På trods af lobbyisme: Danske pensionsselskaber vil ikke ændre våbenpolitik efter Ukraine-krigen

Siden Ukraine-krigen har forsvarsindustrien presset på for, at investeringer i våben ikke længere skal betragtes som kontroversielle, men tværtimod som ansvarlige investeringer på lige fod med grøn energi. Men danske pensionsselskaber afviser foreløbigt at ændre noget i deres tilgang.

Ukrainere pakker en sending af anti-tank missiler fra USA ud i en lufthavn lidt uden for Kyiv

og de kontroversielle investeringer

Våbenindustrien har vejret morgenluft siden krigen i Ukraine.

Pludselig stod en industri - der af pensionsselskaber og andre store institutionelle investorer har været anset som kontroversiel - med en god historie. Nu kunne fokus flyttes væk fra våbenleverancer til Saudi Arabien, bidrag til atomvåben og i stedet over på forsvaret for Vesten.

I takt med Vestens oprustning og harmoni med våbensendinger til Ukraine, blev våbenlobbyister rullet ud med en ny fortælling: Våben er en ansvarlig og bæredygtig investering.

“Invasionen af Ukraine viser, hvor vigtigt det er at have et stærkt nationalt forsvar”, som Hans Christoph Atzpodien fra den tyske forsvarslobbygruppe BDSV formulerede det i Bloomberg kort efter krigen startede og henviste til EU’s arbejde med at definere, hvilke investeringer der er bæredygtige

“Jeg appellerer til EU om at anerkende forsvarsindustrien som et positivt bidrag til 'social bæredygtighed’ under ESG-taksonomien”, sagde han.

ESG står for ‘Environmental, Social og Governance’, og det er et begreb som i en årrække er blevet brugt om investeringer, der er klima- og miljømæssigt bæredygtige eller socialt bæredygtige. Der har dog ikke været nogen klare rammer eller noget regelsæt, der definerer, hvilke investeringer der kan havne i den kategori. Derfor har EU arbejdet på en taksonomi, der definerer, hvilke investeringer der kan betragtes som ansvarlige og dermed få nemmere adgang til blandt andet investeringer og lån fra store institutionelle investorer.

I løbet af i år vil taksonomien blive rullet ud på klimaområdet og senere vil den sociale bæredygtighed følge, og det er altså her, at lobbyisterne vil have våben ind.  

Argumentet for at investere i våben fik yderligere medvind af stigende aktiekurser, da en række statslederes lovede en massiv oprustning i de kommende år for at kunne imødekomme truslen fra Rusland. 

Men i Danmark er både opråb om våben som bæredygtige og stigende aktiekurser foreløbigt blevet ignoreret af pensionsselskaberne. En rundspørge til danske pensionsselskaber, som Information og Danwatch har foretaget viser, at de store danske pengetanke umiddelbart ikke har tænkt sig at ændre tilgang på baggrund af krigen.

AP Pension, der forvalter over 200 milliarder kroner betegner deres investering i våbensektoren som “forsvindende lille”, og sådan vil det fortsat være, forklarer investeringsdirektør Rasmus Cederholm.

“Det er ikke noget, vi forventer kommer til at ændre sig som følge af de forskellige landes planer om oprustning.”

Krigen i Ukraine har heller ikke givet anledning til en ny tilgang hos landets største private pensionsselskab PFA, mens det næststørste pensionsselskab Danica Pension peger på, at der er  andre måder at hjælpe på end ved våben:

Vores største fokus er at understøtte en generel, bæredygtig udvikling, hvor det det globale, vestlige samfund lige nu er fast besluttet på at gøre sig uafhængig af russisk olie og gas, hvilket vil fremskynde den grønne omstilling. Det vil give os mulighed for at investere yderligere i udbygningen af grøn energi, som også kan levere attraktive afkast til vores kunder,” skriver Mads Steinmüller, Chief ESG Specialist, Danica Pension.

“Den debat er vi heller ikke færdige med at tage”

De fleste danske pensionsselskaber investerer mindre beløb i selskaber, der laver våben. Men som Information og Danwatch tidligere har fortalt, er danske pensionsselskaber splittet i forhold til investeringer i kontroversielle våben og våbenselskaber, der åbent leverer til lande som Saudi Arabien. De fleste har valgt at ekskludere selskaber, der er involveret i atomvåben, men nogle enkelte ikke har. Her henviser de blandt andet til, at de investerer i virksomheder, der bidrager til NATO's atomforsvar.

