Facebook, YouTube og Twitter sletter spor efter krigsforbrydelser

Sociale medie-tjenester fjerner hundredtusindvis af fotos og videoer fra den syriske borgerkrig i bestræbelserne på at bekæmpe vold og ekstremisme på nettet. NGO frygter, at uvurderlige beviser for krigsforbrydelser går tabt

Den syriske borgerkrig er meget veldokumenteret på de sociale medier, men store dele af det materiale, der er uploaded, forsvinder takket være de robotprogrammer, som Facebook, Twitter og YouTubes anvender for at komme voldeligt materiale til livs.

Fotocollage: Syrian Archive

Derfor skal du bruge 6 minutter på denne artikel:

AI-teknologi ændrer vores verden på måder, vi først er ved at lære. Denne historie handler om, hvordan techgiganternes slette-robotter påvirker muligheden for international retfærdighed

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Fotocollage: Syrian Archive

Tøndebomberne med klorgas landede i landbyen Kafr Zita klokken 22.30, da størstedelen af indbyggerne var gået i seng.   

Angrebet på den nordsyriske landsby var det femte på blot en uge og et af mange tusinde angreb på civile måle under den otte år lange syriske borgerkrig. 

Mindst 35 af den lille bys indbyggere blev såret eller dræbt af den giftige gas, har  Organisation for Prohibition of Chemical Weapons, OPCW, senere fastslået.  

Flere indbyggere filmede med deres mobiltelefoner, hvordan ofrene blev bragt ind til Kafr Zitas to små hospitaler, og hvordan læger og lokale stadig mere desperat forsøgte at redde ofrenes liv ved at skylle deres ansigt med vand og give dem ilt. 

Videoerne blev uploadet til YouTube og andre sociale medier i et forsøg på at råbe verden op og bevise de krigsforbrydelser, som Assad-regimet begår. Men i dag er flere af de vigtigste videoer forsvundet, slettet af automatiske søgemaskiner, som skal fjerne opslag med upassende indhold. 

Gigantisk problem

Døende børn på et gulv i Kafr Zita hører tilsyneladende til denne kategori, konstaterer Hadi al-Khatib, leder af  organisationen Syrian Archive, der indsamler bevismateriale om krigsforbrydelser og overgreb i borgerkrigshærgede lande som Syrien,Yemen, Libyen og Sudan.

“Det er et gigantisk problem”, siger  han. 

“Hvert minut trawler Facebook, YouTube og Twitter deres platforme og fjerner materiale, der kan være afgørende for en dag at få krigsforbrydere dømt, og vi kan intet gøre for at stoppe det. Vi kan bare forsøge at redde så meget som muligt, inden det forsvinder”, siger Hadi Al-Khatib. 

 

Han har netop har været i Danmark for at fortælle om Syrian Archive og problemerne med at bevare bevismateriale, der kan være afgørende for både medier, menneskeretsorganisationer og de domstole, der måske en dag skal behandle de syriske krigsforbrydersager.

 

Forsvundne beviser

Tre videoer slettet af YouTube

Videoerne er fra byen Kafr Zita i det nordlige Syrien, som den 18. april 2014 blev angrebet med tøndebomber indeholdende klorgas. Angrebet var det femte i en lang række klorgasangreb på byen, der var hjemsted for flere oppositionsgrupper og cirka 61.000 civile.

1

Youtube

Søg på video id: 4d85f824

2

Youtube

Søg på video id: 25e8d229

3

Youtube

Søg på video id: bd3cc1a3

Ikke vores problem

Ifølge Hadi al-Khatib er en meget stor del af det materiale, som er blevet uploadet fra den syriske borgerkrig forsvundet. 

Og tendensen vokser i takt med, at de søgemaskiner, som anvendes til at finde voldeligt materiale, børneporno osv, bliver mere effektive.

“Vi har løbende kontakt med Facebook, Twitter og Google (som ejer YouTube, red.) om problemet, men trods flere års forhandlinger, er det som om de stadig ikke forstår problemet,” siger Hadi al-Khatib.  

I nogle tilfælde lykkes det Syrian Archive eller lignende NGO’er at bevare nogle at de vigtige beviser. F.eks fra klorgasangrebet i Kafr Zita. Mindst tre afgørende videoer fra angrebet er fjernet fra Youtube.

På den ene video fra Kafr Zita ser man flere unge mænd med iltmasker. De befinder sig på noget, der ligner en hospitalsstue og har tilsyneladende svært ved at trække vejret. 

På en anden video ser man en større gruppe mænd, kvinder og børn på et hospital. Flere hoster og har vejrtrækningsproblemer, flere patienter kommer ind med gasmasker på. 

