Chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl er insektmidler, der er særdeles effektive til at holde skadedyr væk fra frugt og grønt. Men stofferne mistænkes også for at skade arveanlæggene og udvikling af hjernen hos børn.
Derfor besluttede daværende fødevareminister Mogens Jensen i december 2019, at det skulle være slut med at importere frugt og grønt som indeholdt chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl. Og jublen var stor, da EU et par måneder efter fulgte trop.
“I dag er en stor dag”, sagde Mogens Jensen, der tog æren for det europæiske forbud.
“Det er lykkedes os at få vedtaget et EU-forbud mod rester af to skadelige sprøjtemidler i frisk frugt og grønt, og det har vi arbejdet hårdt for fra dansk side. Vi skal ikke tillade sprøjtemidler, der udgør en risiko for forbrugerne, og jeg er meget tilfreds med, at vi med det her forbud får beskyttet både danske og europæiske borgere”, sagde daværende fødevareminister Mogens Jensen.
Læs også: Sprøjtemidlet, der gør dig dummere
Nu viser tal fra DTU Fødevareinstituttet, at der i første halvdel af 2021 er fundet chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl i 10 danske stikprøver af frugt og grønt. Det drejer sig om appelsiner fra Marokko og Egypten, grapefrugt og peberfrugt fra Tyrkiet, pærer fra Kina, hvedekerner fra Indien, bladselleri fra Thailand og ris fra Bangladesh.
Det er ikke godt nok, siger chef for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, Henrik Dammand Nielsen.
“Alle fund af chlorpyrifos er ét fund for meget, og så længe der stadig er produkter med chlorpyrifos på markedet, så er det ikke godt nok”.
De færreste kender til chlorpyrifos, selvom de fleste af os har det i kroppen. Chlorpyrifos, og søster-stoffet chlorpyrifos-methyl, er et af verdens mest solgte insektmidler, hævder Dow Chemicals, der patenterede stoffet i 1966.
I løbet af 1990’erne begyndte folk at rapportere om bivirkninger, der kunne skyldes chlorpyrifos. I 1995 måtte firmaet bag sprøjtemidlet af med 4,7 millioner kroner i bøde for ikke at oplyse den amerikanske miljøstyrelse, EPA, om 249 tilfælde af mulig chlorpyrifosforgiftning.
Flere forskere lavede rottestudier og undersøgte tidligere rottestudier, og flere vigtige opdagelser blev begyndelsen på, hvad der skulle blive afviklingen af chlorpyrifos. Rotternes hjerner blev påvirket af chlorpyrifos allerede i fosterstadiet, og hjernen udvikledes ikke i samme grad, som rotter, der ikke blev påvirket af insektmidlet.
Et dansk studie fra juli 2021 viser, at der var chlorpyrifos i 90 procent af blod- og urinprøver hos en gruppe kvinder og børn.
“Det er helt i tråd med, hvad man ser i andre undersøgelser”, sagde forskeren bag studiet, Helle Raun Andersen fra SDU.
Chlorpyrifos kommer ind i kroppen gennem den frugt og grønt, vi spiser. Og selvom det længe har været forbudt at bruge i Danmark, så findes det altså stadig i nogle af de fødevarer, vi køber fra lande udenfor EU.
“Nej”, siger chef for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, Henrik Dammand Nielsen. Det er hans job at sørge for, at chlorpyrifos og andre ulovlige pesticider ikke findes i vores fødevarer.
“Virksomhederne gør en indsats, men målet er helt at undgå produkter med chlorpyrifos på det danske marked”, siger Henrik Dammand Nielsen.
Det er virksomhederne, der importerer frugt og grønt, som skal stå til regnskab, forklarer han. Supermarkeder, grønthandlere og andre importører skal kontrollere deres varer, og hvis de finder chlorpyrifos, så skal de få varerne af markedet helt ud til forbrugeren og sørge for, at det ikke gentager sig. Det vil sige, de skal bede deres leverandører droppe chlorpyrifos, hvis de fortsat vil sælge frugt og grønt til Danmark og resten af EU.
“Chlorpyrifos blev ulovligt at anvende i EU for halvandet år siden, og det var allerede ulovligt i Danmark, men det er det ikke i resten af verden, og da vi handler med andre lande, så risikerer vi at finde stoffet i importeret frugt og grønt”, siger Henrik Dammand Nielsen.
