Klare bestemmelser for virksomheders skærpede ansvar i konfliktsammenhænge er nødvendige for at forhindre, at virksomheder medvirker til grove menneskerettighedskrænkelser og brud på international lov. 

Sådan lyder beskeden i et åbent brev, som en række organisationer og akademikere med ekspertise inden for erhverv, konflikt og menneskerettigheder har sendt til EU Kommissionen.

EU-Kommissionens forslag

EU-Kommissionens forslag til et direktiv om virksomhedsansvar forpligter de 27 medlemslande til at vedtage eller tilpasse deres egen lovgivning om virksomhedsansvar, at så både private og offentlige firmaer fremover bliver forpligtet til at identificere, forebygge og afbøde menneskeretskrænkelser og overtrædelser af miljøstandarder i deres værdikæde.

Ifølge Kommissionen omfatter forslaget cirka 13.000 europæiske virksomheder samt cirka 4.000 udenlandske virksomheder, som:

  • Har mere end 500 ansatte eller en omsætning på mere end 150 millioner euro (1.115.880.000 kroner).
  • Har mere end 250 ansatte og en omsætning på mere end 40 millioner euro (297.568.000 kroner) og halvdelen af deres omsætning kommer fra tekstilindustri, minedrift eller landbrug.
  • Virksomhedernes ansvar skal omfatte væsentlige leverandører, som virksomhederne har et etableret forretningsmæssigt forhold til.
  • Virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser, skal kunne pålægges en bøde, hvis størrelse skal afhænge af virksomhedens omsætning
  • Det skal være muligt at sagsøge virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser.
Kilde: EU-Kommissionens forslag

De forsøger at gøre opmærksom på “en højst bekymrende mangel” i Kommissionens forslag til en ny EU-lov om virksomhedsansvar. Kommissionens lovforslag  indeholder nemlig ikke nogen bestemmelser om det særlige ansvar virksomheder har, når de opererer i områder, hvor der er konflikt eller krig. 

Afsenderne af det åbne brev slutter sig til en lang række af kritikere, som beskylder  EU Kommissionens lovforslag for at være fuldt af smuthuller, som vil gøre det muligt for virksomheder at undgå ansvar, hvis de påvirker mennesker eller miljø negativt, når de laver forretning rundt omkring i verden.

Krav om skærpet due diligence

Forskning fra den britiske NGO The Business and Human Rights Resource Centre viser, at langt de fleste virksomheder har udfordringer med at operere i konfliktområder på ansvarlig vis og derfor risikerer de  at medvirke til menneskerettighedskrænkelser og brud på folkeretten.

Afsenderne af det åbne brev opfordrer EU Kommissionen til at tilføje nogle klare bestemmelser om skærpet virksomhedsansvar i konfliktsammenhænge i den nye lov. 

“Ved at kræve, at virksomheder udøver skærpet due diligence i konfliktzoner og højrisikoområder, kan direktivet hjælpe virksomheder med at undgå, at forårsage eller forværre konflikter og negativ påvirkning af menneskerettigheder i konfliktområder,” står der blandt andet i brevet. 

Hvad er due diligence?

Due diligence oversættes ofte med “rettidig omhu” eller “risikovurdering” på dansk, men ingen af begreberne er rigtigt dækkende. Begrebet dækker over en praksis, hvor virksomheden løbende vurderer sin påvirkning af samfundet.

Ifølge FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP) skal alle virksomheder uanset størrelse løbende gennemføre en grundig due diligence for at sikre sig, at de ikke påvirker hverken menneskerettigheder eller miljø på en negativ måde.

Hvis det alligevel sker, skal virksomheden omgående rette op på forholdene, forebygge gentagelse og sikre oprejsning til ofrene.

Kilde: UNGP

EU-lov skal leve op til FN-retningslinjer

Ifølge forfatterne bør den kommende due diligence-lov leve op til FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, UNGP, som har særlige bestemmelser for virksomheders ansvar i konfliktområder. 

Professor ved Copenhagen Business School og ekspert i FN-retningslinjerne Andreas Rasche fortæller, at FN’s retningslinjer tager konflikter meget seriøst. 

“Retningslinjerne siger, at virksomheder har et øget ansvar for at respektere menneskerettigheder i konfliktramte områder, og for at respektere international humanitær lovgivning, hvilket kræver en mere vidtrækkende due diligence proces,” siger han.

Andreas Rasche mener ligesom forfatterne bag det åbne brev, at EU-Kommissionens lovforslag skal være mere specifikt, hvis det skal sikre, at virksomheder handler ansvarligt i konfliktsammenhænge. 

