudte ftalater i hver fjerde produkt, de testede, herunder en plastikbold med Spider Man tryk.
Konsekvenserne ved, at vi konstant omgiver os med plastik modelleret af ftalater og bisphenol-A er vidtrækkende, og derfor er der udover forbuddet fra 2018 kommet en række andre reguleringer. Både EU og de danske myndigheder har indført regler for, hvor meget BPA og ftalater der må være i blandt andet sutteflasker, kasseboner og fødevareemballage. Men der er stadig mange produkter, hvor stofferne ikke er reguleret – blandt andet i sexlejetøj.
Reguleringen og udfasningen af ftalater og bisphenol-A ser faktisk ud til at virke. Stofferne er i hvert fald på vej ud af vores kroppe, viser en undersøgelse fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Forskerne har sammenlignet urinprøver fra 2009 og 2017 fra danske mænd. Her ser de et tydeligt fald af indholdet af bisphenol-A og fire problematiske ftalater. Det er positivt.
Men i unrinprøverne ser de også en stigning af de stoffer, som industrien har brugt som erstatning for bisphenol-A og de forbudte ftalater. Problemet er, at der ikke findes særlig meget viden om, hvordan de nye stoffer påvirker vores kroppe. Men de nye bisphenoler som bisphenol-S og bisphenol-F har en kemiske sammensætning, der ligner bisphenol-A, og man mistænker de nye stoffer for også at have en hormonforstyrrende effekt.
Industrien er på mange måder afhængig af de stoffer, der ser ud til at give os problemer med fertiliteten. Plastik med bisphenol-A og ftalater er stadig afgørende til produktion af vindmøller, vandrør og mekanikken i biler, men spørgsmålet er, om vi forbrugere også behøver den. Måske er fremtidens plastik slet ikke lavet af kemikalier.
Den danske virksomhed Danisco har haft succes med at blødgøre plastik med vegetabilsk olie i stedet for ftalater. Olien kan fuldstændig erstatte ftalaterne i fødevareemballage, legetøj og badeforhæng. Men Daniscos olieløsning er mere end dobbelt så dyr som de kemiske ftalater, og det kan stå i vejen for en hurtig udfasning. Samme problem gælder for stoffet pergafast, der er uden bisphenoler og kan erstatte bisphenol-A i kasseboner. Med pergafast vil papiret til kassebonner blive 10% dyrere, men til gengæld vil det umiddelbart være uden hormonforstyrrende effekter.
Det er mildest talt et gigantisk udfasnings projekt, der er i gang, og det involverer både myndigheder, virksomheder, forskere og os forbrugere. Der kommer hele tiden mere regulering, industrien præsenterer fortsat nye stoffer, og forskerne finder stadig ukendte effekter i nye og gamle stoffer.
Tag nu ærtebælg-legetøjet, der havde et alt for højt indhold af ftalater. Ærtebælgen var en såkaldt fidget (et slags stresslegetøj), som blev solgt for 27 kroner via den kinesiske nethandel Wish.com. Da Miljøstyrelsen fandt ud af, at indholdet af ftalater var langt over det tilladte, forsøgte de at få fjernet ærtebælgen fra handlen, men den slags er nemmere sagt end gjort.
Allerede i 2018 kom 40.000 kinesiske forsendelser som ærtebælgen til Danmark hver eneste dag, skrev Berlingske. Langt de fleste ting var købt gennem nethandler som Amazon, Wish.com og Alibaba. Det var typisk plastikdimser, elektronik, tøj, kosmetik og legetøj, der blev købt til meget lave priser, og hvor der meget ofte var problemer med ulovlig kemi. Sådan er det stadig.
EU og de danske myndigheder har fra begyndelsen kæmpet med, hvordan de skulle håndtere de nye nethandler, der i udgangspunktet ikke var omfattet af europæiske regler.
Lige nu er de europæiske politikere ved at behandle et udspil ved navn Digital Services Act, der skal afhjælpe det. Men status er, at Wish.com og co. frit kan sælge billige produkter fyldt med billige ftalater og BPA i Danmark, og selv når de får at vide, at de ikke må sælge et produkt, så fortsætter de.
Ærtebælgen er i hvert fald stadig til salg på Wish.com.
Jonathan Tybjerg
Mie Obbekær
