“See you”, siger Tatiana Cuenca, Carolina Matiz og Greylis Pinto Ustate og vinker, da de træder igennem skydedørene og forsvinder ind i den store, grå-skinnende, firkant der er Nykredits hovedkontor. Her skal de møde den danske investor i mineselskabet Glencore.

Luften er klar og kold. Det er en grå mandag, en af de hidtil koldeste dage i november. Men det virker ikke til at påvirke de tre colombianske kvinders humør. På vejen mod Nykredits kontor stopper de og tager selfies foran tivoli, og på en sidegade bliver en Christianiacykel fotograferet.

Der er ikke meget plads i deres program. På de to dage, hvor aktivisterne er i København, har de aktiviteter fra morgen til aften. Den eneste form for sightseeing bliver små gåture gennem gaderne på vej til vigtige møder som dette. Danwatch har fået lov til at følge gruppen under deres besøg, hvor de vil fortælle om mineselskabet Glencores skadelige aktiviteter i den colombianske Cerrejón mine. Aktiviteter, som de selv har været med til at dokumentere i en ny rapport.

Vi mødes først i Oxfams bygninger tidligere på dagen, der sammen med Miljøbevægelsen NOAH og Colombia Solidaritet er værter for gruppen under deres besøg.

Her forbereder aktivisterne deres møde med Nykredit. 

“Vores ambition er først og fremmest, at få Nykredit til at genoverveje deres investeringer i Glencore. Hvis de ikke vil det, så håber vi, at de vil leve op til deres sociale ansvar som investor og påvirke Glencore til ikke at overtræde menneskerettigheder og miljølove”, lyder det fra Carolina Matiz. 

Hun bliver suppleret af Tatiana Cuenca. 

“Jeg ser frem til at spørge Nykredit, om de er klar over, at de støtter en virksomhed, der er en af de største krænkere af menneskerettigheder”, siger hun.

Da Nykredit har ønsket at holde mødet fortroligt, må Danwatch ikke komme med ind. Vi nøjes derfor med at følge aktivisterne hen til indgangen.

Gruppen foran Nykredits hovedkontor inden deres møde. Fra venstre Carolina Matiz , Tatiana Cuenca, og Greylis Pinto Ustate. Til mødet deltog også Grethe Markussen, Senior uddannelsesrådgiver Oxfam og Marie Hagensen, international koordinator i Miljøbevægelsen NOAH foran Nykredits hovedkontor inden deres møde hvor Foto: Oxfam

Glencores overtrædelse af menneskerettigheder finansieres af Europa

Tatiana Cuenca kommer fra miljøorganisationen CENSAT – Friends of the Earth Colombia. Carolina Matiz er en del af tænketanken CINEP, der beskæftiger sig med menneskerettigheder. Og Greylis Pinto Ustate er afro-Colombianer, socialarbejder, forfatter og en af de lokale der selv har været berørt af Glencores miner i Colombia. De samarbejder alle tre via platformen La Guajira Speaks to the Country.

Et af hovedformålene med Tatiana, Carolina og Greylis’ besøg i Europa, er at tale med europæiske pengeinstitutter. En ny rapport ‘A Toxic legacy – Glencores footprint in Colombia and Peru’, som udkom den 16 November, med Oxfam og miljøbevægelsen NOAH som forfattere, afslører at næsten 50 % af Glencores lån de seneste 6 år, kommer fra europæiske banker, med et samlet beløb på 41,2 milliarder euro.

Gruppen ønsker at få dem til at trække deres investeringer og stoppe finansieringen af lån til mineselskabet. 

“Vi er i Europa for at fortælle, at Glencore og Cerrejón ikke er så ansvarlige, som de siger, de er,” siger aktivisterne. 

Efter deres møde med Nykredit mødes vi igen på Vartov, hvor gruppen skal afholde eventet “Underlagt Europas rovdrift – Historier fra Colombias oprindelige folk” sammen med Oxfam Danmark, Miljøorganisationen NOAH og Colombia Solidaritet. 

Hvordan gik mødet med Nykredit?

“Det gik fint. Nu må vi vente og se hvad der sker”, siger Tatiana Cuenca kortfattet.

