5. november 2020

Ulovlige og akut giftige pesticider til salg: Danmarks livsfarlige eksport

Danmark og andre EU-lande eksporterer årligt flere tusind tons ulovlige pesticider til især udviklingslande, hvor der ofte ikke bliver brugt samme beskyttelse som i Danmark. Pesticiderne er så giftige, at vi ikke vil bruge dem på vores egne marker. Eksperter kalder det “beskæmmende”, “hyklerisk” og en mulig krænkelse af menneskerettigheder.

Ifølge FN slår pesticider i gennemsnit 200.000 mennesker ihjel om året. 99 procent af dødsfaldene sker i udviklingslande, hvor det som regel er sårbare og marginaliserede grupper som børn, oprindelige folk og arbejdstagere, der eksponeres for pesticiderne.

Carbosulfan, dimethoat og malathion.

Tre ukendte ord, men alle med meget store konsekvenser: De kan gøre os syge, forstyrre vores hormoner og forurene vores miljø. I værste fald kan de slå ihjel. 

De er alle betegnelser for aktive stoffer, man kan finde i pesticider beregnet til insektbekæmpelse – såkaldte insekticider. Insekticider, der er så giftige at vi ikke vil bruge dem på vores egne marker.

Af den grund har de en årrække været forbudte i Danmark og EU. Men det har ikke stoppet salget af dem, for pesticiderne må stadig eksporteres til lande uden for EU. Og det bliver de i stor stil.

Ifølge en undersøgelse foretaget af ngo-medierne Unearthed og Public Eye har Danmark sammen med andre EU-lande eksporteret mere end 81.000 tons ulovlige pesticider til lande uden for EU i 2018. En tendens, der fortsætter.

Bare i 2020 har Danmark indtil videre flere ordrer klar til eksport på det ulovlige stof dimethoat, der er et såkaldt organofosfat, som angriber nervesystemet.

Eksporten foregår altså til trods for, at EU har vurderet pesticiderne til at udgøre så alvorlig en miljø- og sundhedsmæssig risiko, at de ikke vil udsætte deres egne landmænd og borgere for det. Og det er en praksis, som FN og eksperter over for Danwatch kalder både hyklerisk, beskæmmende og en mulig krænkelse af menneskerettigheder.

De farlige pesticider og eksporten af dem illustrerer en årtier lang kamp mellem dem, der mener, at pesticider er afgørende for at mætte klodens voksende befolkning, og dem, der mener, at pesticiderne forgifter selvsamme klode. En kamp, der kæmpes med store pengesummer og dygtige lobbyister. Og en kamp, der stadig kan ende på danskernes tallerken. For selvom vi eksporterer de farlige stoffer, har de det med at komme hjem igen. 

Et kræftfremkaldende pesticid i Europa er et kræftfremkaldende pesticid alle steder.

Et data sheet over Cheminovas produkt Marshal 4C. Som advarslerne viser, så er der tale om et akut giftigt pesticid.

En kedelig overraskelse

Den danske eksport af ulovlige pesticider kommer udelukkende fra virksomheden Cheminova, der i dag er ejet af den amerikanske kemikaliegigant FCM. Ifølge Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, har Cheminova i løbet af 2019 og indtil i dag eksporteret to farlige pesticider, malathion og dimethoat, til lande som Taiwan, Mexico og Colombia. Mens dimethoat er ulovlig i hele EU, må man stadig bruge malathion til særlige typer landbrug.

Selvom dimethoat altså også er vurderet som det farligste af de to, betyder det ikke, at malathion er meget bedre. Ligesom dimethoat er malathion et organofosfat, som angriber nervesystemet.  

“Problemet med organofosfater er, at det er såkaldte neurotoksiske stoffer –- det betyder, at de potentielt kan skade individets nervesystem. Ved høje eksponeringer kan de medføre alvorlige forgiftninger, men de kan også have langtidseffekter ved lavere eksponeringer, fordi det går ud over hjernen. Det er særligt bekymrende for fostre og børn, fordi deres hjerner er under udvikling”, fortæller  ph.d. og lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet Helle Raun Andersen.

