Velkommen til denne uges nyhedsoverblik, hvor vi kaster os over det minebefængte krydsfelt mellem sport, politik og menneskerettigheder. Der er nok at tage fat på, og vi lægger ud i det nordøstlige England, inden vi tager turen til Qatar, Kina og De Forenede Arabiske Emirater.

Saudi Arabien har købt en fodboldklub i England. Sådan bliver sport brugt til at renvaske autokrater og deres grusomheder

I den forgangne weekend kunne man se et lettere mærkværdigt syn i den engelske skibsværftsby Newcastle. Uden for byens fodboldstadion St. James Park væltede fodboldfans rundt med øl i hånden og keffiyeh, den arabiske hovedbeklædning bestående af et sort-og-hvid-ternet tørklæde, på hovedet. 

Fansene var overordentlig glade, fordi deres lokale fodboldklub var blevet opkøbt af en rig, rig fond ved navn PIF, der dybest set gjorde klubben til verdens rigeste – og måske, måske kan sikre den en glorværdig fremtid. Andre steder har handlen skabt ramaskrig og krisemøder, fordi PIF står for Public Investment Fond, kommer fra Saudi Arabien og har landets kontroversielle prins Mohammed bin Salman som bestyrelsesformand.

Mohammed bin Salman er kendt som en hård hund, og Saudi Arabien har alvorlige problemer med menneskerettighederne. Men som Danwatch’s Oscar Rothstein skriver i sit sideprojekt, nyhedsbrevet Sportshjerne, er der som sådan ikke noget overraskende i salget. Penge styrer i fodbold.

“Alligevel er det svært ikke at måbe. Uanset hvor mange gange man siger det, skriver det, læser det, er det utroligt, at et menneskerettighedskrænkende, journalistdræbende og kvindefornedrende oligarki er kommet i besiddelse af et stykke sand engelsk kulturarv”.  

Det er ikke første gang, at olierige oligarker opkøber fodboldklubber, men det er en foreløbig kulmination på tendensen, og aldrig før har et lands regering været så dybt involveret i købet af en fodboldklub.

Det har ledt til beskyldninger om det, der kaldes sportswashing. Kort fortalt, betyder det, at en person, virksomhed eller stat bruger sport til at renvaske sit rygte og skabe sig et bedre image.

Termen sportswashing er ikke ny. Både Mussolini og Hitler brugte sport i deres politiske propaganda, og der blev også talt om sportswashing i 1970’erne, da  Rumble in the Jungle, verdens største boksebrag mellem Mohammed Ali og George Foremans, blev udkæmpet i Kinshasa, DR Congo. 

I disse år er der dog en ny systematik i, hvordan sport bliver brugt politisk. Lad os se på nogle andre nylige eksempler:

• Fodbold: For nylig kvalificerede det danske landshold sig til VM, og det er jo glædeligt, men der er bare lige det problem, at slutrunden skal afholdes i Qatar. Ligesom man her har problemer med menneskerettigheder, er der også uhyrlige forhold for de migrantarbejdere der bygger stadions til slutrunden. Det har ledt til en diskussion om, hvorvidt Danmark bør boykotte slutrunden, men det er en beslutning, som hverken politikere, DBU eller landsholdet har lyst til at træffe. Derfor kalder SF nu regeringen i samråd om sportswashing, og hvad Danmark gør næste gang, vi står i sådan en situation, skriver POV.

• Formel 1: Det er ikke kun fodbold, de interesserer sig for i Qatar. Der er også lykkedes landet at tiltrække et grandprix i verdens mest prestigiøse motorsportskonkurrence, Formel 1. Til november skal der races i Qatar, og det har fået Amnesty International til, at minde om, at der skal være ordentlige forhold, for dem der bygger banen – og bedt kørerne tale højt om menneskerettigheder, skriver Planet F1.

• Cykling: De Forenede Arabiske Emirater, der er nabo til Qatar – og ligeså har problemer med menneskerettigheder mm. – har købt licens til at drive et cykelhold. Det er ikke første gang, at emiraterne gør det, men det ironiske er, at regimet der ellers begrænser og diskriminerer kvinder i stor grad har købt et kvindecykelhold. Derfor er det også blevet beskyldt for at være sportswashing, skriver Middle East Monitor.

• Badminton: Der er også blevet kastet dansk stjernestøv over Emiraterne. Den danske OL-guldvinder Viktor Axelsen har flyttet sin base til Dubai, der ligger i Emiraterne, og det har han fået kritik for. men da han for nylig var hjemme, ville han ikke svare på spørgsmål om sportswashing, skriver BT.

• Vinter-OL: Vi forlader golflandene for i stedet at zoome ind på Kina. Her skal der snart være vinter-OL, men Kina har også deres problemer med menneskerettigheder og får kritik for deres måde at behandle den muslimske minoritet uighurerne. Det har bl.a. fået amerikanske politikere til at bede den Internationale Olympiske Komite (IOC), om at udskyde og flytte legene, men IOC mener ikke, at det er deres ansvar, skriver Al Jazeera

Til næste år afholder Qatar verdensmesterskaberne i herrefodbold. Det er over 11 år siden, at værtskabet blev tildelt, og stort set lige siden har golfstatens forberedelser været heftigt kritiseret for at føre til alvorlige og gentagne menneskerettighedsbrud.

