Mie Obbekær
Sandra Blenner RasmussenEn Danwatch-undersøgelse
Din Lenovo laptop kan være produceret af tvangsarbejdere i Kina
Uighursk mand får tjekket sit ID-kort ved chekpoint i Xinjiang. Af: Human Rights Watch
Gennem de seneste tre år har blandt andet Vejle, Viborg, Silkeborg, Aarhus og Odense kommune købt bærbare computere, der meget vel kan være produceret af forflyttede folk fra det muslimske mindretal uighurerne. Uighurerne lever og arbejder under forhold som strider mod FN’s menneskerettigheder og bliver fordømt verden over – også af danske politikere.
Den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute (ASPI) dokumenterede i en rapport fra marts 2020, at fire af Lenovos underleverandører har tvangsforflyttede uighurer på deres fabrikker. En af disse er fabrikken Hefei Bitland ca. 500 km vest for Shanghai, der blandt andre har taget imod 1.554 forflyttede uighurer i løbet af de første 8 måneder af 2018.
DOKUMENTATION
Hefei Bitland producerer computere, tablets og smartphones. Danwatch har fundet brugermanualer, produktbeskrivelser og salgsopslag, der viser, at flere af de computere, som Hefei Bitland producerer, svarer til modeller, som er købt af de danske kommuner gennem Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) fra oktober 2018 og frem til i dag. Det drejer sig blandt andet om ThinkPad E480, ThinkPad T490, Legion Y540, Ideapad L340, Yoga X380 og Tablet 10.
Danwatch har gentagne gange bedt Lenovo fortælle, hvor computerne er produceret. Men Lenovo vil ikke svare, hverken på telefonopringninger eller mail.
Overvågning, genopdragelse og tvungen assimilering
I Xinjiang, der ligger i det nordvestligste hjørne af Kina, bor der omkring 11 millioner uighurer, der er et muslimsk mindretal. Siden 2018 har internationale medier og NGO’er berettet om Kinas systematiske undertrykkelse og tvangs-assimilering af uighurer.
Flygtede uighurer har fortalt om massiv overvågning. Og lækkede dokumenter fra det ellers meget lukkede Xinjiang viser blandt andet, at en uighur er idømt 10 års straf for ideologisk kriminalitet, fordi han har bedt sin kollega om ikke at tale grimt.
Fabrikken Hefei Bitland er placeret 3.500 km fra Xinjiang provinsen. Alligevel arbejder der uighurer på fabrikken. De er sendt hertil som en del af regeringens integrationssystem, hvor især unge uighurer bliver flyttet fra deres hjem i Xinjiang til det østlige Kina for at arbejde på fabrikker. Det fortæller Rune Steenberg, der leder en EU-finansieret forskergruppe om Xinjiang ved Palacky Universitet i Tjekkiet.
En statsansat scanner QR-koden, der hænger på en husmur i Xinjiang. På den måde han adgang til alle indsamlede personlige oplysninger på beboerne. Foto: Human Rigths Watch / Xinjiang State Radio
“De er billig arbejdskraft, men det er også en måde at integrere og assimilere uighurerne på. Det er et program, der har været problematisk i lang tid, nu er det så bare blevet parret med komplet overvågning”, siger Rune Steenberg.
Rune Steenberg har som antropolog forsket i Xinjiang og uighurernes levevilkår i mere end ti år. Han fortæller, at i 2014 introducerede regeringen forskellige overvågningstiltag herunder checkpoints, hvor alle uighurer skal fremvise et ID-kort.
“Det er i det hele taget svært for uighurerne at bevæge sig rundt. Selv i deres egen region. De skal have en tilladelse for bare at tage ud af deres egen landsby. Og det gør, at der er mange, der ikke ser andet alternativ, end at gå med til at arbejde på de her fabrikker”, siger Rune Steenberg.
På fabrikkerne der indgår i integrationssystemet, som Hefei Bitland, lever og arbejder uighurerne under strenge restriktioner. De bliver overvåget, flere bor på fabrikkerne og kommer sjældent ud. Det fortæller Nathan Ruser, der er researcher hos ASPI til mediet The Intercept.
Uighurerne bliver presset til at forlade deres hjem
De uighurer, der arbejder på fabrikken Hefei Bitland, kommer fra landområdet Awat, der ligger mellem Kashgar og Aksu i Xinjiang. Det er et af de områder, hvor der næsten udelukkende bor uighurer. Befolkningen har i lang tid har været presset økonomisk, fordi regeringens kontrol og overvågning gør det svært at drive landbrug, som størstedelen ellers har ernæret sig ved.
“Når man skal søge om tilladelse for at tage ud af sin landsby og ud til markerne, er det svært at drive landbrug. Samtidig er det svært at drive små butikker, fordi man skal have metaldetektor og overvågningskamera, og du skal have en vagt til at stå og tjekke folks identitetskort. Mange bliver derfor presset økonomisk til at sige ja til forflytningerne”, fortæller Rune Steenberg.
Men også andre ting presser uighurerne i Awat til at sige ja til forflytninger.