I en tredje video ser man en ueksploderet bombe med klorgas blive demonteret.

Syrian Archive har heldigvis nået at bevare de tre videoer i sin database hvor de indgår som bevismateriale om angrebet den 18. april 2014. Men det er langt fra altid, det lykkes.

Vi har et medansvar

Hos Facebook i Danmark erkender kommunikationschef Peter Münster, at det er et problem, hvis historisk materiale forsvinder.

“Vi fjerner ikke indhold, bare fordi det er stødende eller ubehageligt at se på. Vi lægger nogle gange en advarsel henover, men Facebook er også en platform, hvor man skal kunne skabe opmærksomhed omkring overgreb, herunder vold mod civile,” siger han. 

Vi fjerner som udgangspunkt kun voldeligt indhold, hvis det deles med henblik på f.eks at forherlige volden. Og hvis vi fjerner noget ved en fejl, så kan man appellere beslutningen og så lægger vi det op igen,” siger han.

Ifølge Peter Münster bruger Facebook kunstig intelligens til at trawle de enorme mængder materiale, som uploades dagligt af de mere end to milliarder brugere. Men derefter er det mennesker, der gennemgår opslagene og vurderer, om de er i strid med Facebooks retningslinjer eller ej.

Tidligere forlod Facebook sig på brugernes anmeldelser af uacceptabelt indhold, men det er ikke længere nok.

I lukkede grupper og fora er brugerne jo enige og anmelder ajældent hinanden for at overtræde retningslinjerne, forklarer han.

“Vi har haft flere ubehagelig øjenåbnere de seneste år”, siger Münster. “Uanset om vi taler om udbredelsen af misinformation i forbindelse med det amerikanske valg i 2016 eller om de hårrejsende rapporter, der er kommet om forfølgelse af rohingyaerne i Myanmar, så har de gjort det krystalklart, at vi har været nødt til at tage et meget bredere blik på vores ansvar for brugen af vores platform.” 

Kommunikationschefen oplyser, at Facebook pt har over 15.000 ansatte, der ikke laver andet end at gennemgå opslag, som enten er anmeldt af brugerne eller fundet frem af de automatiske søgemaskiner.

Ikke vores bord

Hos Twitter vil talsmand Ann Rose Harte ikke forholde sig til beskyldningerne om, at tjenesten sletter opslag, der f.eks. kan bruges som bevismateriale i krigsforbrydersager.

Men generelt mener hun, at Twitter eksisterer for at tjene den offentlige samtale, herunder samtalen om vigtige politiske begivenheder, men at det skal ske inden for rammerne af Twitters retningslinjer 

“Vores retningslinjer forbyder bl.a. terrorisme, hadefuld opførsel, manipulation af vores platform og overgreb, skriver Ann Rose Harte i en mail til Danwatch.

“Vi håndhæver vores retningslinjer på samme velovervejede og upartiske måde over for alle vores brugere. Og vi arbejder sammen med myndighederne og bistår ved efterforskninger, når loven kræver det,” lyder det fra Ann Rose Harte.

Hos Google, der ejer videotjenesten YouTube, er firmaets danske kommunikationschef Jesper Vangkilde heller ikke meget for at forholde sig offentligt til spørgsmålet.

Han vil gerne diskutere sagen men Danwatch, men ønsker ikke at bliver citeret i forbindelse i denne artikel. 

Robotter eller mennesker

På sin officielle blog har Google dog tidligere kommenteret beslutningen om at anvende robotter til at fjerne problematisk materiale fra YouTube.

“Selv om disse redskaber ikke er perfekte og ikke er anvendelige i alle situationer, har vores systemer vist sig at være mere nøjagtige end mennesker, når det handler om at stoppe videoer, der bør fjernes,« skriver Google blandt andet.

I et svar til dagbladet Information har Google desuden opfordret dem, der uploader videoer med potentielt stødende indhold, til selv at sørge for, at den rette sammenhæng fremgår tydeligt.

På den måde har evaluatorerne bedre mulighed for at vurdere, om en video bør bevares eller fjernes, skriver Googles talsmand i et svar til avisen.

Hos Syrian Arhcive mener Hadi al-Khatib, at det er de sociale medier, der skal løfte opgaven, ikke den enkelte bruger. Både Facebook, Twitter og YouTube burde bruge flere resurser på at lade menneske gennemgå det materiale, som robotterne foreslår at fjerne, mener han.

“Det bør være mennesker, som taler det lokale sprog og forstår konteksten, som vurderer de enkelte opslag. Det er den eneste måde at sikre en ordentlig vurdering af, om et opslag bør blive på nettet eller tages ned”, siger han. 

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.