Fødevarestyrelsen udfører knap 2000 kontroller med pesticider i frugt og grønt om året, hvoraf to tredjedele er importeret. I alle stikprøver tester de for chlorpyrifos og chlorpyrifos-methyl.
Danwatch har spurgt de to største danske supermarkedskæder, Salling Group, der står bag blandt andet Føtex, Kvickly og Netto og Coop, som står bag blandt andet Irma, Brugsen og Fakta, om de har fundet chlorpyrifos i deres frugt og grønt, men de er ikke vendt tilbage før redaktionens deadline. Vi følger op med supermarkedernes respons.
Med urinprøver og computertests har forskere fra miljømedicin på Syddansk Universitet, undersøgt kvinder og børn for eksponering og påvirkning af de nu forbudte organofosfater. Det forklarer en af forskerne bag rapporten Helle Raun Andersen, der er ph.d. og lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet.
“Der er ret mange undersøgelser, der har fundet en sammenhæng mellem udsættelse for organofosfater og påvirkningen af nervesystemet. Vi kan også se den her sammenhæng, når vi laver analyserne”, siger Helle Raun Andersen.
Studiet viser en sammenhæng mellem eksponering for et af organofosfaterne, chlorpyrifos og påvirkning i nervesystemet hos piger mellem 11 og 16 år. I dette tilfælde kommer det til udtryk som koncentrationsbesvær. Pigerne har højst sandsynligt været udsat for chlorpyrifos fra noget de har spist.
“Børnenes urinkoncentration af pesticider kan være et mål for, hvordan de plejer at spise, og hvordan de har spist lige inden testen”, siger Helle Raun Andersen.
I 90% af prøverne fandt forskerne rester af chlorpyrifos. Det overrasker ikke Helle Raun Andersen.
“Det er helt i tråd med, hvad man ser i andre undersøgelser”, siger Helle Raun Andersen.
Prøverne giver ikke et billede af, hvordan eksponeringen er i befolkningen generelt i dag, da urinprøverne er knap ti år gamle, men virkningen er ikke til at tage fejl af. Og som det er nu, kender man ikke den nedre eksponeringsgrænse for påvirkning af hjernens udvikling.
Helle Raun Andersen har i en tidligere undersøgelse også fundet forsinket udvikling af sprog og motorik, hos børn hvis mødre under graviditeten arbejdede med organofosfater.
“Der så vi også mest markant påvirkning af udviklingen hos pigerne, her var det på sprogfærdigheder”, Helle Raun Andersen.
Chlorpyrifos ender i kroppen gennem den frugt og grønt vi spiser. Og selvom det længe har været forbudt at bruge i Danmark og i 2019 også blev forbudt i EU, findes det stadig i den frugt og grønt vi køber fra lande udenfor EU.
Fødevareinstituttet på DTU foretager stikprøver hos importører af frugt og grønt. I 2020 har de fundet rester af chlorpyrifos i 13 prøver blandt andet i appelsiner fra Grækenland, clementiner fra Spanien og i forskellige krydderurter fra Thailand.
“Det er ikke overraskende, at det er på de frugter og grøntsager, der importeres fra lande udenfor EU, men det er mere betænkeligt, at det er på noget af det inden for EU. Det burde det jo ikke, når det ikke må bruges mere”, siger Helle Raun Andersen.
Det er importørerne selv, der skal tjekke, om der er rester af organofosfater i den frugt og grønt, de sælger i de danske supermarkeder.
Hos Miljøstyrelsen giver rapporten ikke anledning til at ændre i reguleringen af sprøjtemidler, da organofosfaterne allerede er ulovlige.
“Fra vores side kan vi ikke gøre mere ved organofosfaterne, da vi ikke sidder med fødevarer. Men vi kan sende vores viden til det europæiske fødevareagentur EFSA”, siger Inger Bergmann, der er kontorchef for biocider og pesticider hos Miljøstyrelsen.
Dertil har Miljøstyrelsen bevilget tilskud til yderligere undersøgelse af den gruppe sprøjtemidler, der kaldes pyrethroider, som også blev fundet i urinprøverne i det nyudgivne studie. Pyrethroider bliver brugt til at bekæmpe insekter og er fortsat lovlige at bruge i Danmark, men skal nu undersøges for, om eksponering giver skader på nervesystemet hos børn, ligesom det ses med organofosfaterne.