“Hvis en fra familien siger nej til at blive flyttet til en fabrik, har det konsekvenser for andre familiemedlemmer. Familien bliver markeret som en, der ikke er samarbejdsvillig. Man kan blive sendt i lejr. Børnene kan blive udelukket fra de gode skoler. Man kan blive fyret. Folk ved godt, at det har konsekvenser at modsætte sig staten”, fortæller Rune Steenberg.
Vagter patruljerer foran Id Kah moskeen i byen Kasgar i Xinjiang. Foto: Human Rights Watch
Den kontrol og undertrykkelse af uighurer der foregå ikke bare i Xinjiang Provinsen men rundt om i hele Kina, er blevet fordømt af menneskerettighedsorganisationer over hele verden.
I USA har der siden juli været indført sanktioner mod flere kinesiske virksomheder med forbindelse til undertrykkelsen herunder også Hefei Bitland. Og i september sendte 321 NGO’er fra 60 forskellige lande et åbent brev til FN om at sætte ind overfor Kina.
Computere til danske kommuner
Danwatch har fået aktindsigt i de ti største kommuners indkøb af bærbare Lenovo-computere siden 2018, og man kan se, at Viborg, Vejle, Silkeborg, Århus og Odense kommune har købt computere, der kan være produceret på Hefei Bitland af forflyttede uighurer.
De fem kommuner har købt computerne gennem SKI, der er en forkortelse for Statens og Kommunernes Indkøbsservice. Kommunerne fortæller, at det derfor er SKI, der har ansvaret for at sikre, at de computere, som kommunerne har købt, ikke er forbundet til menneskerettighedskrænkelser.
Vi har forgæves bedt om et interview med en ansvarlig hos SKI. I en mail til Danwatch skriver kommunikationschef Anita Santarelli på vegne af Peter Moesgaard Kring, der er chef for jura og CSR hos SKI:
“Vi stiller mange krav til leverandører på vores rammeaftaler, herunder skrappe og ufravigelige CSR-krav bl.a. om, at menneskerettigheder overholdes i produktionen af de varer, de sælger på vores rammeaftaler. Det er leverandørens ansvar at sikre, at de og deres producenter overholder dem”.
Ifølge Peter Moesgaard Kring, mener SKI selv, at de lever op til deres ansvar. Han skriver også, at de har sat en undersøgelse i gang på baggrund af Danwatch’ henvendelse. Trods den internationale bevågenhed over for situationen i Kina, har SKI ikke tidligere undersøgt, om der kan være tvangsarbejdende uighurer i produktionen af it-udstyr.
I sit svar til Danwatch peger SKI på, at det er den danske leverandør, virksomheden Comm2ig, der har ansvar for, at computerne de leverer, er produceret under ordentlig forhold.
Da Danwatch ringer til direktør i Comm2ig Jimmy Hansen og fortæller ham om sagen, udbryder han:
“Det er jo helt forfærdeligt”.
Jimmy Hansen fortæller, at de hos Comm2ig stoler på Lenovo.
“Vi kan ikke gøre andet end at bede Lenovo om at bekræfte, at de overholder de rettigheder og krav, der nu engang skal overholdes. Hvis de siger ja til det, så må vi stole på det. Vi har ingen mulighed for at kigge ind i det eller få adgang til det”, siger Jimmy Hansen.
Lenovo har for nylig oplyst Comm2ig, at de er stoppet med at få computere fra fabrikken Hefei Bitland. Men de har ikke fortalt deres danske kunde, hvorfor de har afbrudt samarbejdet med Hefei Bitland.
Offentlige myndigheder kan ikke udlicitere sit CSR-ansvar
Kommunerne giver SKI ansvaret for de indkøbte computere. SKI sender ansvaret videre til Comm2ig, der igen peger på Lenovo som ansvarlig. Men når offentlige myndigheder køber it-udstyr, er de lovmæssigt forpligtet til at efterleve de internationale menneskerettighedskonventioner. Det fortæller Daniel Morris, der er seniorforsker ved Institut for menneskerettigheder.
“Der er ikke nogen mulighed for at løbe fra ansvaret som offentlig myndighed. Både ifølge EU’s regler og FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv”, siger Daniel Morris.
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, som Daniel Morris henviser til, er en samling af alle de lovmæssigt bindende menneskerettighedsforpligtelser, som både stater og virksomheder har.
“Offentlige myndigheder har altid et ansvar for at beskytte menneskerettighederne, når de indkøber. Bare fordi de udliciterer ansvaret for at producere forskellige produkter, kan de ikke udliciterer deres menneskerettighedsforpligtelser”, siger Daniel Morris.
Det er altså både de offentligt myndigheder, i dette tilfælde kommunerne, der køber varer, og virksomheden, der sælger varerne, der har et ansvar for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i produktionen.
Rune Steenberg mener, at man i Danmark bør handle på situationen, men også at man skal være varsom.
“Mindretal har det svært mange steder, men her er vi nået langt ud over, hvad det internationale samfund bør kunne acceptere. Jeg tror, der skal lægges pres både politisk og økonomisk, men man skal sikre sig, at situationen forandrer sig. Når vi og USA sparker oppefra, risikerer vi, at styret bare sparker videre nedad og rammer uighurerne”, siger Rune Steenberg.
