For år tilbage virkede det som en utopi. Hvordan skulle det lade sig gøre at kortlægge de tusindvis af fabrikker i Asien, som syr vores tøj Det er det ikke længere.
Et storstilet projekt i Bangladesh har vist vejen.
I løbet af relativ kort tid har BRAC University i hovedstaden Dhaka kortlagt en meget stor del af landets syfabrikker og gjort oplysningerne tilgængelige for både virksomheder og forbrugere i et stort interaktivt kort.
Projektet, der hedder “Mapped in Bangladesh” fokuserer på de syfabrikker, der producerer til eksport og er bl.a. baseret på oplysninger fra Bangladesh’ Arbejds- og Beskæftigelsesministerium.
Her kan både virksomheder, NGO’er, medier og forbrugere finde oplysninger om den enkelte fabrik, antallet af ansatte, hvad de producerer, for hvilke firmaer og til hvilke lande, varerne eksporteres. F.eks. kan man søge på ‘Jack&Jones’, ‘windbreaker’ og ‘eksport country Denmark’ og se, at den nye vindjakke mærket Made in Bangladesh formentlig er syet på en af 13 fabrikker i Dhaka. Man kan også se, om arbejderne er organiseret i fagforeninger på de 13 fabrikker, hvordan kønsfordelingen er og fabrikkernes præcise adresser og telefonnumre.
Ifølge Mapped in Bangladesh’s hjemmeside omfatter det interaktive kort i øjeblikket detaljerede oplysninger om 2032 fabrikker med tilsammen mere end to millioner ansatte i hovedstaden Dhaka og tekstilområdet Gazipur. Men meningen er, at databasen skal dække samtlige registrerede produktionssteder inden 2021 er omme.
Kortlægningen af den bangladeshiske tekstilbranche er en udløber af den meget omtalte Rana Plaza ulykke i april 2013. Rana Plaza var en stor syfabrik, som kollapsede og dræbte mere end 1000 ansatte.
Mange internationale brands fik deres tøj syet i Rana Plaza-bygningen, heriblandt danske Bestseller, der bl.a. står bag mærkerne Only, Vero Moda og Jack&Jones. Blandt andet derfor satte ulykken internationalt fokus på arbejdsforholdene på de bangladeshiske syfabrkker, hvor børnearbejde, underbetaling og manglende sikkerhed er udbredt.
Et af resultaterne blev den såkaldte Bangladesh-aftale om brandforhold og sikkerhed på arbejdspladsen, som 1.967 ud af de 2.032 kortlagte fabrikker i Dhaka og Gazipur nu har underskrevet.
Kortlægningen af tekstilproducenterne i Bangladesh falder i tråd men et voksende krav om åbenhed fra forbrugernes side. Som Danwatch netop har dokumenteret, er den danske tøjbranche imidlertid ikke meget for at offentliggøre oplysninger om, hvor de får deres tøj produceret.
Ifølge flere eksperter, som Danwatch har talt med, frygter tøjfirmaerne bl.a., at det vil skade deres konkurrenceevne at offentliggøre leverandørnavne. Andre frygter, at åbne leverandørlister vil øge risikoen for at ende på forsiden af Danwatch på grund af børnearbejde eller andre kritisable forhold hos de enkelte leverandører.
Elendige forhold
Der er stadig grund til at holde godt øje med forholdene på den enkelte tøjfabrik i Bangladesh.
Ifølge den Washington-baserede NGO International Labour Rights Forum (IFLR) har 2019 været et af de værste år for lønmodtagerne i den bangladeshiske tøjindustri. Mere end 11600 ansatte blev fyret uden lovlig grund og mange af dem har sidenhen været blacklistet, ude af stand til at finde et arbejde på en anden fabrik i branchen.
IFLR kalder det “det største anslag mod arbejdstagerrettighederne” siden årtusindskiftet.
Og situationen bekræftes af en rapport, udarbejdet af NGO’en Workers Rights Consortium (WRC) fra april. Her lyder konklusionen, at “ytringsfrihed og retten til at organisere sig er blevet stadig mere begrænset i løbet af de seneste år.”
I løbet af 2019 gik mange tusinder af ansatte i tøjbranchen på gaden over hele landet for at protester mod revideringen af landets minimumsløn. Ifølge det London-baserede Business and Human Rights Resource Center (BHRRC) har lokale fabrikker anlagt mindst 33 sager mod tilsammen flere tusinde tidligere ansatte, bl.a. for ulovlige arbejdsnedlæggelser.
Ifølge BHRRC er stort set alle sager anlagt af fabrikker, der producerer til eksport.
Læs mere om åbenhed i tøjbranchen her:
Det er olieskibet North Sea Producer, der fra 1984 til 2016 har sejlet med olie i Nordsøen for Mærsk, der er genstand for en dugfrisk højesteretsdom fra Bangladesh.
I 2016 solgte Mærsk skibet til virksomheden GMS, der er verdens største opkøber af udtjente skibe. Senere samme år dokumenterede Danwatch i samarbejde med Politiken og TV2, at skibet, der indeholder radioaktivt affald, lå klar til ophug på en strand i Bangladesh.
Det til trods for, at det ifølge internationale konventioner er ulovligt at eksportere skibe til skrot på sydøstasiatiske strande, fordi der er tale om farligt affald.
[Citat1]
SF mener, at Mærsk nu må stå til ansvar for, hvad der sker med deres udtjente skibe, når de bliver hugget op.
“Det er totalt uacceptabelt, at de bare shipper problemet ud af landet og om på den anden side af kloden som skrot. Det er farligt for både de arbejdere, der hugger det op og for miljøet”, siger SF’s miljøordfører, Carl Valentin.
Nu er der faldet dom i sagen i højesteret i Bangladesh. De konkluderer, at både import og ophugning af skibet i Bangladesh er ulovlig. SF mener, at det må få konsekvenser, også for Mærsk, der har solgt skibet.
“Mærsk er medskyldig i de livsfarlige arbejdsforhold, som fattige mennesker udsættes for, mens de arbejder med ophugningen af rederiets udtjente flåde. Det skal de stå til ansvar for, og de skal også stå til ansvar for det voldsomme miljøsvineri, som de efterlader til resten af befolkningen i området”, siger Carl Valentin.
Udover højesteretsdommen i Bangladesh, er britiske myndigheder i gang med at efterforske sagen. De undersøger, om Mærsk var vidende om, at skibet blev solgt til ophugning.
SFs miljøordfører håber at en dansk politianmeldelse også kan bidrage til at sætte skub i efterforskningen i Storbritannien.
“Vi skal gøre det helt klart for både Mærsk og resten af shipping-verdenen, at det er en praksis, vi ikke vil acceptere, og som de skal holde sig langt væk fra. En politianmeldelse vil samtidig også hjælpe de britiske myndigheder med at komme til bunds i sagen”, siger Carl Valentin.
Også Enhedslisten reagerer på dommen fra Bangladesh. De vil kalde både miljøminister Lea Wermelin og udenrigsminister Jeppe Kofod i samråd.
“Det er rigtigt positivt, at Bangladesh har taget sådan et skridt i den rigtige retning mod en global bæredygtig ophugning af skibe”, siger Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten.
Han vil have svar på, hvordan Danmark kan bidrage til at sætte en stopper for farlig og miljøskadelig ophug af blandt andet udtjente Mærsk-skibe.
“En ting er, at der kommer en dom, det gør der overalt. Men denne dom har overhalet Danmarks intentioner på det her område, og jeg vil naturligvis tage op med ministeren, hvordan vi kan tage den gode udvikling i nye retninger”, siger Christian Juhl.
Mærsk oplyser til Danwatch, at de ikke på nuværende tidspunkt ønsker at kommentere sagen.
Miljøminister Lea Wermelin har ikke haft mulighed for at kommentere på sagen inden Danwatchs deadline.