Man fornemmer, at hun ikke kan sige meget mere, som følge af at mødets fortrolighed. 

I stedet stikker hun hånden ned i lommen, og tager en lille rund chokolade, pakket ind i blåt papir med Nykredits logo på.

“De prøvede at vise sig fra deres bedste side, så de gav os chokolade”, siger hun og griner.

Rapporterne som vi omtaler

Artiklen omtaler to rapporter:

  • Den ene er rapporten ‘Does Cerrejón always win?’, som både Tatiana Cuenca fra miljøorganisationen CENSAT – Friends of the Earth Colombia og Carolina Matiz fra tænketanken CINEP står bag.
  • Rapporten dokumenterer de menneskerettighedskrænkelser og miljøovertrædelser Glencore og Cerrejón står bag i La Guajira.

“Minen Cerrejón har taget alt fra os”

Forestil dig en flod, hvis rindende vand løber langs frodig grøn natur. I floden svømmer fisk i alle former og farver. De fanges af det folk, som bor omkring den. De er selvforsynende og lever af de afgrøder, de dyrker og den føde, de finder i naturen. De bevæger sig frit mellem træer og huse, og flodens vand er deres kilde til liv og spiritualitet.

Sådan beskriver Greylis det liv, hun levede før Cerrejón-minen, – eller ‘monsteret’ som de lokale kalder minen i La Guajira.

Det er senere på dagen samme kolde og grå mandag, og Tatiana, Carolina og Greylis fortæller om de forhold Cerrejón-minen har skabt for de lokale i La Guajira, forhold de har dokumenteret i deres rapport.

De viser billeder på projektoren af floden Bruno – en stor kilde til liv for det folk, som altid har boet omkring den længe før Cerrejón kom til. 

På et billede der viser floden ‘før Cerrejón’ ser man en flod der snoet smyger sig blandt træer og planter. På billedet ‘efter Cerrejón’ er floden væk. Alt der er tilbage, er et udtørret jordhul hvorfra der engang løb en flod. 

I dag ser livet for befolkningen i La Guajira og langs Bruno floden noget anderledes ud.  Store dele er flodens vand, er forsvundet. Mange er blevet fordrevet, flere imod deres vilje. Dem, som er tilbage og har Cerrejón-minen som nabo, lever i huse hvor møbler er tilstøvet af minens giftige partikler. Partiklerne er ikke blot der, de er også i luften og i deres lunger. Colombias forfatningsdomstol fastslår, at der er svovl, krom, kobber, brom, nikkel, mangan og zink i luften i området og i indbyggernes blod. Rapporten ‘A toxic legacy’ fastslår, at næsten en tredjedel af befolkningen i La Guajira-regionen oplever luftvejssymptomer.

“Minens partikelstøv har gjort folk syge, det går især ud over børn og ældre”, siger Tatiana Cuenca. 

“Glencore har gjort sig til ejere af jord, vand og luft”, siger Tatiana imens hun viser flere før og efter billeder af mine-landskabet. 

Hun fortæller, at den colombianske forfatning peger på, at Cerrejón er skyld i manglende adgang til fødevare og vand. 

La Guajira er et af de største områder for det oprindelige Wayuu-folk, og flere af dem er blevet fordrevet, det samme er mange afro-colombianere, der som Greylis er vokset op i området. 

“Minen Cerrejón har taget alt fra os”, fortæller Greylis.

“Da jeg voksede op i min landsby, havde jeg fri adgang til vand og natur, vi kunne bevæge os frit og vi levede af det vi dyrkede og de dyr vi havde.” 

“Men så kom Cerrejón. Vi blev forflyttet til et nyt sted og havde ingen adgang til drikkevand eller jord, vi kunne dyrke.”

“Vi kunne ikke bevæge os frit mere, overalt var der private afspærringer,” siger hun.

Tatiana, Carolina og Greylis, siger at de håber Nykredit tager resultaterne fra deres rapport til sig.

“Jeg håber de vil tænke over at lægge pres på Glencore, fordi de penge de har givet til Glencore har blod på sig,” siger Carolina Matiz

Ifølge Oxfams generalsekretær Lars Koch, der stod bag arrangementet, har Glencores investorer et ansvar.

