Aldrig har det været vigtigere, at graverjournalister fra hele verden undersøger og holder øje med multinationale virksomheder, autoritære stater og kriminelle netværk. For bedst at hjælpe denne mission forbinder, organiserer, træner og hjælper Global Investigative Journalism Network (GIJN) undersøgende journalister fra hele verden. Undersøgende journalister er ifølge GIJN den globale journalistiks specialstyrker, og det er et netværk, som Danwatch nu er blevet optaget i.

“Det glæder mig at kunne fortælle, at GIJN Board og Directors enstemmigt har besluttet at godkende Danwatch som medlem af Global Investigative Journalism Network”, lyder det fra David E. Kaplan, der er direktør i GIJN. 

GIJN arrangerer blandt andet konferencer, træninger og kapacitetsopbygning, ligesom det bygger netværk og forener forskellige undersøgende medier. Det arbejde flugter med Danwatchs international undersøgende journalistik, der blandt andet bygger på kapacitetssamarbejder med medier i udviklingslande.

“Som journalistisk organisation arbejder Danwatch ud fra en tro på at vores undersøgende journalistik ude fra verden skal laves i samarbejde med andre, både medier, civilsamfund, jurister, tech og whistleblowers. Vores ”collaborative journalistic approach” betyder, at vi gennem de seneste år opbygget et globalt netværk af medier, journalister og researchcentre, som vi laver vores journalistiske undersøgelser med. Og derfor er det naturligt for os at blive en del af GIJN’s globale netværk af undersøgende medier”, siger direktør i Danwatch, Jesper Nymark.

Endnu et år er gået og sikke et af slagsen. Danwatch har, som altid, arbejdet med at give dig et vindue til den verden, du lige nu er afskåret fra at rejse ud i. Særligt fem af Danwatchs historier har i år fået konsekvenser, enten politiske eller blandt virksomheder som har sat deres præg på virkeligheden.

Øget kontrol med våbeneksport

Danwatch, TV2, hollandske Lighthouse Reports og researchcenteret NOIR kunne i foråret afsløre, hvordan den danske forsvarsvirksomhed Terma har solgt militært udstyr til De Forenede Arabiske Emirater, og dermed bidraget til,krigen i Yemen. FN betegner krigen i Yemen som “en af de værste menneskeskabte humanitære katastrofer” og vurderer, at De Forenede Arabiske Emirater kan have begået krigsforbrydelser mod Yemens befolkning. 

Afsløringen fik i oktober Erhvervsstyrelsen til at politianmelde Terma for brud på de danske eksportkontrolregler, og regeringen har efterfølgende strammet kontrollen med danske forsvarsvirksomheders eksport af såkaldt dual use udstyr, der er udstyr, som  kan anvendes både civilt og militært.

Sagen landede hos bagmandspolitiet som sendte den videre til Østjyllands politi. Den 11. november modtog journalisterne bag Terma-afsløringen metode prisen fra Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ).

Fairtrade rydder op

Danwatch kunne i juli dokumentere, at børn ned til 8 år høstede kakao på fire ud af seks plantager i Elfenbenskysten, der leverer kakao til Fairtrade. Danwatch’s afsløringer førte til, at Fairtrade selv undersøgte deres kakaoleverandørers plantager i Elfenbenskysten, men de kunne ikke finde de børn, Danwatch havde mødt. 

Seniorforsker på Südwind instituttet i Tyskland, Friedel Hütz-Adams, var ikke overrasket:

“Det kommer ikke som en overraskelse for mig, at en undersøgelse et par måneder efter Danwatch-undersøgelsen ikke kunne finde disse børn. Eftersom høstsæsonen for kakao var overstået i det relativt rolige september, så er disse børn tilbage i skole eller arbejder med noget helt andet”, sagde Friedel Hütz-Adams. 

Yderligere skabte Danwatch’ Fairtrade-afsløringer røre i det politiske landskab. Socialdemokratiets forbrugerordfører, Malte Larsen, sagde til Danwatch:

“Jeg opfordrer Fairtrade til at fremlægge al den dokumentation, de kan. Det, de forsøger at sælge, skal de kunne dokumentere, er godt nok. Vi skal ikke stå i Brugsen og gætte på, om vi kan have tillid til Fairtrade eller ej”.