Han fremhæver særligt to punkter, som han mener er vigtige at få med, hvis forslaget skal leve op til FN-retningslinjerne: 

“For det første er der behov for eksplicit at nævne den rolle folkeretten spiller i konfliktsammenhænge, og forventningen om, at virksomheder der opererer i konfliktzoner lever op til den lovgivning. For det andet bør det nævnes, at der er behov for mere grundig due diligence i disse situationer.” 

Grundig due diligence kræver flere ressourcer 

Mere grundige due diligence processer er noget af det, afsenderne efterlyser.

De nævner blandt andet, at virksomheder skal foretage konfliktanalyser for bedre at forstå de lokale dynamikker, og hvordan deres operationer påvirker dem, så de kan forhindre eller minimere en eventuel negativ påvirkning. 

Men mere grundig due diligence kræver flere ressourcer,  og derfor understreger Andreas Rasche også, at EU-loven bør indeholde bestemmelser, som sikrer, at virksomhederne afsætter de nødvendige ressourcer til at udøve grundig due diligence i konfliktområder. 

“Der er først og fremmest behov for finansielle ressourcer - grundigere due diligence kræver flere mennesker sammenlignet med normal due diligence. Derudover er der også behov for ekstra juridisk ekspertise, fordi humanitær lovgivning er et meget specialiseret område, som mange virksomheder ikke er bekendt med,” forklarer han. 

I de kommende måneder skal forslaget til den nye lov om virksomheders ansvar forhandles både i Europa-Parlamentet og det Europæiske Råd, før den kan vedtages som gældende lov.

Erhvervsstyrelsen har nu indledt en undersøgelse af den danske koncern Danfoss for mulige brud på EU-sanktionerne og reglerne for produkter, der kan anvendes militært.

Det sker, efter Danwatch i maj i samarbejde med DR kunne afsløre, at Danfoss gennem det russisk datterselskab AO Ridan i årevis har leveret industrielle varmevekslere til brug i den russiske flåde og den russiske hær

Blandt andet leverede koncernen i 2017 varmevekslere til brug i to våbentransportskibe, hvoraf det ene skal tjene i Sortehavsflåden med base på den ulovligt annekterede Krim-halvø.

I en skriftlig orientering til Det Udenrigspolitiske Nævn oplyser Erhvervsstyrelsen, at de er ved at undersøge sagen nærmere og har bedt Danfoss om en redegørelse.

“Afhængig af redegørelsens indhold vil Erhvervsstyrelsen kunne afgøre, om der eventuelt er sket overtrædelser i forhold til dual use-reglerne (produkter, der både kan anvendes civilt og militært, red.) eller EU-sanktionerne”, skriver Erhvervsstyrelsen. 

Ministre skal stå skoleret

DR og Danwatch har tidligere fået oplyst i en aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen, at Danfoss ikke har haft korrespondance med styrelsen vedrørende det russiske datterselskab AO Ridan.  

Danfoss har selv oplyst, at de har foretaget en intern undersøgelse af handlerne med det russiske militær gennem datterselskabet Ridan. Den undersøgelse endte med, at virksomheden frikendte sig selv for ethvert brud på interne retningslinjer og procedurer.

“Vi kan bekræfte, at Ridan har haft en god godkendelsesprocedure og dobbelttjekket alle ordrer, om de overholder alle eksterne og interne regler og procedurer herunder de sanktioner, der blev pålagt Rusland efter Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014”, konkluderede Danfoss’ pressechef, Mikkel Ballegaard Pedersen, i en mail til Danwatch i slutningen af maj. 

Sagen har har også vakt utilfredshed på Christiansborg. Derfor har Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, indkaldt forsvarsminister Morten Bødskov (S) og repræsentanter for Udenrigsministeriet til at redegøre for sagen i Udenrigspolitisk Nævn.

“Hvis det er sådan, at det er lovligt, så er der stadigvæk hele det etiske spørgsmål. Altså underforstået: Har Danfoss’ datterselskab været med til at sørge for, at Putins krigsmaskine har haft de muskler, som den har? Jeg må indrømme, at jeg synes, det er meget moralsk og etisk forkert”, lød det fra Michael Aastrup Jensen.

Forventer at Danfoss har lavet grundige risikovurderinger

I den seneste orientering fra Erhvervsstyrelsen lægger styrelsen desuden vægt på, at Danmark har tilsluttet sig OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Ifølge retningslinjerne skal virksomheder og organisationer lave grundige risikovurderinger af, hvorvidt deres forretninger kan have negative indvirkninger på menneskerettighederne.

“Retningslinjerne er ikke juridisk bindende for virksomheder, men der er en forventning om, at danske virksomheder lever op til retningslinjer qua Danmarks tilslutning”, skriver Erhvervsstyrelsen.