“Nykredit har som investor et ansvar for at sikre, at det selskab, de investerer deres penge i, lever op til menneskerettigheder og overholder miljøstandarder. Der er Glencore jo interessant, fordi de er dømt for alt. Så hvis de ikke med det samme trækker sig som investorer, så må de jo gå ind med klare krav til Glencore”, siger Lars Koch.

Danwatch har forsøgt at få et interview med Nykredit, men de ønsker kun at stille op skriftligt. I en mail har vi spurgt dem om mødet med Tatiana, Carolina og Greylis kan ændre deres beslutning om at investere i Glencore? Om de som investorer har et medansvar for at menneskerettigheder og klimamål bliver overholdt af Glencore? Samt om de fremadrettet vil gøre noget for at Glencore lever op til deres sociale ansvar?

Christian Neble Hansen, chefporteføljeforvalter hos Nykredit, har svaret følgende: 

”Som investor har vi et ansvar for at overvåge, at de selskaber, vi investerer i, lever op til bl.a. menneskerettighederne. Derfor analyserer vi løbende på, hvordan det enkelte selskab agerer, og hvis der er en udfordring, skal vi forsøge at få selskabet til at rette op. Vi er meget opmærksomme på de udfordringer, der er i Glencore, og via vores eksterne rådgiver, Sustainalytics, har vi i flere år haft en kritisk dialog med selskabet for at skubbe dem i en positiv retning. Det har vi generelt gode erfaringer med, og vi tror på, at det er den bedste løsning, hvis vi kan få selskabet til at løse dets problemer.

Selvom vi gør en indsats for at skubbe Glencore i en mere bæredygtig retning, er sandsynligheden for succes dog altid større, når vi samarbejder med andre. Derfor er vi glade for, at andre investorer og Sustainalytics er med i dialogen om Glencore, og at Noah og Oxfam Danmark har sat os i forbindelse med den columbianske gruppe. På den måde kan vi nemlig bedst muligt nå vores fælles mål om, at Glencore lever op til sit ansvar fremadrettet.”

På nuværende tidspunkt har Nykredit en investeringssum på 403 millioner i Glencore og for bare et halvt års tid siden, modtog Glencore også penge fra flere danske pensionsselskaber. Både PFA pension, Velliv pension og Sampension trak hen over sommeren deres investeringer i Glencore.

Danwatch har desuden tidligere afsløret, hvordan Aalborg forsyning importerede kul fra Cerrejón minen til nordjyderne, en import de også er stoppet med i dag. 

Anderledes ser det dog ud i mange andre europæiske lande. Lande som Tyskland, Holland og Schweiz importerer stadig store mængder kul fra Cerrejón.

“Det er netop derfor det her problem vedrører Europa”, lyder det fra aktivistgruppen. 

“Hvis man forstår, at det her er en værdikæde, må man også forstå at ansvaret er for alle”, siger de. 

Kan et nyt Due Diligence direktiv fra EU give håb?

Det er blevet tirsdag. Greylis, Carolina og Tatiana har deres sidste dag i København inden de rejser videre til Berlin. Vi mødes på Christiansborg til konference om virksomheders samfundsansvar. 

Til arrangementet skal aktivisterne fortælle om Glencore og Cerrejón i La Guajira.

Blandt publikum ses folk i jakkesæt og blazere. Man får indtryk af, at erhvervslivet er kommet for at høre hvad de har at sige, men måske i ligeså høj grad, for at høre mere om det nye Due Diligence direktiv fra EU, som i fremtiden vil gøre det lovpligtigt for virksomheder at undgå krænkelser af menneskerettigheder og miljø i deres varekæder. 

På talerstolene gør de tre colombianske aktivister sig klar. Vi har alle fået udleveret et headset, som vi får oversat det de siger på spansk igennem.

“Glencore Cerrejón ville have vores landområde, og de tog det. De tog alle vores rettigheder fra os”, siger Greylis. 

Carolina Matiz forklarer om de menneskerettighedsbrud de har dokumenteret i deres rapport

“Men bekymrer Glencore sig overhovedet om disse ting?,” spørger hun publikum. 