Danwatch har tidligere afsløret, at både den danske metalvirksomhed Frese og konsulenthuset COWI har bidraget til Qatars VM-byggerier, og onsdag kunne vi i samarbejde med Ekstra Bladet tilføje, at også cementgiganten FLSmidth, en af Danmarks største virksomheder, har taget del i byggeboomet frem mod slutrunden.

I 2013 hjalp FLSmidth to af Qatars største producenter af byggematerialer, Al Khalij Cement og Qatar Primary Materials Co. (QPMC), med at udvide deres faciliteter. Begge virksomheder har tætte bånd til regimet i Doha og oplyser, at de har leveret byggematerialer til VM-infrastruktur. Blandt andet til flere af slutrundens stadions.

Indkalder til møde

Danwatch og Ekstra Bladet har forelagt research, ekspertudtalelser og FLSmidths egen reaktion for de danske pensionskasser, der har penge investeret i virksomheden. To af dem oplyser, at de nu vil drøfte forløbet med FLSmidth.

Administrerende direktør i AkademikerPension, Jens Munch Holst, skriver: 

“Som en investor har vi et stort fokus på menneskerettigheder. Vi forventer, at samtlige selskaber, vi investerer i, lever op til de internationale retningslinjer for menneskerettigheder, og at de agerer med nødvendig omhu for at undgå at blive forbundet til krænkelser af menneskerettigheder. Det er vores vurdering, at FLSmidth har behov for at styrke de interne processer, når selskabet vurderer deres kunder og potentielle kunder i forhold til menneskerettigheder. Vi har derfor bedt om et møde med selskabet for at høre nærmere om deres processer. Dette møde vil finde sted inden for de kommende måneder.”

Og fra Industriens Pension lyder det: 

”Som investor tager vi alle problemstillinger om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder meget alvorligt. Det gælder naturligvis også problemstillinger om Qatars byggesektor. Vi har rettet henvendelse til FLSmidth med en række spørgsmål om sagen og selskabets arbejde med håndtering af forskellige risici og forhold relateret til menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Den dialog vil vi følge op på, så vi får den afklaring, vi ønsker som investor”, skriver pressechef Laurits Harmer Lassen. 

PensionDanmark er til gengæld anderledes forsigtige: 

”Vi kender FLSmidth som en ansvarlig virksomhed, og vi forventer, at de påtaler overtrædelse af menneskerettigheder i forbindelse med aktiviteter, som selskabet er involveret i – både i Qatar og i resten af verden. Men vi anerkender, at det i nogle tilfælde kan være meget vanskeligt at forudsige, i hvilken sammenhæng ens produkter i sidste ende anvendes. Derfor opfordrer vi selskaber, der opererer i udsatte brancher og geografier, til have et særligt set-up til at begrænse denne risiko”, skriver Jan Kæraa Rasmussen, chef for ansvarlige investeringer. 

Undersøgte ikke risikoen for menneskerettighedsbrud

Danwatch og Ekstra Bladet har spurgt FLSmidth om, de har gjort en indsats for at sikre sig, at byggematerialer produceret af deres qatarske kunder ikke er blevet brugt på byggerier, hvor der er sket menneskerettighedskrænkelser. Det har de ikke kunne bekræfte.

“Vores undersøgelse konkluderede, at hverken vores kinesiske kunde og eller fabrikken i Qatar var blacklistede eller omfattet af nogle sanktioner eller lignende”, nøjes pressechef Rasmus Windfeld med at oplyse i et skriftligt svar.

Er det korrekt forstået, at menneskerettighederne slet ikke var en del af jeres screening af Al Khalij Cement og QPMC?

“Ja, det er korrekt”, skriver Rasmus Windfeld. Han tilføjer dog, at virksomheden inden for de seneste år har ændret deres praksis, så de i dag er mere opmærksomme på menneskerettighedspørgsmålet.

Afdelingsleder for Menneskerettigheder og Erhverv på Institut for Menneskerettigheder, Elin Wrzoncki, understreger, at virksomheder er forpligtet til at undersøge menneskerettighedsrisici hos deres kunder:

“Som international virksomhed er det forventet, at man undersøger risici for brud på menneskerettighederne i relation til sine produkter, og hvad man kan gøre for at afhjælpe disse. Det gælder både det firma, man handler direkte med, men også længere ude i salgsleddene. Det står beskrevet i retningslinjer fra for eksempel FN og OECD, som den danske stat har tilsluttet sig”, siger afdelingsleder på Institut for Menneskerettigheder, Elin Wrzoncki til Danwatch og Ekstra Bladet.

Afviser kritik

Trods ekspertkritikken afviser FLSmidth, at de kunne og skulle have handlet på anden vis:

“Vi har ingen indflydelse på, hvor en kunde sælger den cement, der bliver produceret på en fabrik, vi har leveret teknologi til år tidligere”, skriver Rasmus Windfeld.

“Ærlig talt; dem, der mener noget andet, forstår ikke hvordan cementindustrien fungerer – eller ret mange andre globale industrier, for den skyld. Det er meget teoretisk og ren skrivebords-tænkning. Det er ikke den virkelige verden”, skriver han.