Den 1. juni drog den britiske journalist Dom Phillips og aktivisten Bruno Pereira ind i den vestlige del af Amazonas i Brasilien for at lave research til en ny bog, der skulle handle om, hvordan regnskoven og de oprindelige folk, der lever i den, kan reddes. Men hverken Dom Phillips eller Bruno Pereira kom tilbage fra turen i live.
Phillips og Pereira blev offer for den kamp, der lige nu udspiller sig i Brasilien. En kamp om naturen og om de ressourcer, der findes i regnskoven.
Det er en kamp, der strækker sig over landegrænser og påvirker oprindelige folk på tværs af Latinamerika.
Og ifølge NGO’er og oprindelige folk, der bor i regnskoven, er det også en kamp, der i stor grad kan knyttes til Europa. EU er ifølge Verdensnaturfonden WWF den næststørste importør af afskovning globalt. Det vil sige, at vi importerer kød, grøntsager, frugter, træ og guld, der kommer fra ryddet land eller direkte skader naturen. Denne efterspørgsel øger presset på Amazonas og de mennesker, der lever i skovene.
José Gregorio Días Mirabal taler på vegne af mange af de oprindelige folk, når han kritiserer europæiske lande for deres rolle i kampen om skoven. Mirabal er fra Wakuenai-Kurripaco folket, et oprindeligt folk fra den tredobbelte grænse mellem Colombia, Brasilien og Venezuela. Han er også leder for Coordinadora de la Organizaciones Indígenas de la Cuenca Amazónica (COICA), en institution der repræsenterer over 30.000 oprindelige folk fra Amazonas.
Stederne, hvor de oprindelige folk bor, er rige på naturressourcer, siger Mirabal, men det får de ikke noget ud af, da fødevarerne, tømmeret og guldet i stedet bruges “til at opretholde levestandarden i rige lande”.
“Og jeres levestandard genererer ødelæggelse, skovrydning, forurening og død”, siger Mirabal direkte, da Danwatch taler med ham en dag i foråret.
COICA blev etableret for 38 år siden, med det formål at repræsentere Amazonas folk og deres stemmer.
Organisationen repræsenterer i dag oprindelige folk fra ni lande i Latinamerika: Peru, Brasilien, Venezuela, Bolivia, Ecuador, Guyana, Colombia, Surinam, Guyana Francesca – der er tale om 511 forskellige folkeslag, 511 forskellige sprog, og mere end 30.000 oprindelige folk.
“I tillæg kæmper COICA for rettighederne til omkring 90 oprindelige samfund, der er i frivillig isolation,” fortæller José Gregorio Díaz Mirabal.
Og kampen for at beskytte oprindelige folk er også essentiel for naturen, mener Mirabal.
“Der hvor der er en skov med oprindelige folk, er der en barriere mod skovrydning, mod ødelæggelse af naturen”.
Det samme viser en lang række studier. Verdensbanken har dokumenteret, at oprindelige folk beskytter op mod 80% af den globale biodiversitet. Og både FNs fødevare- og landbrugsorganisation og FNs klimapanel rapporterer, at opnåelsen af klimamål er afhængige af anerkendelse og beskyttelse af oprindelige folk og deres territorier.
“Så længe der er en jungle, vil der være oprindelige folk. Og så længe der er oprindelige folk, vil vi blive ved med at tage os af naturen,” siger Mirabal.
Selvom COICA og dets medlemmer arbejder for at beskytte deres territorier, er kampen op ad bakke. Områderne, hvor oprindelige folk lever i Latinamerika, har længe været omstridt territorium.
Går man 500 år tilbage blev oprindelige folks territorier invaderet for at udvinde guld. Efter det kom et “gummiboom” for 150 år siden. For omkring 60 år siden begyndte man at se udbygning af olie- og gasaktiviteter i Amazonas. Siden har dyrkning af fødevarer, kvægdrift og tobaksplantager trængt sig ind på regnskoven.
“Amazonas er historisk set kun blevet set for dets naturressourcer, ikke for dets folk, for det, det repræsenterer for livet”, siger Mirabal.
Og i dag er presset på Amazonas, og de oprindelige folk der lever i skovene, signifikant, siger han.
“I de sidste ti år har der været mere end 2.000-3.000 olieudslip, som har forurenet territoriet totalt”, forklarer Mirabal.
Men, fremhæver Mirabal, det er ikke kun olie. “Det er lovlig og ulovlig minedrift. Det er monokulturer. Det er omfattende landbrug. Det er narkotikasmugling og skovrydning”.
Og midt i det hele står de oprindelige folk, der lever i Amazonas.
Global Witness har rapporteret, at af de 227 drab på rettigheds- og miljøforkæmpere, der fandt sted i 2021, var over en tredjedel af dem, der blev dræbt, oprindelige folk. De sidste ti år har man set en øgning på 22% i antallet af oprindelige folk, der bliver dræbt i Brasilien. I 2021 blev 43 oprindelige ledere dræbt i Colombia.
“Alle de oprindelige folk, COICA repræsenterer, lever i et omstridt territorium. Et territorium, der nu er ved et point of no return, på grund af andres ambitioner,” siger Mirabal.
Selvom truslerne mod Amazonas og de oprindelige folk er mange, mener Mirabal, at vi stadig kan nå, at sikre deres fremtid. Men det kræver et skifte:
“At virksomheder respekterer og tillader oprindelige folk at bevare skovene”.
Det kræver ifølge Mirabal, at både stater og virksomheder overholder de internationale retningslinjer om oprindelige folks rettigheder, såsom FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder og ILO-Konventionen 169 om oprindelige folks rettigheder.
For i dag bliver de ikke respekteret, konstaterer Mirabal: “Hvis de blev respekteret, ville der ikke være så mange områder forurenet med olie, minedrift, og afskovning”.
Og her spiller Europa en stor rolle. Europæiske virksomheder og regeringer er nemlig blevet kritiseret af forskere og NGO’er for at prioritere handelsinteresser over miljø og oprindelige folks rettigheder.
Mirabal fortæller, at COICA har en klar opfordring til Europa: “Vi ønsker, at europæiske regeringer stopper med at finansiere det kød, der kommer fra mange lande i Amazonas. Stopper med at finansiere virksomheder, der sælger produkter, der rydder Amazonas. At europæiske supermarkeder ikke længere køber grøntsager og frugter, der kommer fra skovrydning”.
“Vi står ved en skillevej: enten lader vi junglen ødelægges, og menneskers liv vil afsluttes, eller også forsvarer vi Amazonas som menneskehedens levende arv for børn, for hele planeten.”
Leonora Kleppa Stærfeldt