En ting der bliver drøftet er, hvem Due Diligence direktivet skal det omfatte. På konferencen bliver det nævnt, at man i EU overvejer at undtage den finansielle sektor. Noget der bekymrer flere af konferencens oplægsholdere. 

”Sagen om Glencore viser, at det er helt afgørende, at den finansielle sektor bliver omfattet af den nye EU-lov om due diligence. Europæiske banker, heriblandt Danske Nykredit, bør stå på mål for deres værdikæder”, lyder det for eksempel fra  Marie Hagensen, international koordinator i Miljøbevægelsen NOAH.

Efter konferencen og inden de tre aktivister drager mod Berlin, får vi en sidste snak.

Greylis fortæller, at det område, hun boede i før, aldrig blev taget i brug af Glencore og Cerrejón.

“Mange længes efter at komme tilbage”, siger hun.

Hvad længes du efter?

“Jeg ønsker, at min datter skal vokse op på samme måde som mig.”

“Min drøm er at bo i et samfund uden forurening, hvor vi kan udføre de aktiviteter, vi gjorde tidligere, som kræver, at vi har god jord og godt vand for at kunne dyrke afgrøder”, siger Greylis. 

  • Den 23. Februar 2022 fremsatte EU kommissionen et forslag om virksomheders samfundsansvar, det såkaldte Due Diligence Direktiv.
  • Det har til formål at holde virksomheder ansvarlige for brud på menneskerettigheder og negative miljøpåvirkninger, i virksomhedens egen drift, deres datterselskaber og værdikæder.
  • Formålet med direktivet er at implementere en “due diligence-pligt” hvor man førhen har brugt begrebet som en vejledende guideline.
  • Forhandlingerne om hvordan det endelige direktiv skal se ud er stadig i gang i EU.
  • Det er endnu uvist om den financielle sektor bliver en del af Due Diligence direktivet.

Klare bestemmelser for virksomheders skærpede ansvar i konfliktsammenhænge er nødvendige for at forhindre, at virksomheder medvirker til grove menneskerettighedskrænkelser og brud på international lov. 

Sådan lyder beskeden i et åbent brev, som en række organisationer og akademikere med ekspertise inden for erhverv, konflikt og menneskerettigheder har sendt til EU Kommissionen.

EU-Kommissionens forslag

EU-Kommissionens forslag til et direktiv om virksomhedsansvar forpligter de 27 medlemslande til at vedtage eller tilpasse deres egen lovgivning om virksomhedsansvar, at så både private og offentlige firmaer fremover bliver forpligtet til at identificere, forebygge og afbøde menneskeretskrænkelser og overtrædelser af miljøstandarder i deres værdikæde.

Ifølge Kommissionen omfatter forslaget cirka 13.000 europæiske virksomheder samt cirka 4.000 udenlandske virksomheder, som:

  • Har mere end 500 ansatte eller en omsætning på mere end 150 millioner euro (1.115.880.000 kroner).
  • Har mere end 250 ansatte og en omsætning på mere end 40 millioner euro (297.568.000 kroner) og halvdelen af deres omsætning kommer fra tekstilindustri, minedrift eller landbrug.
  • Virksomhedernes ansvar skal omfatte væsentlige leverandører, som virksomhederne har et etableret forretningsmæssigt forhold til.
  • Virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser, skal kunne pålægges en bøde, hvis størrelse skal afhænge af virksomhedens omsætning
  • Det skal være muligt at sagsøge virksomheder, der ikke lever op til deres forpligtelser.
Kilde: EU-Kommissionens forslag

De forsøger at gøre opmærksom på “en højst bekymrende mangel” i Kommissionens forslag til en ny EU-lov om virksomhedsansvar. Kommissionens lovforslag  indeholder nemlig ikke nogen bestemmelser om det særlige ansvar virksomheder har, når de opererer i områder, hvor der er konflikt eller krig. 

Afsenderne af det åbne brev slutter sig til en lang række af kritikere, som beskylder  EU Kommissionens lovforslag for at være fuldt af smuthuller, som vil gøre det muligt for virksomheder at undgå ansvar, hvis de påvirker mennesker eller miljø negativt, når de laver forretning rundt omkring i verden.

