Underbetaling, diskrimination og chikane på fabrik der har lavet tøjdyr til ZOO og bamser til fordel for Plan International

Danske Nature Planet har produceret bamser og plysdyr til Plan International og danske zoologiske haver på indonesisk fabrik, hvor ansatte klager over tvunget overarbejde og verbal chikane, og hvor 300 blev fyret for at strejke på grund af manglende løn. Nature Planet har stoppet samarbejdet med fabrikken.

Den indonesiske fabrik Sunindo producerer en lang række af forskellige typer af plysdyr og bamser.

Screenshot fra Sunindo-fabrikkens hjemmeside.

Derfor skal du bruge 11 minutter på denne artikel:

Danwatch har talt med tidligere ansatte fra en indonesisk bamse-fabrik, som blev fyret, da de strejkede over ubetalte lønninger. Fabriksarbejderne blev overraskede, da de fandt ud af, at de havde produceret særlige bamser til støtte for velgørenhedsorganisationen Plan International. “Vi lever under fattigdomsgrænsen nu, så vores familier kunne også godt trænge til noget økonomisk støtte”, lyder det blandt andet.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Screenshot fra Sunindo-fabrikkens hjemmeside.

“Det er vores mission at gøre en forskel”.

Sådan står der på den danske tøjdyrs-producent Nature Planets hjemmeside. Firmaet, som ligger i Middelfart, har over de seneste år specialiseret sig i at sælge økologiske tøj-elefanter, Fair Trade-certificerede zebra-bamser og en lang række andre nuttede plysdyr til mere end tusinde forskellige forlystelsesparker, museer og zoologiske haver – heriblandt British Museum og de zoologiske haver i København, Odense, London og Dublin.

Og så producerer Nature Planet særlige bamser til fordel for ngo’en Save the Orangutan og Plan International, der arbejder for børns rettigheder. Fem procent af salget af de pågældende tøjdyr går til de to organisationer. På Nature Planets hjemmeside kan man blandt andet læse en udtalelse fra PlanBørnefondens tidligere direktør Gwen Wisti, som fortæller, at “Nature Planet har forandret det daglige liv for tusindvis af børn i Indonesien og Nepal”.

Men netop Indonesien er også et af de steder, hvor Nature Planets bamser produceres. Og her fortæller arbejderne på fabrikken Sunindo, der laver tøjdyrene, imidlertid om stærkt kritisable forhold – heriblandt tvunget overarbejde, trusler og systematisk underbetaling.

Kunne også bruge velgørenhed

Danwatch har talt med tre tidligere Sunindo-ansatte, som sammen med mere end 300 andre blev fyret fra fabrikken i december 2018, fordi de strejkede over manglende udbetalinger af løn.

Billeder fra fabrikken viser, at den blandt andet har produceret bamserne til Plan. Da Danwatch interviewer arbejderne, bliver de temmeligt overraskede over, at bamserne, de har syet, er gået til velgørenhed.

“Jeg har også et barn, som har det svært”, fortæller 34-årige ‘Dian’, der som mor til to børn på 3 og 9 blev fyret fra fabrikken, hvor hun havde arbejdet i mere end 7 år.

Nature Planet

Stiftet i Middelfart i 2005 og er siden vokset til en million-virksomhed, der sælger bamser og plysdyr til mere end 1000 museer, forlystelsesparker og lignende over hele verden – heriblandt British Museum og zoologiske haver i København, Odense, London og Dublin.

I 2019 solgte Nature Planets to danske stiftere virksomheden til kapitalfonden Procuritas for et hemmeligt beløb. I året op til havde Nature Planet haft et overskud på 22,6 millioner kroner, og i de fem år inden salget havde det samlede overskud efter skat været 71,4 millioner kroner.

Nature Planet gør på sin hjemmeside meget ud af at have en mission “om at gøre en forskel” og at arbejde med en “høj forretningsmoral”. Blandt andet skriver virksomheden, at den gennem støtte til Plan International har bygget skoler i Nepal og Indonesien og hjulpet børn ud af slaveri.

Kilder: Natureplanet.dk, Finans.dk

Danwatch har anonymiseret hende og de andre tidligere ansatte fra fabrikken, men vi kender deres fulde navne.

“Det er mærkeligt, at vi har lavet ting, som skal hjælpe andre børn, mens vi nu bor til leje under dårlige forhold – bare fordi vi ville betales for vores arbejde”, siger hun.

