Regeringen er fast besluttet på at fortsætte den danske milliardeksport til det amerikanske F-35 kampflyprogram, selvom en del af flyene ender i Israel, hvor de risikerer at blive anvendt til mulige krigsforbrydelser i Gaza.
Det fremgik af et nyt samråd om den kontroversielle eksport, som udenrigsminister Lars Løkke (M) var indkaldt til sent mandag.
På samrådet kom det frem, at Udenrigsministeriet har “genbesøgt” den såkaldte rammevurdering efter krigen mellem Israel og Hamas begyndte i oktober sidste år.
Og resultatet er ifølge Lars Løkke klart.
“Vi revurderer rammegodkendelsen, når der er anledning til det. Efter den 7. oktober har vi genbesøgt rammevurderingen og er nået til den konklusion, at der ikke er noget i vejen for, at vi fortsætter med at levere komponenter til F-35”, sagde udenrigsministeren.
Ifølge den såkaldte rammegodkendelse kan danske forsvarsvirksomheder eksportere militært udstyr til Danmarks samarbejdspartnere i EU, EFTA og NATO uden at kontrollere mulige slutbrugere.
Regeringen overlader dermed fortsat ansvaret for at vurdere, om de danskudstyrede fly risikerer bidrage til mulige krigforbrydelser i f.eks. Israel til USA.
Samrådet om den kontroversielle kampflyeksport var indkaldt af Enhedslisten, efter Danwatch og Information har afdækket, hvordan dansk udstyrede F-35 fly i øjeblikket deltager i Israels massive bombardementer af Gaza.
En krig, som ifølge Al Jazeera indtil videre har kostet knap 25.000 palæstinensere, heraf 9.600 børn samt omkring 1.139 israelere livet.
Efterfølgende har en række internationale eksperter i folkeret og våbeneksportkontrol samstemmende vurderet, at den danske praksis med rammegodkendelser af våbeneksport en overtrædelse af både FN’s Traktat om Våbenhandel og EU’s Fælleserklæring om Våbenhandel.
Den vurdering afviste Lars Løkke på det bestemteste.
“Danmark overholder sine internationale forpligtelser. Men den praktiske udfordring med F-35 programmet er, at 15 virksomheder leverer delkomponenter til F-35 og man kan ikke differentiere, hvor det ender op,” sagde han og erkendte, at “det er åbenlyst, at det kan ende op i Israel”.
Selv om Israel altså er en af i alt 16 kendte slutbrugere af F-35 kampfly, mener ministeren ikke, at det forpligter Danmark til at vurdere risikoen for, at det danske udstyr bliver anvendt til mulige krigsforbrydelser i Gaza.
Det har både Amnesty International, Human Rights Watch og FN-eksperter ellers advaret om. Og senest har Sydafrika anlagt sag mod Israel ved den Internationale Domstol i Haag med påstand om folkedrab.
“Vi er nået til den konklusion, at vi deltager i det her samarbejdsprogram, hvor det er USA’s ansvar at foretage den endegyldige våbenkontrol. Det er en metode, der sikrer, at vi kan deltage i et samarbejdsprojekt som F-35,” sagde udenrigsministeren.
Selv hvis den Internationale Domstol i Haague i løbet af de kommende uger når frem til, at der er risiko for, at Israel begår folkedrab i Gaza, ville ministeren ikke love at stoppe eksporten.
Det var ellers et spørgsmål som Christian Friis Bach fra de Radikale meget gerne ville have svar på
“Hvis der pludselig er en faktuel vurdering af, at der foregår brud på folkeretten, vil det være en helt ny situation. Men regeringen har ikke information, der gør, at vi kan konstatere, at der er sket brud på folkeretten,” sagde han.
Ifølge EU’s Fælleserklæring om våbenhandel er det tilstrækkeligt, at der er en risiko for, at det eksporterede udstyr bliver anvendt til mulige krigsforbrydelser. Men det spørgsmål forholdt Lars Løkke sig ikke til, trods flere spørgsmål fra Enhedslistens ordfører Trine Pertou Mach.
I juni udbrød der voldelige kampe mellem det oprindelige folk masaierne og tanzanianske sikkerhedsstyrker.