Camilla Erika Lerberg, direktør i Fairtrade Danmark, skrev i en mail til Danwatch, at Fairtrade finder børnearbejde “uacceptabelt i forhold til vores krav, og derfor kan vi godt forstå, at medieomtalen rejser nogle spørgsmål, som vi er parate til at svare på over for alle, der ønsker svar”.

Danske pensionsselskaber trækker investeringer fra amerikanske fængsler

Danwatch dokumenterede i februar, at en række danske pensionsselskaber havde investeret store summer i den private amerikanske fængselsindustri. Afsløringen fik først PKA til at trække deres investeringer fra selskaberne GEO Group og CoreCivic, som er de største spillere inden for den private fængselsindustri i USA. Siden har Lærernes Pension også trukket deres investeringer i CoreCivic. 

Begge selskaber er anklaget for grove menneskerettighedskrænkelser af blandt andet menneskerettighedsorganisationer og de amerikanske myndigheder. Anklagerne går på manglende adgang til lægehjælp og overdrevet brug af isolering af fanger i de fængsler og detentionscentre for migranter, som GEO Group og CoreCivic driver. 

Efter Danwatchs henvendelse til PKA trak pensionsselskabet samtlige investeringer på 54 millioner kroner ud af begge firmaer.

Pressechef i PKA Nicholas Rindahl skrev til Danwatch om beslutningen:

“Vi investerer i overensstemmelse med FN’s Global Compacts principper for samfundsansvar og bæredygtighed, der blandt andet skal sikre, at virksomheder ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne”.

Investeringsdirektør for Lærernes Pension, Morten Malle, fortalte i første omgang, at Lærernes Pension valgte at fastholde deres  investeringer, indtil GEO Group og CoreCivic var blevet blevet dømt for at krænke indsattes rettigheder ved en domstol, eller der forelå ny dokumentation i sagen. I april måned valgte Lærernes Pension alligevel at trække deres investeringer.

Pensionsselskabet Velliv har fortsat investeringer i GEO Group og CoreCivic  

Vellivs chef for ansvarlige investeringer, Thomas H. Kjærgaard, skrev i et kort mailsvar:

”Vi følger den planlagte proces for vurdering af dialogen og selskabet. Når den proces er afsluttet, tager vi endeligt stilling til, om investeringen skal fortsætte eller afhændes. Hvis dialog ikke fører til det ønskede resultat, så er vi indstillede på at afhænde investeringen”.

Danish Crown stopper samarbejde med kontroversielt slagteri

Danwatch kunne i januar afdække, at den danske slagterigigant Danish Crown købte kød fra det kontroversielle brasilianske selskab, Rigorífico Irmãos Gonçalves. Undersøgelsen, der blev til i samarbejde med P1 Orientering og det undersøgende medie Reporter Brasil, afslørede nemlig, at det brasilianske selskab ikke har underskrevet de aftaler, der skal sætte en stopper for rydningen af Amazonas. Danish Crown’s datterselskab, ESS-FOOD stod for indkøbene. ESS-FOOD oplyste, at de kun tjekker varekæden på opfordring af kunder. 

Efter afsløringen meldte Danish Crown ud, at de fremover ville leve op til FN’s Global Compact, der er et initiativ, som holder virksomheder ansvarlige for menneskerettigheder, miljø og korruption i deres værdikæde. Udmeldingen mødte kritik fra eksperter, der sagde, at  Danish Crown ikke kunne undsige sig ansvaret, bare fordi det var et datterselskab, der købte varerne ind.

“I dette tilfælde, hvor moderselskabets CSR-politik gælder for et 100 procent ejet datterselskab, bør Global Compacts principper også gælde for datterselskabet”, sagde CSR-ekspert Andreas Rasche fra Copenhagen Business School.

Det medgav kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen fra Danish Crown. 