Nogenlunde samme reaktion har ‘Surya’ på 41, som også blev fyret efter syv års ansættelse på fabrikken.

“Vi lever under fattigdomsgrænsen nu, så vores familier kunne også godt trænge til noget økonomisk støtte”, siger hun.

I et svar på mail understreger indkøbschef i Nature Planet Torben Berthelsen, at Nature Planet ikke længere samarbejder med Sunindo, og at den danske virksomhed ikke har bestilt bamser fra fabrikken siden 2019. Han vil ikke svare Danwatch på, hvor længe Nature Planet har fået leveret tøjdyr fra fabrikken.

“Vi tager naturligvis stor afstand fra dårlig ledelse og de arbejdsforhold, du præsenterede for mig her i oktober 2020. Vi har ikke på noget tidspunkt haft kendskab til de af Danwatch nævnte problemer med arbejdsforholdene, ligesom mine kollegaer ikke selv har observeret noget tilnærmelsesvist i den retning ved vores besøg”, skriver han.

Trusler og ydmygelser

Tidligere ansatte fra Sunindo fortæller sammen med lokale fagforeninger, at de ansatte i løbet af de seneste tre år som regel har været tvunget til at arbejde over to timer om dagen, selvom overarbejde ifølge indonesisk lov bør være frivilligt. Hvis de ansatte ikke ville arbejde over, eller hvis de ikke arbejdede hurtigt nok, så blev de jævnligt udsat for trusler og ydmygende sprog fra ledelsen, fortæller flere.

“Hvis vi ikke nåede fabrikkens målsætninger eller ville arbejde over, så truede vores daglige leder med at fyre os”, fortæller ‘Nur’, en anden tidligere ansat.

“Når folk ikke nåede målsætningerne, kaldte den daglige leder dem dovne og hamrede sin hånd i bordet”, siger hun.

Ifølge de to lokale fagforeninger SPN og GSBI samt deres amerikanske partnerorganisation Worker Rights Consortium bliver ansatte på Sunindo jævnligt slet ikke betalt ekstra for overarbejde, selvom det er lovpligtigt. Og når de bliver betalt, underbetales de ansatte systematisk.

Danwatch har set lønsedler fra 2017 og frem til marts 2020, som viser, at de ansatte i mange tilfælde bliver betalt et godt stykke under halvdelen af minimumssatserne for tillæg for overarbejde, som er vedtaget af arbejdsministeriet i Indonesien.

Vi lever under fattigdomsgrænsen nu, så vores familier kunne også godt trænge til noget økonomisk støtte

'Surya', fyret arbejder fra Sunindo-fabrikken

Ifølge fagforeninger og ansatte har fabrikken siden 2017 desuden betalt de ansatte under minimumslønnen, der er fastsat af lokalregeringen. Det er i så fald en overtrædelse af indonesisk lov, og de lokale fagforeninger har derfor indbragt sagen for de indonesiske arbejdsmyndigheder, som i øjeblikket behandler den.

Fyret via opslagstavle

Strejken, som førte til fyringerne af Surya, Nur, Dian og over 300 af deres kolleger, opstod på grund af manglende og forsinkede udbetalinger af løn. I løbet af sommeren og efteråret 2018 havde mange oplevet, at deres lønninger kun blev delvist udbetalt eller udskudt flere gange. Da månedslønningerne i begyndelsen af december 2018 var mere end en måned forsinket, fik det ifølge de lokale fagforeninger cirka 450 af fabrikkens ansatte til at nedlægge arbejdet i en spontan strejke.

”De betalte os kun de her mindre beløb og meget forsinket. Det gjorde det svært for os leve vores liv. Derfor deltog jeg i strejken”, fortæller Dian.

Efter en enkelt dag stoppede de ansatte arbejdsnedlæggelsen, fordi de fik besked om, at de ville blive betalt samme dag. Men da de dagen efter ikke havde modtaget den fulde løn, genoptog de strejken. På tredjedagen var der sat en liste op på fabrikkens fælles informationstavle med navnene på 314 arbejdere – næsten halvdelen af fabrikkens ansatte – og en meddelelse om, at de nu var fyret.

“Vi modtog ikke noget opsigelsesbrev, vi kunne bare pludselig læse ved porten til fabrikken, at vi var fyret”, fortæller Surya.

Mangler løn efter to år

Selvom opsigelsen kom i december 2018, var det først i januar 2020, at det lykkedes Surya at modtage sidste del af den udeblevne løn, fortæller hun.

Siden fyringerne har mange af Sunindos ansatte henvendt sig til to fagforeninger, som fører deres sag over for fabrikken og har indgivet flere klager til de indonesiske arbejdsmyndigheder – blandt andet angående betalinger under minimumslønnen.

Ifølge det ene fagforbund, SPN, mangler 128 af de 143 tidligere ansatte, de repræsenterer, stadig at få udbetalt dele af deres løn fra 2018.

Foto taget af arbejdere på Sunindo-fabrikken. Bamsen i midten har et mærke fra Plan International om halsen.

I tiden efter fyringerne blev Suryas liv svært, fortæller hun.

“Min mand arbejder som daglejer, så hans løn er meget uforudsigelig. Vi måtte spare på alting, og nogle gange var jeg nødt til at låne penge af min familie til at betale for elektricitet og mad”, siger hun.

Kan ikke ansættes andetsteds

Det gjorde især situationen værre, at det var svært at finde arbejde efterfølgende. Mange tidligere ansatte har ifølge fagforeningerne oplevet at være blevet ‘sortlistet’ i den forstand, at arbejdsgivere på andre fabrikker virker til at være blevet advaret imod at ansætte dem. Den oplevelse havde Surya og Dian også.

“Efter fyringen prøvede jeg at finde arbejde på andre fabrikker. Nogle arbejdsgivere sagde, at de ikke ville have noget oprør eller en fagforening på deres fabrik, så derfor ville de ikke ansætte mig. Andre sagde bare, at de vidste, jeg havde været en del af strejken”, siger Dian.

Køber ikke længere fra fabrik

Danwatch har igennem længere tid via mail og telefon forsøgt at få en kommentar fra Sunindos ledelse for at få deres udlægning af sagen. Men vi har ikke fået svar på vores henvendelser.

Det er blandt andet med hjælp fra eksportdata og arbejdere, som har taget billeder af mærkater og de forskellige bamser inde på fabrikken, at vi kan afsløre, at danske Nature Planet sammen med en række amerikanske og canadiske outdoor-mærker og naturorgansationer har fået produceret plysdyr på Sunindo – heriblandt bamserne til fordel for Plan International.

Mærker, som arbejdere har smuglet ud fra Sunindo-fabrikken. Udover Nature Planet og Plan viser de blandt andet, at den store amerikanske friluftskæde Bass Pro.

Danwatch har spurgt Nature Planet i Middelfart, hvordan forholdene på fabrikken stemmer overens med firmaets politik om social ansvarlighed, “at gøre en forskel for den tredje verden” og den “høje forretningsmoral”, de selv fremhæver på deres hjemmeside.

I et svar på mail understreger indkøbschef i Nature Planet Torben Berthelsen, at Nature Planet ikke har bestilt varer fra Sunindo siden 2019. Han tager afstand fra forholdene på fabrikken, som Nature Planet ifølge indkøbschefen ikke har kendt til før nu.

“Vi laver en Code of Conduct aftale med alle vores underleverandører, som stiller krav til arbejdsforhold – herunder betaling, organisering med mere – ingen børnearbejde, FN’s konventioner omkring arbejdsforhold og lokal lovgivning og deslige”, skriver han.

“Udover det ønsker vi selvfølgelig at sikre gode leverandører, hvorfor vi auditerer gennem en international anerkendt tredjepart, ICTI, som har givet virksomheden en Class A rating – en af de højeste standarder”, skriver Torben Berthelsen videre med henvisning til den internationale legetøjscertificeringsorganisation ICTI Ethical Toy Program.

Ifølge Torben Berthelsen har der imidlertid siden 2018 været problemer med at opnå en ny auditering fra fabrikken. Det har ifølge indkøbschefen været medvirkende til, at Nature Planet har stoppet samarbejdet med fabrikken – om end det danske firma ikke havde oplevet tegn på de problemer med arbejdsforhold, som Danwatch beskriver.

Advarselslamper burde have blinket

Spurgt til Nature Planets svar understreger professor i virksomheders samfundsansvar ved CBS, Andreas Rasche, at kontrolbesøg, de såkaldt audits, ikke er nogen garanti for at sikre ordentlige arbejdsforhold – blandt andet fordi de fleste audits simpelthen finder sted for sjældent.

Han bemærker, at man i henhold til FN’s retningslinjer om Menneskerettigheder og Erhverv har ansvar for at undersøge, om ens forretning påvirker menneskerettighederne negativt – hvilket inkluderer forholdene hos ens leverandører.

“Men jeg synes, det er et godt tegn, hvis de stoppede samarbejdet med fabrikken, fordi den ikke havde haft nogen nye audits. Det indikerer, at de tager audits seriøst og følger op på dem”, siger Andreas Rasche.

 

Jeg synes, det er et godt tegn, hvis de stoppede samarbejdet med fabrikken, fordi den ikke havde haft nogen nye audits. Det indikerer, at de tager audits seriøst og følger op på dem

Andreas Rasche, CBS

Bent Gehrt er områdekoordinator i Sydøstasien for Worker Rights Consortium, der overvåger arbejdsforhold på fabrikker, som leverer til amerikanske universiteter, og han er mindre imponeret over Nature Planets ageren i sagen. Han understreger, at Worker Rights Consortium og fagforeningerne SPN og GSBI har kendt til store problemer på fabrikken siden 2017.

“Hvis Nature Planet havde lavet en almindelig audit på fabrikken, burde de have mødt og talt med fagforeningen, som kunne have fortalt dem om forholdene. Og det faktum, at halvdelen af arbejderne blev fyret på én gang, burde have tændt advarselslamperne”, siger han.

Danwatch har bedt Nature Planet forholde sig til den kritik og har i øvrigt spurgt virksomheden, hvor den nu får produceret sine plysdyr, og om Nature Planet så kan garantere arbejdsforholdene der.

Men Nature Planet oplyser, at man ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Tager afstand

Fra Københavns ZOO forklarer presse- og kommunikationschef Jacob Munkholm Hoeck i en mail, at alle ZOO’s leverandører skriver under på et ‘tillidsdokument’, der blandt andet forpligter dem til at sikre, at varerne produceres under ordentlige forhold. Han understreger, at ZOO har handlet “i god tro med leverandøren”, blandt andet på grund af Nature Planets samarbejde med Plan og dets Fair Trade- og andre typer af certificeringer.

“Hvis leverandøren ikke lever op til den tillid – og dermed bryder de kontrakter, vi har indgået med dem – lever de ikke op til vores høje standarder for social ansvarlighed”, skriver Jacob Munkholm Hoeck.

– Hvad bliver så konsekvensen af det her?

“Vi forventer en grundig dokumentation fra leverandøren, der helt umisforståeligt redegør for, at de produkter de sælger os, lever op til alle indgåede aftaler”, skriver Jacob Munkholm Hoeck.

Fra Odense ZOO fortæller direktør Bjarne Klausen, at man særligt forhandler produkter fra Nature Planet, fordi man ønsker at bakke op om virksomhedens støtte til Plan og Save the Orangutans projekter, “der i høj grad matcher Odense ZOO’s værdier for bæredygtighed, socialt ansvar og naturbevarelse”.

“Vi tager afstand fra de beskrevne forhold på fabrikken i Indonesien, som Nature Planet tidligere har benyttet sig af, og vi er allerede nu i dialog med Nature Planet for at sikre, at noget lignende ikke sker igen.”

Certificering er aldrig 100 % sikker

Fra Plans danske afdeling, PlanBørnefonden, understreger pressechef Allan Bjerreskov, at det er meget vigtigt for Plan, at produkter, der associeres med organisationen, er produceret under ordentlige vilkår.

“Det er et ufravigeligt krav fra vores side og præciseret i vores aftale med Nature Planet, at fabrikker, som producerer legetøj, hvor overskud støtter Plans arbejde, skal opretholde et gyldigt certifikat fra ICTI”, siger Allan Bjerreskov og tilføjer, at Plan “med tilfredshed konstaterer”, at Nature Planet har stoppet samarbejdet med fabrikken i 2019.

– Men nu havde fabrikken jo faktisk et gyldigt certifikat fra ICTI indtil 2018, mens fagforeningerne siger, at de har kendt til de her forhold siden 2017. Er det så tilstrækkeligt med sådan en type certificering, når Nature Planet tilsyneladende aldrig har fået mistanke om de her forhold?

“En certificering kan aldrig 100% garantere, at der ikke kan opstå problemer”, siger Allan Bjerreskov.

“Men ICTI-certificeringen er den bedste tilgængelige, og vi har fuld tillid til, at Nature Planet gør alt, hvad de kan for at sikre ordentlige forhold hos deres leverandører”.

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.