Det skete efter, at Tanzanias regering i foråret indledte deres seneste forsøg på at fordrive tusindvis af masaier fra Ngorongoro-distriktet, hvor danske turister hvert år rejser på safari.
På initiativ fra fire masai-samfund har den regionale domstol East African Court of Justice nu taget stilling til sagen, og de har dømt til den tanzanianske regerings fordel.
Domstolen mener ikke, at fordrivelserne er ulovlige, fremgår det af kendelsen. Masaierne bliver samtidig nægtet kompensation.
“Det er blevet konkluderet, at der ikke har været tab af ejendom, og at ingen er kommet til skade under forflyttelserne, men vores beviser og vidner siger noget helt andet”, siger Esther Mnaro, advokat for masaierne, til nyhedsbureauet AFP.
Tanzanias regering insisterer på, at fordrivelserne sker i naturens tjeneste. De læner sig blandt andet op ad en rapport fra FN-organet UNESCO, der har konkluderet, at masaiernes kvæghold og semi-nomadiske færden truer den “utrolige universelle værdi” af Ngorongoros natur.
Det anslås, at masai-befolkningen i Ngorongoro er vokset fra 8.000 i 1959 til mere end 100.000 i dag.
Masaierne selv og flere rettighedsgrupper peger til gengæld på, at Tanzania vil af med de oprindelige befolkningsgrupper for at tiltrække endnu flere safari- og jagtturister.
Ngorongoro er således et af Tanzanias mest attraktive turistdestinationer. Før corona-pandemien besøgte over en halv million safari-entusiaster området hvert år.
Eksperter, Danwatch snakkede med i foråret, fortæller, at der ikke behøver at være en modsætning mellem naturbeskyttelse og turisme.
“I eksempelvis Kenya er der masser eksempler på, at masai-befolkningen, naturen og turismen trives side om side, hvis der bare er tilstrækkelig dialog og vilje til at finde bæredygtige løsninger”, siger Judy Kepher Gona, konsulent hos Sustainable Travel and Tourism Agenda, et kenyansk initiativ, der arbejder for at fremme bæredygtige turisme i Østafrika.
Heller ikke FN’s biodiversitetskonvention finder nogen modsætning mellem oprindelige folk og et sundt og rigt dyre- og planteliv. Tværtimod.
“Forskning viser, at hvor oprindelige folk har kontrol over deres land og vand, trives økosystemer, skov og biodiversitet”, skrev de i en analyse i marts i år
De første masaier er allerede blevet flyttet ud af Ngorongoro-distriktet.
Ved den lejlighed understregede de tanzanianske myndigheder, at de har lagt planer for genhusninger af de berørte familier, men de planer har Edward Porokwa fra PINGO’s Forum, en tanzaniansk ngo, der arbejder for at sikre oprindelige folks rettigheder, ikke meget tillid til.
“De er ikke tilstrækkelige og vil alvorligt forringe masaiernes levevilkår”, sagde Porokwa til Danwatch i april.
Imens vil masaierne nu tage stilling til, om de vil appellere East African Court of Justices afgørelse, fortæller Esther Mnaro til AFP.
Tanzanias regering har endnu ikke kommenteret kendelsen.
Erhvervsstyrelsen har nu indledt en undersøgelse af den danske koncern Danfoss for mulige brud på EU-sanktionerne og reglerne for produkter, der kan anvendes militært.
Det sker, efter Danwatch i maj i samarbejde med DR kunne afsløre, at Danfoss gennem det russisk datterselskab AO Ridan i årevis har leveret industrielle varmevekslere til brug i den russiske flåde og den russiske hær.
Blandt andet leverede koncernen i 2017 varmevekslere til brug i to våbentransportskibe, hvoraf det ene skal tjene i Sortehavsflåden med base på den ulovligt annekterede Krim-halvø.
I en skriftlig orientering til Det Udenrigspolitiske Nævn oplyser Erhvervsstyrelsen, at de er ved at undersøge sagen nærmere og har bedt Danfoss om en redegørelse.
“Afhængig af redegørelsens indhold vil Erhvervsstyrelsen kunne afgøre, om der eventuelt er sket overtrædelser i forhold til dual use-reglerne (produkter, der både kan anvendes civilt og militært, red.) eller EU-sanktionerne”, skriver Erhvervsstyrelsen.
