Ifølge FN’s Retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv er det den stat, hvor virksomhedens aktiviteter foregår, der har ansvaret for at have et retssystem, der kan stille virksomhederne til ansvar:
“I virkeligheden burde alle stater arbejde for at have et retssystem der kan håndtere de her problemer, hvor de opstår, og sørge for, at selvom man er en dansk virksomhed, og har aktiviteter i udlandet, undtager det ikke en fra at følge internationale principper,” siger Cathrine Bloch Veiberg.
Hun forklarer, at på nuværende tidspunkt kan ofre for menneskerettighedskrænkelser gå til deres lokale domstole. Men det fører sjældent til de store resultater.
Sanne Borges fra Amnesty International medgiver, at lokalsamfundene sjældent har held med at retsforfølge virksomheder:
“Når lokalsamfundene forsøger at få retfærdighed, bliver de ofte forhindret af ineffektive retssystemer, mangel på adgang til information, korruption og magtfulde alliancer mellem stater og virksomheder” siger hun.
NGO’er ønsker et internationalt bindende FN-traktat
Over 200 europæiske organisationer, fagbevægelser og sociale bevægelser er gået sammen i kampen for en traktat, der forpligter virksomheder juridisk. Kampagnen hedder ‘Rettigheder før Profit – Stop ISDS’. ISDS er en forkortelse for ‘investor-to-state dispute settlement’, som er betegnelsen for det instrument, der skal afgøre sager mellem virksomheder og stater. Udover kravet om at afskaffe ISDS domsstolssystemet, ønsker organisationerne en juridisk bindende FN-traktat for erhverv og menneskerettigheder.
Én af de syv danske organisationer, der tager del i kampagnen, er Global Aktion. Ifølge Johan Aagaard Hagemann fra organisationen er det nødvendigt med en bindende FN-traktat, der stiller juridiske forpligtelser til virksomhederne:
“Den bindende FN traktat er vigtig, fordi vi trods mange års CSR politik ser gentagne brud på menneskerettigheder. Det skyldes blandt andet, at transnationale virksomheder kun står til ansvar overfor frivillige retningslinjer for handel og kan fralægge sig det juridiske ansvar for deres aktiviteter gennem datterselskaber og underleverandører,” siger Johan Aagaard Hagemann.
Amnesty International er ikke en del af kampagnen, men går også ind for en bindende FN-traktat om menneskerettigheder og erhverv. Amnesty ønsker lovpligtig nødvendig omhu både på nationalt, regionalt og internationalt plan og at virksomheder skal kunne stilles juridisk til ansvar for involvering i alvorlige menneskerettighedskrænkelser også på tværs af landegrænser.
“I forhold til hvordan vi ønsker, at FN-traktaten skal se ud, er der sket nogle fremskridt, men ikke nok endnu,” siger Sanne Borges.
Femte runde af forhandlinger
Forhandlingerne om et bindende FN traktat har været igang siden 2014. Den femte forhandlingsrunde finder sted d. 14.-19. oktober i Geneve i Schweiz.
Ved sidste års forhandlinger kritiserede daværende udenrigsminister Anders Samuelsen traktaten for at være diskriminerende over for transnationale virksomheder, da den ikke inkluderer virksomheder, der kun opererer nationalt. Det sagde Anders Samuelsen på et samråd om traktaten fra oktober 2018.
Derudover mødte udkastet til traktaten også kritik fra EU for at gå imod FN’s retningslinjer om erhvervsliv og menneskerettigheder, der siger, at den enkelte stat har ansvaret for at retsforfølge virksomhederne. Det er derfor ændret i det nyeste udkast, der tages op til dette års forhandlinger.
Hos Global Aktion håber man, at EU vil imødekomme det nye traktatudkast:
“Det, vi håber på, er at se en lille opblødning i den ret stærke modstand, EU viste ved forhandlingerne sidste år, som så kan ligge til grund for, at traktaten over de næste år rent faktisk kan blive til virkelighed” siger Johan Aagaard Hagemann.