Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Nu brænder de skove, som skulle kompensere for firmaernes CO2-udledning

I USA har de enorme skovbrande nu ramt plantager, som Microsoft og oliegiganten BP har opkøbt for at opveje deres kulstofudledning. Brandene er et af flere tegn på, at kompensation ikke er et holdbart middel mod klimaforandringerne, siger kritikere.

En brandmand i de voldsomme skovbrande, der hærgede Californien i 2020. Sidste års skovbrande i USA var de mest ødelæggende nogensinde. I år risikerer rekorden at blive slået.

En brandmand i de voldsomme skovbrande, der hærgede Californien i 2020. Sidste års skovbrande i USA var de mest ødelæggende nogensinde. I år risikerer rekorden at blive slået.

Josh Edelson / Ritzau Scanpix
Nikolaj Houmann Mortensen
Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist - Phone/ Signal: + 45 61652353

Derfor skal du bruge 4 minutter på denne artikel:

Det bliver mere og mere populært for virksomheder at kompensere for deres CO2-udledninger ved at investere i skovprojekter. Men projekterne kan være risikofyldte, og genopretning af skovområder kan ikke erstatte, at virksomheder nedbringer deres kulstofudledninger, advarer forskere og klimaorganisationer.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Josh Edelson / Ritzau Scanpix

I øjeblikket raser voldsomme skovbrande i både Sydeuropa, Tyrkiet, Libanon, og Nordamerika. Hvor sidste års brande på USA’s vestkyst var de mest ødelæggende nogensinde, kan 2021 meget vel ende med at blive værre, lyder eksperters dystre forudsigelse.

Samtidig er de rekordstore brande nu begyndt at fortære nogle af de skovarealer, som er opkøbt af verdens største virksomheder for at kompensere for deres udledninger af CO2.

I Oregon og Washington har den såkaldte Bootleg Brand siden starten af juli opslugt et område på størrelse med Lolland og Falster, og her står skov-projekter, som blandt andre Microsoft og BP har købt sig ind i, nu i flammer.

“Vi har købt kompensation i skove, som nu brænder”, konstaterer Elizabeth Willmott, Microsofts ansvarlige for deres program for kulstof, ifølge Financial Times.

Kan ikke kompensere forbrænding

Ligesom tusindvis af andre virksomheder har Microsoft og BP opkøbt skovarealer med tanke på at kompensere og ’opveje’ den CO2, de selv udleder. Kompensationen er blandt andet nødvendig for virksomheder, der hævder at have “klimaneutral” produktion, selvom de stadig har store kulstofudledninger.

Men de nuværende skovbrande er bevis for, at klimakompensation er en uholdbar vej frem, lyder det fra en række eksperter og klimaorganisationer.

“Afbrændingen af CO2-kompensationsprojekter er endnu et tegn på de risici, som virksomheder tager, når de beslutter sig for at opveje deres udledninger i stedet for at investere i mere langsigtede løsninger for at nedbringe deres kulstofudledning”, siger blandt andet Gilles Dufrasne, der er policy-ansvarlig i NGO’en Carbon Market Watch.

“Det er helt afgørende at beskytte skovene, men det er forfejlet at tro, at kulstof lagret i træer på en eller anden måde kan kompensere for virkningerne af at forbrænde fossile brændstoffer”, siger Gilles Dufrasne til Danwatch.

Verdens største klimasyndere

Klimakompensation regnes som regel i tons CO2, som enten optages af planter eller slet ikke udledes, og projekter med at plante eller beskytte træer er særligt populære, ikke mindst hos nogle af verdens største virksomheder – og nogle af verdens største klimasyndere.

BP, tidligere kendt som British Petroleum, har med løfter om klimaneutralitet i 2050 blandt andet opkøbt aktiemajoriteten i USA’s største forhandler af skovbaseret CO2-kompensation. 

Ifølge et studie fra 2017 er virksomheden på en 11. plads over de af verdens virksomheder, der har udledt allermest CO2 fra 1988 til 2015.