DR og Danwatch har tidligere fået oplyst i en aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen, at Danfoss ikke har haft korrespondance med styrelsen vedrørende det russiske datterselskab AO Ridan.
Danfoss har selv oplyst, at de har foretaget en intern undersøgelse af handlerne med det russiske militær gennem datterselskabet Ridan. Den undersøgelse endte med, at virksomheden frikendte sig selv for ethvert brud på interne retningslinjer og procedurer.
“Vi kan bekræfte, at Ridan har haft en god godkendelsesprocedure og dobbelttjekket alle ordrer, om de overholder alle eksterne og interne regler og procedurer herunder de sanktioner, der blev pålagt Rusland efter Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014”, konkluderede Danfoss’ pressechef, Mikkel Ballegaard Pedersen, i en mail til Danwatch i slutningen af maj.
Sagen har har også vakt utilfredshed på Christiansborg. Derfor har Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, indkaldt forsvarsminister Morten Bødskov (S) og repræsentanter for Udenrigsministeriet til at redegøre for sagen i Udenrigspolitisk Nævn.
“Hvis det er sådan, at det er lovligt, så er der stadigvæk hele det etiske spørgsmål. Altså underforstået: Har Danfoss’ datterselskab været med til at sørge for, at Putins krigsmaskine har haft de muskler, som den har? Jeg må indrømme, at jeg synes, det er meget moralsk og etisk forkert”, lød det fra Michael Aastrup Jensen.
I den seneste orientering fra Erhvervsstyrelsen lægger styrelsen desuden vægt på, at Danmark har tilsluttet sig OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Ifølge retningslinjerne skal virksomheder og organisationer lave grundige risikovurderinger af, hvorvidt deres forretninger kan have negative indvirkninger på menneskerettighederne.
“Retningslinjerne er ikke juridisk bindende for virksomheder, men der er en forventning om, at danske virksomheder lever op til retningslinjer qua Danmarks tilslutning”, skriver Erhvervsstyrelsen.
Danfoss har over for Danwatch ikke kunnet sandsynliggøre, at der fra det russiske datterselskab har været foretaget nogen form for risikovurdering i forbindelse med leverancerne til de militære projekter.
I stedet oplyser Danfoss, at de kun redegør for deres due diligence-procedurer i virksomhedens årsrapporter på et overordnet plan – og altså ikke for konkrete lande eller handler.
Både Danske Bank, Nykredit og BankInvest har finansielle forbindelser til Israels besættelse af de palæstinensiske områder.
All tre danske pengeinstitutter stiller nemlig enten lån og garantier til rådighed for virksomheder med aktiviteter på besat land eller investerer penge i dem.
Sådan lyder det i en ny rapport om europæiske pengeinstitutters forbindelser til virksomheder med aktiviteter på besat land, som er udarbejdet af et netværk af 25 palæstinensiske og europæiske civilsamfundsorganisationer kaldet ‘Don’t Buy Into Occupation’.
FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder i de palæstinensiske områder, Michael Lynk, har skrevet forord til rapporten. Her understreger han, at europæiske pengestrømme både gør bosættelserne økonomisk rentable og giver dem politisk legitimitet, på trods af at de er ulovlige i henhold til international lov.
“Gennem investeringer, lån, udvinding af ressourcer, kontrakter om infrastruktur og produktlevering forsyner disse selskaber bosættelserne med den ilt, de behøver for at trives og udvide”, skriver den særlige rapportør blandt andet.
Den klare topscorer blandt de danske kreditorer er Danske Bank, som siden 2018 har stillet lån og garantier for knap 16 milliarder kroner til rådighed for virksomheder med bosættelsesforbindelser.
Det drejer sig blandt andet om tyske HeidelbergCement, som Danske Bank ifølge rapporten har ydet lån og garantier for næsten fire milliarder kroner, og svenske Atlas Copco, som banken har lånt mere end 650 millioner kroner over de sidste tre år.
HeidelbergCement har i årevis været kritiseret for at udvinde naturressourcer fra besat palæstinensisk land i strid med international lov og for at have leveret cement til udvidelsen af omkringliggende ulovlige israelske bosættelser.
