Med urinprøver og computertests har forskere fra miljømedicin på Syddansk Universitet, undersøgt kvinder og børn for eksponering og påvirkning af de nu forbudte organofosfater. Det forklarer en af forskerne bag rapporten Helle Raun Andersen, der er ph.d. og lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet.
“Der er ret mange undersøgelser, der har fundet en sammenhæng mellem udsættelse for organofosfater og påvirkningen af nervesystemet. Vi kan også se den her sammenhæng, når vi laver analyserne”, siger Helle Raun Andersen.
Studiet viser en sammenhæng mellem eksponering for et af organofosfaterne, chlorpyrifos og påvirkning i nervesystemet hos piger mellem 11 og 16 år. I dette tilfælde kommer det til udtryk som koncentrationsbesvær. Pigerne har højst sandsynligt været udsat for chlorpyrifos fra noget de har spist.
“Børnenes urinkoncentration af pesticider kan være et mål for, hvordan de plejer at spise, og hvordan de har spist lige inden testen”, siger Helle Raun Andersen.
I 90% af prøverne fandt forskerne rester af chlorpyrifos. Det overrasker ikke Helle Raun Andersen.
“Det er helt i tråd med, hvad man ser i andre undersøgelser”, siger Helle Raun Andersen.
Prøverne giver ikke et billede af, hvordan eksponeringen er i befolkningen generelt i dag, da urinprøverne er knap ti år gamle, men virkningen er ikke til at tage fejl af. Og som det er nu, kender man ikke den nedre eksponeringsgrænse for påvirkning af hjernens udvikling.
Helle Raun Andersen har i en tidligere undersøgelse også fundet forsinket udvikling af sprog og motorik, hos børn hvis mødre under graviditeten arbejdede med organofosfater.
“Der så vi også mest markant påvirkning af udviklingen hos pigerne, her var det på sprogfærdigheder”, Helle Raun Andersen.
Chlorpyrifos ender i kroppen gennem den frugt og grønt vi spiser. Og selvom det længe har været forbudt at bruge i Danmark og i 2019 også blev forbudt i EU, findes det stadig i den frugt og grønt vi køber fra lande udenfor EU.
Fødevareinstituttet på DTU foretager stikprøver hos importører af frugt og grønt. I 2020 har de fundet rester af chlorpyrifos i 13 prøver blandt andet i appelsiner fra Grækenland, clementiner fra Spanien og i forskellige krydderurter fra Thailand.
“Det er ikke overraskende, at det er på de frugter og grøntsager, der importeres fra lande udenfor EU, men det er mere betænkeligt, at det er på noget af det inden for EU. Det burde det jo ikke, når det ikke må bruges mere”, siger Helle Raun Andersen.
Det er importørerne selv, der skal tjekke, om der er rester af organofosfater i den frugt og grønt, de sælger i de danske supermarkeder.
Hos Miljøstyrelsen giver rapporten ikke anledning til at ændre i reguleringen af sprøjtemidler, da organofosfaterne allerede er ulovlige.
“Fra vores side kan vi ikke gøre mere ved organofosfaterne, da vi ikke sidder med fødevarer. Men vi kan sende vores viden til det europæiske fødevareagentur EFSA”, siger Inger Bergmann, der er kontorchef for biocider og pesticider hos Miljøstyrelsen.
Dertil har Miljøstyrelsen bevilget tilskud til yderligere undersøgelse af den gruppe sprøjtemidler, der kaldes pyrethroider, som også blev fundet i urinprøverne i det nyudgivne studie. Pyrethroider bliver brugt til at bekæmpe insekter og er fortsat lovlige at bruge i Danmark, men skal nu undersøges for, om eksponering giver skader på nervesystemet hos børn, ligesom det ses med organofosfaterne.
Fødevarestyrelsen vil trække alle frugter og grøntsager, hvor der er fundet chlorpyrifos, tilbage fra supermarkederne.
“Indtil et forbud er på plads, får Fødevarestyrelsen vurderet alle analyseresultater af pesticiderne, så fødevarer med sundhedsskadeligt indhold kan trækkes tilbage fra markedet”, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Reaktionen fra Fødevarestyrelsen kommer efter den seneste tids advarsler mod det farlige pesticid.
Det er på DTU Fødevareinstituttet, at Fødevarestyrelsen vil sende varer med fund af chlorpyrifos til kontrol. Her vurderer man nu, at der kan være en sundhedsrisiko for selv det mindste fund af chlorpyrifos.
Med Fødevareinstituttets nultolerance vil samtlige varer med fund af chlorpyrifos derfor skulle tages af markedet.
I juni påviste Danwatch sammen med en række internationale medier, at det farlige sprøjtemiddel findes i hver tredje importerede appelsin på trods af, at stoffet er ulovligt i Danmark.
Hidtil har Fødevarestyrelsen sjældent ladet det få konsekvenser, når sprøjtemidlet er blevet fundet på frugt og grønt i danske butikker. Da Danwatch i foråret 2019 gennemgik Fødevarestyrelsens kontrolprøver for 2016-2018, fandt vi 16 tilfælde af mængder af chlorpyrifos, som lå markant over den tilladte grænseværdi.
Selvom sådan en mængde fik Fødevarestyrelsen til at vurdere indholdet i den enkelte frugt eller grøntsag som “sundhedsmæssigt problematisk”, blev der kun i et enkelt ud af de 16 tilfælde givet en bøde til importøren på 7.500 kr.
Fødevarestyrelsens varsling af strengere kontrol kommer efter, at der i løbet af den seneste måned er blevet udtrykt ønske om forbud mod sprøjtemidlet på både nationalt og EU-plan.
I august annoncerede EU’s Fødevareagentur EFSA, at chlorpyrifos ikke bør godkendes i EU, fordi det er farligt for særligt små børns hjerner. Som Danwatch tidligere har beskrevet, kædes chlorpyrifos sammen med diagnoser som ADHD, autisme og lavere intelligens hos nyfødte spædbørn.
Kort efter EU’s udmelding bekendtgjorde fødevareminister Mogens Jensen (S), at han hurtigst muligt vil have chlorpyrifos forbudt i importerede fødevarer.
De danske supermarkedskæder Rema 1000, Coop og Salling Group meddelte derpå, at de vil forsøge at forbyde chlorpyrifos på hylderne allerede nu.
De fleste fund af chlorpyrifos bliver gjort i citrusfrugter. Indtil et forbud er trådt i kraft, anbefaler Fødevarestyrelsen i den nye pressemeddelelse at handle økologisk eller købe danske varer, da sprøjtemidlet er ulovligt at bruge på markerne i Danmark.
Køber du alligevel en konventionel citron eller appelsin, er det ”også en god idé at vaske hænder, når du har fjernet skrællen”, skriver Fødevarestyrelsen videre.