Et såkaldt safety data sheet fra Cheminova/FMC viser, at et tredje pesticid med endnu farligere stoffer, er blevet solgt fra Danmark til Sydafrika. Der er tale om pesticidet Marshal 4C med det aktive stof carbosulfan, der stadig afventer Sydafrikas accept for at kunne eksporteres. Carbosulfan har været ulovligt i Danmark de sidste 10 år på grund af dets akutte giftighed, som betyder, at stoffet er giftig ved alle eksponeringsveje (munden, huden eller indånding) og potentielt livstruende. 

Ifølge data sheetet vil carbosulfan, hvis det ender i selve jorden, udvikle sig til et andet stof, der hedder carbofuran, som er endnu værre. Ligesom carbosulfan er det også akut giftigt, men i modsætning til carbosulfan nedbrydes carbofuran ikke i jorden, og det kan lække til grundvandet. 

I Unearthed’s datasæt over EU’s eksport af pesticider og i et andet safety data sheet over Marshal 4C – som også er lavet af FCM selv – fremgår det, at der også er decideret carbofuran i produktet. I et skriftlig svar til Danwatch, afviser FCM dog, at det skulle være tilfældet.

For Helle Raun Andersen er Danmarks eksport af pesticider, der kan indeholde eller potentielt udvikle sig til carbofuran, en kedelig overraskelse. 

“Carbofuran er akut giftig, og risikoen for at blive alvorligt forgiftet er meget høj, hvis det bliver opbevaret eller brugt forkert, hvilket det ofte gør i udviklingslande. Der skal virkelig ikke meget til – berøring, indtagelse – før man kan blive alvorlig syg af det. Jeg troede faktisk, at stoffet var udfaset for mange år siden grundet dets giftighed, så det overrasker mig, at det stadig anvendes”.

FMC skriver til Danwatch, at Marshal 4C ikke produceres i Danmark men i USA og derfra transporteres direkte til Sydafrika. Grunden til, at Danmark fremgår af data sheetet, er, at det er  Cheminovas danske salgskontor, der har stået for selve handlen. 

Det ændrer dog ikke på, at Danmark er involveret i salget af farlige pesticider, der er ulovlige i EU, og i nogle tilfælde også står for selve produktionen. Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin fra Syddansk Universitet og Harvard University, problematiserer ligesom Helle Raun Andersen, at Danmark er involveret i den slags handel. Han tilføjer, at Danmark ikke ved, hvilke hænder pesticiderne ender i, hvilket kun øger faren ved carbosulfan, dimethoat og malathion. 

“Når vi ikke ved, hvor pesticiderne havner, ved vi heller ikke, hvilke beskyttelsesremedier der tages i brug. Anvendes der handsker eller masker? Hvis ikke, så taler vi her om meget giftige stoffer, hvor selv små mængder kan være dødsensfarlige”, siger Philippe Grandjean. 

“Desuden er spørgsmålet også, hvem der får en sprøjtesky af pesticider over sig, når der sprøjtes med pesticider i landbruget. De her stoffer angriber nervesystemet, og vi ved, at især gravide og små børn er særligt udsatte, hvis de udsættes for dem”, siger Philippe Grandjean.

FAKTA

Dansk eksport af farlige pesticider i 2020

Disse lande har danske Cheminova/FCM solgt eller er i gang med at sælge giftige pesticider til i 2020. Begge er ulovlige i Danmark og det meste af EU, fordi de er for farlige.

En menneskekrop er en menneskekrop

FMC understreger over for Danwatch, at de er i gang med at udfase alle meget farlige pesticider, såkaldte HHP’er (Highly Hazardous Pesticides), og følger klassifikationerne fra FN’s Fødevareagentur (FAO). 

“Ved udgangen af 2019 stoppede vi salget af carbofuran (der er klassificeret som et HHP) i de få lande, hvor det stadig blev solgt”, skriver FMC. 

FAO har ifølge FMC ikke klassificeret carbosulfan og malathion som meget farlige pesticider, men i en redegørelse over carbosulfan har FAO blandt andet vurderet, at carbosulfan udgør en fare, når det kommer til forurening af grundvand, og at det kan være kræftfremkaldende. Desuden har carbosulfan været ulovlig i EU siden 2007.

På trods af det mener FCM, at pesticider – også de akut giftige – er uundværlige værktøjer i kampen mod de græshoppesværme, der truer høsten i mange udviklingslande. I den forbindelse argumenterer FMC for, at der er forskellige behov for forskellige pesticider rundt om i verden, men den præmis køber Helle Raun Andersen ikke. 

“Det er jeg totalt uenig i – de her pesticider er simpelthen for giftige. Der findes intet argument, der godtgør for det faktum. Stoffer som indeholder carbofuran er så farlige, at de aldrig kan være løsningen”, siger Helle Raun Andersen. 

Tidligere specialrapportør for FN Baskut Tuncak udtrykker det mere kortfattet.  

“Et kræftfremkaldende pesticid i Europa er et kræftfremkaldende pesticid alle steder”.

FMC peger også på udfordringen med at mætte en stadigt voksende verdensbefolkning. 

“Landmænd får at vide, at de skal møde denne udfordring ved at dyrke mere næringsrige fødevarer på det samme eller mindre dyrkbar land”, skriver FMC. 

Men ifølge en FN-rapport ved navn “Retten til mad” fra 2017 holder det argument heller ikke. I rapporten står der, at på trods af, at man de sidste 40 år har anvendt pesticider i landbruget, er tabet af afgrøder i landbruget ikke blevet mindre. Tværtimod er pesticiderne så farlige for miljøet, at de ikke kun dræber skadedyrene, men også skadedyrenes naturlige fjender, så afgrøderne er mere sårbare.  

Helle Raun Andersen kalder det logik. 

Pesticider påvirker klimaet, miljøet og biodiversiteten. Det er ingen hemmelighed, at nogle pesticider bliver i miljøet  i mange år til stor skade for omgivelserne”, siger hun.

Vi har en skrappere lovgivning for at beskytte EU-borgere, men der er åbenbart forskel på, hvor meget vi beskytter mennesker, alt efter, hvor i verden man befinder sig.

Død, miljøskader og kræft 

FMC’s svar til Danwatch strækker sig over tre sider og illustrerer en grundlæggende diskussion mellem landmænd og pesticidproducenter på den ene side og miljøforkæmpere på den anden side. Diskussionen har stået på i årtier og cirkler stadig om det samme grundlæggende spørgsmål:

Er pesticider en nødvendighed for at styrke landbruget og mætte verdens befolkning, eller er konsekvenserne for store for miljøet og de mennesker, der indirekte eller direkte udsættes for pesticiderne? 

Nogle stoffer er dog så farlige, at det i vores del af verden ikke længere er op til debat, om vi skal bruge dem.

Det er blandt andet påvist, hvordan en langvarig udsættelse for nogle pesticider er forbundet med en række alvorlige sygdomme som kræft,  alzheimers, parkinsons, hormonforstyrrelser, mentale udviklingsproblemer og sterilitet. Samtidig viser forskning også, at afgrøder sprøjtet med pesticider forurener det omkringliggende økosystem med uforudsigelige konsekvenser. Ofte går det ud over grundvandet. 

FN-rapporten fra 2017 anslår, at pesticider i gennemsnit slår 200.000 mennesker ihjel om året. Det er mange, men det interessante er, at 99 procent af dødsfaldene sker i udviklingslande, som vi altså stadig eksporterer farlige pesticider til.

For tidligere specialrapportør for FN Baskut Tuncak, er det ikke en overraskelse, at dødsfaldene i næsten alle tilfælde sker der:

“Dødsfald, sygdomme og medfødte handicap er uundgåelige, og der er større sandsynlighed for, at det sker i udviklingslande end i EU på grund af den store forskel i overvågning og håndhævelse (red. af retningslinjer om brug) af pesticider”, siger han.  

De farlige konsekvenser af pesticider er tidligere blevet dokumenteret af Danwatch. Det er eksempel blevet påvist, hvordan pesticider på bananer har alvorlige konsekvenser for de områder i Ecuador, hvor giften spredes ud over markerne fra fly. Det rammer både bønder og lokalbefolkning, der har en kraftig øget risiko for kræft, ligesom der er markant flere børn, der fødes med misdannelser.