Brasilien er blevet kemikalie-producenternes nye Slaraffenland. Det viser en stor undersøgelse, som det Greenpeace-finansierede medie Unearthed og den britiske avis The Guardian netop har udgivet.
De sidste tre år har Brasiliens regering godkendt mere end 1200 forskellige insekt- og ukrudtsmidler, som anvendes i landbruget. Heraf 193, som er forbudt i EU.
Undersøgelsen bygger på officielle data fra de brasilianske myndigheder og EU og viser bla., at en række kemikalieproducenter har fået godkendt sprøjtemidler, der er forbudt i deres egne hjemlande. Det gælder bla. de tyske firmaer Helm og BASF samt det kinesiske firma Adama.
Mere end halvdelen af de produkter, der er blevet godkendt af de brasilianske myndigheder siden 2016, indeholder stoffer, som myndigheder verden over betegner som skadelige for mennesker. Blandt dem er chlorpyrifos, som netop er blevet forbudt i EU, bla. takket være en artikelserie udgivet af Danwatch og flere internationale medier.
I alt er mere end 600 af de godkendte stoffer i Brasilien på den sorte liste hos den britiske NGO Pesticide Action Network.
Organisationen har opbygget en liste over stoffer, som myndigheder verden over har vurderet er farlige.
På listen finder man en lang række stoffer, der er akut giftige for mennesker, kræftfremkaldende, giver fosterskader eller genskader, er hormonforstyrrende eller skader miljøet, fordi de ophobes i fødekæden.
Sidste år udgav menneskeretsorganisationen Human Rights Watch en rapport, der viste, hvor lokalbefolkningen i nogle af Brasiliens landdistrikter er blevet forgiftet af farlige sprøjtemidler, som anvendes i deres område.
Ifølge Unearthed skyldes den brasilianske imødekommenhed bla., at både den tidligere regeringsleder Michael Temer og den nuværende præsident Jair Bolsonaro har tætte forbindelser til Brasiliens magtfulde landbrugslobby.
Alene det første år, efter den højreradikale Bolsonaro kom til magten, steg antallet af godkendte sprøjtemidler med 46 procent, skriver Unearthed.
Alligevel har Brasiliens landbrugsminister Teresa Christian fremlagt et lovforslag, der vil lempe reglerne for anvendelsen af sprøjtemidler yderligere, skriver Unearthed.
Ifølge forslaget vil det fremover udelukkende være landbrugsministeriet, der skal godkende nye sprøjtemidler i stedet for som nu, hvor også styrelser under Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet er involveret. Loven ventes vedtaget i løbet af 2020.
I 2019 skrev Danwatch 91 nyheder, 30 perspektivhistorier og lavede otte store undersøgende historier.Tre af disse historier fik dog et klart efterspil i virkeligheden, med mærkbare konsekvenser baseret på Danwatchs journalistik.
I juni kunne Danwatch afsløre, at sprøjtemidlet Chlorpyrifos findes i frugt og grønt i danske supermarkeder på trods af, at sprøjtemidlet er ulovligt i Danmark. Sprøjtemidlet angriber
insekters nervesystem, men når det sidder i de appelsinbåde, vi giver til børn, så kan det bogstaveligt talt gøre dem dummere, da insektmidlet skader deres IQ og kan føre til autisme. Danwatch lavede undersøgelse sammen med 7 europæiske medier, og da den udkom i junivar EU-landene i gang med at forhandle om hvorvidt Chlorpyrifos skulle godkendes til salg igen.
En afstemning i december blandt EU’s medlemslande endte med, at medlemslandene fra februar 2020 skal forbyde de to sprøjtemidler. Fra april må de ikke findes på hylderne hos forhandlere eller i landbruget indenfor EU.
Denne undersøgelse er helt tilbage fra 2016, hvor Danwatch kunne afsløre, at det tidligereMærskskib North Sea Producer var i gang med at blive skrottet på et livsfarligt værft i Bangladesh. Mærsk fralagde sig ansvaret, men erkendte overfor Danwatch, at de havde svigtet.
Tre år senere konkluderer Bangladesh’s højesteret, at ophugningen af skibet på en strand i Bangladesh er ulovligt. Det fik SF til at opfordre miljøminister Lea Wermelin (S) til at politianmelde Mærsk. Hun har nu igangsat en undersøgelse af den ulovlige ophugning. Mærsk skriver i en mail til Danwatch, at de ikke vidste, hvor skibet skulle ophugges. I Storbritannien efterforsker myndighederne fortsat, om Mærsk vidste, at skibet skulle skrottes i Sydasien, da de solgte det til virksomheden GMS.
“Produktionsforhold, som dem vi har set omtalt i pressen, er dybt
uacceptable, og det er helt rigtigt, at befolkningen i andre lande ikke skal sætte deres helbred på spil, blot for at vi kan købe deres varer”. Det var ordene fra fødevareminister Mogens Jensen (S), da han i september var kaldt i samråd på baggrund af Danwatchs undersøgelse. Historien afslørede, at den soja Danmark importerer fra Argentina, er blevet sprøjtet med pesticider, som gør lokalbefolkningen dødeligt kræftsyge og giver børn misdannelser.
Fødevareministeren blev ved samrådet opfordret af Christian Juhl (EL) til at lade sig inspirere af Sverige, der siden 2015 har krævet, at al sojaimport er bæredygtigt og økologisk.
En lang række danske supermarkeder stopper salget af konventionelt dyrkede bananer i det nye år.
Både Salling Group og Coop har besluttet fremover udelukkende at sælge økologiske bananer, fordi det har vist sig umuligt at skaffe konventionelt dyrkede bananer, der ikke er sprøjtet med det farlige insektmiddel chlorpyrifos, der giver hjerneskader hos børn.
Fra nytår vil alle butikker under Coop, heriblandt Brugsen, Kvickly, Fakta og Irma, udelukkende sælge økologiske bananer, siger Coops CSR-chef Thomas Roland til Danwatch.
Og fra midten af januar følger Sallings Groups butikker, Føtex, Netto, Bilka og Salling Super trop.
“Det har vist sig vanskeligt at få leverandørerne til at love, at der ikke er chlorpyrifos på deres bananer, simpelthen fordi der sprøjtes på en måde, så sprøjtemidler fra andre plantager kan ramme en plantage ved siden af”, siger kvalitetschef Carina Jensen, Salling Group.
“Alle vores leverandører har lovet fremover at levere frugt og grønt uden chlorpyrifos, men ikke vores bananleverandører. Derfor har vi valgt at stoppe salget af konventionelt dyrkede bananer,” siger Thomas Roland.
Beslutningen om at fjerne frugt og grønt, som er sprøjtet med det farlige chlorpyrifos, blev truffet af flere supermakedskæder allerede i august måned.
Det skete efter Danwatch og en række internationale medier havede skrevet en lang række artikler om, hvordan chlorpyrifos kædes sammen med misdannelser, ADHD, autisme, lavere fødselsvægt og intelligens hos børn.
Stoffet må ikke anvendes i Danmark, men er godkendt både i og udenfor EU. Derfor findes det alligevel i en stor del af vores importerede fødevarer.
Som reaktion på artiklerne, meddeldte fødevareminister Mogens Jensen (S), at regeringen ønsker at forbyde chlorpyrifos i importerede fødevarer.
Hos Salling Group er Carina Jensen ikke i tvivl om, at mediernes fokus på det skadelige sprøjtemiddel har været medvirkende til at gøre både supermakerder og politkere opmærksomme på problemet.
“Vores proces begyndte med jeres artikler, det er der ingen tvivl om”, siger Carina Jensen.
Hos Coop forklarer CSR-chef Thomas Roland, at det har taget nogle måneder at få chlorpyrifos væk fra hylderne.
“Det har taget lidt tid at få aftalerne om levering af økologiske bananleverancer på plads. Vi skal jo være sikker på at have varer nok” siger han og forudser, at beslutningen om at droppe salget af konventionelt dyrkede bananer vil øge salget af økologiske bananer med en tredjedel på landsplan.
Forbrugerne skal regne med, at de økologiske bananer bliver en smule dyrere, siger han.
“Det kan vi ikke undgå”, siger han. “Men der bliver maksimalt tale om 50 øre per banan.”
Venter på EU-forbud
Umiddelbart kan det forekomme underligt, at det ikke kan lade sig gøre at skaffe konventionelle bananer som ikke er sprøjtet med chlorpyrifos, for ifølge Thomas Roland kan det sagtens lade sig gøre at dyrke banener uden.
“Man kan sagtens producere bananer uden chlorpyrifos, men det danske marked er simpelthen ikke stort nok til, at leverandørerne vil gøre det”, siger han.
“De afventer i stedet, at et EU-forbud træder i kraft”.
Hvornår det sker, er i øjeblikket uklart, men EU’s fødevareagentur, EFSA har tidligere meddelt, at godkendelsen af chlorpyrifos i EU med stor sandsynlighed ikke forlænges, når den udløber ved udgangen af dette år.
217 leverandører af frugt og grøntsager har allerede lovet COOP, at der ikke vil være chlorpyrifos i deres varer fra slutningen af året. 15 leverandører har endnu ikke stillet den garanti.
Det fortalte CSR-chef i COOP, Thomas Roland da Danwatch d. 3. oktober afholdt efterårets første Watchtalk, hvor eksperter, kilder og læsere var inviteret til foredrag og dialog om Danwatchs undersøgelse af chlorpyrifos i frugt og grønt, der sælges i Danmark.
“De sidste leverandører tager vi dialogen op med. Hvornår vil de eventuelt kunne stille den garanti? Har de andre plantager, hvor de udfaser chlorpyrifos – eller ikke bruger det? Det er klart, at det skal ud af butikkerne nu. Så hvis de vil handle med os, skal vi finde en løsning”, sagde Thomas Roland.
Hos konkurrenten Salling Group er man også i fuld gang med at udfase chlorpyrifos hos leverandørerne, fortæller kvalitetschef Carina Jensen.
“Vi har været i kontakt med vores leverandører siden Danwatch kontaktede os vedrørende chlorpyrifos”, siger Carina Jensen.
Salling Group har lavet samme forespørgsel som COOP blandt deres leverandører, fortæller hun.
“Og vi er blevet overraskede. Det er et komplekst område, da det jo både handler om forbrugerbeskyttelse, men også om arbejdernes sikkerhed, når de arbejder med de her pesticider, og derfor skal vi samarbejde med leverandørerne og finde alternativer”, siger Carina Jensen.
Hos Coop kræver man, at chlorpyrifos ikke skal findes under detektionsgrænsen, det vil sige under 0,01 mikrogram, som er det mindste niveau, der kan måles.
“Jeg synes, at det er et vigtigt fremskridt”, siger professor i miljømedicin ved SDU, Philippe Grandjean, der var inviteret til Danwatchs Watchtalk for at forklare om chlorpyrifos påvirkning af hjernen. International forskning viser, at børn udsat for chlorpyrifos kan have koncentrationsbesvær og lavere intelligens, sagde han.
“Det er i praksis ikke muligt at kræve lavere indhold af stoffet, hvis ikke det kan måles. Så det er OK. Men da der stadig kan være rester af andre pesticider råder jeg fortsat gravide og børnefamilier til at vælge økologisk frugt og grønt, specielt hvis det er importeret”, siger Philippe Grandjean.
Det kan tage op til et år for leverandører af frugt og grøntsager i Sydeuropa og uden for EU at udfase et stof som chlorpyrifos, fordi høsten ikke kan smides ud fra planter eller træer, der er sprøjtet i foråret, påpeger Carina Jensen.
Både COOP og Salling Group siger, at det særligt er svært at stille krav om nul chlorpyrifos til leverandører af æbler, fordi træerne kan tage skade af insekterne, der normalt sprøjtes mod, og bananer:
“En leverandør af bananer kan godt garantere, at han ikke selv bruger chlorpyrifos, men mange bananplantager sprøjtes med fly, og så kan pesticiderne let finde ind på en nabomark. Derfor siger mange bananleverandører, at så må vi købe økologisk. Så lige nu er vi i dialog med dem om at finde alternativer”, siger Carina Jensen.
– Men risikerer I ikke at de finder alternative pesticider, der er ligeså farlige som chlorpyrifos, men alligevel er lovlige?
“Det er altid en risiko, men de må jo kun bruge det, der er godkendt”, siger Carina Jensen.
Hos både COOP og Salling group er udfasningen af chlorpyrifos ikke blot et ønske, men et reelt krav, hvis EU Kommissionen og medlemslandene til november enes om et EU-forbud.
Og det er der meget, der tyder på. I begyndelsen af august udtalte EU’s fødevareagentur, EFSA i en pressemeddelelse, at chlorpyrifos er farligt for mennesker ved lavest mulige dosis, og derfor skal det ikke godkendes igen.
“Selvfølgelig håber vi på et EU-forbud, for hvis chlorpyrifos bliver forbudt i hele EU, så bliver det enkelt for de her leverandører. Så skal der nok komme pres på sagerne”, siger Thomas Roland.
“Jeg ser faktisk, at vi er med til at fjerne de her pesticider. Vi fastholder dialogen med leverandørerne, men hvis vi kommer derud, hvor leverandørerne må sige, at vi aldrig bliver 100 % fri for chlorpyrifos, så bliver vi nødt til at forholde os til det. Hvis der kommer et EU-forbud, så bliver det lettere”, siger Carina Jensen.
Fødevarestyrelsen vil trække alle frugter og grøntsager, hvor der er fundet chlorpyrifos, tilbage fra supermarkederne.
“Indtil et forbud er på plads, får Fødevarestyrelsen vurderet alle analyseresultater af pesticiderne, så fødevarer med sundhedsskadeligt indhold kan trækkes tilbage fra markedet”, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Reaktionen fra Fødevarestyrelsen kommer efter den seneste tids advarsler mod det farlige pesticid.
Det er på DTU Fødevareinstituttet, at Fødevarestyrelsen vil sende varer med fund af chlorpyrifos til kontrol. Her vurderer man nu, at der kan være en sundhedsrisiko for selv det mindste fund af chlorpyrifos.
Med Fødevareinstituttets nultolerance vil samtlige varer med fund af chlorpyrifos derfor skulle tages af markedet.
I juni påviste Danwatch sammen med en række internationale medier, at det farlige sprøjtemiddel findes i hver tredje importerede appelsin på trods af, at stoffet er ulovligt i Danmark.
Hidtil har Fødevarestyrelsen sjældent ladet det få konsekvenser, når sprøjtemidlet er blevet fundet på frugt og grønt i danske butikker. Da Danwatch i foråret 2019 gennemgik Fødevarestyrelsens kontrolprøver for 2016-2018, fandt vi 16 tilfælde af mængder af chlorpyrifos, som lå markant over den tilladte grænseværdi.
Selvom sådan en mængde fik Fødevarestyrelsen til at vurdere indholdet i den enkelte frugt eller grøntsag som “sundhedsmæssigt problematisk”, blev der kun i et enkelt ud af de 16 tilfælde givet en bøde til importøren på 7.500 kr.
Fødevarestyrelsens varsling af strengere kontrol kommer efter, at der i løbet af den seneste måned er blevet udtrykt ønske om forbud mod sprøjtemidlet på både nationalt og EU-plan.
I august annoncerede EU’s Fødevareagentur EFSA, at chlorpyrifos ikke bør godkendes i EU, fordi det er farligt for særligt små børns hjerner. Som Danwatch tidligere har beskrevet, kædes chlorpyrifos sammen med diagnoser som ADHD, autisme og lavere intelligens hos nyfødte spædbørn.
Kort efter EU’s udmelding bekendtgjorde fødevareminister Mogens Jensen (S), at han hurtigst muligt vil have chlorpyrifos forbudt i importerede fødevarer.
De danske supermarkedskæder Rema 1000, Coop og Salling Group meddelte derpå, at de vil forsøge at forbyde chlorpyrifos på hylderne allerede nu.
De fleste fund af chlorpyrifos bliver gjort i citrusfrugter. Indtil et forbud er trådt i kraft, anbefaler Fødevarestyrelsen i den nye pressemeddelelse at handle økologisk eller købe danske varer, da sprøjtemidlet er ulovligt at bruge på markerne i Danmark.
Køber du alligevel en konventionel citron eller appelsin, er det ”også en god idé at vaske hænder, når du har fjernet skrællen”, skriver Fødevarestyrelsen videre.