“Danish Crown er ansvarlig for koncernens selskaber og skal tilse, at ESS-FOOD (datterselskabet red.) implementerer koncernens politikker, herunder også CSR-politikken. ESS-FOOD er dermed også forpligtet på Global Compact”, skrev kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen fra Danish Crown i et mailsvar.

Astrid Gade Nielsen bekræftede desuden, at samarbejdet med Rigorífico Irmãos Gonçalves var stoppet.

Fagforeningsfolk får kompensation 

 I 2019 kunne Danwatch fortælle, at flere ledere af en lokal fagforening i Myanmar var blevet uretmæssigt fyret. De blev efter eget udsagn fyret, fordi de havde startet fagforeningen på fabrikken. Arbejdere på fabrikken fortalte, hvordan de oplevede at fabrikkens ledelse begik fysisk vold og ydmygelser mod arbejderne, der leverer tøj til Bestseller, Adidas, ALDI og Lidl. Fagforeningen blev startet for at sætte en stopper for de dårlige arbejdsforhold.

Danwatch udgav i marts historien i samarbejde med det Frontier Myanmar og tyske Der Spiegel. Den lokale fagforening Action Labor Rights og de internationale organisationer Workers Rights Consortium og Clean Clothes Campaign gik efterfølgende ind i sagen.

Godt et år efter kunne Danwatch fortælle, at  både fagforeningsfolk og arbejdere var blevet kompenseret. 

Bent Gehrt, der er Sydøstasiens-koordinator for Workers Rights Consortium. sagde dengang:

“Det er tydeligt, at det her er et resultat af pres fra de faglige organisationer samt mediedækningen. Først efter at sagen kom i medierne, og vi kontaktede Adidas, skete der noget”.

I både mode- og medicinalindustrien har corona sat sit spor i år, og Danwatch fulgte op med historier, der blev nogle af de allermest læste i år. Vi har afdækket konventionsstridig våbensalg og brudte løfter til børn i kakaoindustrien, svindel med pesticider og ulovlig transport af våben og fyringer af mennesker, blot fordi de vil være en del af en fagforening. 

Her kommer top ti over de historier, som allerflest læsere klikkede på. 

Nr. 10: Mærsk får bøde for at sejle 5000 torturinstrumenter til Sudan

5000 torturinstrumenter var ombord på et Mærsk-skib på kurs mod Sudan, et land hvor styret er kendt for at tilfangetage og torturere folk, der demonstrerer for demokrati. Hvordan havnede torturinstrumenterne dér? Det måtte Mærsk også spørge sig selv om. Danwatch kom på sporet af sagen ved hjælp af en række aktindsigter i overtrædelser af dansk våben- og eksportlovgivning.

Læs historien: Mærsk får bøde for at sejle 5000 torturinstrumenter til Sudan

Nr. 9: På dansk smykkefabrik stiftede de fagforening og blev fyret

På Pandoras fabrik i Bangkok stiftede arbejdere en fagforening. Kort efter blev størstedelen af fagforeningens ledelse fyret. En arbejder, Danwatch har talt med, fortalte, at hun var blevet eskorteret ud af vagter. Pandora sagde selv, at det var en del af en generel nedskæring. De thailandske arbejdsmyndigheder konkluderede imidlertid, at fyringerne var ulovlige. 

Læs historien: Dansk smykkegigant fyrede ansatte, da de stiftede fagforening 

Nr. 8: Din Lenovo laptop kan være produceret af tvangsarbejdere i Kina

Lenovos underleverandører bruger tvangsforflyttede uighurer på deres fabrikker. Det kunne en rapport lavet af den australske tænketank Australian Strategic Policy Institute (ASPI), vise. Ved hjælp af brugermanualer, produktbeskrivelser, salgsopslag og aktindsigter kunne Danwatch trække det lange spor fra Kina til de danske kommuner, som indkøbte Lenovo computere.

