Efter et par ekstremt dramatiske døgn og knap 2000 anholdelser har roen efterhånden sænket sig over Brasiliens forbundshovedstad Brasília. Men ovenpå myndighedernes nedkæmpelse af ex-præsident Jair Bolsonaros tilhængere er mange nu begyndt at spørge sig selv, hvem der mon finansierede de 40 busser, der bragte demonstranterne til byen og bestandigt forsynede protesterne med mad, vand og telte.
I en tale mandag anklagede Brasiliens nyvalgte præsident Lula da Silva Brasiliens mine-, tømmer- og “uansvarlige landbrugsindustri” for at have spillet en rolle i kupforsøget.
Lula fremlagde ingen beviser for sine anklager, og myndighedernes undersøgelse af forløbet var da også kun knap indledt, da han præsenterede dem. Men præsidentens beskyldninger er heller ikke taget helt ud af den blå luft. Og siden er det piblet ud med indikationer på, at dele af landbrugsindustrien kan have spillet en rolle i søndagens storm på landets kongres, præsidentkontor og højesteret.
Ifølge brasilianske medier kogte en række af de største internetfora og chatgrupper for landbrugsindustrien over af tilskyndelser til at gennemføre kupforsøget, både før og mens det stod på. Og vigtigere fortalte omkring 30 af de godt 200 første anholdte søndag ifølge brasilianske TV Globo, at de var blevet betalt af “landbrugs-folk”.
Justitsminister Flavio Dino sagde tirsdag, at foreløbige undersøgelser peger på, en række erhvervsledere fra blandt andet landbrugsindustrien havde finansieret de mange busser, som kørte Bolsonaro-tilhængere fra landdistrikter til hovedstaden søndag. Ifølge Dino havde flere af de mistænkte reklameret for den gratis bustransport på sociale medier i tiden op til kupforsøget.
Sammen med evangeliske kristne og højreekstreme grupperinger har Brasiliens magtfulde landbrugslobby været en af Bolsonaros mest loyale allierede. Landbrugsindustrien anses som udslagsgivende for, at den tidligere officer kom til magten. Og med hans liberalisering af lovgivningen for skovhugst, pesticider og oprindelige folks territoriale rettigheder har den også været meget ivrig for at beholde ham i præsidentembedet.
Under Bolsonaros fireårige præsidentperiode er et rekordstort område på størrelse med Belgien blevet ryddet for skov i Amazonas, og rydningen af skovsavannen Cerradoen er steget stødt. Begge dele primært for at gøre plads til mere landbrug og kvæghold. Med deregulering og fjernelser af skat på sojaeksporten har det skabt vokseværk i formuerne blandt industrilandbrugene i Amazonas-regionen, og ”historisk har forretningsmiljøet for landbruget aldrig været bedre”, som præsidenten for Brasiliens brancheforening for sojabønder har udtrykt det.
Samtidig har Arbejderpartiets nye præsident Lula ikke ligefrem gjort sig populær blandt industrilandbrugene med sin historiske støtte til landreformer til fordel for jordløse bønder og ved under valgkampen at referere til dele af landbrugsindustrien som ”fascister og højreradikale”.
Iagttagere såsom The Guardians globale miljøredaktør Jonathan Watts mener ikke, det er et tilfælde, at de første offentliggjorte navne på anholdte fra søndagens kupforsøg i høj grad tæller (ikke-oprindelige) folk fra Amazonas-regionen. Han påpeger, at optøjerne kom bare en uge efter, at Lula havde annonceret, hvad miljøredaktøren betegner som ”verdens mest ambitiøse miljøprogram”, der blandt andet lover et fuldt stop for afskovningen af Amazonas og markant mere indflydelse til landets oprindelige befolkninger – hvilket i den grad er en torn i øjet på de industrier, som profiterer fra rovdriften på Brasiliens naturressourcer.
En række afsløringer inden for den seneste tid har desuden vist, at dele af landbrugsindustrien ikke viger tilbage for at orkestrere lignende angreb på Brasiliens demokratiske institutioner.
I månederne efter Lulas valgsejr i oktober opstillede Bolsonaro-støtter vejblokader og teltlejre uden for militære kaserner landet over med krav om, at hæren skulle intervenere og fjerne Lula fra magten. Da Brasilianske myndigheder i november fastfrøs en række bankkonti, som man mente finansierede protestlejrenes forsyninger og velsmurte logistik, var der ifølge CNN særligt tale om konti fra transport- og landbrugsindustrien.
Tilbage i september 2021 mobiliserede Bolsonaro titusindvis af sine følgere til at marchere imod Brasiliens højesteret med anklager om valgsvindel ved det kommende valg og i protest mod, at retten havde indledt undersøgelser af den daværende præsidents misinformation på sociale medier. Politiet måtte afholde demonstranter fra at bryde ind i højesteretten, og protestmarchen blev hurtigt sammenlignet med Trump-støtters storm på den amerikanske kongres et halvt år forinden.
