Over hele verden venter regeringer, sundhedsorganisationer og sårbare befolkningsgrupper på at blive vaccineret mod corona, så verden kan vende tilbage til et normalt liv.

I Danmark ser det ud til, at de fleste må vente til hen på sommeren, før de kan blive vaccineret, men i mange fattige kan det tage adskillige år, før blot sundhedspersonalet og de mest sårbare kan få adgang til de eftertragtede dråber.  

Vaccineproducenterne henviser til manglende produktionskapacitet, men en undersøgelse gennemført af EU-Kommissionen viser, at der er masser af ledig produktionskapacitet i Europa.

Faktisk står ikke mindre end 184 europæiske virksomheder på spring for at bistå med de forskellige dele af vaccinefremstillingen, produktion af nåle og hætteglas, påfyldning, distribution og oplagring. 

Og langt de fleste af de 184 virksomheder er klar til at gå i gang i første halvdel af 2021. 

Hubert Gambs, leder af EU’s særlige task force for opskalering af vaccineproduktionen, bekræftede tidligere på ugen, at der er ledig produktionskapacitet i Europa. 

Det skete på en onlinehøring, som Folketingets sundhedsudvalg havde arrangeret for at diskutere, hvordan manglen på corona-vacciner kan afhjælpes.

“Vi har konstateret, at der er stor vilje blandt virksomhederne til at samarbejde på tværs af EU, og der er yderligere mulighed for at øge produktionen”, sagde han.

“Virksomhederne er meget omstillingsparate, og det er en mulighed, vi skal udnytte. Det er afgørende, at vi får skruet op for produktionskapaciteten,” sagde Hubert Gambs.

EU leger Kirsten giftekniv

I praksis forsøger EU Kommissionen derfor at hjælpe de europæiske virksomheder med at komme i kontakt med vaccineproducenterne og hinanden, så flere kan komme til at bidrage til de forskellige dele af vaccine produktionen.

På et første matchmaking konference i slutningen af marts deltog mere end 300  virksomheder fra 26 lande og det lykkedes Kommissionen at arrangere hele 350 møder mellem virksomhederne, fortalte Hubert Gambs.

Men dermed er det ikke gjort, fortalte han.

“Vores task force ser på, hvilke  kapaciteter der er i EU, men det tager tid at få nye samarbejder op at stå. De vaccineproducenter, som allerede har indgået købsaftaler med EU, har deres eget samarbejdsnetværk, som de bruger i øjeblikket. ”, lød svaret på et spørgsmål fra Danwatch. 

Danske virksomheder klar

Mindst tre danske virksomheder har meldt sig til at bistå med vaccineproduktioner, heriblandt Bavarian-Nordic, der sammen med blandt andet ExpreS2ion Biotechnologies og joint venturet AdaptVac er i gang med at udvikle en dansk vaccine, som ventes klar i slutningen af 2021 eller begyndelsen af 2022. 

Et andet interesseret firma er AJ Vaccines, som tidligere var en del af Statens Serums Institut og et tredje er den pharmaceutiske produktionsvirksomhed AGC Biologics, som også indgår i det danske vaccineinitiativ.

Søren Søgaard Pedersen fra Dansk Industris afdeling for Life Science understregede, at de danske virksomheder vil kunne bringes i spil i forbindelse med vaccineproduktionen, både i forbindelse med den nuværende mangel på vacciner og hvis det på sigt bliver nødvendigt at revaccinere på grund af mutationer.

“EU har som mål at blive verdens største vaccineproducent, og den produktion kan Danmark blive en del af på sigt” sagde han.

Danmark har bestilt vacciner nok til at vaccinere hele befolkningen mindst fire gange. Selv hvis AstraZeneca og Johnson & Johnson trækkes helt ud af vaccineprogrammet, kan alle danskere blive vaccineret mindst to gange

Vanskelig produktion

Ifølge de eksperter, som deltog i høringen, er det dog ikke alle typer vacciner, de danske virksomheder kan byde ind på i øjeblikket. Især de såkaldte mRNA-vacciner fra Pfizer/BioNtech og Moderna bliver fremhævet som vanskelige at fremstille.

“Der er tale om en meget kompleks produktion, som i Pfizer-vaccinens tilfælde kræver mere end 280 materialer, som hentes fra 46 globale sites i 19 lande”, sagde Ida Sofie Jensen, der er koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, LIF. 

Og der er Camilla Foged, professor i vaccinedesign og levering på Københavns Universitet enig i.

“Det er p.t. kun Pfizer/BioNTech og Moderna, der har erfaring med produktion af mRNA vacciner, og produktionen er meget kompleks og kræver helt speciel viden og udstyr” siger hun til Danwatch.

Andre virksomheder vil derfor kun kunne producere vaccinerne i samarbejde med Pfizer og Moderna, og det vil kræve omfattende vidensoverførsel og opbygning af produktionskapacitet, som tager tid.

Ifølge Camilla Foged er det lige nu “nemmere og hurtigere, hvis  Pfizer og Moderna forøger deres egen produktionskapacitet, frem for at ”lære andre op til at producere.”  

Ikke alle vaccinerne er imidlertid så besværlige at producere, blandt andet er AstraZeneca og Johnson & Johnsons vacciner, der bygger på et forkølelsesvirus, nemmere, understreger hun.

Patentrettigheder i vejen

Flere af de politiske ordfører, som deltog i høringen, var interesseret i om vaccineproducenternes eneret på opskrifter og fremstillingsmetoder står i vejen for at få opskaleret produktionen.

Især efter det stod  klart, at det vil kræve en omfattende vidensudveksling at inddrage nye medicinalfirmaer i selve vaccinefremstillingen.

Men det afviste Hubert Gambs fra EU Kommissionen.

“Den intellektuelle ejendomsret er ikke en stor snublesten, detr er ikke her problemet ligger og vi må også huske, at den intellektuelle ejendomsret giver virksomhederne incitament til at udvikle noget nyt”, sagde han.

Over for Danwatch gentog han at “patentrettighederne ikke udgør den store barriere”, men uddybede ikke hvorfor.

Enhedslistens ordfører Peder Hvelplund spurgte også Kommissionens repræsentant, om EU fremover vil stille krav til vaccineproducenterne om at dele deres viden med andre mulige producenter, men det spørgsmål svarede Hubert Gambs ikke på.

Janne Rothmar Herrmann, professor og ekspert i retlig regulering af sundhedsteknologi på Københavns Universitet var imidlertid ikke overbevist.

Ifølge hende vil det det under alle omstændigheder være nemmere at opnå global adgang til gratis eller billige corona-vacciner, hvis der ikke skulle tages hensyn til vaccineproducenternes patentrettigheder.

“Patenter er gode til at understøtte en hurtig udvikling af nye vaccinere, men der kan være grund til at overveje, om den her eneret skal modificeres, så der bliver bedre adgang til at producere vaccinerne på licens eller udstede tvangslicenser”, sagde hun med henvisning til, at et land også kan vælge at ignorere patentrettighedene og starte en vaccineproduktion op uden tilladelse fra den oprindelige virksomhed.

Med undtagelse af den kinesiske vaccine SinoVac har alle de store vaccinefabrikanter modtaget offentlige midler til udviklingen af deres vacciner Grafik: BBC

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down