Læs historien: Din Lenovo laptop kan være produceret af tvangsarbejdere i Kina

Nr. 7: Kakaobørnene og de brudte løfter

Kan man stole på, at en mærkningsordning mod børnearbejde og for en fair pris rent faktisk sikrer forbrugerne et produkt, der er fri for børnearbejde og dyrket til en fair pris for bonden? I juli 2020 udgav vi historien om børnearbejde i Elfenbenskystens kakaoplantager, som virksomheder og regeringer i 20 år har forsøgt at udrydde, men i år er omfanget af børnearbejde større end nogensinde før. Danwatch fandt børnearbejde på fire ud af seks plantager, vi besøgte, der leverer kakao med Fairtrade certificering.

Læs historien: Kakaobørnene og de brudte løfter

Nr. 6: Forhandlere vejleder i snyd med sprøjtegift

Professionelle forhandlere vejleder købere i at snyde med dokumenterne. Det erfarede Danwatch, da vi greb dem på fersk gerning ved hjælp af en landmand, der ringede til forhandlerne på Danwatchs vegne og forhørte sig om pesticidet Kerb 400 SC. Af to forhandlere blev han vejledt  iat snyde ved at forfalske en lovpligtig journal.

Læs historien: Forhandlere vejleder i snyd med sprøjtegift

Nr. 5: Nu udgiver FN endelig en liste over firmaer, der tjener penge på israelsk besættelse

FN udgav sidste vinter en liste over firmaer, der tjener penge på israelsk besættelse. Den indeholdte navne på flere store internationale virksomheder som Motorola, Airbnb, Expedia og Booking.com. Både Israel og USA har tidligere sagt, at de ville gøre alt, hvad de kunne, for at stoppe offentliggørelsen af listen.

Læs historien: Nu udgiver FN endelig en liste over firmaer, der tjener penge på israelsk besættelse

Nr. 4: Danmarks største forsvarsvirksomhed bidrager til mulige krigsforbrydelser i Yemen

I maj 2020 udgav Danwatch historien om, at den danske forsvarsvirksomhed Terma leverede dual-use udstyr til De Forenede Arabiske Emirater. Udstyret blev brugt på krigsskibe og krigsfly i krigen mod Yemen, en krig FN har kaldt “den værste menneskeskabte humanitære katastrofe”. 

Læs historien: Danmarks største forsvarsvirksomhed bidrager til mulige krigsforbrydelser i Yemen

Nr. 3: Se, hvor der er givet bøder og påbud for ulovlige pesticider i 2017-2019

I februar 2020 kunne Danwatch afsløre, at der var fundet et nyt ulovligt stof i vores vand, nemlig metazachlor. Det fik mange Danwatch læsere til at kigge på Danwatchs oversigt over 441 landbrug og gartnerier, der har fået et påbud eller en bøde for ulovlig besiddelse eller anvendelse af pesticider i 2017-2019.

Se, hvor der er givet bøder og påbud for ulovlige pesticider i 2017-2019 

Nr. 2: Modebrands bryder kontrakter, og millioner af tekstilarbejdere synker dybere ned i fattigdom

Den globale corona-pandemi fik store modebrands til at aflyse ordrer fra deres leverandører fra den ene dag til den anden. Det havde store konsekvenser for de lande, hvor tekstilindustrien er en vigtig del af økonomien. Aflysningen af de store ordrer førte til massefyringer på fabrikkerne. I Bangladesh fyrede 80 procent af tøjfabrikkerne syersker fra den ene dag til den anden, viste en survey lavet på mere end 300 fabrikker af ngo’en Workers Rights Consortium. Mere end én million arbejdere blev fyret eller sendt hjem uden løn.  

Læs historien: Modebrands bryder kontrakter og millioner af tekstilarbejdere synker dybere ned i fattigdom

Nr. 1: Medicinalfirma bag mulig corona-kur slæber et spor af skandaler efter sig

Medicinalfirmaet Gilead Sciences havde i foråret det bedste bud på et lægemiddel mod corona – nemlig Remdesivir. Men at det netop var Gilead Science, der stod bag, bekymrede både eksperter og aktivister. Gilead er nemlig kendt for at tage ekstremt høje priser for deres medicin, for at tjene så meget som muligt. Yderligere ligger der en lang række søgsmål mod Gilead, blandt andet fra Donald Trumps regering.

Læs historien: Medicinalfirma bag mulig corona-kur slæber et spor af skandaler efter sig