Krænkelser uden konsekvenser: Svært at stille transnationale selskaber til ansvar

Verden over oplever lokalbefolkninger det som stort set umuligt at stille transnationale selskaber til ansvar for deres handlinger, fordi de opererer på tværs af grænser. Derfor ønsker NGO’er, at FN vedtager en bindende traktat for erhvervsliv og menneskerettigheder, der forpligter virksomhederne juridisk.

Den transnationale virksomhed Nestlés aktiviteter rundt i verden har ofte skabt protester. Her ses en demonstrant på gaden i Detroit.

Foto: Dane Van/Flickr

Derfor skal du bruge 6 minutter på denne artikel:

Stater er ansvarlige for at have et restssytem, der beskytter deres borgere mod virksomheders krænkelser af menneskerettigheder. Læs denne artikel og forstå, hvorfor transnationale selskaber alligevel kan slippe afsted med menneskerettighedskrænkelser, og hvorfor NGO’er presser på for en juridisk bindende FN-traktat.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

“Amandla” runger det igennem lokalet på Sco-bono Discovery center i Johannesburg i Sydafrika. Ordet betyder ‘styrke’ eller ‘magt’ på de lokale nguni-sprog. 

Til stede i rummet er repræsentanter for 29 lokalbefolkninger, der oplever ødelæggende konsekvenser af især transnationale selskabers tilstedeværelse i deres hjemegn. 

Et eksempel er lokalbefolkninger fra Tete-provinsen i Mozambique, der anklager det brasilianske mineselskab Vale for at være skyld i tvangsforflyttelser, luft- og grundvandsforureninger samt alvorlige sundhedsskader i forbindelse med deres kulmine i provinsen.    

Menneskene i rummet er samlet til ‘Permanent Peoples’ Tribunal’ i Sydafrika, fordi de ønsker at stille de transnationale virksomheder til ansvar for deres handlinger. Noget der har vist sig stort set umuligt i alle sagerne.

Tribunalet har til formål at samle samfund og bevægelser i det sydlige Afrika for at præsentere, hvordan virksomhederne krænker deres menneskelige, miljømæssige og socioøkonomiske rettigheder. Kea Seipato fra Alternative Information & Development Centre (AIDC) i Sydafrika er en af arrangørerne af tribunalet:

“I de tider vi lever i, kan transnationale virksomheder slippe af sted med næsten hvad som helst og efterlade ødelæggelserne til de folk, der lever der. Derfor skal vi have et bindende dokument, der kan stille dem til ansvar” siger hun til Danwatch.

Krænkelser bliver sjældent straffet

Virksomheder kan sagsøge stater gennem internationale domstole. Denne problematik har Danwatch tidligere skrevet om i artiklerne international voldgift. For eksempel har det canadiske mineselskab Eco Oro krævet 764 millioner dollars fra den colombianske stat. 

Derfor kan det virke paradoksalt, at transnationale selskaber sjældent bliver straffet, når de begår menneskerettighedskrænkelser. 

Der findes mange eksempler på, at transnationale virksomheder har brudt med menneskerettighederne ved at forurene natur og miljø, fordrive oprindelige folk fra deres land og udnytte dem ved ussel løn og dårlige arbejdsvilkår. 

Danwatch har blandt andet skrevet om, at Carlsbergs bryggeri i Nepal er skyld i miljøproblemer, at børn plukker hasselnødder til Nutella og at Mærsk lader sine skibe ophugge på livsfarlige værfter i Bangladesh. 

Transnationale selskaber kendetegnes ved at have aktiviteter i flere lande. Det betyder, at virksomhedens hovedsæde ofte er placeret i et andet land, end der hvor krænkelserne foregår.

Det giver nogle helt særlige udfordringer. Det ser de ofte eksempler på hos NGO’en Amnesty International, hvor Sanne Borges er seniorrådgiver i menneskerettigheder og erhverv:

“Der er desværre mange eksempler på, at virksomheder verden over udnytter lovgivningen i de lande, som de investerer i, og slipper afsted med at være involveret i alvorlige menneskerettighedskrænkelser.” siger hun. 

Mangelfuld lovgivning på tværs af grænser

Transnationale selskaber har ofte aktiviteter, der har at gøre med produktion og udvinding af naturressourcer i det globale syd. Det kan f.eks. være produktion af fødevarer, elektronik eller tøj. Når menneskerettighedskrænkelserne finder sted her, er det svært at retsforfølge virksomheder, hvis hovedsædet er placeret i et andet land. 

“Der er en manglende mulighed for at retsforfølge virksomheder for menneskerettighedskrænkelser begået uden for landets grænser,” siger Cathrine Bloch Veiberg, der er specialkonsulent i menneskerettigheder og erhverv hos Institut for Menneskerettigheder.

kort fortalt

FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv

FN’s Retningslinjer er i dag en af de væsentligste internationale rammer omkring virksomheders samfundsansvar. Retningslinjerne er ikke retlige forpligtelser men vejledende standarder for, hvordan virksomheder og stater bør handle i forhold til menneskerettigheder og erhverv. 