Krav om skærpet due diligence

Forskning fra den britiske NGO The Business and Human Rights Resource Centre viser, at langt de fleste virksomheder har udfordringer med at operere i konfliktområder på ansvarlig vis og derfor risikerer de  at medvirke til menneskerettighedskrænkelser og brud på folkeretten.

Afsenderne af det åbne brev opfordrer EU Kommissionen til at tilføje nogle klare bestemmelser om skærpet virksomhedsansvar i konfliktsammenhænge i den nye lov. 

“Ved at kræve, at virksomheder udøver skærpet due diligence i konfliktzoner og højrisikoområder, kan direktivet hjælpe virksomheder med at undgå, at forårsage eller forværre konflikter og negativ påvirkning af menneskerettigheder i konfliktområder,” står der blandt andet i brevet. 

Hvad er due diligence?

Due diligence oversættes ofte med “rettidig omhu” eller “risikovurdering” på dansk, men ingen af begreberne er rigtigt dækkende. Begrebet dækker over en praksis, hvor virksomheden løbende vurderer sin påvirkning af samfundet.

Ifølge FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP) skal alle virksomheder uanset størrelse løbende gennemføre en grundig due diligence for at sikre sig, at de ikke påvirker hverken menneskerettigheder eller miljø på en negativ måde.

Hvis det alligevel sker, skal virksomheden omgående rette op på forholdene, forebygge gentagelse og sikre oprejsning til ofrene.

Kilde: UNGP

EU-lov skal leve op til FN-retningslinjer

Ifølge forfatterne bør den kommende due diligence-lov leve op til FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, UNGP, som har særlige bestemmelser for virksomheders ansvar i konfliktområder. 

Professor ved Copenhagen Business School og ekspert i FN-retningslinjerne Andreas Rasche fortæller, at FN’s retningslinjer tager konflikter meget seriøst. 

“Retningslinjerne siger, at virksomheder har et øget ansvar for at respektere menneskerettigheder i konfliktramte områder, og for at respektere international humanitær lovgivning, hvilket kræver en mere vidtrækkende due diligence proces,” siger han.

Andreas Rasche mener ligesom forfatterne bag det åbne brev, at EU-Kommissionens lovforslag skal være mere specifikt, hvis det skal sikre, at virksomheder handler ansvarligt i konfliktsammenhænge. 

Han fremhæver særligt to punkter, som han mener er vigtige at få med, hvis forslaget skal leve op til FN-retningslinjerne: 

“For det første er der behov for eksplicit at nævne den rolle folkeretten spiller i konfliktsammenhænge, og forventningen om, at virksomheder der opererer i konfliktzoner lever op til den lovgivning. For det andet bør det nævnes, at der er behov for mere grundig due diligence i disse situationer.” 

Grundig due diligence kræver flere ressourcer 

Mere grundige due diligence processer er noget af det, afsenderne efterlyser.

De nævner blandt andet, at virksomheder skal foretage konfliktanalyser for bedre at forstå de lokale dynamikker, og hvordan deres operationer påvirker dem, så de kan forhindre eller minimere en eventuel negativ påvirkning. 

Men mere grundig due diligence kræver flere ressourcer,  og derfor understreger Andreas Rasche også, at EU-loven bør indeholde bestemmelser, som sikrer, at virksomhederne afsætter de nødvendige ressourcer til at udøve grundig due diligence i konfliktområder. 

“Der er først og fremmest behov for finansielle ressourcer – grundigere due diligence kræver flere mennesker sammenlignet med normal due diligence. Derudover er der også behov for ekstra juridisk ekspertise, fordi humanitær lovgivning er et meget specialiseret område, som mange virksomheder ikke er bekendt med,” forklarer han. 

I de kommende måneder skal forslaget til den nye lov om virksomheders ansvar forhandles både i Europa-Parlamentet og det Europæiske Råd, før den kan vedtages som gældende lov.

Erhvervsstyrelsen har nu indledt en undersøgelse af den danske koncern Danfoss for mulige brud på EU-sanktionerne og reglerne for produkter, der kan anvendes militært.

Det sker, efter Danwatch i maj i samarbejde med DR kunne afsløre, at Danfoss gennem det russisk datterselskab AO Ridan i årevis har leveret industrielle varmevekslere til brug i den russiske flåde og den russiske hær

Blandt andet leverede koncernen i 2017 varmevekslere til brug i to våbentransportskibe, hvoraf det ene skal tjene i Sortehavsflåden med base på den ulovligt annekterede Krim-halvø.

I en skriftlig orientering til Det Udenrigspolitiske Nævn oplyser Erhvervsstyrelsen, at de er ved at undersøge sagen nærmere og har bedt Danfoss om en redegørelse.

“Afhængig af redegørelsens indhold vil Erhvervsstyrelsen kunne afgøre, om der eventuelt er sket overtrædelser i forhold til dual use-reglerne (produkter, der både kan anvendes civilt og militært, red.) eller EU-sanktionerne”, skriver Erhvervsstyrelsen. 

Ministre skal stå skoleret

DR og Danwatch har tidligere fået oplyst i en aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen, at Danfoss ikke har haft korrespondance med styrelsen vedrørende det russiske datterselskab AO Ridan.  

Danfoss har selv oplyst, at de har foretaget en intern undersøgelse af handlerne med det russiske militær gennem datterselskabet Ridan. Den undersøgelse endte med, at virksomheden frikendte sig selv for ethvert brud på interne retningslinjer og procedurer.

“Vi kan bekræfte, at Ridan har haft en god godkendelsesprocedure og dobbelttjekket alle ordrer, om de overholder alle eksterne og interne regler og procedurer herunder de sanktioner, der blev pålagt Rusland efter Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014”, konkluderede Danfoss’ pressechef, Mikkel Ballegaard Pedersen, i en mail til Danwatch i slutningen af maj. 

Sagen har har også vakt utilfredshed på Christiansborg. Derfor har Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, indkaldt forsvarsminister Morten Bødskov (S) og repræsentanter for Udenrigsministeriet til at redegøre for sagen i Udenrigspolitisk Nævn.

“Hvis det er sådan, at det er lovligt, så er der stadigvæk hele det etiske spørgsmål. Altså underforstået: Har Danfoss’ datterselskab været med til at sørge for, at Putins krigsmaskine har haft de muskler, som den har? Jeg må indrømme, at jeg synes, det er meget moralsk og etisk forkert”, lød det fra Michael Aastrup Jensen.

Forventer at Danfoss har lavet grundige risikovurderinger

I den seneste orientering fra Erhvervsstyrelsen lægger styrelsen desuden vægt på, at Danmark har tilsluttet sig OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Ifølge retningslinjerne skal virksomheder og organisationer lave grundige risikovurderinger af, hvorvidt deres forretninger kan have negative indvirkninger på menneskerettighederne.

“Retningslinjerne er ikke juridisk bindende for virksomheder, men der er en forventning om, at danske virksomheder lever op til retningslinjer qua Danmarks tilslutning”, skriver Erhvervsstyrelsen.

Danfoss har over for Danwatch ikke kunnet sandsynliggøre, at der fra det russiske datterselskab har været foretaget nogen form for risikovurdering i forbindelse med leverancerne til de militære projekter.

I stedet oplyser Danfoss, at de kun redegør for deres due diligence-procedurer i virksomhedens årsrapporter på et overordnet plan – og altså ikke for konkrete lande eller handler.

Angreb på menneskerettighedsforkæmpere, forurenet vand og brud på ytringsfrihed – det er nogle af de problemer, der i stigende grad er knyttet til udvindingen af de mineraler, der er afgørende for den grønne omstilling.

Det viser en ny rapport udgivet af Business and Human Rights Resource Center (BHRRC), en global NGO, der beskæftiger sig med menneskerettighedskrænkelser og virksomhedsansvar.

Organisationen har indsamlet data om anklager om miljø- og menneskerettighedskrænkelser mod mineselskaber, der udvinder mineraler, der skal bruges til den grønne omstilling. Det er mineraler som kobolt, kobber, litium, mangan, nikkel eller zink. 

Mellem 2010 og 2021 har der været ikke mindre end 495 anklager mod mineselskaber omhandlende krænkelser af miljø- og menneskerettigheder. 

Der er specielt tre områder, hvor rapporten viser, at det er påfaldende mange krænkelser: angreb på menneskerettighedsforkæmpere, vandforurening og brud på ytringsfrihed. 

Jessie Cato, der er programchef for naturressourcer hos BHRRC, understreger, at virksomheder må tage et opgør med de tendenser, man ser udvikle sig nu, fordi det er essentielt for den grønne omstilling. Hvis de ikke gør det, kan modstanden blive en drivkraft for lokalsamfundet, siger hun.

“Det sidste, man vil er, at de krænkende praksisser, der historisk har understøttet denne sektor, får lov til at fortsætte”, siger Jessie Cato.

Øgning i efterspørgsel efter mineraler

Den grønne omstilling kommer til at kræve en drastisk øgning i udvindingen af mineraler.

Ifølge IEA, en international organisation, der arbejder for at fremme alternative energikilder, vil efterspørgslen efter kobolt, nikkel, kobber og litium, være seksdoblet inden 2040. Og det bekræftes af Verdensbanken, der vurderer, at efterspørgslen efter grafit, litium og kobolt vil vokse med 500 procent frem til 2050.

Det er mineraler, der bruges i blandt andet elbiler, batterier, solcellepaneler og vindmøller. Altså de teknologier, der er helt essentielle for at møde Parisaftalens mål om nedsættelse af CO2 udledningen.

Men den øgede efterspørgsel efter mineraler, der er nødvendig for overgangen væk fra fossile brændstoffer, har alvorlige konsekvenser for menneskerettigheder og miljøet. 

Det viser rapporten fra BHRRC. De lancerede sin “mineral tracker” i 2019, og har nu opdateret trackeren med information fra 2021. 

Organisationen har indsamlet information om de mange sager, der har været mod mineselskaber knyttet til mineralerne der er essentielle for den grønne omstilling siden 2010.

Alene i 2021 viser BHRRC’s rapport, at der var 61 nye anklager. Anklagerne dækker alt fra miljøpåvirkninger, til krænkelser af retten til fredelige demonstrationer til anklager om vold og drab.

“Minedrift har altid været drevet af behovet for råstoffer og ønsket om profit”, siger Jessie Cato til Danwatch.

“Vi er nødt til at ændre denne model. Det kan ikke være profit frem for alt andet, vi kan ikke udvinde for enhver pris”, fortsætter hun.

Mennesker og miljø på frontlinjen

Selvom problemerne med minedrift er velkendte, er der ikke meget, der tyder på, at mineselskaberne har ændret praksis.

“Det, vi har set over tid, er ikke en ændring i typerne af anklager, men hellere en fortsættelse og forstærkelse af, hvad de største risici er”, forklarer Jessie Cato. 

Den næststørste kategori i mineral trackeren er anklager om miljøpåvirkninger, hvoraf de fleste sager handler om vandforurening og vandmangel. Det viser sig nemlig, at mange lokalsamfund i nærheden af minerne mister deres adgang til kritiske vandforsyninger. 

Det er for eksempel sket i Chile, hvor den oprindelige befolkningsgruppe Colla i den nordlige del af landet, ikke længere har adgang til rent vand på grund af litiumudvinding i Atacama, der dræner områdets i forvejen knappe vandressourcer.

Men størstedelen af de anklager, der er blevet rettet mod mineselskaber siden 2010 handler om menneskerettighedskrænkelser, både i de lokalsamfund hvor minedriften foregår, over for civilsamfundsorganisationer og deres ledere. 

Faktisk handler mere end hver tredje anklage mod mineselskaber mellem 2010 og 2021 om angreb på menneskerettighedsforkæmpere. 

“De mange angreb på menneskerettighedsforkæmpere burde få en til at stoppe op. Er det acceptabelt at en tredjedel af de anklager vi ser, handler om overgreb på aktivister? Det er jo mennesker, der kun prøver at beskytte deres land, deres rettigheder, deres hjem?,” siger Jessie Cato.

Til hvilken pris?

De anklager, der er samlet i mineral trackeren viser også, at der i mange tilfælde er stor modstand mod minedrift i lokalsamfundene. 