Efterfølgende anholdt det føderale politi 10 individer, som man anklagede for gennem sociale netværk at have ”opildnet befolkningen til at begå kriminelle og voldelige handlinger” under marchen. En af de sigtede var Antonio Galvan, den daværende præsident for Brasiliens største sojalobbyorganisationen Aprosoja, som repræsenterer 240.000 sojabønner.
Efterforskningen af Antonio Galvan er stadig igang, og mens den foregår, må Galvan og de andre anklagede ikke bevæge sig inden for en kilometers radius af højesteretsbygningen, ligesom de ikke må deltage i demonstrationer.
Aprosoja har benægtet at have finansieret og organiseret angrebet på højesteretten. Men man har tilsyneladende heller ikke lagt afstand til Antonio Galvan. På organisationens hjemmeside angives han i øjeblikket til være Aprosojas øverste vicepræsident.
Ifølge Verdensnaturfonden WWF er Danmark i top tre over EU-lande, som per indbygger har den værste indvirkning på rydningen af verdens regnskove. Det skyldes især, at dansk landbrug køber så meget soja til foder fra Brasilien, siger organisationen.
Danmark importerer årligt 1,6-1,7 millioner tons soja, særligt som proteinfoder i landbrugssektoren, og ifølge beregninger fra NGO’en Verdens Skove er 44 procent af den soja fra Brasilien. Kun omkring en femtedel af den dansk importerede soja til foder er ifølge beregninger fra Københavns Universitet certificeret afskovningsfri.
Ifølge Københavns Universitets estimater bliver mere end halvdelen af den importerede soya til Danmark brugt til foder til svin. Og herhjemme er det Danish Crown, der står for langt størstedelen af svineproduktionen.
Det er en relativ lille mængde fødevaregiganter, som er hovedansvarlige for skovrydningen i Amazonas ifølge FN’s Klimapanel. Undersøgelser har gentagne gange vist, at det blandt andet drejer sig om virksomhederne Cargill, Bunge og Archer Daniels Midland.
Verdens Skove kunne i 2020 afsløre, at Cargill er blandt de største leverandører af foder til Danish Crown, og Danwatch har tidligere fortalt, at Arlas engelske malkekøer via Cargill fodres med soja fra ryddet brasiliansk regnskov. Foruden den direkte import viser en søgning i Danwatch’s database, Pensionsmaskinen, at 10 danske pensionsselskaber har investeringer i Bunge eller Archer Daniels Midland. Det drejer sig om PensionDanmark, PKA, Velliv, PFA, AkademikerPension, Sampension, P+, PFA, Lærernes Pension og Lægernes Pension.
Tidligere i år blev Ana Marie “Chai” Lemita-Evangelista og syv andre dræbt under et politi- og militærangreb i Filippinerne.
I april 2021 blev ligene af José de Jesús Robledo Cruz og og hans kone María de Jesús Gómez fundet i en ørken i Sonora, Mexico.
Og senest blev den britiske journalist Don Phillips og hans brasilianske guide Bruno Pereira myrdet dybt inde i Amazonas.
Det kan lyde som tilfældige mord, men i hvert tilfælde går én ting igen: Alle ofrene kæmpede for enten at fortælle om eller forsvare deres lokalsamfunds naturressourcer mod ødelæggende kræfter som minedrift og skovrydning.
Den kamp kostede dem altså livet, og det er en skæbne, de ikke er alene om.
Ifølge en ny rapport fra organisationen Global Witness er mere end 1700 miljøaktivister nemlig blevet dræbt i løbet af det sidste årti i forsøget på at beskytte natur og klima. I gennemsnit svarer det til, at en aktivist mister livet hver anden dag.
Især Latinamerika er overrepræsenteret i statistikken. Af rapporten fremgår det, at mere end to tredjedele af drabene i perioden fra 2012 til 2021 fandt sted her med Brasilien som topscorer.
FAKTA
Kortet herunder viser antal drab på miljøaktivister i de 10 hyppigst repræsenterede lande i perioden 2012 til 2021
De mange drab i Brasilien kan hovedsageligt - hvis ikke udelukkende - føres tilbage til ét område; Amazonas.
"Der er stigende stress på naturressourcer globalt, og dette udspiller sig som en kamp, især i Amazonas”, udtaler Shruti Suresh, der er advokat hos Global Witness, til BBC.
"Det handler om jordulighed. Forsvarerne kæmper for deres jord, og i det her kapløb om at få mere jord til at erhverve og udnytte ressourcer, er ofrene de oprindelige samfund, hvis stemmer bliver undertrykt".
Mange af de drab og meget af den vold og undertrykkelse, som miljøaktivister udsættes for, er forbundet til jagten på økonomisk vækst, skriver Global Witness. Primært fordi det er industrier som minedrift, skovhugst og landbrug, der er skyld i flest mord.
En økonomisk vækst, som ikke mindst drives fremad af Vesten, lyder det. Blandt andet importerer EU kød, grøntsager, frugt, træ og råstoffer til teknologier fra det globale syd, herunder ikke mindst fra Amazonas.
"Dette (mord på miljøaktivister, red.) er et globalt problem, men det sker næsten udelukkende i det globale syd”, lyder det fra Hines til The Guardian.
Ifølge Global Witness er de mere end 1700 drab kun et estimat. I realiteten er antallet af drab langt højere, lyder det fra rapportens forfattere.
Christen Dobson, der arbejder som forsker hos BHRCC, har tidligere understreget over for Danwatch, at også deres opgørelse sandsynligvis kun viser toppen af isbjerget.
“Mange angreb (på menneskerettigheder - og miljøaktivister, red.) går under radaren. De bliver aldrig rapporteret, så vi ved, at omfanget af problemet er langt mere alvorligt, end tallene indikerer”, sagde hun dengang.
Og med den historiske energikrise, som er opstået i kølvandet på krigen i Ukraine, frygter Global Witness, at problemet vil blive endnu større. Bare i 2021 blev der i gennemsnit myrdet fire miljøaktivister i ugen.
Til BBC siger den colombianske menneskerettighedsaktivist Oscar Sampayo, at effekterne af Ukraine-krigen allerede nu kan mærkes i Colombia.
"I takt med at olie og gas ikke længere kommer fra Rusland, bliver udvindingen i det globale syd mere udbredt, især i lande som Colombia, og det er uanset de menneskerettighedskrænkelser, der følger med", siger Oscar Sampayo blandt andet til BBC News.
For første gang kommer der nu et konkret forslag til lovgivning, der skal sørge for, at varer på supermarkeders hylder i EU ikke er koblet sammen med afskovning, nedbrudte økosystemer og brud på menneskerettigheder.
Der findes i dag nemlig kun retningslinjer, men ingen konkret lovgivning, der forpligter en virksomhed, uanset hvor i verden deres handel foregår, til at undersøge hele deres forsyningskæde. Men udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevarekontrol (ENVI), i Europa-Parlamentet, lægger op til EU lovgivning, der skal kunne straffe virksomheder der importerer varer koblet til afskovning.
Undersøgelsen af forsyningskæden hedder due diligence. Den skal sikre, at der fra produktion til hylde ikke er foregået menneskerettighedsbrud eller afskovning. Som det ser ud nu er det en frivillig procedure. På trods af, at 10 pct. af den globale afskovning, i forbindelse med landbrug, er en direkte konsekvens af EU’s forbrug.
Ngo’en Greenpeace tror på forslaget og er ikke i tvivl om, at det vil fungere som værn mod varer, der kan kobles til skovrydning og nedbrudte økosystemer:
“Med påkrævet dokumentation og bevisførelse skal virksomhederne vise, at intet økosystem er blevet ødelagt som konsekvens af produktionen”, fortæller John Hyland, kommunikationsmedarbejder hos Greenpeace og tilføjer, at særligt sojabønner, oksekød, kakao, gummi, palmeolie, majs og træ, står bag en stor del af afskovningen, faktisk 80 procent.
Torben Chrintz, fra tænketanken Concito, mener ikke, at lovpligtig due dilligence kommer til at påvirke noget på verdensplan. Ifølge ham kan man ikke sikre sig mod afskovning blot ved at sikre forsyningskæden. Han peger på, at det egentlige problem er den samlede efterspørgsel – dvs. det samlede globale behov for import af varer:
“Du godt kan sikre, at dit produkt ikke kommer fra landbrug, der står bag skovrydning, men det er den samlede efterspørgsel, der står bag problemet. Ved lovgivning skubber man bare markedet et andet sted hen”, Fortæller Torben Chrintz og tilføjer:
“Løsningen ligger i at gøre landbruget, i de områder vi importerer fra, mere effektivt gennem uddannelse og investering”, siger han.
Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevarekontrol foreslår, at man indfører obligatorisk due diligence for alle virksomheder, der ønsker at importere varer til EU. Loven skal også gælde for finansielle institutioner, der har penge investeret i firmaer, hvor der kan være en risiko for afskovning.
En række store virksomheder lægger også pres på EU for at få lovgivning, 26 virksomheder er gået sammen og har skrevet et fælles brev til EU hvor de beder om obligatorisk due diligence.
Kun tre ud af ni virksomheder lever op til FN’s retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder, viser en undersøgelse Danwatch tidligere har lavet af ni virksomheder inden for energi, fødevarer og tekstil.
Forslaget står til afstemning i Europa-Parlamentets plenarforsamling d. 20. oktober 2020, inden det bliver sendt videre til Europa-Kommissionen.
