“Det er vores mission at gøre en forskel”.
Sådan står der på den danske tøjdyrs-producent Nature Planets hjemmeside. Firmaet, som ligger i Middelfart, har over de seneste år specialiseret sig i at sælge økologiske tøj-elefanter, Fair Trade-certificerede zebra-bamser og en lang række andre nuttede plysdyr til mere end tusinde forskellige forlystelsesparker, museer og zoologiske haver – heriblandt British Museum og de zoologiske haver i København, Odense, London og Dublin.
Og så producerer Nature Planet særlige bamser til fordel for ngo’en Save the Orangutan og Plan International, der arbejder for børns rettigheder. Fem procent af salget af de pågældende tøjdyr går til de to organisationer. På Nature Planets hjemmeside kan man blandt andet læse en udtalelse fra PlanBørnefondens tidligere direktør Gwen Wisti, som fortæller, at “Nature Planet har forandret det daglige liv for tusindvis af børn i Indonesien og Nepal”.
Men netop Indonesien er også et af de steder, hvor Nature Planets bamser produceres. Og her fortæller arbejderne på fabrikken Sunindo, der laver tøjdyrene, imidlertid om stærkt kritisable forhold – heriblandt tvunget overarbejde, trusler og systematisk underbetaling.
Danwatch har talt med tre tidligere Sunindo-ansatte, som sammen med mere end 300 andre blev fyret fra fabrikken i december 2018, fordi de strejkede over manglende udbetalinger af løn.
Billeder fra fabrikken viser, at den blandt andet har produceret bamserne til Plan. Da Danwatch interviewer arbejderne, bliver de temmeligt overraskede over, at bamserne, de har syet, er gået til velgørenhed.
“Jeg har også et barn, som har det svært”, fortæller 34-årige ‘Dian’, der som mor til to børn på 3 og 9 blev fyret fra fabrikken, hvor hun havde arbejdet i mere end 7 år.
Stiftet i Middelfart i 2005 og er siden vokset til en million-virksomhed, der sælger bamser og plysdyr til mere end 1000 museer, forlystelsesparker og lignende over hele verden – heriblandt British Museum og zoologiske haver i København, Odense, London og Dublin.
I 2019 solgte Nature Planets to danske stiftere virksomheden til kapitalfonden Procuritas for et hemmeligt beløb. I året op til havde Nature Planet haft et overskud på 22,6 millioner kroner, og i de fem år inden salget havde det samlede overskud efter skat været 71,4 millioner kroner.
Nature Planet gør på sin hjemmeside meget ud af at have en mission “om at gøre en forskel” og at arbejde med en “høj forretningsmoral”. Blandt andet skriver virksomheden, at den gennem støtte til Plan International har bygget skoler i Nepal og Indonesien og hjulpet børn ud af slaveri.
Kilder: Natureplanet.dk, Finans.dk
Danwatch har anonymiseret hende og de andre tidligere ansatte fra fabrikken, men vi kender deres fulde navne.
“Det er mærkeligt, at vi har lavet ting, som skal hjælpe andre børn, mens vi nu bor til leje under dårlige forhold – bare fordi vi ville betales for vores arbejde”, siger hun.
Nogenlunde samme reaktion har ‘Surya’ på 41, som også blev fyret efter syv års ansættelse på fabrikken.
“Vi lever under fattigdomsgrænsen nu, så vores familier kunne også godt trænge til noget økonomisk støtte”, siger hun.
I et svar på mail understreger indkøbschef i Nature Planet Torben Berthelsen, at Nature Planet ikke længere samarbejder med Sunindo, og at den danske virksomhed ikke har bestilt bamser fra fabrikken siden 2019. Han vil ikke svare Danwatch på, hvor længe Nature Planet har fået leveret tøjdyr fra fabrikken.
