Ikke vores problem

Ifølge Hadi al-Khatib er en meget stor del af det materiale, som er blevet uploadet fra den syriske borgerkrig forsvundet. 

Og tendensen vokser i takt med, at de søgemaskiner, som anvendes til at finde voldeligt materiale, børneporno osv, bliver mere effektive.

“Vi har løbende kontakt med Facebook, Twitter og Google (som ejer YouTube, red.) om problemet, men trods flere års forhandlinger, er det som om de stadig ikke forstår problemet,” siger Hadi al-Khatib.  

I nogle tilfælde lykkes det Syrian Archive eller lignende NGO’er at bevare nogle at de vigtige beviser. F.eks fra klorgasangrebet i Kafr Zita. Mindst tre afgørende videoer fra angrebet er fjernet fra Youtube.

På den ene video fra Kafr Zita ser man flere unge mænd med iltmasker. De befinder sig på noget, der ligner en hospitalsstue og har tilsyneladende svært ved at trække vejret. 

På en anden video ser man en større gruppe mænd, kvinder og børn på et hospital. Flere hoster og har vejrtrækningsproblemer, flere patienter kommer ind med gasmasker på. 

I en tredje video ser man en ueksploderet bombe med klorgas blive demonteret.

Syrian Archive har heldigvis nået at bevare de tre videoer i sin database hvor de indgår som bevismateriale om angrebet den 18. april 2014. Men det er langt fra altid, det lykkes.

Vi har et medansvar

Hos Facebook i Danmark erkender kommunikationschef Peter Münster, at det er et problem, hvis historisk materiale forsvinder.

“Vi fjerner ikke indhold, bare fordi det er stødende eller ubehageligt at se på. Vi lægger nogle gange en advarsel henover, men Facebook er også en platform, hvor man skal kunne skabe opmærksomhed omkring overgreb, herunder vold mod civile,” siger han. 

“Vi fjerner som udgangspunkt kun voldeligt indhold, hvis det deles med henblik på f.eks at forherlige volden. Og hvis vi fjerner noget ved en fejl, så kan man appellere beslutningen og så lægger vi det op igen,” siger han.

Ifølge Peter Münster bruger Facebook kunstig intelligens til at trawle de enorme mængder materiale, som uploades dagligt af de mere end to milliarder brugere. Men derefter er det mennesker, der gennemgår opslagene og vurderer, om de er i strid med Facebooks retningslinjer eller ej.

Tidligere forlod Facebook sig på brugernes anmeldelser af uacceptabelt indhold, men det er ikke længere nok.

I lukkede grupper og fora er brugerne jo enige og anmelder ajældent hinanden for at overtræde retningslinjerne, forklarer han.

“Vi har haft flere ubehagelig øjenåbnere de seneste år”, siger Münster. “Uanset om vi taler om udbredelsen af misinformation i forbindelse med det amerikanske valg i 2016 eller om de hårrejsende rapporter, der er kommet om forfølgelse af rohingyaerne i Myanmar, så har de gjort det krystalklart, at vi har været nødt til at tage et meget bredere blik på vores ansvar for brugen af vores platform.” 

Kommunikationschefen oplyser, at Facebook pt har over 15.000 ansatte, der ikke laver andet end at gennemgå opslag, som enten er anmeldt af brugerne eller fundet frem af de automatiske søgemaskiner.

Ikke vores bord

Hos Twitter vil talsmand Ann Rose Harte ikke forholde sig til beskyldningerne om, at tjenesten sletter opslag, der f.eks. kan bruges som bevismateriale i krigsforbrydersager.

Men generelt mener hun, at Twitter eksisterer for at tjene den offentlige samtale, herunder samtalen om vigtige politiske begivenheder, men at det skal ske inden for rammerne af Twitters retningslinjer 

“Vores retningslinjer forbyder bl.a. terrorisme, hadefuld opførsel, manipulation af vores platform og overgreb, skriver Ann Rose Harte i en mail til Danwatch.

“Vi håndhæver vores retningslinjer på samme velovervejede og upartiske måde over for alle vores brugere. Og vi arbejder sammen med myndighederne og bistår ved efterforskninger, når loven kræver det,” lyder det fra Ann Rose Harte.

Hos Google, der ejer videotjenesten YouTube, er firmaets danske kommunikationschef Jesper Vangkilde heller ikke meget for at forholde sig offentligt til spørgsmålet.

Han vil gerne diskutere sagen men Danwatch, men ønsker ikke at bliver citeret i forbindelse i denne artikel. 

Robotter eller mennesker

På sin officielle blog har Google dog tidligere kommenteret beslutningen om at anvende robotter til at fjerne problematisk materiale fra YouTube.

“Selv om disse redskaber ikke er perfekte og ikke er anvendelige i alle situationer, har vores systemer vist sig at være mere nøjagtige end mennesker, når det handler om at stoppe videoer, der bør fjernes,« skriver Google blandt andet.

I et svar til dagbladet Information har Google desuden opfordret dem, der uploader videoer med potentielt stødende indhold, til selv at sørge for, at den rette sammenhæng fremgår tydeligt.

På den måde har evaluatorerne bedre mulighed for at vurdere, om en video bør bevares eller fjernes, skriver Googles talsmand i et svar til avisen.

Hos Syrian Arhcive mener Hadi al-Khatib, at det er de sociale medier, der skal løfte opgaven, ikke den enkelte bruger. Både Facebook, Twitter og YouTube burde bruge flere resurser på at lade menneske gennemgå det materiale, som robotterne foreslår at fjerne, mener han.

“Det bør være mennesker, som taler det lokale sprog og forstår konteksten, som vurderer de enkelte opslag. Det er den eneste måde at sikre en ordentlig vurdering af, om et opslag bør blive på nettet eller tages ned”, siger han.