Atlas Copco har ifølge blandt andre den israelske ngo WhoProfits bidraget til checkpoints på den besatte Vestbred og til konstruktionen af en togbane, som krydser gennem besat palæstinensisk land, uden at palæstinensere må anvende den.
Netværket bag rapporten tæller blandt andet organisationer som den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al Haq, International Federation for Human Rights (FIDH) såvel som norske Fagforbundet og det norske LO.
I deres nye udgivelse kan man desuden læse, at Nykredit med en investering på 231 millioner danske kroner er en af Europas største investorer i amerikanske Terex, hvis gravemaskiner ifølge Who Profits bliver anvendt til nedrivninger af palæstinensiske huse i det besatte Østjerusalem.
Terex-lastbiler har desuden været anvendt til konstruktionen af Israels ulovlige grænsemur på palæstinensisk land, militære checkpoints og konstruktionen den føromtalte togbane, der skyder igennem besat palæstinensisk land.
Nykredit har ifølge rapporten også investeret knap 13 millioner kroner i den israelske Bank Hapoalim over de seneste tre år. Banken giver blandt andet lån til udvidelse af de israelske bosættelser og deres infrastruktur og har afdelinger i en række bosættelser, og den er på FN’s officielle liste over virksomheder med bånd til de ulovlige bosættelser.
Danske BankInvest har over de seneste tre år investeret over 32 millioner kroner i israelske Bank Leumi, som også er at finde på FN’s liste over firmaer med bosættelsesforbindelser på grund lokale afdelinger i bosættelser og långivning til udvidelser af bosættelser.
De israelske bosættelser er ulovlige ifølge international lov, og FN fraråder aktiviteter i dem. Det samme har skiftende danske regeringer gjort over det seneste årti.
Med undtagelse af Dansk Folkeparti stemte samtlige af Folketingets partier i 2018 for et forslag om at lade regeringen styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, “så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser” med afsæt i FN’s retningslinjer.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blev i januar i år spurgt til, hvilke konkrete initiativer, der var kommet ud af forslaget fra 2018, og her understregede ministeren blandt andet, at “regeringen fraråder som konsekvens af den israelske bosættelsespolitik (…) engagementer og aktiviteter, der er rettet mod at styrke bosættelser”, hvorfor man bakkede op om mere opmærksomhed på de risici, der er forbundet med engagementer i bosættelserne.
Danske Bank satte tilbage i 2014 Bank Hapoalim og en række andre israelske virksomheder på deres eksklusionsliste med henvisning til netop bosættelsesaktiviteter.
“Når vi investerer for vores kunder, forventer de, at vi investerer i selskaber, der respekterer menneskerettigheder og lever op til internationale principper for samfundsansvar”, lød det dengang fra daværende chef for ansvarlige investeringer i Danske Capital, Thomas H. Kjærgaard.
Men to år efter trak banken beslutningen tilbage, og i dag er Danske Bank altså ifølge ‘Don’t Buy Into Occupation’ på en 16. plads over europæiske pengeinstitutter med flest penge i firmaer med bosættelses-forbindelser.
Danwatch har spurgt Danske Bank til placeringen, og hvordan den stemmer overens med FN’s og den danske regerings anbefalinger, men banken ønsker ikke at udtale sig om sagen.
“Vi hverken vil eller må kommentere konkrete kundeforhold, så vi springer over ift. en kommentar”, skriver presseansvarlig Claes Lautrup Cunliffe i en mail.
Fra Nykredit skriver pressekonsulent Rikke Gredsted Seidenfaden, at de virksomheder, Nykredit investerer i, skal leve op til blandt andet FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.
“Hverken vi eller vores rådgivere (…) ser for nuværende brud på internationale normer og aftaler hos Terex eller Bank Hapoalim. Men det er naturligvis noget, vi følger meget tæt”, skriver Rikke Gredsted Seidenfaden.
Fra BankInvest lyder der nogenlunde samme vurdering fra chef for ansvarlige investeringer Mads B. Søndergaard:
“Bank Leumis aktiviteter bryder efter vores opfattelse ikke de internationale normer og konventioner, som vi løbende screener for. Vi har ingen meldinger om direkte brud på menneskerettighederne”, skriver han i en mail og fortsætter:
“Som israelsk virksomhed er Bank Leumi forpligtet til at overholde israelsk lovgivning om forbrugerbeskyttelse, ligestilling og finansielle ydelser, som også inkluderer bosættere og israelske virksomheder med aktiviteter knyttet til områderne”.
