Både Danske Bank, Nykredit og BankInvest har finansielle forbindelser til Israels besættelse af de palæstinensiske områder.
All tre danske pengeinstitutter stiller nemlig enten lån og garantier til rådighed for virksomheder med aktiviteter på besat land eller investerer penge i dem.
Sådan lyder det i en ny rapport om europæiske pengeinstitutters forbindelser til virksomheder med aktiviteter på besat land, som er udarbejdet af et netværk af 25 palæstinensiske og europæiske civilsamfundsorganisationer kaldet ‘Don’t Buy Into Occupation’.
FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder i de palæstinensiske områder, Michael Lynk, har skrevet forord til rapporten. Her understreger han, at europæiske pengestrømme både gør bosættelserne økonomisk rentable og giver dem politisk legitimitet, på trods af at de er ulovlige i henhold til international lov.
“Gennem investeringer, lån, udvinding af ressourcer, kontrakter om infrastruktur og produktlevering forsyner disse selskaber bosættelserne med den ilt, de behøver for at trives og udvide”, skriver den særlige rapportør blandt andet.
Den klare topscorer blandt de danske kreditorer er Danske Bank, som siden 2018 har stillet lån og garantier for knap 16 milliarder kroner til rådighed for virksomheder med bosættelsesforbindelser.
Det drejer sig blandt andet om tyske HeidelbergCement, som Danske Bank ifølge rapporten har ydet lån og garantier for næsten fire milliarder kroner, og svenske Atlas Copco, som banken har lånt mere end 650 millioner kroner over de sidste tre år.
HeidelbergCement har i årevis været kritiseret for at udvinde naturressourcer fra besat palæstinensisk land i strid med international lov og for at have leveret cement til udvidelsen af omkringliggende ulovlige israelske bosættelser.
Atlas Copco har ifølge blandt andre den israelske ngo WhoProfits bidraget til checkpoints på den besatte Vestbred og til konstruktionen af en togbane, som krydser gennem besat palæstinensisk land, uden at palæstinensere må anvende den.
Netværket bag rapporten tæller blandt andet organisationer som den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al Haq, International Federation for Human Rights (FIDH) såvel som norske Fagforbundet og det norske LO.
I deres nye udgivelse kan man desuden læse, at Nykredit med en investering på 231 millioner danske kroner er en af Europas største investorer i amerikanske Terex, hvis gravemaskiner ifølge Who Profits bliver anvendt til nedrivninger af palæstinensiske huse i det besatte Østjerusalem.
Terex-lastbiler har desuden været anvendt til konstruktionen af Israels ulovlige grænsemur på palæstinensisk land, militære checkpoints og konstruktionen den føromtalte togbane, der skyder igennem besat palæstinensisk land.
Nykredit har ifølge rapporten også investeret knap 13 millioner kroner i den israelske Bank Hapoalim over de seneste tre år. Banken giver blandt andet lån til udvidelse af de israelske bosættelser og deres infrastruktur og har afdelinger i en række bosættelser, og den er på FN’s officielle liste over virksomheder med bånd til de ulovlige bosættelser.
Danske BankInvest har over de seneste tre år investeret over 32 millioner kroner i israelske Bank Leumi, som også er at finde på FN’s liste over firmaer med bosættelsesforbindelser på grund lokale afdelinger i bosættelser og långivning til udvidelser af bosættelser.
De israelske bosættelser er ulovlige ifølge international lov, og FN fraråder aktiviteter i dem. Det samme har skiftende danske regeringer gjort over det seneste årti.
Med undtagelse af Dansk Folkeparti stemte samtlige af Folketingets partier i 2018 for et forslag om at lade regeringen styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, “så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser” med afsæt i FN’s retningslinjer.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blev i januar i år spurgt til, hvilke konkrete initiativer, der var kommet ud af forslaget fra 2018, og her understregede ministeren blandt andet, at “regeringen fraråder som konsekvens af den israelske bosættelsespolitik (…) engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelser”, hvorfor man bakkede op om mere opmærksomhed på de risici, der er forbundet med engagementer i bosættelserne.
Danske Bank satte tilbage i 2014 Bank Hapoalim og en række andre israelske virksomheder på deres eksklusionsliste med henvisning til netop bosættelsesaktiviteter.
“Når vi investerer for vores kunder, forventer de, at vi investerer i selskaber, der respekterer menneskerettigheder og lever op til internationale principper for samfundsansvar”, lød det dengang fra daværende chef for ansvarlige investeringer i Danske Capital, Thomas H. Kjærgaard.
Men to år efter trak banken beslutningen tilbage, og i dag er Danske Bank altså ifølge ‘Don’t Buy Into Occupation’ på en 16. plads over europæiske pengeinstitutter med flest penge i firmaer med bosættelses-forbindelser.
Danwatch har spurgt Danske Bank til placeringen, og hvordan den stemmer overens med FN’s og den danske regerings anbefalinger, men banken ønsker ikke at udtale sig om sagen.
“Vi hverken vil eller må kommentere konkrete kundeforhold, så vi springer over ift. en kommentar”, skriver presseansvarlig Claes Lautrup Cunliffe i en mail.