Det er modstand der kan blive drivkraft for konflikt – konflikt mellem lokalsamfund og virksomheder, mellem lokalsamfund og regeringer.

Dette mener Jessie Cato bliver et symbol på prisen for udvinding, “men er det prisen værd?” spørger hun.

Og den lokale modstand kan også få konsekvenser for den grønne omstilling, advarer Jessie Cato.

“Hvis virksomheder ikke kan få den sociale accept til at drive deres miner, så vil der komme flere protester, flere strejker, flere blokader. Og dette betyder mindre produktion”, forklarer hun.

“Det kan betyde, at vi ikke kan få adgang til de mineraler, vi har brug for til de grønne teknologier og det kan true tempoet i den grønne omstilling.”

Jessie Cato har et bud på, hvad der skal til for at den grønne omstilling kan ske på en hensigtsmæssig måde:

“Vi må se den grønne omstilling som en mulighed for at bevæge os væk fra den måde, som minedrift har fungeret på indtil nu”, mener hun.

For første gang kommer der nu et konkret forslag til lovgivning, der skal sørge for, at varer på supermarkeders hylder i EU ikke er koblet sammen med afskovning, nedbrudte økosystemer og brud på menneskerettigheder.

Der findes i dag nemlig kun retningslinjer, men ingen konkret lovgivning, der forpligter en virksomhed, uanset hvor i verden deres handel foregår, til at undersøge hele deres forsyningskæde. Men udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevarekontrol (ENVI), i Europa-Parlamentet, lægger op til EU lovgivning, der skal kunne straffe virksomheder der importerer varer koblet til afskovning.

Undersøgelsen af forsyningskæden hedder due diligence. Den skal sikre, at der fra produktion til hylde ikke er foregået menneskerettighedsbrud eller  afskovning. Som det ser ud nu er det en frivillig procedure. På trods af, at 10 pct. af den globale afskovning, i forbindelse med landbrug, er en direkte konsekvens af EU’s forbrug.

Meningerne er delte

Ngo’en Greenpeace tror på forslaget og er ikke i tvivl om, at det vil fungere som værn mod varer, der kan kobles til skovrydning og nedbrudte økosystemer:

“Med påkrævet dokumentation og bevisførelse skal virksomhederne vise, at intet økosystem er blevet ødelagt som konsekvens af produktionen”, fortæller John Hyland, kommunikationsmedarbejder hos Greenpeace og tilføjer, at særligt sojabønner, oksekød, kakao, gummi, palmeolie, majs og træ, står bag en stor del af afskovningen, faktisk 80 procent.

Torben Chrintz, fra tænketanken Concito, mener ikke, at lovpligtig due dilligence kommer til at påvirke noget på verdensplan. Ifølge ham kan man ikke sikre sig mod afskovning blot ved at sikre forsyningskæden. Han peger på, at det egentlige problem er den samlede efterspørgsel – dvs. det samlede globale behov for import af varer:

“Du godt kan sikre, at dit produkt ikke kommer fra landbrug, der står bag skovrydning, men det er den samlede efterspørgsel, der står bag problemet. Ved lovgivning skubber man bare markedet et andet sted hen”, Fortæller Torben Chrintz og tilføjer:

“Løsningen ligger i at gøre landbruget, i de områder vi importerer fra, mere effektivt gennem uddannelse og investering”, siger han.

Store virksomheder står bag forslaget

Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevarekontrol foreslår, at man indfører obligatorisk due diligence for alle virksomheder, der ønsker at importere varer til EU. Loven skal også gælde for finansielle institutioner, der har penge investeret i firmaer, hvor der kan være en risiko for afskovning.

En række store virksomheder lægger også pres på EU for at få lovgivning,  26 virksomheder er gået sammen og har skrevet et fælles brev til EU hvor de beder om obligatorisk due diligence.

Kun tre ud af ni virksomheder lever op til FN’s retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder, viser en undersøgelse Danwatch tidligere har lavet af ni virksomheder inden for energi, fødevarer og tekstil.

Forslaget står til afstemning i Europa-Parlamentets plenarforsamling d. 20. oktober 2020, inden det bliver sendt videre til Europa-Kommissionen.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down