Danfoss har over for Danwatch ikke kunnet sandsynliggøre, at der fra det russiske datterselskab har været foretaget nogen form for risikovurdering i forbindelse med leverancerne til de militære projekter.

I stedet oplyser Danfoss, at de kun redegør for deres due diligence-procedurer i virksomhedens årsrapporter på et overordnet plan – og altså ikke for konkrete lande eller handler.

Angreb på menneskerettighedsforkæmpere, forurenet vand og brud på ytringsfrihed - det er nogle af de problemer, der i stigende grad er knyttet til udvindingen af de mineraler, der er afgørende for den grønne omstilling.

Det viser en ny rapport udgivet af Business and Human Rights Resource Center (BHRRC), en global NGO, der beskæftiger sig med menneskerettighedskrænkelser og virksomhedsansvar.

Organisationen har indsamlet data om anklager om miljø- og menneskerettighedskrænkelser mod mineselskaber, der udvinder mineraler, der skal bruges til den grønne omstilling. Det er mineraler som kobolt, kobber, litium, mangan, nikkel eller zink. 

Mellem 2010 og 2021 har der været ikke mindre end 495 anklager mod mineselskaber omhandlende krænkelser af miljø- og menneskerettigheder. 

Der er specielt tre områder, hvor rapporten viser, at det er påfaldende mange krænkelser: angreb på menneskerettighedsforkæmpere, vandforurening og brud på ytringsfrihed. 

Jessie Cato, der er programchef for naturressourcer hos BHRRC, understreger, at virksomheder må tage et opgør med de tendenser, man ser udvikle sig nu, fordi det er essentielt for den grønne omstilling. Hvis de ikke gør det, kan modstanden blive en drivkraft for lokalsamfundet, siger hun.

“Det sidste, man vil er, at de krænkende praksisser, der historisk har understøttet denne sektor, får lov til at fortsætte”, siger Jessie Cato.

Øgning i efterspørgsel efter mineraler

Den grønne omstilling kommer til at kræve en drastisk øgning i udvindingen af mineraler.

Ifølge IEA, en international organisation, der arbejder for at fremme alternative energikilder, vil efterspørgslen efter kobolt, nikkel, kobber og litium, være seksdoblet inden 2040. Og det bekræftes af Verdensbanken, der vurderer, at efterspørgslen efter grafit, litium og kobolt vil vokse med 500 procent frem til 2050.

Det er mineraler, der bruges i blandt andet elbiler, batterier, solcellepaneler og vindmøller. Altså de teknologier, der er helt essentielle for at møde Parisaftalens mål om nedsættelse af CO2 udledningen.

Men den øgede efterspørgsel efter mineraler, der er nødvendig for overgangen væk fra fossile brændstoffer, har alvorlige konsekvenser for menneskerettigheder og miljøet. 

Det viser rapporten fra BHRRC. De lancerede sin “mineral tracker” i 2019, og har nu opdateret trackeren med information fra 2021. 

Organisationen har indsamlet information om de mange sager, der har været mod mineselskaber knyttet til mineralerne der er essentielle for den grønne omstilling siden 2010.

Alene i 2021 viser BHRRC’s rapport, at der var 61 nye anklager. Anklagerne dækker alt fra miljøpåvirkninger, til krænkelser af retten til fredelige demonstrationer til anklager om vold og drab.

“Minedrift har altid været drevet af behovet for råstoffer og ønsket om profit”, siger Jessie Cato til Danwatch.

“Vi er nødt til at ændre denne model. Det kan ikke være profit frem for alt andet, vi kan ikke udvinde for enhver pris”, fortsætter hun.

Mennesker og miljø på frontlinjen

Selvom problemerne med minedrift er velkendte, er der ikke meget, der tyder på, at mineselskaberne har ændret praksis.

“Det, vi har set over tid, er ikke en ændring i typerne af anklager, men hellere en fortsættelse og forstærkelse af, hvad de største risici er”, forklarer Jessie Cato. 

Den næststørste kategori i mineral trackeren er anklager om miljøpåvirkninger, hvoraf de fleste sager handler om vandforurening og vandmangel. Det viser sig nemlig, at mange lokalsamfund i nærheden af minerne mister deres adgang til kritiske vandforsyninger. 

Det er for eksempel sket i Chile, hvor den oprindelige befolkningsgruppe Colla i den nordlige del af landet, ikke længere har adgang til rent vand på grund af litiumudvinding i Atacama, der dræner områdets i forvejen knappe vandressourcer.

Men størstedelen af de anklager, der er blevet rettet mod mineselskaber siden 2010 handler om menneskerettighedskrænkelser, både i de lokalsamfund hvor minedriften foregår, over for civilsamfundsorganisationer og deres ledere. 

Faktisk handler mere end hver tredje anklage mod mineselskaber mellem 2010 og 2021 om angreb på menneskerettighedsforkæmpere. 