Fordi skove er sårbare over for skovbrande såvel som storme og uvejr, resererver firmaerne, der udbyder skovarealer til CO2-kompensation, også dele af skovene til at være såkaldte “buffer-områder”. De dele af skovene kan ikke opkøbes som kompensation men skal være en forsikring i tilfælde af, at andet kompensationsskov beskadiges.

Ordet ‘kompensation’ bør slettes fra vores ordforråd i den her sammenhæng. Man bør simpelthen ikke kunne sige, at man kompenserer, fordi det risikerer at blive en sovepude

Gry Bossen, Verdens Skove

Ifølge Financial Times udgør buffer-områderne gerne 10-20 procent af de skovarealer, der er tiltænkt CO2-kompensation. Men verdens stigende mængde skovbrande såvel som flere og voldsommere uvejr får nu kritikere til at så tvivl, om det er stort nok til at forhindre, at virksomhedernes kompensation ikke risikerer at gå op i røg.

“Hvis vi hvert fjerde år får brande som dem, vi havde i 2020, kan det udslette hele  bufferpuljen”, siger blandt andet Danny Cullenward, policy-chef i en anden NGO, CarbonPlan til Financial Times.

‘Kompensation’ bør fjernes fra ordforrådet

Hovedproblemet med CO2-kompensation i skove drejer sig imidlertid ikke bare om, at buffer-områderne er for små. Mere grundlæggende handler det om, at de store virksomheders kompensation for deres udledninger ikke er en holdbar måde at modvirke klimaforandringer på. Det mener Gry Bossen, der er politisk koordinator i Verdens Skove.

“Ordet ‘kompensation’ bør slettes fra vores ordforråd i den her sammenhæng. Man bør simpelthen ikke kunne sige, at man kompenserer, fordi det risikerer at blive en sovepude”, siger hun.

Både forskere og klimaorganisationer vurderer faktisk, at der ikke ville være plads nok på jorden, hvis alle virksomheder skulle kompensere deres CO2-aftryk frem for at nedsætte deres udslip.

“Selv hvis vi plantede træer alle tilgængelige steder på kloden, ville de pågældende skove ikke kunne optage mere end svarende til en kort tidsperiode på 5-20 års udledninger af fossilt kulstof”, siger Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker og sektionsleder for Skov, Natur og Biomasse ved Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Men længe inden, man havde fået plantet så mange træer, ville kompensationsskovene komme til at konkurrere med fødevareproduktionen og få fødevarepriserne til at eksplodere, lyder kritikken blandt andet fra flere grønne organisationer og NGO’er som Oxfam International.

Det store regnestykke

Udover det problem så kan stater og virksomheders klimakompensation grundlæggende ikke standse klimaforandringerne, understreger Gry Bossen.

Ifølge FN’s Klimapanel vil der nemlig stadig blive udledt for meget CO2 til at holde de globale temperaturstigningerne under 1,5 grad, hvis vi sadler fuldstændig om til en mere bæredygtig produktion nu.

Mere skov og kulstofrige økosystemer kan imidlertid optage netop den CO2 og desuden udligne nogle af alle de udledinger, som ikke kan undgås – fra for eksempel visse nødvendige industrier, hospitalsvæsen og infrastruktur.

“Så vi skal bestemt udnytte det her ekstra optag i skovene! Men hvis alle virksomheder og stater går ud og vil kompensere frem for at skære drastisk ned nu, så er der simpelthen ikke plads i det store regnskab”, siger Gry Bossen.

Både Vivian Kvist Johannsen, Gilles Dufrasne og Gry Bossen understreger, at beskyttelse og genetablering af skovområder og andre kulstofrige økosystemer er helt afgørende for en grøn omstilling.

Derfor er det også positivt, at de store virksomheder nu investerer i skovprojekter, siger Gry Bossen. 

“Det bør bare ikke tælle som ‘kompensation’ i klimaregnskabet,” siger hun.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.