Langt de fleste pensionsselskaber skelner dog mellem kontroversielle våben, som det er udelukket at investere i, fordi det er etisk problematisk, og andre våben, hvis producenter det er okay at investere i.

Det er en skelnen, de bruger i Akademikerpension, hvor krigen i Ukraine har åbnet et spørgsmål om, hvorvidt pensionskasser skal øge deres investeringer i våben, skriver direktør Jens Munch Holst:

“Den debat er vi heller ikke færdige med at tage i AkademikerPension, men vi har det godt med at holde fast i vores eksklusion af kontroversielle våben, der samtidig udelukker investering i en række selskaber, der også producerer konventionelle våben”.

Information og Danwatch har kortlagt danske pensionsselskabers investeringer i verdens 30 største børsnoterede forsvarsvirksomheder. Kortlægningen viser, at pensionsselskaberne har relativt få investeringer i forsvarsselskaberne med undtagelse af hos PensionDanmark, Industriens Pension, P+ og Lægernes Pension.

PensionDanmark ejer aktier i våbengiganter som BAE Systems, Booz Allen Hamilton, Leonardo, Raytheon og Rheinmetall. Som det eneste af de danske pensionsselskaber skriver de direkte, at de politiske signaler peger mod investeringer i forsvarsindustrien efter Ukraine-krisen:

“Senest har EU’s statsoverhoveder i EU's strategiske kompas for sikkerhed og forsvar godkendt, at det er vigtigt at sørge for, at forsvarsindustrien har adgang til offentlig og privat finansiering, og at det er i overensstemmelse med social ansvarlighed. Derfor mener PensionDanmark, at det fortsat er legitimt at investere i forsvarsindustrien – hvad enten det er som medejer i våbenindustri eller deltager i OPP-projekter (offentlig private-partnerskaber), der skal styrke forsvarets infrastruktur og kapacitet”, skriver Jan Kæraa Rasmussen, Head of ESG & Sustainability hos PensionDanmark.

 

FAKTA

Så mange penge har dit pensionsselskab investeret i verdens største våbenselskaber

Du kan scrolle i tabellen for at se flere pensionsselskaber. Tallene er fra februar 2022.

Stigende kurser

Aktiekurserne på mange våbenaktier var kraftigt stigende i den første periode efter krigen begyndte. Svenske Saab er steget med 79 procent i år, amerikanske Lockheed Martin med 20 procent, britiske BAE Systems med 35 procent og tyske Rheinmetall med 122 procent. Det skaber gode afkast i den nuværende situation, hvor andre aktier er plaget af stigende inflation, renter og den generelle usikkerhed på grund af krigen.

Billedet ser dog anderledes ud, hvis man kigger bare et par år tilbage på mange af våbenaktierne. Flere af våbenselskabernes netop aflagte regnskaber tyder også på, at de ikke nødvendigvis er et sted, hvor pensionsselskaberne sikkert kan placere pengene i krigstid.

Til dels er våbenselskaber som Raytheon, Lockheed Martin og Boeing ramt af de samme problemer med forsyningskæden, som så mange andre virksomheder på kloden. Til dels har en del af våbenselskaberne indtil krigen leveret til Rusland. Således kunne Raytheon for nyligt  melde om lavere salg end forventet, da de på grund af sanktioner ikke længere kan sælge våben til Rusland

Det viser samtidig, hvorfor det kan blive svært for de danske pensionsselskaber at øge deres investeringer i våbenselskaber. Langt de fleste af virksomhederne leverer til kontroversielle lande eller laver kontroversielle våben.

Spørger man Sasja Beslik, der ved udgangen af måneden stopper som bæredygtighedschef i PFA, så er ideen om våben som en ansvarlig investering “forfærdende”. Beslik har i årevis været en markant stemme i debatten om bæredygtige investeringer og i et af hans seneste nyhedsbreve, argumenterer han imod våbeninvesteringerne. 