Organisationer som Human RightsWatch har ellers tidligere konkluderet, at banker såsom Hapoalim og Leumis skulle “stoppe med at lave forretning i eller med israelske bosættelser”, hvis de skulle overholde deres menneskeretlige forpligtelser.
Ifølge den nye rapport fra Don’t Buy Into Occupation har 672 europæiske pengeinstitutter investeringer i 50 virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser.
Samlet ydede de europæiske pengeinstitutter lån og garantier for omkring 734 milliarder kroner til virksomheder med bosættelsesbånd og investerede mere end 900 milliarder kroner i de pågældende virksomheder.
Aarhus Kommune investerer i flere virksomheder, som tjener penge på at servicere de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem.
Det viser en gennemgang af kommunens investeringer, som Danwatch har foretaget.
Blandt investeringerne er virksomhedsobligationer i det franske telefirma Altice, der via sit datterselskab Hot Telecommunications Systems Ltd. leverer både telefoni og kabeltv til israelske bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem.
Aarhus Kommune har også virksomhedsobligationer i det europæiske online-rejsebureau eDreams Odigeo, som via sit datterselskab Opodo formidler overnatning og hotelophold i de ulovlige bosættelser.
Både Altice og eDreams Odigeo optræder på FN’s liste over virksomheder, der gennem deres forretningsaktiviteter er med til at opretholde og drive de israelske bosættelser, som er etableret i strid med Genève-konventionerne.
Tilsammen har Aarhus Kommune virksomhedsobligationer i de to firmaer for 741.768 kr.
Flere af partierne i Aarhus Byråd mener, at investeringer i virksomheder, der tjener penge på at forsyne de israelske bosættelser, strider mod kommunens etiske retningslinjer.
Her fremgår det blandt andet, at Aarhus Kommune investerer i selskaber, som systematisk og/eller på grov vis krænker de internationale konventioner og normer, som er omfattet af FN Global Compact.
Global Compact er ti principper for ansvarlig virksomhedsdrift, som blandt andet forpligter virksomhederne til at “støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder” samt “sikre, at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.”
Både Radikale Venstre, SF og Enhedslisten mener, at investeringerne i Altice og Odigeo skal stoppes.
“Det strider helt klar imod vores etiske retningslinjer at investere i virksomheder, der understøtte de israelske bosættelser”, siger rådmand Rabih Azad Ahmad (RV).
“De israelske bosættelser er ulovlige ifølge folkeretten og krænker palæstinensernes menneskerettigheder”, siger han. “Vi må omgående have sagen undersøgt og investeringer stoppet”, siger han til Danwatch.
Mette Bjerre, der er byrådsmedlem i Aarhus for SF, er enig, og det samme er byrådsmedlem Viggo Jonasen fra Enhedslisten.
“Aarhus Kommune skal under ingen omstændigheder understøtte de israelske bosættelser. De er en del af den folkeretsstridige besættelse af palæstinensiske områder og det land grabbing, som israel udfører”, siger han.
“Det stemmer hverken med kommunens etiske retningslinjer og eller den respekt for menneskerettighederne, som Aarhus Kommune har.”
Ifølge FN er den israelske besættelse af det palæstinensiske områder Østjerusalem og Vestbredden samt de syriske Golan-højder i strid med folkeretten, herunder de internationale menneskerettigheder.
Det fremgår ikke specifikt af Aarhus Kommunes etiske retningslinjer, at kommunen ikke investerer på besat land, men ifølge kommunens såkaldte CSR-bilag, bekender Aarhus Kommune sig til principperne i FN’s Global Compact-initiativ.
Det betyder, at de virksomheder, kommunen samarbejder med, skal:
Udover at få stoppet de konkrete investeringer i Altice og Odigeo vil de Radikale og Enhedslisten også have undersøgt, hvordan det overhovedet kan gå til, at Aarhus Kommune har investeringer i firmaer, der gør forretning på besat land.