Læs også: De lever og dør af bananerne

En “beskæmmende og hyklerisk” praksis

Danmark er dog langt fra det eneste land, der eksporterer giftige stoffer, der er ulovlige i EU. Som undersøgelsen foretaget af Unearthed og Public Eye viser, eksporteres der årligt tusindvis af tons ulovlige pesticider til lande udenfor EU, hvoraf størstedelen af dem eksporteres til lande som Sydafrika, Ukraine og Brasilien. 

Eksporten er lovlig, hvis virksomhederne følger den såkaldte PIC-forordning (red. forordningen om forudgående informeret samtykke). Ifølge forordningen er det lovligt at eksportere de farlige pesticider, hvis virksomhederne foretager en eksport-notifikation, der beskriver, hvorfor stoffet er ulovligt i EU, dens korrekte anvendelse, og hvor meget virksomheden har i sinde at eksportere. Den notifikation sender EU til det importerende land, der så enten godkender eller afviser eksport-notifikationen. 

Rationalet bag PIC-forordningen er, at udviklingslandene selv får mulighed for at beslutte, hvorvidt de ønsker at importere pesticiderne ud fra et oplyst grundlag. Problemet er ifølge FN og flere eksperter, at udviklingslandene ikke har ressourcer til at holde styr på brugen af de meget giftige pesticider. Derfor kalder FN og eksperterne forordningen for problematisk, hyklerisk og beskæmmende. 

Baskut Tuncak, der har lavet flere FN-rapporter om netop brugen og eksporten af pesticider, er en af dem. Han har flere gange kaldt det dobbeltmoralsk.

“Det er uforsvarligt, at kemikalier, som vi mener er uønskede i EU, kan eksporteres til lande, der ikke har effektive mekanismer til at reducere risikoen for eksponering af pesticider. Og det er som regel sårbare og marginaliserede grupper som børn, oprindelige folk og arbejdstagere, der eksponeres”, siger han.   

Helle Raun Andersen er enig. Hun kalder det dybt beskæmmende. 

“Det burde ikke kunne lade sig gøre – især ikke, når det kommer til de her enormt giftige stoffer, som netop er gjort forbudte i EU på grund af sundhedsskadende effekter. Vi har en skrappere lovgivning for at beskytte EU-borgere, men der er åbenbart forskel på, hvor meget vi beskytter mennesker, alt efter, hvor i verden man befinder sig”.

En krænkelse af menneskerettigheder? 

FN nøjes ikke med at kalde EU-landenes eksport af giftige pesticider for hyklerisk. I FN-rapporten fra 2017 beskrives det, hvordan anvendelsen og eksporten af pesticider bryder med flere menneskerettighedskonventioner. Det gælder blandt artikel 11 i Den internationale Konvention Om Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder (ØSKR-konventionen).

Her står der, at deltagende stater, hvoraf Danmark er en af dem, er forpligtede til at forbedre de måder, man fremstiller, opbevarer og fordeler fødevarer, så alle får adgang til sund og nærende mad.

FN mener eksempelvis, at retten til mad også betyder retten til mad, som ikke er blevet sprøjtet med giftige pesticider. De mener derfor, at lande er forpligtede til at sørge for, at fødevarer både er sikre at spise og af en vis kvalitet. 

Ud fra det udgangspunkt er Institut for Menneskerettigheder tilbøjelige til at give FN ret i deres udmelding. 

“Hvis det er blevet bevist, at et givet pesticid har en negativ virkning på menneskers sundhed, så er det fra et menneskerettighedsperspektiv et problem, hvis det produkt eksporteres til lande, hvor miljøet, landbrugsarbejdere, befolkningen eller lokale samfund i det hele taget udsættes for fare”, siger Elin Wrzoncki, afdelingsleder for Erhverv hos Institut for menneskerettigheder. 

Så tæt kan lokalområder i udviklingslande ligge op ad marker, der bliver sprøjtet med akut giftige og livsfarlige pesticider. 

Carbofuranrester i de danske frugtskåle

Selv om vi sender pesticiderne til den anden ende af verden, har de det med at komme hjem til os igen. Det gælder også de ulovlige af slagsen. 

Læs også: Vi spiser et sprøjtemiddel, der er forbudt i Danmark 

Sammen med Fødevarestyrelsen udgiver DTU løbende rapporter, der måler pesticidrester i danskernes fødevarer. I disse rapporter kan man se, hvordan der er spor af både malathion, dimethoat og carbofuran i frugt, der sælges i Danmark. 

Blandt andet har man fundet papaya med spor af 0,011 mg carbofuran i 2019, og selvom det ikke lyder af meget, så er det stadig nok til, at DTU noterer, at “Indholdet vurderes sundhedsmæssigt uacceptabelt jf. fødevareforordningens artikel 14”.

Det gør de, fordi carbofuran ikke har en nedre grænseværdi for, hvor mange mg pesticidrester der må være i importerede fødevarer.  Det skyldes, at stoffet simpelthen er for farligt. 

“Carbofuran er så giftig, at det har ikke har en nedre grænseværdi. Selv en meget lille mængde, kan være giftig”, siger Helle Raun Andersen. 

Selvom malathion ikke er lige så giftig og rent faktisk har en nedre grænseværdi, betyder det ikke, at det er lige meget, om vi fra tid til anden indtager det eller ej. Ifølge Helle Raun Andersen og Philippe Grandjean er det den samlede eksponering af pesticider, der betyder noget. 

“Der er toksikologiske undersøgelser, der peger på, at det er den samlede belastning, som udgør en sundhedsmæssig fare. Det er altså ikke hver enkelt stof isoleret set, der udgør en risiko, men summen af malathion, chlorpyrifos, dimethoat osv”, siger Helle Raun Andersen, der bakkes op af Philippe Grandjean, som også stiller spørgsmålstegn ved, om ikke grænseværdierne var misvisende i første omgang.

“Vi har i lang tid haft alt for høje grænseværdier. Og som det var tilfældet med chlorpyrifos, så er der sandsynligvis flere grænseværdier, som ligeledes er for højt sat”, siger Philippe Grandjean.

Profit før mennesker?

Hvis man skal finde en forklaring på, hvorfor det er lovligt at eksportere farlige pesticider fra EU til resten af verden, kan man begynde sin søgen på Lobbyfacts.eu. Her kan man søge i officielle lobbydata fra EU og blandt andet se, at lobbyorganisationen European Chemical Industry Council – også kaldet CEFIC – sidste år brugte over 10 millioner euro på at lobbye for kemikalieindustrien. Det gør CEFIC til en af de største lobbyorganisationer i EU, og deres indflydelse på den førte politik på området er en af grundene til, at eksporten af ulovlige pesticider er mulig, fortæller Baskut Tuncak: 

“Som en politisk indrømmelse over for kemikalieindustrien har EU desværre skabt et smuthul i loven”, siger han.  

For Christina Rudén, kemiprofessor og ekspert i risikovurdering af kemikalier ved Stockholms Universitet, er det tydeligt, at virksomhederne igen og igen bryder med deres ansvar. Hun nævner eksempelvis, at virksomhederne, ligesom FMC, flere gange har lovet at udfase de akut giftige pesticider, men uden egentlig at gøre det. 

Hun kalder det et bevidst valg, hvor penge bliver vigtigere end mennesker. 

“Helt generelt har kemikalieindustrien vist, at de ikke sætter miljøet og menneskers sundhed først. I stedet arbejder de hårdt for at undgå og udvande alle former for risikostyring med pesticider og kemikalier i det hele taget”, siger Christina Rudén. 

Hun beskriver, hvordan kemikalievirksomheders lovpligtige rapportering af, hvorvidt deres pesticider er sikre, ikke altid er troværdige. Et eksempel er, hvordan sprøjtemidlet chlorpyrifos blev godkendt til brug i EU på baggrund af et studie, som forskere i dag kalder “vildledende”. En sag, som Danwatch var med til at afsløre. 

Læs mere: Kemikaliegigant skjulte hjerneskader i egen undersøgelse – fik sprøjtemiddel godkendt af EU 

“Der er en tendens til en bias i systemet i den forstand, at vi har set, hvordan industrien nedtoner eller helt undlader at redegøre for et pesticids giftighed for at få det godkendt til markedet. Og det er kun muligt, fordi de toksikologiske studier, som virksomhederne laver, også er ejet af selve industrien”, siger Christina Rudén.   

Men selvom systemet er behæftet med fejl, kan virksomhederne ikke løbe fra deres ansvar, påpeger Institut For Menneskerettigheder. Virksomhederne, herunder også Cheminova og FMC, har en forpligtigelse til at respektere menneskerettighederne. 

“Ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv har virksomhederne et ansvar for at sikre, at deres produkter ikke skader mennesker. Set i det lys er det problematisk, at en dansk virksomhed eksporterer pesticider, der er bevist sundhedsskadelige. Derfor er virksomhedens ansvar i forhold til den her praksis et vigtigt aspekt”, siger afdelingsleder for erhverv Elin Wrzoncki fra Institut for Menneskerettigheder. 

Det lyder til, at landene bryder med deres egne principper, når de tillader eksport af giftige pesticider, der har stor effekt på miljøet og menneskers helbred.

Et statsligt ansvar

Det er ikke første gang, Danmarks eksport af ulovlige pesticider problematiseres. I en FN-rapport fra 2018 om Danmark og Grønlands håndtering af farlige stoffer og affald blev der rettet en kritik mod Danmarks eksport af netop malathion.

Rapporten anbefalede Danmark at tage juridiske instrumenter i brug for at sikre, at virksomheder respekterer menneskerettighederne ved at foretage en løbende due dilligence. Due diligence dækker over virksomhedernes indsats for at identificere, forebygge og afbøde faktiske og potentielle skadevirkninger af deres forretningsaktiviteter. 

Baskut Tuncak, der er manden bag rapporten, kalder Danmarks eksport af ulovlige pesticider en sort plet på landets ellers bemærkelsesværdige fremskridt på menneskerettighedsfronten. Ifølge ham har den danske stat et ansvar.

“Ligesom Danmark har et ansvar for at beskytte menneskerettigheder derhjemme, har Danmark også et ansvar for at beskytte mennesker mod farlig eksport til udlandet. Det gælder også farlig dansk eksport”, siger han. 

“Medlemsstater har grundlæggende en juridisk og moralsk forpligtigelse til ikke at udsætte mennesker for giftige kemikalier”, fortsætter han. 

Baskut Tuncak bakkes op af Institut for menneskerettigheder, der også understreger landenes ansvar for ikke at krænke menneskerettigheder.

“Det lyder til, at landene bryder med deres egne principper, når de tillader eksport af giftige pesticider, der har stor effekt på menneskers helbred og miljøet. Danmark og EU burde ikke bidrage til negative menneskerettighedseffekter i udviklingslande. De bør derfor sikre, at dem, der producerer eller eksporterer pesticiderne også respekterer menneskerettigheder i deres virke”, siger Elin Wrzoncki.

“Og man kan derfor godt advokere for, at Danmark og EU har en forpligtelse på det her område. Loven er meget klar i forhold til, at Danmark og EU ikke må bidrage til brud på menneskerettigheder”, fortsætter hun.

Adspurgt, hvad Danmark burde gøre, nævner Baskut Tuncak, at Danmark kunne kigge mod Frankrig for inspiration. Fra 2022 bliver det nemlig forbudt at producere og eksportere pesticider i Frankrig, som er ulovlige i EU på grund af deres miljø-og sundhedsfarer. Som han siger: 

“Jeg tror ikke på, at noget land er for lille til at gøre en forskel og inspirere til forandring”.

Danwatch har bedt miljøminister Lea Wermelin om et interview, hvor hun kunne forholde sig til Danmarks eksport af farlige pesticider. Miljøministeriet henviser til et samråd, hvor ministeren skal svare på spørgsmål om netop det. Samrådet er ikke afholdt endnu.

Det lyder til, at landene bryder med deres egne principper, når de tillader eksport af giftige pesticider, der har stor effekt på miljøet og menneskers helbred.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down