Våbenindustrien fattes ikke just penge, og de er en af de mest korrupte, mindst transparente industrier, skriver Sasja Beslik. Han henviser blandt andet til undersøgelser, der viser, at tre ud af fire våbenselskaber ikke gør noget for at bekæmpe korruption, og at otte ud af de ti største våbenimportører - Saudi Arabien, Egypten, Algeriet, Irak and Qatar, UAE, Kina og Indien - har store problemer med korruption.

“Våben og ESG hænger ikke sammen”, skriver Beslik, der selv er flygtet til Sverige fra krigen i Bosnien som 18-årig.

“Jeg vil gerne invitere enhver finansiel forvalter i verden, der anser våben for at være en del af ESG, til at bruge et par uger under bombardement og skudt på, bare for at blive bekendt med de investeringer, han/hun foretager”, skriver Beslik..

“Det er en ret bevægende oplevelse, det kan jeg love dig”

FAKTA

Hvad siger pensionsselskaberne?

Læs pensionsselskabernes fulde kommentarer til, hvad krigen i Ukraine vil betyde for deres investeringer i våben.

Krigen i Ukraine understreger samtidig, at våben og forsvar også er nødvendige for at kunne forsvare sig – og debatten er kommet op igen: Skal danske pensionskasser nu til at øge deres investering i våben. Den debat er vi heller ikke færdige med at tage i AkademikerPension, men vi har det godt med at holde fast i vores eksklusion af kontroversielle våben, der samtidig udelukker investering i en række selskaber, der også producerer konventionelle våben.  

"Ift. våben, så er vores beholdning i aktivklassen Aerospace and Defence forsvindende lille, og det er ikke noget, vi forventer kommer til at ændre sig væsentligt som følge af de forskellige landes planer om oprustning."

ATP’s politik for samfundsansvar i investeringer udelukker våbenselskaber, som er forbudt af internationale konventioner, som den danske stat har tiltrådt – helt specifikt klyngevåben, landminer og produktion af atomvåben uden for ikke-spredningstraktaten. Med andre ord er der principielt intet til hinder for, at ATP køber aktier i selskaber, som producerer andre typer våben. Af princip kommenterer vi ikke på specifikke investeringsovervejelser og henviser til de løbende offentliggørelser af vores porteføljer, hvoraf vores investeringer fremgår.

Vi har en langsigtet strategi, som vi investerer vores kunders opsparinger ud fra, og som har skabt et af markedets bedste afkast de seneste år. Den strategi ændrer vi ikke på, og derfor har vi ikke planer om at investere anderledes i forhold til våben eller andet militært udstyr. 

Vores største fokus er at understøtte en generel, bæredygtig udvikling, hvor det det globale, vestlige samfund lige nu er fast besluttet på at gøre sig uafhængig af russisk olie og gas, hvilket vil fremskynde den grønne omstilling. Det vil give os mulighed for at investere yderligere i udbygningen af grøn energi, som også kan levere attraktive afkast til vores kunder.

Vores politik for ansvarlige investeringer giver mulighed for investeringer i producenter af øvrige våben, hvis virksomhederne i øvrigt agerer ansvarligt. Vi har ikke aktuelle planer om at investere yderligere i våben, men det er en mulighed, hvis virksomhederne agerer inden for rammerne af vores politik for ansvarlige investeringer. Vi bidrager gerne med investeringer, der understøtter Danmarks og NATOs forsvarspolitiske linje under forudsætning af, at virksomhederne agerer ansvarligt, og at der er udsigt til fornuftige afkast.

Vi har også noteret os, at debatten om investeringer i våben har flyttet sig på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Vores etiske retningslinjer bliver til i et samarbejde mellem vores to medlemsfora, os selv og bestyrelsen, så derfor kommer vi ikke til at ændre på retningslinjerne for våben, uden at vi har haft en grundig diskussion med vores to medlemsfora og bestyrelsen. Så når det kommer til investeringer i våben, så har vi fortsat nul-tolerance for produktion af kontroversielle våben. For virksomheder med våbenrelaterede aktiviteter, har vi en tolerancetærskel på 5 procent. Derfor vil vi nu undersøge om vores investeringer i Mindtree og Tetra Tech er et brud på vores etiske  retningslinjer. 

PBU’s holdning til våbeninvesteringer er uændret, også efter krigen i Ukraine.

PBU har ingen investeringer i virksomheder, som kun laver våben, i deres porteføljer. 

Vi holder fast i vores investeringspolitik på området

PensionDanmarks ageren i forhold til investeringer i våbenproduktion er i tråd med Danmarks og NATO’s forsvarspolitiske linje samt internationale konventioner. Vi finder det naturligt, at flere virksomheder i pensionsselskabets investeringsunivers leverer til det danske forsvar og de danske allierede, herunder til opretholdelse af den atomvåbenparaply, der er et fundament i NATO-alliancens afskrækkelsesforsvar, og som et meget bredt flertal i Folketinget bakker op om. Senest har EU’s statsoverhoveder i EU's strategiske kompas for sikkerhed og forsvar godkendt, at det er vigtigt at sørge for, at forsvarsindustrien har adgang til offentlig og private finansiering, og at det er i overensstemmelse med social ansvarlighed. Derfor mener PensionDanmark, at det fortsat er legitimt at investere i forsvarsindustrien – hvad enten det er som medejer i våbenindustri eller deltager i OPP-projekter, der skal styrke forsvarets infrastruktur og kapacitet.

Krigen i Ukraine har ikke givet anledning til at ændre vores eksisterende retningslinjer og politikker på området, og vores oprindelige citat omhandlende investering i våben er derfor fortsat gældende.

Vi har en passiv, indeksbaseret tilgang til aktieinvesteringer, så vi laver ikke strategiske placeringer rettet mod enkelte sektorer, og derfor kommer vi heller ikke aktivt til at ændre vores investeringssammensætning på grund af en større efterspørgsel efter våben. Vi har heller ikke planer om at ændre vores politik om ikke at investere i selskaber, der producerer våben, som hører under internationale konventioner for kontroversielle våben som fx klyngebomber, atomvåben og kemiske våben.

Som tidligere beskrevet, investerer P+ ikke i selskaber, der agerer i strid med FN-traktater og -konventioner, som Danmark har underskrevet vedrørende atomvåben, antipersonelminer, klyngeammunition, kemiske våben, biologiske våben og andre typer kontroversielle våben. Derudover har vi valgt at ekskludere en række andre typer af våbenselskaber, fordi de bidrager til konflikten i Yemen.

 

Krigen i Ukraine stiller os over for et nyt dilemma i forhold til, om vi fremover bør tilvælge udvalgte våbenselskaber i P+’s samlede portefølje.  

På generalforsamlingen i P+ 7. april nævnte bestyrelsen, at man har en forestående drøftelse af vores praksis i forhold til våbenselskaber.

Sampension investerer ikke i selskaber, der producerer anti-personel miner eller komponenter hertil (i overensstemmelse med Ottawa-traktaten), eller i selskaber, der er involveret i udvikling og spredning af masseødelæggelsesvåben (kerne-våben, biologiske og kemiske våben). Dette udelukker ikke investeringer i selskaber, som producerer konventionelle våben.

Ovenstående har været gældende før Ruslands invasion i Ukraine og er fortsat gældende.

Investeringer i konventionel våbenfremstilling vurderes på linje med andre investeringer - herunder de krav, der i øvrigt er knyttet til ansvarlig virksomhedsadfærd. Der er ikke overvejelser om at udvide rammerne for, hvilken våbenfabrikation der tillades.

Situationen i Ukraine er trist og dybt alvorlig, men den har ikke givet anledning til ændringer i vores investeringsstrategi, heller ikke udgangspunktet for vores eksisterende investeringer i forsvars- eller våbenrelateret industri. Vi ændrer heller ikke principperne for, at vores kunder altid selv kan vælge investeringsprofilen for deres pensionsløsning. Der er naturligvis også mulighed for at vælge pensionsprodukter med udvidede ESG krav, hvilket helt ekskluderer f.eks. våbenrelateret industri fra kundernes opsparing.

I Velliv har vi noteret, at flere parter har været fremme med diverse udmeldinger omkring pensionsbranchens investeringer i våben og lignende. Dette giver imidlertid ikke anledning til, at vi ændre vores strategi og tilgang til markedet.

Flere artikler fra serien:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram