I slutningen af oktober modtog Carlsberg en glædelig nyhed. De var med i det slutfelt, der konkurrerede om den årlige CSR-pris. Sammen med Arla, Ørsted og A.P. Møller-Mærsk, der senere vandt, var Carlsberg blevet nomineret og udvalgt af FSR – danske revisorer, for deres arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed.

Få uger efter kunne man så læse en lidt anden historie om Carlsberg i Berlingske. Efter flere års palaver indrømmede Carlsberg, at der har været omfattende korruption i virksomhedens indiske datterselskab, hvilket førte til en række fyringer. 

Siden 2017 har Carlsbergs topledelse været bevidste om anklager vedrørende en korruptionssagen, der skulle være foregået mellem 2015 og 2016, hvor der var blevet solgt øl i forbudte områder, brugt potentielt forkerte betalingsmetoder og “uetiske fremgangsmåder”. 

Det var dog først i 2019, da Berlingske fremlagde en lang række beviser i en artikel, der beskyldte Carlsberg for at være skyldig i korruption i Indien, at tingene tog fart. I første omgang svarede Carlsberg, at det drejede sig om en sag, hvor en medarbejder, der mente, at han var blevet fyret på forkerte præmisser, havde valgt at gå til pressen. Men nu viser en intern revisionsrapport, at problemerne er reelle, og Carlsberg har erkendt problemerne.

Selvom problemerne i Carlsberg har været offentligt kendt, blev Carlsberg, sammen med 67 andre virksomheder, indstillet til CSR-prisen, og efter ekstern konsultation blev Carlsberg valgt til at være blandt de sidste syv. 

Det kan ifølge FSR lade sig gøre, fordi CSR-prisen ikke handler om, hvad virksomhederne gør, men hvad de skriver i deres rapporter:

“Prisen fokuserer jo på virksomhedernes rapportering, så det er ikke en vurdering af virksomhedernes strategier eller deres endelige performance”, siger Pernille Risager, som er ekstern konsulent for FSR og projektleder for CSR-prisen.

Transparent og ærlige

Når FSR – danske revisorer giver deres CSR-pris, bliver den altså givet på baggrund af virksomhedens evne og vilje til at være transparente og kommunikere fyldestgørende og balanceret i en rapport om de gerninger, som den pågældende virksomhed måtte udføre rundt om i verden. Og i år var der et særligt fokus på klima. Og derfor kan man i princippet  godt blive nomineret, selvom man har en verserende korruptionssag, siger Pernille Risgaard, da vi spørger hende til Carlsberg:

“Ja, hvis det bliver vurderet, at de har været åbne og ærlige og giver god indsigt i, hvordan de arbejder med at håndtere deres problematikker, og at man kan se, at der er vægt bag, så de ikke opstår igen”. 

Det vil sige, at så længe en virksomhed ærligt og transparent oplyser om deres problematikker rundt om i verden, så kan de faktisk indstilles til prisen?

“God rapporteringspraksis er nøglen til at kunne komme videre i processen. Rapporten skal give et ærligt og fyldestgørende indblik i hvordan virksomhederne arbejder med de konkrete problematikker og fremdriften i deres arbejde, på godt og på ondt”.

Hvis Carlsberg havde valgt ikke at nævne i deres rapport, at de var i gang med at undersøge korruptionsanklagerne, ville det så have trukket ned?

“Ja det ville det. Hvis det er noget, der er offentligt kendt, og de ikke italesætter sagen, så ville man have haft en vurdering i forløbet, hvor man ville have sagt, at det er et væsentligt emne, de burde have med. Det ville simpelthen ikke være troværdigt, at det ikke er omtalt”.

Hvis en virksomhed skriver i deres rapport, at de er bekendt med et problem om børnearbejde i deres værdikæde, og at de forsøger at stoppe det, kan den virksomhed så blive nomineret til CSR-prisen?

“For alle sager vil det afhænge af den konkrete vurdering”, siger Pernille Risgaard

Også problemer med rapporteringen

På den måde står det altså klart, at man kan hyldes for sin CSR og nomineres til en pris, der hedder CSR-prisen, som endda bliver overrakt af Kronprinsesse Mary, når man har handlet uansvarligt.

Nok blev Carlsberg nomineret i denne omgang til CSR-prisen, men det er heller ikke alle, der er enige i, at Carlsbergs rapportering er beundringsværdig.

Organisationen ‘World Benchmarking Alliance’ udkom i november 2020 med en rapport, der måler 230 af de største virksomheders præstationer med at varetage menneskerettigheder og leve op til FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv.

Carlsberg scorede 8,5 ud 26, hvilket ligger under gennemsnittet på 10,3 ud af 26.

Virksomhederne blev målt på 13 forskellige punkter. Og i punktet om rapportering af, hvordan Carlsberg adresserer deres indvirken på menneskerettigheder, scorer de 0 ud af 2. 

“Vi kender ikke til undersøgelsen og ønsker derfor ikke at udtale os, men vi forsøger hele tiden at blive bedre hos Carlsberg”, siger Kasper Elbjørn, pressechef for Carlsberg.