FN’s retningslinjer er bygget op om disse tre principper:

  • Alle lande har pligt til at beskytte menneskerettighederne mod negative påvirkninger, som deres virksomheder måtte forårsage eller bidrage til. 
  • Alle virksomheder har ansvar for at respektere menneskerettighederne. 
  • Alle mennesker, hvis rettigheder påvirkes negativt af en virksomhed, har ret til at kunne klage og få oprejsning gennem en effektiv og fair proces. 

Ifølge FN’s Retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv er det den stat, hvor virksomhedens aktiviteter foregår, der har ansvaret for at have et retssystem, der kan stille virksomhederne til ansvar:

“I virkeligheden burde alle stater arbejde for at have et retssystem der kan håndtere de her problemer, hvor de opstår, og sørge for, at selvom man er en dansk virksomhed, og har aktiviteter i udlandet, undtager det ikke en fra at følge internationale principper,” siger Cathrine Bloch Veiberg.  

Hun forklarer, at på nuværende tidspunkt kan ofre for menneskerettighedskrænkelser gå til deres lokale domstole. Men det fører sjældent til de store resultater. 

Sanne Borges fra Amnesty International medgiver, at lokalsamfundene sjældent har held med at retsforfølge virksomheder:

“Når lokalsamfundene forsøger at få retfærdighed, bliver de ofte forhindret af ineffektive retssystemer, mangel på adgang til information, korruption og magtfulde alliancer mellem stater og virksomheder” siger hun.

NGO’er ønsker et internationalt bindende FN-traktat

Over 200 europæiske organisationer, fagbevægelser og sociale bevægelser er gået sammen i kampen for en traktat, der forpligter virksomheder juridisk. Kampagnen hedder ‘Rettigheder før Profit – Stop ISDS’. ISDS er en forkortelse for ‘investor-to-state dispute settlement’, som er betegnelsen for det instrument, der skal afgøre sager mellem virksomheder og stater. Udover kravet om at afskaffe ISDS domsstolssystemet, ønsker organisationerne en juridisk bindende FN-traktat for erhverv og menneskerettigheder. 

Én af de syv danske organisationer, der tager del i kampagnen, er Global Aktion. Ifølge Johan Aagaard Hagemann fra organisationen er det nødvendigt med en bindende FN-traktat, der stiller juridiske forpligtelser til virksomhederne:   

“Den bindende FN traktat er vigtig, fordi vi trods mange års CSR politik ser gentagne brud på menneskerettigheder. Det skyldes blandt andet, at transnationale virksomheder kun står til ansvar overfor frivillige retningslinjer for handel og kan fralægge sig det juridiske ansvar for deres aktiviteter gennem datterselskaber og underleverandører,” siger Johan Aagaard Hagemann. 

Amnesty International er ikke en del af kampagnen, men går også ind for en bindende FN-traktat om menneskerettigheder og erhverv. Amnesty ønsker lovpligtig nødvendig omhu både på nationalt, regionalt og internationalt plan og at virksomheder skal kunne stilles juridisk til ansvar for involvering i alvorlige menneskerettighedskrænkelser også på tværs af landegrænser. 

“I forhold til hvordan vi ønsker, at FN-traktaten skal se ud, er der sket nogle fremskridt, men ikke nok endnu,” siger Sanne Borges.

Femte runde af forhandlinger

Forhandlingerne om et bindende FN traktat har været igang siden 2014. Den femte forhandlingsrunde finder sted d. 14.-19. oktober i Geneve i Schweiz. 

Ved sidste års forhandlinger kritiserede daværende udenrigsminister Anders Samuelsen traktaten for at være diskriminerende over for transnationale virksomheder, da den ikke inkluderer virksomheder, der kun opererer nationalt. Det sagde Anders Samuelsen på et samråd om traktaten fra oktober 2018. 

Derudover mødte udkastet til traktaten også kritik fra EU for at gå imod FN’s retningslinjer om erhvervsliv og menneskerettigheder, der siger, at den enkelte stat har ansvaret for at retsforfølge virksomhederne. Det er derfor ændret i det nyeste udkast, der tages op til dette års forhandlinger.

Hos Global Aktion håber man, at EU vil imødekomme det nye traktatudkast:  

“Det, vi håber på, er at se en lille opblødning i den ret stærke modstand, EU viste ved forhandlingerne sidste år, som så kan ligge til grund for, at traktaten over de næste år rent faktisk kan blive til virkelighed” siger Johan Aagaard Hagemann.

Klagenævn uden muligheder for sanktioner

  • I en tidligere artikel fortæller Danwatch hvordan Danmark ligesom andre OECD medlemslande har et klagenævn. 
  • Klagenævnet MKI behandler danske virksomheders overtrædelse af menneskerettigheder i udlandet, men har ingen sanktionsmuligheder.
  • Det vil sige, at det er op til de enkelte virksomheder om de vil følge de anvisninger, der kommer fra rådet. 

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Vores bank
Merkur Bank

Registreringsnr.
8401

Kontonr.
0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355
SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Månedligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber

Årligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber