Sådan fik en pensioneret biolog trukket 80 millioner kroner ud af israelske bosættelser. Og to andre Danwatch-læsere, der har påvirket deres pensionskasser

Efter Danwatchs afsløringer har læsere ofte haft fat i deres pensionsselskaber. Her er tre fortællinger om deres sejre og nederlag.

Gunver Bennekou, Bente Jørgensen og Jacque Lauritsen har alle haft længere korrespondancer med deres pensionsselskaber for at få dem til at trække penge ud af kontroversielle virksomheder.

Foto: privatfotos

Derfor skal du bruge 9 minutter på denne artikel:

Besættelsen af Vestbredden og Vestsahara og skovrydning i Amazonas. Danwatchs læsere har skabt store ændringer i deres pensionskassers porteføljer. Læs deres beretninger og gode tips til andre, der kunne tænke sig at gøre det samme.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Lægger man de danske pensionsopsparinger sammen, får man et beløb, som er større end Danmarks samlede bruttonationalprodukt.

Derfor kan det have vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser, om pensionskasserne for eksempel vælger at investere deres penge i grøn energi, eller om man gerne lægger medlemmernes opsparinger i atomvåben.

Det forhold har fået stadigt større opmærksomhed de senere år, hvor ansvarlige investeringer er kommet i fokus, og en række danske medier og ngo’er har afsløret, hvordan millioner af danske pensionskroner ender i alt fra skattely, til atomvåben og hos våbenfabrikanterne bag Yemen-krigen.

I den forbindelse er vi på Danwatch ikke for fine til at nævne, at vi var nogle af de første til at gøre det her område til vores speciale herhjemme. Lige siden vi blev stiftet i 2007, har vi afsløret pensionspenge i alt fra klyngebomber og private fængsler til skovrydning, børnearbejde og israelske bosættelser.

Vi har jævnligt fortalt, når vores afsløringer har ført til, at et pensionsselskab har trukket deres investeringer fra et kontroversielt firma. Men vi har sjældent sat fokus på de mange læsere, som har haft fat i deres pensionskasse ovenpå en afsløring.

Danwatch-læsernes indsats har ført til store ændringer i pensionskassernes porteføljer, og det fortjener bestemt plads i vores spalter. Så her kommer nogle eksempler på læsere, der er lykkedes med at få deres pensionskasser til at ændre politik og trække sig fra en hel række firmaer – og en enkelt læser, som først lige er begyndt på processen, men ikke har tænkt sig at give op foreløbig.

Har du selv haft fat i dit pensionsselskab over på en Danwatch-historie, må du meget gerne skrive til mig, Nikolaj Houmann, på nhm@danwatch.dk

“Mit bedste råd til andre er at være tålmodig – og brænde for det!”

Gunver Bennekou. Privatfoto

Gunver Bennekou, pensioneret miljøbiolog, Roskilde

“Vi overholder al gældende lovgivning”. Det var i korte træk svaret, Gunver Bennekou fik fra sit pensionsselskab, da hun første gang kontaktede dem om investeringer, som hun mente var etisk uforsvarlige.

“Der kom ikke nogle særligt opmuntrende tilbagemeldinger til at begynde med”, fortæller hun.

Det var tilbage i 2016, og den nyligt pensionerede miljøbiolog havde netop stiftet bekendtskab med Danwatchs undersøgelse ‘Forretning på Forbudt Land’ om danske investeringer i virksomheder med bånd til den israelske besættelse af de palæstinensiske områder. Hendes pensionsselskab, AkademikerPension (dengang MP Pension), havde investeringer i en række af firmaerne fra Danwatchs undersøgelse. Så hun kontaktede først pensionskassens direktør og bestyrelse og tog derefter ligesom flere andre sagen op til selskabets generalforsamling. 

“Men samme skuffende svar. At det ikke var ulovligt, så det ville man ikke ændre på”, siger hun.

Gunver Bennekou begyndte efterfølgende at organisere sig med andre pensionskunder for at lægge pres på AkademikerPension. Hun var aktiv i organisationen Mellemfolkeligt Samvirke, og her stiftede hun sammen med andre frivillige netværket Aktive Pensionskunder, der organiserede endnu flere i sagen. Og da hun sammen med andre i 2018 henvendte sig på baggrund af en ny Danwatch-historie  om investeringer i de besatte områder, der viste, at AkademikerPension havde investeret omtrent 736 millioner kroner i firmaer med bånd til besættelsen, blev de nu kaldt til et møde i pensionskassen.

“Så kan man til gengæld få stor indflydelse på, hvordan samfundet omkring os påvirkes af de her enorme pengestrømme”.

Gunver Bennekou, pensioneret miljøbiolog

“Der var stilen blevet noget ændret i forhold til de første svar, vi fik. Der var en ret åben dialog, som fortsatte efter mødet. Og det endte så med, at der i deres retningslinjer for ansvarlige investeringer blev indført, at man skal gå længere, end hvad loven tillader, og at der også skal være en moralsk overvejelse i investeringerne”, fortæller Gunver Bennekou.

Konsekvensen blev blandt andet, at fire ud af otte selskaber, som var nævnt i Danwatchs undersøgelse, blev ekskluderet fra AkademikerPension sammen med en virksomhed med aktiviteter i det besatte Vestsahara. Pensionsselskabet måtte omplacere 80 millioner kroner og gik i kritisk dialog med en række af de andre fremhævede firmaer.

Foruden Aktive Pensionskunder satte netværkene Ansvarlig Fremtid og Kritiske Pensionskunder på det tidspunkt fokus på klima og korruption i pensionskassernes investeringer. Gunver Bennekou mener, at Akademikernes Pension ændrede kurs på grund af det politiske pres fra medlemmerne. Men også fordi, der var kommet et generelt større fokus på ansvarlige investeringer i den offentlige debat på det tidspunkt, som gjorde pensionskasserne bevidste om risiciene ved at investere uden at indtænke etikken.

Siden investeringerne i de besatte palæstinensiske områder har hun og Ansvarlige Pensionskunder blandt andet sat fokus på det besatte Vestsahara og senest selskaber i skattely.

“Mit bedste råd til andre er at være tålmodig – og brænde for det!”, siger hun.

“Så kan man til gengæld få stor indflydelse på, hvordan samfundet omkring os påvirkes af de her enorme pengestrømme fra vores fælles opsparinger”.

“Jeg deler information om det på mail og sociale medier. Jeg har ikke tænkt mig at lade sagen ligge”

Bente Jørgensen med sin hund. Privatfoto

Bente Jørgensen, pensionist, Hvalsø

Fra sit hjem i Hvalsø på Midtsjælland havde Bente Jørgensen aldrig overvejet, at hendes pensionsopsparing kunne have en negativ indvirkning på regnskoven i Amazonas. Det var indtil, hun en decemberdag i 2020 læste Danwatchs nyhedsbrev om JBS, verdens største kødproducent, som regelmæssigt er blevet afsløret i at sælge kød fra områder, hvor der ryddes regnskov til kvægdrift.

Danwatchs artikel beskrev egentlig ikke, at Bente Jørgensens pensionsselskab, AkademikerPension, havde investeret i JBS. Men efter at have læst om danske bankers penge i virksomheden, ringede hun selv til sin pensionskasse og spurgte til det. Det viste sig, at AkademikerPension havde 24 millioner kroner i obligationer i kødgiganten.

“Jeg havde faktisk slet ikke fantasi til at forestille mig det”, siger hun.

“Lige nu står vi midt i den sjette masseuddøen. Vilde dyr og planter forsvinder med alarmerende hast over hele kloden, FN’s generalsekretær advarer mod en eksistentiel trussel for planeten. Og så bidrager jeg til det med mit pensionsselskab. Det er simpelthen ubærligt”.

Lige nu står vi midt i den sjette masseuddøen. Vilde dyr og planter forsvinder med alarmerende hast over hele kloden (...) Og så bidrager jeg til det med mit pensionsselskab

Bente Jørgensen, pensionist

Bente Jørgensen skrev derfor til AkademikerPension og henviste til Danwatchs gennemgang af kødproducentens blakkede ry. Kort efter svarede pensionskassen, at man vurderede, at man gennem dialog ville kunne lægge pres på JBS, så virksomheden kunne sætte ind over for problemet med skovrydning.

“Det var meget skuffende. I bedste fald udtryk for uvidenhed”, siger Bente Jørgensen.

“AkademikerPension har for nyligt meldt ud, at man dropper alle investeringer i Saudi-Arabien og Kina på grund af menneskerettighedssituationen der. Men rydningen af Brasiliens regnskov handler også om menneskerettighederne for de oprindelige folk, som bor i skovene og mister deres livsgrundlag”, siger hun.

Hvis Bente Jørgensen skulle give et godt råd til andre, som tænker på at kontakte deres pensionskasse, så er det at afvise at læse lange rapporter om ansvarlighed men kræve et klart svar på éns forespørgsel. Det lykkedes hende efter flere mails frem og tilbage, forklarer hun. Selvom udfaldet stadig ikke er blevet, at Akademikernes Pension trækker deres investeringer.

“Det er jo svært at råbe sådan et selskab op ene person. Men jeg tror, der er mange, der ligesom jeg går ud fra, at der er styr på etikken bag investeringerne”, siger hun, og tilføjer, at hun nu holder sig opdateret på området gennem blandt andet Danwatchs Facebook-gruppe ’Forbrug Verden Bedre’.

”Nu beder jeg mine venner og bekendte om at skrive til AkademikerPension, og jeg deler information om det på mail og sociale medier. Jeg har ikke tænkt mig at lade sagen ligge”, siger hun.

“De var jo nok ikke så interesseret i offentlig kritik, for pludselig kom der skred i sagerne”

Jacque Lauritsen. Privatfoto

Jacque Lauritsen, scenekunstner og kulturel projektleder, Nørrebro

Jacque Lauritsen var blandt andet engageret i et socialt projekt for palæstinensiske flygtninge i Libanon, da han i Danwatch-undersøgelsen ‘Forretning på Forbudt Land’ kunne læse, at hans pensionspenge var investeret i firmaer med bånd til Israels besættelse af Vestbredden.

Han havde en vis forventning om, at hans pensionskasse, Sampension, ville droppe investeringerne, da han første gang i januar 2017 gjorde dem opmærksom på problemstillingen. Men i stedet fulgte en langvarig og temmelig frugtesløs korrespondance, fortæller han.

“De mente slet ikke rigtig, at det var et problem. Så efter fire måneders kommunikation frem og tilbage modtog jeg den sidste afvisende mail”, siger han.

Jacque Lauritsen havde set, at organisationen Mellemfolkeligt Samvirke lavede en del aktiviteter om pensionsinvesteringer, så efter pensionskassens mange afvisninger, kontaktede han dem for ideer til at gå videre med sagen. 

Det var interessant at møde dem, for nogle af de ting, vi fortalte om de ulovlige israelske bosættelser, vidste de simpelthen ikke. Det virkede i virkeligheden til at være lidt en øjenåbner

Jacque Lauritsen, scenekunstner og kulturel projektleder

Blandt andre ting nævnte de i Mellemfolkeligt Samvirke muligheden for at indgive en klage til den danske Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI). 

Danwatch har tidligere afdækket, at det er ekstremt svært at få en klage optaget hos MKI, som afviste 15 ud af 18 sager mellem 2016 og 2019. Men ganske usædvanligt var klagenævnet positivt stemt og optog klagen, da Jacque Lauritsen henvendte sig. En klage hos MKI kan i sidste ende føre til en offentlig kritik fra klageinstansen.

“Men som første skridt henvendte MKI sig til Sampension og opfordrede dem til at genoptage dialogen med mig. Og de var jo nok ikke så interesseret i offentlig kritik, for pludselig kom der skred i sagerne!”, fortæller Jacque Lauritsen.

Sampension holdt efterfølgende en række møder med Jacque Lauritsen og en ansat fra Mellemfolkeligt Samvirke som bisidder. Det mundede ud i, at pensionskassen lovede at ekskludere fire virksomheder med bånd til israelske bosættelser og gå i kritisk dialog med yderligere seks selskaber. Desuden lovede Sampension, at man for fremtiden ville udvise større åbenhed om sine investeringer og eksklusioner.

“Det var interessant at møde dem, for nogle af de ting, vi fortalte om de ulovlige israelske bosættelser, vidste de simpelthen ikke. Det virkede i virkeligheden til at være lidt en øjenåbner, der også gjorde, at de tog sagen alvorligt”, siger Jacque Lauritsen.

Skal han give et godt råd til nogen, der vil prøve det samme, så skal det være at finde en kompetent sparringspartner, som eventuelt også kan tage med som bisidder. Og så i øvrigt at være virkelig godt forberedt og for eksempel tage udgangspunkt i noget så konkret og udførligt som en stor journalistisk undersøgelse eller rapport, når man fremfører sin kritik.

“Ellers kan man let blive spist af med en generaliserende sludder for en sladder”, siger Jacque Lauritsen.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.