“Vi tager naturligvis stor afstand fra dårlig ledelse og de arbejdsforhold, du præsenterede for mig her i oktober 2020. Vi har ikke på noget tidspunkt haft kendskab til de af Danwatch nævnte problemer med arbejdsforholdene, ligesom mine kollegaer ikke selv har observeret noget tilnærmelsesvist i den retning ved vores besøg”, skriver han.
Tidligere ansatte fra Sunindo fortæller sammen med lokale fagforeninger, at de ansatte i løbet af de seneste tre år som regel har været tvunget til at arbejde over to timer om dagen, selvom overarbejde ifølge indonesisk lov bør være frivilligt. Hvis de ansatte ikke ville arbejde over, eller hvis de ikke arbejdede hurtigt nok, så blev de jævnligt udsat for trusler og ydmygende sprog fra ledelsen, fortæller flere.
“Hvis vi ikke nåede fabrikkens målsætninger eller ville arbejde over, så truede vores daglige leder med at fyre os”, fortæller ‘Nur’, en anden tidligere ansat.
“Når folk ikke nåede målsætningerne, kaldte den daglige leder dem dovne og hamrede sin hånd i bordet”, siger hun.
Ifølge de to lokale fagforeninger SPN og GSBI samt deres amerikanske partnerorganisation Worker Rights Consortium bliver ansatte på Sunindo jævnligt slet ikke betalt ekstra for overarbejde, selvom det er lovpligtigt. Og når de bliver betalt, underbetales de ansatte systematisk.
Danwatch har set lønsedler fra 2017 og frem til marts 2020, som viser, at de ansatte i mange tilfælde bliver betalt et godt stykke under halvdelen af minimumssatserne for tillæg for overarbejde, som er vedtaget af arbejdsministeriet i Indonesien.
Vi lever under fattigdomsgrænsen nu, så vores familier kunne også godt trænge til noget økonomisk støtte
Ifølge fagforeninger og ansatte har fabrikken siden 2017 desuden betalt de ansatte under minimumslønnen, der er fastsat af lokalregeringen. Det er i så fald en overtrædelse af indonesisk lov, og de lokale fagforeninger har derfor indbragt sagen for de indonesiske arbejdsmyndigheder, som i øjeblikket behandler den.
Strejken, som førte til fyringerne af Surya, Nur, Dian og over 300 af deres kolleger, opstod på grund af manglende og forsinkede udbetalinger af løn. I løbet af sommeren og efteråret 2018 havde mange oplevet, at deres lønninger kun blev delvist udbetalt eller udskudt flere gange. Da månedslønningerne i begyndelsen af december 2018 var mere end en måned forsinket, fik det ifølge de lokale fagforeninger cirka 450 af fabrikkens ansatte til at nedlægge arbejdet i en spontan strejke.
”De betalte os kun de her mindre beløb og meget forsinket. Det gjorde det svært for os leve vores liv. Derfor deltog jeg i strejken”, fortæller Dian.
Efter en enkelt dag stoppede de ansatte arbejdsnedlæggelsen, fordi de fik besked om, at de ville blive betalt samme dag. Men da de dagen efter ikke havde modtaget den fulde løn, genoptog de strejken. På tredjedagen var der sat en liste op på fabrikkens fælles informationstavle med navnene på 314 arbejdere – næsten halvdelen af fabrikkens ansatte – og en meddelelse om, at de nu var fyret.
“Vi modtog ikke noget opsigelsesbrev, vi kunne bare pludselig læse ved porten til fabrikken, at vi var fyret”, fortæller Surya.
Selvom opsigelsen kom i december 2018, var det først i januar 2020, at det lykkedes Surya at modtage sidste del af den udeblevne løn, fortæller hun.
Siden fyringerne har mange af Sunindos ansatte henvendt sig til to fagforeninger, som fører deres sag over for fabrikken og har indgivet flere klager til de indonesiske arbejdsmyndigheder – blandt andet angående betalinger under minimumslønnen.
Ifølge det ene fagforbund, SPN, mangler 128 af de 143 tidligere ansatte, de repræsenterer, stadig at få udbetalt dele af deres løn fra 2018.
I tiden efter fyringerne blev Suryas liv svært, fortæller hun.
“Min mand arbejder som daglejer, så hans løn er meget uforudsigelig. Vi måtte spare på alting, og nogle gange var jeg nødt til at låne penge af min familie til at betale for elektricitet og mad”, siger hun.
Det gjorde især situationen værre, at det var svært at finde arbejde efterfølgende. Mange tidligere ansatte har ifølge fagforeningerne oplevet at være blevet ‘sortlistet’ i den forstand, at arbejdsgivere på andre fabrikker virker til at være blevet advaret imod at ansætte dem. Den oplevelse havde Surya og Dian også.
“Efter fyringen prøvede jeg at finde arbejde på andre fabrikker. Nogle arbejdsgivere sagde, at de ikke ville have noget oprør eller en fagforening på deres fabrik, så derfor ville de ikke ansætte mig. Andre sagde bare, at de vidste, jeg havde været en del af strejken”, siger Dian.
Danwatch har igennem længere tid via mail og telefon forsøgt at få en kommentar fra Sunindos ledelse for at få deres udlægning af sagen. Men vi har ikke fået svar på vores henvendelser.
Det er blandt andet med hjælp fra eksportdata og arbejdere, som har taget billeder af mærkater og de forskellige bamser inde på fabrikken, at vi kan afsløre, at danske Nature Planet sammen med en række amerikanske og canadiske outdoor-mærker og naturorgansationer har fået produceret plysdyr på Sunindo – heriblandt bamserne til fordel for Plan International.
Danwatch har spurgt Nature Planet i Middelfart, hvordan forholdene på fabrikken stemmer overens med firmaets politik om social ansvarlighed, “at gøre en forskel for den tredje verden” og den “høje forretningsmoral”, de selv fremhæver på deres hjemmeside.
I et svar på mail understreger indkøbschef i Nature Planet Torben Berthelsen, at Nature Planet ikke har bestilt varer fra Sunindo siden 2019. Han tager afstand fra forholdene på fabrikken, som Nature Planet ifølge indkøbschefen ikke har kendt til før nu.
“Vi laver en Code of Conduct aftale med alle vores underleverandører, som stiller krav til arbejdsforhold – herunder betaling, organisering med mere – ingen børnearbejde, FN’s konventioner omkring arbejdsforhold og lokal lovgivning og deslige”, skriver han.
“Udover det ønsker vi selvfølgelig at sikre gode leverandører, hvorfor vi auditerer gennem en international anerkendt tredjepart, ICTI, som har givet virksomheden en Class A rating – en af de højeste standarder”, skriver Torben Berthelsen videre med henvisning til den internationale legetøjscertificeringsorganisation ICTI Ethical Toy Program.
Ifølge Torben Berthelsen har der imidlertid siden 2018 været problemer med at opnå en ny auditering fra fabrikken. Det har ifølge indkøbschefen været medvirkende til, at Nature Planet har stoppet samarbejdet med fabrikken – om end det danske firma ikke havde oplevet tegn på de problemer med arbejdsforhold, som Danwatch beskriver.
Spurgt til Nature Planets svar understreger professor i virksomheders samfundsansvar ved CBS, Andreas Rasche, at kontrolbesøg, de såkaldt audits, ikke er nogen garanti for at sikre ordentlige arbejdsforhold – blandt andet fordi de fleste audits simpelthen finder sted for sjældent.
Han bemærker, at man i henhold til FN’s retningslinjer om Menneskerettigheder og Erhverv har ansvar for at undersøge, om ens forretning påvirker menneskerettighederne negativt – hvilket inkluderer forholdene hos ens leverandører.
“Men jeg synes, det er et godt tegn, hvis de stoppede samarbejdet med fabrikken, fordi den ikke havde haft nogen nye audits. Det indikerer, at de tager audits seriøst og følger op på dem”, siger Andreas Rasche.
Jeg synes, det er et godt tegn, hvis de stoppede samarbejdet med fabrikken, fordi den ikke havde haft nogen nye audits. Det indikerer, at de tager audits seriøst og følger op på dem
Bent Gehrt er områdekoordinator i Sydøstasien for Worker Rights Consortium, der overvåger arbejdsforhold på fabrikker, som leverer til amerikanske universiteter, og han er mindre imponeret over Nature Planets ageren i sagen. Han understreger, at Worker Rights Consortium og fagforeningerne SPN og GSBI har kendt til store problemer på fabrikken siden 2017.
“Hvis Nature Planet havde lavet en almindelig audit på fabrikken, burde de have mødt og talt med fagforeningen, som kunne have fortalt dem om forholdene. Og det faktum, at halvdelen af arbejderne blev fyret på én gang, burde have tændt advarselslamperne”, siger han.
Danwatch har bedt Nature Planet forholde sig til den kritik og har i øvrigt spurgt virksomheden, hvor den nu får produceret sine plysdyr, og om Nature Planet så kan garantere arbejdsforholdene der.
Men Nature Planet oplyser, at man ikke har yderligere kommentarer til sagen.
Fra Københavns ZOO forklarer presse- og kommunikationschef Jacob Munkholm Hoeck i en mail, at alle ZOO’s leverandører skriver under på et ‘tillidsdokument’, der blandt andet forpligter dem til at sikre, at varerne produceres under ordentlige forhold. Han understreger, at ZOO har handlet “i god tro med leverandøren”, blandt andet på grund af Nature Planets samarbejde med Plan og dets Fair Trade- og andre typer af certificeringer.
“Hvis leverandøren ikke lever op til den tillid – og dermed bryder de kontrakter, vi har indgået med dem – lever de ikke op til vores høje standarder for social ansvarlighed”, skriver Jacob Munkholm Hoeck.
– Hvad bliver så konsekvensen af det her?
“Vi forventer en grundig dokumentation fra leverandøren, der helt umisforståeligt redegør for, at de produkter de sælger os, lever op til alle indgåede aftaler”, skriver Jacob Munkholm Hoeck.
Fra Odense ZOO fortæller direktør Bjarne Klausen, at man særligt forhandler produkter fra Nature Planet, fordi man ønsker at bakke op om virksomhedens støtte til Plan og Save the Orangutans projekter, “der i høj grad matcher Odense ZOO’s værdier for bæredygtighed, socialt ansvar og naturbevarelse”.
“Vi tager afstand fra de beskrevne forhold på fabrikken i Indonesien, som Nature Planet tidligere har benyttet sig af, og vi er allerede nu i dialog med Nature Planet for at sikre, at noget lignende ikke sker igen.”
Fra Plans danske afdeling, PlanBørnefonden, understreger pressechef Allan Bjerreskov, at det er meget vigtigt for Plan, at produkter, der associeres med organisationen, er produceret under ordentlige vilkår.
“Det er et ufravigeligt krav fra vores side og præciseret i vores aftale med Nature Planet, at fabrikker, som producerer legetøj, hvor overskud støtter Plans arbejde, skal opretholde et gyldigt certifikat fra ICTI”, siger Allan Bjerreskov og tilføjer, at Plan “med tilfredshed konstaterer”, at Nature Planet har stoppet samarbejdet med fabrikken i 2019.
– Men nu havde fabrikken jo faktisk et gyldigt certifikat fra ICTI indtil 2018, mens fagforeningerne siger, at de har kendt til de her forhold siden 2017. Er det så tilstrækkeligt med sådan en type certificering, når Nature Planet tilsyneladende aldrig har fået mistanke om de her forhold?
“En certificering kan aldrig 100% garantere, at der ikke kan opstå problemer”, siger Allan Bjerreskov.
“Men ICTI-certificeringen er den bedste tilgængelige, og vi har fuld tillid til, at Nature Planet gør alt, hvad de kan for at sikre ordentlige forhold hos deres leverandører”.
Nikolaj Houmann Mortensen