Fra Nykredit skriver pressekonsulent Rikke Gredsted Seidenfaden, at de virksomheder, Nykredit investerer i, skal leve op til blandt andet FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.
“Hverken vi eller vores rådgivere (…) ser for nuværende brud på internationale normer og aftaler hos Terex eller Bank Hapoalim. Men det er naturligvis noget, vi følger meget tæt”, skriver Rikke Gredsted Seidenfaden.
Fra BankInvest lyder der nogenlunde samme vurdering fra chef for ansvarlige investeringer Mads B. Søndergaard:
“Bank Leumis aktiviteter bryder efter vores opfattelse ikke de internationale normer og konventioner, som vi løbende screener for. Vi har ingen meldinger om direkte brud på menneskerettighederne”, skriver han i en mail og fortsætter:
“Som israelsk virksomhed er Bank Leumi forpligtet til at overholde israelsk lovgivning om forbrugerbeskyttelse, ligestilling og finansielle ydelser, som også inkluderer bosættere og israelske virksomheder med aktiviteter knyttet til områderne”.
Organisationer som Human RightsWatch har ellers tidligere konkluderet, at banker såsom Hapoalim og Leumis skulle “stoppe med at lave forretning i eller med israelske bosættelser”, hvis de skulle overholde deres menneskeretlige forpligtelser.
Ifølge den nye rapport fra Don’t Buy Into Occupation har 672 europæiske pengeinstitutter investeringer i 50 virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser.
Samlet ydede de europæiske pengeinstitutter lån og garantier for omkring 734 milliarder kroner til virksomheder med bosættelsesbånd og investerede mere end 900 milliarder kroner i de pågældende virksomheder.
Det blev franske Alstom, der i sidste måned blev valgt til at levere de nye tog, som skal fuldende DSB’s arbejde med omstilling fra diesel til elektriske tog i Danmark.
Den franske togproducent vandt nemlig et udbud om at levere eltog og vedligehold til en samlet værdi af op mod 20 milliarder kroner.
Alstom er en kæmpe virksomhed med aktiviteter i mere end 70 lande og særligt berømt for sine rekordhurtige TGV-tog.
Men i 2020 fik virksomheden opmærksomhed for at skille sig ud på et noget andet område.
Alstom er nemlig ét af bare 18 ikke-israelske selskaber, som var at finde på FN’s længe ventede officielle liste over virksomheder med økonomiske bånd til israelske bosættelser.
Alstoms israelske datterselskab, Citadis Israel, vedligeholder nemlig letbanen Jerusalem Light Rail, som forbinder ulovlige israelske bosættelser i det besatte Østjerusalem med Vestjerusalem.
FN’s Menneskerettighedsråd har tidligere slået fast, at letbanen udgør infrastruktur til fordel for de israelske bosættelser, og rådet har – med 46 stemmer for og kun USA imod – fordømt, at letbanen “i strid med international lov og relevante FN-resolutioner” forbinder Vestjerusalem med den enorme bosættelse Pisgat Ze’ev.
Og Alstom har flere aktiviteter på besat land. Sidste år opkøbte togproducenten virksomheden Bombardier Transportation, hvilket ifølge den israelske organisation Who Profits betyder, at Alstom nu er ansvarlige for et nye hurtigtog mellem Tel Aviv og Jerusalem. Togbanen kører i strid med international lov igennem besat palæstinensisk land, uden at palæstinensere på Vestbredden kan anvende den.
Efter internationalt pres og kampagner fra en række menneskerettighedsorganisationer trak Alstom trak sig ellers i 2019 tilsyneladende fra et bud på en udvidelse af den israelske letbane i det besatte Østjerusalem.
Men en række jobannoncer, blandt andet fra september 2020 og januar 2021, viser ifølge Who Profits, at Alstoms israelske datterselskab fortsætter med at vedligeholde letbanen.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra Alstom. Vi ville gerne høre, om de kan bekræfte deres fortsatte involvering i letbanen, og hvad de mener om at være på FN’s liste over virksomheder med aktiviteter i bosættelser. Men virksomheden er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Who Profits oplyser, at man har søgt aktindsigt i Alstoms fortsatte involvering i letbanen for flere måneder siden, men at man stadig ikke har fået indsigt i aftalerne.
Det var samtlige af Folketingets partier undtagen Enhedslisten, som i 2018 besluttede at igangsætte DSB’s udbudsproces for indkøb af nye el-tog. Og forligskredsen valgte i april i år at tislutte sig DSB’s beslutning om valget af Alstom.
Med undtagelse af Dansk Folkeparti stemte de samme partier i 2018 for et forslag om at lade regeringen styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, “så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser” med afsæt i FN’s retningslinjer.
Under debatten om forslaget udtalte daværende udenrigsordfører i Socialdemokratiet Nick Hækkerup, at “når der investeres i virksomheder, som har aktiviteter i områderne, risikerer man at gøre bosættelserne nemmere og dermed facilitere et brud på folkeretten. Altså skal man holde sig fra at investere i den type virksomheder”.
Han indvendte, at det var svært at navigere i, og at han håbede på, at FN’s kommende liste over virksomheder med aktiviteter i bosættelser kunne være den bedste rettesnor for private aktører og kommuner, når man skulle investere.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blev i januar i år spurgt til, hvilke konkrete initiativer, der var kommet ud af forslaget fra 2018, og her understregede ministeren blandt andet, at “regeringen fraråder som konsekvens af den israelske bosættelsespolitik (…) engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelser”, hvorfor man bakkede op om mere opmærksomhed på de risici, der er forbundet med engagementer i bosættelserne.
Danwatch har spurgt transportminister Benny Engelbrecht (S), hvordan regeringens og socialdemokratiets udmeldinger hænger sammen med milliardkontrakten med Alstom.
I et kort svar på mail understreger ministeren, at det er DSB, som har stået for udbudsprocessen.
“Både udbud og valget af Alstom er sket inden for alle regler og retningslinjer, og det er vigtigt at understrege, at der er tale om køb af tog og ikke en investering i et firma”, skriver Benny Engelbrecht.
Han tilføjer, at spørgsmål om udbuddet henvises til DSB, spørgsmål om vejledning om ansvarlige investeringer henvises til Erhvervsministeriet, og at spørgsmål om Danmarks udenrigspolitik henvises til Udenrigsministeriet.
Andreas Rasche, professor og ekspert i virksomheders sociale ansvarlighed ved Copenhagen Business School, henviser til, at FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv eksplicit siger, at “Stater bør tilskynde til og (…) kræve, at offentlige institutioner og erhvervsvirksomheder eller projekter, der modtager statslig støtte, bør have en due diligence proces for overholdelse af menneskerettighederne”.
Ejer staten virksomheden, som det er tilfældet med DSB, har man en ekstraordinær stor mulighed for at sikre, at menneskerettighederne respekteres og promoveres, lyder det videre i retningslinjerne.
“Jeg vil mene, at den danske befolkning i dette tilfælde kan have en legitim forventning om, at der gennemføres en sådan due diligence process for virksomhedens påvirkning af menneskerettighederne, da det ser ud til, at der er tale om en stor offentlig udbudsproces”, siger Andreas Rasche.
Alternativet og SF var blandt de partier, som i april tilsluttede sig DSB’s beslutning om valget af Alstom.
Begge partier har tidligere foreslået, at den danske stat og danske kommuner skal stoppe offentlige investeringer i virksomheder, der opererer i bosættelser.
Men det er nye oplysninger, at Alstom har aktiviteter i bosættelser, lyder det nu fra begge parter.
“Alternativet mener, at det er dybt problematisk med investeringer i virksomheder, der gavner ulovlige bosættelser. På samme måde må meget store offentlige ordrer, der placeres hos koncerner med aktiviteter, der gavner ulovlige bosættelser, anses som problematiske”, skriver Alternativets transportordfører Peter Kjær Hansen i en mail.
Også SF’s transportordfører Anne Berthelsen skriver, at hun “tager sagen meget alvorligt”, og både SF og Alternativet vil nu stille spørgsmål til sagen til transportministeren.
Ifølge Peter Kjær Hansen vil man blandt andet spørge til “råderummet for mulige konsekvenser i kontrakten, ligesom at vi også vil bede ministeren afdække, hvordan sådanne situationer undgås i fremtiden”.
Det er ikke retvisende, når varer fra israelske bosættelser er mærket som ’Made in Israel’. Det blev gjort klart i en afgørelse fra EU-domstolen i Luxemburg tirsdag morgen.
I en pressemeddelelse fra domstolen lyder det, at “fødevarer, der stammer fra områder, som er besat af den israelske stat, skal bære en angivelse af deres oprindelsesområde”.
Afgørelsen følger op på EU’s retningslinjer om at mærke bosætter-varer i EU-lande fra 2015. En række lande, heriblandt Tyskland og Ungarn, afviste dengang at mærke varer fra bosættelser.
Frankrig blev et af de første lande til at implementere retningslinjerne, og her startede sagen, der nu er afgjort ved EU-domstolen, da den israelske bosættelses-vingård ‘Psagot Winery’ klagede over mærkningen til den franske Forvaltningsdomstol.
Men EU-domstolens udtalelse fastslår nu, at ”det risikerer at vildlede forbrugere”, hvis staten Israel beskrives som varens oprindelsesland, når nu Israel i henhold til International Lov er en besættelsesmagt i det pågældende område.
Danwatch har i undersøgelsen ‘Forretning på Forbudt Land’ beskrevet, hvordan virksomheder ifølge eksperter risikerer at medvirke til krænkelser af palæstinenseres menneskerettigheder, hvis de har aktiviteter i bosættelser i det besatte områder.
I sin udtalelse understregede EU-domstolen, at de israelske bosættelser ”er karakteriseret ved at være et konkret udtryk for en politik om en stats overførsel af sin befolkning til et område uden for dets territorium i strid med International Lov”.
I dag bor der knap 700.000 israelere i bosættelser i det besatte Østjerusalem og på Vestbredden.