“De mange angreb på menneskerettighedsforkæmpere burde få en til at stoppe op. Er det acceptabelt at en tredjedel af de anklager vi ser, handler om overgreb på aktivister? Det er jo mennesker, der kun prøver at beskytte deres land, deres rettigheder, deres hjem?,” siger Jessie Cato.

Til hvilken pris?

De anklager, der er samlet i mineral trackeren viser også, at der i mange tilfælde er stor modstand mod minedrift i lokalsamfundene. 

Det er modstand der kan blive drivkraft for konflikt - konflikt mellem lokalsamfund og virksomheder, mellem lokalsamfund og regeringer.

Dette mener Jessie Cato bliver et symbol på prisen for udvinding, “men er det prisen værd?” spørger hun.

Og den lokale modstand kan også få konsekvenser for den grønne omstilling, advarer Jessie Cato.

“Hvis virksomheder ikke kan få den sociale accept til at drive deres miner, så vil der komme flere protester, flere strejker, flere blokader. Og dette betyder mindre produktion”, forklarer hun.

“Det kan betyde, at vi ikke kan få adgang til de mineraler, vi har brug for til de grønne teknologier og det kan true tempoet i den grønne omstilling.”

Jessie Cato har et bud på, hvad der skal til for at den grønne omstilling kan ske på en hensigtsmæssig måde:

“Vi må se den grønne omstilling som en mulighed for at bevæge os væk fra den måde, som minedrift har fungeret på indtil nu”, mener hun.

For første gang kommer der nu et konkret forslag til lovgivning, der skal sørge for, at varer på supermarkeders hylder i EU ikke er koblet sammen med afskovning, nedbrudte økosystemer og brud på menneskerettigheder.

Der findes i dag nemlig kun retningslinjer, men ingen konkret lovgivning, der forpligter en virksomhed, uanset hvor i verden deres handel foregår, til at undersøge hele deres forsyningskæde. Men udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevarekontrol (ENVI), i Europa-Parlamentet, lægger op til EU lovgivning, der skal kunne straffe virksomheder der importerer varer koblet til afskovning.

Undersøgelsen af forsyningskæden hedder due diligence. Den skal sikre, at der fra produktion til hylde ikke er foregået menneskerettighedsbrud eller  afskovning. Som det ser ud nu er det en frivillig procedure. På trods af, at 10 pct. af den globale afskovning, i forbindelse med landbrug, er en direkte konsekvens af EU’s forbrug.

Meningerne er delte

Ngo’en Greenpeace tror på forslaget og er ikke i tvivl om, at det vil fungere som værn mod varer, der kan kobles til skovrydning og nedbrudte økosystemer:

“Med påkrævet dokumentation og bevisførelse skal virksomhederne vise, at intet økosystem er blevet ødelagt som konsekvens af produktionen”, fortæller John Hyland, kommunikationsmedarbejder hos Greenpeace og tilføjer, at særligt sojabønner, oksekød, kakao, gummi, palmeolie, majs og træ, står bag en stor del af afskovningen, faktisk 80 procent.

Torben Chrintz, fra tænketanken Concito, mener ikke, at lovpligtig due dilligence kommer til at påvirke noget på verdensplan. Ifølge ham kan man ikke sikre sig mod afskovning blot ved at sikre forsyningskæden. Han peger på, at det egentlige problem er den samlede efterspørgsel - dvs. det samlede globale behov for import af varer:

“Du godt kan sikre, at dit produkt ikke kommer fra landbrug, der står bag skovrydning, men det er den samlede efterspørgsel, der står bag problemet. Ved lovgivning skubber man bare markedet et andet sted hen”, Fortæller Torben Chrintz og tilføjer:

“Løsningen ligger i at gøre landbruget, i de områder vi importerer fra, mere effektivt gennem uddannelse og investering”, siger han.

Store virksomheder står bag forslaget

Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevarekontrol foreslår, at man indfører obligatorisk due diligence for alle virksomheder, der ønsker at importere varer til EU. Loven skal også gælde for finansielle institutioner, der har penge investeret i firmaer, hvor der kan være en risiko for afskovning.

En række store virksomheder lægger også pres på EU for at få lovgivning,  26 virksomheder er gået sammen og har skrevet et fælles brev til EU hvor de beder om obligatorisk due diligence.

Kun tre ud af ni virksomheder lever op til FN’s retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder, viser en undersøgelse Danwatch tidligere har lavet af ni virksomheder inden for energi, fødevarer og tekstil.

Forslaget står til afstemning i Europa-Parlamentets plenarforsamling d. 20. oktober 2020, inden det bliver sendt videre til Europa-Kommissionen.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifierchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram