Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Priserne på én råvare bestemmer en hel afrikansk stats fremtid

De sidste 95 år har dækgiganten Firestone hentet sit gummi i Liberia. Men nu mærker liberiske arbejdere på egen krop, hvad det betyder, når prisen på gummi falder på det internationale marked. For gummien står for 65 procent af landets eksport - og Liberia lever af eksport.

Siden 1926 har den amerikanske dækgigant Firestone hentet sit gummi i en enorm plantage i det afrikanske land Liberia.

Siden 1926 har den amerikanske dækgigant Firestone hentet sit gummi i en enorm plantage i det afrikanske land Liberia.

Foto: blk24ga, Wikicommons

Derfor skal du bruge 12 minutter på denne artikel:

Danmark er afhængigt af gummi. Vi bruger det i vores tøj, til vores biler og til de vigtige handsker, der bliver brugt på alverdens hospitaler. Men ved vi, hvor gummien kommer fra, og hvem det er, der tapper det latex, som er nødvendigt for, at verden kan køre videre?

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

baggrund

Hvem er Firestone Natural Rubber Company?

Firestone Natural Rubber Company er et datterselskab til den amerikanske dækgigant Firestone Tires, som ejes af japanske Bridgestone.

I 1926 anlagde Harvey Firestone gummiplantagen i Liberia. I dag fylder plantagen næsten 500 km2. Det gør den til jordens største sammenhængende gummiplantage, og det svarer til 10 procent af alt dyrkbart land i Liberia.

I virksomhedens 95 år lange historie i Liberia har der været en række skandaler. Firestone var i 00’erne i kraftig modvind i landet, da de blev beskyldt for at bruge børnearbejde på gummiplantagen. Ifølge en rapport fra USAs udenrigsministerium fra 2018 bliver gummi produceret i Liberia både ved hjælp af slavearbejde og ved hjælp af børnearbejde.

En afdækning af det amerikanske medie ProPublica viste i 2014, at Firestone havde haft meget tætte bånd til krigsherren Charles Taylor, som overtog magten ved en særdeles blodig borgerkrig i starten af 1990’erne. 

I 2003 var produktionen helt på fode igen, da den anden liberiske borgerkrig sluttede. Siden krigen har Firestone betalt over 100 millioner US Dollars for at genopbygge virksomhedens faciliteter i Liberia. Det oplyser Firestone selv på deres hjemmeside.

Kilder: ProPublica, Firestone Natural Rubber Company, det amerikanske indenrigsministerium, Liberias handelskammer

Når solen står op over dækgiganten Firestones gummiplantage ved den liberiske by Harbel, kan man ane skikkelserne, der går fra træ til træ. Rutineret skærer de præcis dybt nok til, at den hvide latex drypper ned i de røde spande, som hænger fra hvert et træ.

Og de fyldte spande bæres til gummifabrikken, hvor den første forarbejdning af den mælkehvide masse foregår. 

I 22 år har Moses Tokpah, 53, stået klar til at tage imod gummien fra plantagen. 22 år i gummidampe, som, siger han, har ødelagt hans øjne. Men også 22 år, hvor hans børn har kunnet gå gratis i skole, hvor de har kunnet bo i plantagens huse, og hvor de har kunnet komme til læge på Firestones hospital.

Nu er han fyret.

“Jeg har mistet alt”, siger Moses Tokpah til Washington Post

For uden et job på plantagen ryger også adgangen til det hus, han har kaldt hjem de sidste 22 år, og altså også hans børns adgang til skolen på plantagen. Og det sygehus, der indtil fyringen stod for behandlingen af hans nu blinde øjne, krævede pludselig betaling, fordi han jo ikke arbejdede på plantagen mere. Så pengene, han fik fra plantagen i fratrædelsesgodtgørelse, slap hurtigt op.

Men Moses Tokpah er langt fra alene om at sige farvel til Firestones plantage og dermed også de goder, der følger med at være ansat på plantagen. Da danske Ellen Margrethe Løj sidst var i Liberia i 2020, stod Firestone over for at fyre 800 medarbejdere. 

“En ting er de arbejdere, de har, der skærer i træerne, som bliver berørt af sådan en fyringsrunde. Det er også familierne, der oplever det som et omfattende problem. For Firestone stiller også boliger til rådighed og skoler til deres familier på plantagen”, siger Ellen Margrethe Løj til Danwatch.

Og det kan mærkes i hele Liberia. Firestone i Liberia omsætter for cirka 1 procent af landets bruttonationalprodukt, og cirka 1 procent af landets 4,8 millioner indbyggere lever direkte af plantagen – enten som skoleelever, som arbejdere eller som familie til arbejdere. 

Men der er også en række afledte erhverv, som mærker konsekvenserne af, at Firestone tjener mindre, som for eksempel havnearbejdere og sygeplejersker på Firestones hospital.

“Det er klart, at det betyder noget for det omkringliggende samfund, når store virksomheder som Firestone oplever, at det går op eller ned i økonomien. Så når gummiprisen falder i verden, og Firestone derfor må fyre en masse mennesker, så kan det mærkes på landets økonomi også”, siger hun.

Ellen Margrethe Løj er tidligere FN-ambassadør, og så har hun i en årrække ledet den samlede FN-indsats i Liberia. I årene 2007-2011 havde hun fast base i landet.

“Den slags fyringer kan virkelig mærkes, for der er ikke umiddelbar alternativ beskæftigelse i øjeblikket, da økonomien ikke går så godt”, siger hun og fortæller, at Firestone har været til stede i Liberia i 95 år og er landets største arbejdsgiver. Virksomheden har derfor været og og er stadig en stor bidragsyder til statskassen.

Så hvis Liberia skal økonomisk på ret køl, så skal landet sprede økonomien ud, mener hun:

“Liberia har masser af råstoffer. De har guld og ædelstene og så har de både gummi og minefirmaer. Så de har masser af muligheder for at skabe indtjening på flere forskellige naturressourcer”, siger hun. Et af de steder Liberia kunne sætte ind er også ved at producere egne fødevarer og landbrugsprodukter, siger Ellen Margrethe Løj. 

“Det prøver man også, men udfordringen er, at infrastrukturen i landet er dårlig. Derfor er det svært for leverandører at få produkter til havnebyer eller bare til markederne”.

Liberia

Liberia blev grundlagt af frigivne slaver fra USA i 1822. 25 år senere blev landet en uafhængig republik.

Siden 1980, hvor præsidenten blev afsat ved et kup, har landet været meget uroligt, og op til 2003 har der været borgerkrig. 

Der bor cirka 4,8 millioner mennesker i Liberia, hvoraf 43 procent er under 15 år. 

Liberias fem vigtigste eksportvarer er naturressourcerne gummi, tømmer, jern, diamanter, kakao og kaffe. Gummi står for op til 65 procent af Liberias eksport, men jernmalm er også en stigende eksportsucces for landet.

Landets største arbejdsgiver bliver mindre

Liberia er som mange andre lande i det globale syd afhængige af at kunne eksportere deres råvarer. Men det betyder også, at hvis verdensmarkedet svinger ud til den ene side, som Liberia lige nu oplever det med gummi-priserne, så svinger landets økonomi med.

I en artikel i Washington Post beskriver den foregående beskæftigelsesminister, Gyude Moore, det tydeligt:

 “Firestone er et anker i Liberias økonomi. Præcis ligesom bilindustrien var det i Detroit – men nu for et helt land.”

I Liberia har de mærket de faldende gummipriser i nogle år. Derfor falder antallet af ansatte på Firestones gummiplantage også løbende. De sidste to år har Firestone nedlagt mere end 1.000 stillinger. For bare et par år siden var der 8.000 ansatte på plantagen. Nu er der cirka 5.000.

Fyringerne sker ifølge ejeren Firestone Natural Rubber Company, fordi prisen på gummi falder. Og det bliver heller ikke de sidste fyringer, vi ser på plantagen, skriver Firestone Natural Rubber Company, et datterselskab til Firestone Tire Company, i en mail til Danwatch:

“Vi har haft en række fortløbende og uholdbare tab”, skriver de og peger på tre årsager til nedskæringen af de mange stillinger. For det første, skriver Firestone Natural Rubber Company, er der høje omkostninger forbundet med den aftale om brug af det stykke land, plantagen står på, som virksomheden har med Liberias regering. For det andet har virksomheden ikke kunnet producere nok gummi på grund af de lange borgerkrige, der har været i Liberia i årene 1990-2003. Og for det tredje styrtdykker de globale gummipriser altså. 

Gummiprisen er ganske rigtigt siden 2011 styrtdykket med 80 procent, og ligesom i resten af verden bliver stillinger overflødige, i takt med at effektiviseringen stiger.  Og når prisen på gummi falder, kan det mærkes ekstra hårdt i det lille vestafrikanske land. For Firestone Natural Rubber Company er landets største arbejdsgiver, men det kan ændre sig i fremtiden:

“Det er desværre ikke nok med de tiltag, vi allerede har sat i verden, hvis Firestone Natural Rubber igen skal være en bæredygtig forretning. Derfor fortsætter virksomheden med at evaluere og strømline vores forretning”, skriver Firestone i mailen til Danwatch og fortæller, at de arbejder tæt sammen med Liberias regering om at finde muligheder for at fortsætte forretningen i Liberia, hvor de altså har høstet gummi i 95 år. 

Hvis prisen på gummi fortsætter med at falde, truer det med at lave et hul i den i forvejen sårbare liberiske økonomi. Det vurderede Liberias regering allerede i 2015 i en rapport, der gennemgik den nationale økonomi.

Målt på BNP er der 35 lande i verden, som er fattigere end Liberia. Med andre ord er det så meget et uland, at andre ulande ser medlidende på det. Og mens den almindelige liberianer ikke ser ud til at få en højere hustandsindkomst lige foreløbigt, så stiger prisen på mælk, ris og æg.

Firestones gummiplantage har ligget i Liberia siden 1926. Illustration: Curt Teich

Der bliver ikke plads til afrikanske industrier, og der bliver slet ikke plads til afrikansk forarbejdning af deres egne varer. Afrika bliver en råvareleverandør og det er omverdenen, som bestemmer prisen. Det er nærmest et tag-selv-bord af afrikanske råvarer

Holger Bernt Hansen, Professor på Center for Afrikanske Studier på Københavns Universitet

Et tag-selv-bord af afrikanske råvarer

Holger Bernt Hansen er professor på Center for Afrikanske Studier på Københavns Universitet. I årtier har han med egne ord været vidne til, at Afrika har været et offer for først Europas og USAs industrialisering og nu senere den asiatiske industrialisering. 

“Det er derfor, der er så mange multinationale selskaber på det afrikanske kontinent, og det er på grund af de multinationale selskaber, at det er så svært at få gang i en lokal industri”, siger han, og forklarer, at de store europæiske og amerikanske selskaber – og nu også kinesiske – skaber monopol på råstofudvindingen i landene. 

“Derudover har du politiske eliter, som sidder på markedet, og som tjener på at lade udplyndringen af deres egne stater fortsætte”, siger Holger Bernt Hansen.

Problemet er, siger Holger Bernt Hansen, at fattige lande som Liberia ikke har råd til at sige nej til store amerikanske virksomheder som Firestone. Og derfor holdes de fast i et økonomisk jerngreb:

“Set på den lange bane, så er det skidt for Afrika, fordi det mest afgørende problem i Afrika er, at de store selskaber sidder på Afrikas råvarer og bruger dem som føde til deres egne industrier”, siger han, og det er derfor væksten udebliver på det afrikanske kontinent: 

“Der bliver ikke plads til afrikanske industrier, og der bliver slet ikke plads til afrikansk forarbejdning af deres egne varer. Afrika bliver en råvareleverandør og det er omverdenen, som bestemmer prisen. Det er nærmest et tag-selv-bord af afrikanske råvarer.”

Træk økonomien hjem

Står det til en gruppe af Liberias egne uddannede økonomer og politologer skal Firestone i fremtiden have en langt mindre betydning for landets økonomi. Under ledelse af den tidligere økonomiminister i landet, Dr. Togba Nah Tipoteh, kæmper de lige nu for at få regeringen til at gøre landets økonomi uafhængig af udenlandske virksomheder. De mener, at de i forvejen dårlige levevilkår i Liberia vil blive endnu værre, hvis landet fortsætter med at eksportere råvarer til amerikanske og europæiske virksomheder. 

I stedet vil de selv forarbejdede varer, der skal bruges lokalt og nøjes med at eksportere resten. Det skriver de blandt andet i en rapport i november 2019.

“Embedsmænd i Liberia forklarer den frygtelige tilstand, Liberias økonomi befinder sig i, ved at pege på de globale priser på råvarer og på de høje importpriser, vi betaler for helt basale varer her i landet”, skriver Dr. Togba Nah Tipoteh i rapporten.

“Men hvis ikke Liberia nøjedes med at producere råvarer til eksport og at importere bearbejdede varer lavet med Liberias egne råvarer, så ville problemerne med, at det globale marked for råvarer falder, slet ikke være et problem”, skriver han.

Han vurderer, at amerikanske og europæiske virksomheder hver måned tjener mindst 50 millioner dollars på liberiske råvarer. Penge som Liberia selv kunne have tjent. I stedet foreslår gruppen, at landet lader sig inspirere af Kina:

“Kina har reduceret andelen af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen gevaldigt ved at begynde at bearbejde de råvarer, de selv skulle bruge i deres eget land. Og den beslutning har øget landets økonomiske vækst med næsten 7 procent, mens vestlige økonomier knokler for overhovedet at bibeholde en positiv vækstrate”. 

Tilbage i Harbel ved Firestones plantage står Moses Tokpah med sine teenagedøtre og ved ikke, hvad fremtiden bringer. Måske noget i stil med det, hans tidligere kollegaer laver i dag: De bryder sten ned til bygningsarbejder og til at lægge veje i landet med den dårlige infrastruktur, skriver AP

“Gummi-branchen er så ringe nu, at folk fælder deres træer og planter palmer til palmeolie i stedet”, siger Christopher Reeves, der i tre årtier leverede gummi til Firestone. Men nu kan han ikke leve af det længere, for det er Firestone, som sætter priserne, og de er for lave, siger han til AP.

500 meter fra plantagen bor Benjamin Juakormee. Han har et autoværksted, men de dæk, han sælger og reparerer for folk, er lavet et helt kontinent væk. 

“Det gør mig ked af det at se de dæk, som er lavet af Firestone. Jeg ser på dem og tænker, “gummiet kommer herfra, og vi køber det tilbage som det færdige produkt”. siger han til AP.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.