Kommunens investeringer screenes to gange årligt af det eksterne konsulentfirma Sustainability, som har til opgave at kontrollere, at investeringerne overholder de etiske retningslinjer, som byrådet har vedtaget.
“Vi skal have en forklaring fra borgmesterens afdeling på, hvorfor det ikke er blevet opdaget”, siger Rabih Azad Ahmad (RV).
Og det spørgsmål bakkes op af Viggo Jonasen.
“Noget tyder på, at dem, der kontrollerer investeringerne, ikke har passet deres job. Hvis det er tilfældet, står de til smæk. Så må det have konsekvenser”, siger han.
Derfor har Enhedslisten nu stillet en række spørgsmål til borgmester Jacob Lundsgaard.
Partiet vil blandt andet have at vide, hvorfor konsulentfirmaet Sustainability ikke har opdaget de konroverielle investeringer, og hvorvidt det giver anledning til sanktioner over for virksomheder eller en ændring af de etiske retningslinjer.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra borgmester Lundsgaard, men borgmesterens afdeling henviser til økonomidirektør Peter Pedersen, der oplyser, at Aarhus Kommune er i gang med at undersøge sagen nærmere.
“Vi tager screeningen af vores investeringer meget alvorligt, og det er klart, at det er et rødt flag, når de to virksomheder står på FN’s liste over virksomheder, der gør forretning i de israelske bosættelser”, siger han.
Aarhus Kommune vil i første omgang spørge de to banker, SEB og Sydbank, som forvalter investeringerne for kommunen, hvorfor de investerer i Altice og Odegio, når de står på FN’s liste over virksomheder, der understøtter de israelske bosættelser.
Og så vil kommunen bede konsulentfirmaet Sustainability, der screener de kommunale investeringer to gange årligt, om at vurdere investeringerne.
“Vores politik er, at vi kun skal investere i virksomheder, der overholder vores retningslinjer, men ind imellem kan vi vælge at beholde investeringerne, hvis der kan opnås en klar forbedring af forholdene”, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Venstre eller Konservative medlemmer af byrådet, men økonomidirektør Peter Pedersen oplyser, at spørgsmålet om investeringerne er på dagsordenen, når Kommunes såkaldte 360 Graders Udvalg mødes i begyndelsen af september.
Det er ikke retvisende, når varer fra israelske bosættelser er mærket som ’Made in Israel’. Det blev gjort klart i en afgørelse fra EU-domstolen i Luxemburg tirsdag morgen.
I en pressemeddelelse fra domstolen lyder det, at “fødevarer, der stammer fra områder, som er besat af den israelske stat, skal bære en angivelse af deres oprindelsesområde”.
Afgørelsen følger op på EU’s retningslinjer om at mærke bosætter-varer i EU-lande fra 2015. En række lande, heriblandt Tyskland og Ungarn, afviste dengang at mærke varer fra bosættelser.
Frankrig blev et af de første lande til at implementere retningslinjerne, og her startede sagen, der nu er afgjort ved EU-domstolen, da den israelske bosættelses-vingård ‘Psagot Winery’ klagede over mærkningen til den franske Forvaltningsdomstol.
Men EU-domstolens udtalelse fastslår nu, at ”det risikerer at vildlede forbrugere”, hvis staten Israel beskrives som varens oprindelsesland, når nu Israel i henhold til International Lov er en besættelsesmagt i det pågældende område.
Danwatch har i undersøgelsen ‘Forretning på Forbudt Land’ beskrevet, hvordan virksomheder ifølge eksperter risikerer at medvirke til krænkelser af palæstinenseres menneskerettigheder, hvis de har aktiviteter i bosættelser i det besatte områder.
I sin udtalelse understregede EU-domstolen, at de israelske bosættelser ”er karakteriseret ved at være et konkret udtryk for en politik om en stats overførsel af sin befolkning til et område uden for dets territorium i strid med International Lov”.
I dag bor der knap 700.000 israelere i bosættelser i det besatte Østjerusalem og på Vestbredden.
Regeringen er parat til at genoverveje Danmarks støtte til Libyens udskældte migrantsystem. Det lover udenrigsminister Jeppe Kofod tirsdag i et interview med P1 Morgen.
Løftet kommer, efter FN har opfordret EU-landene til at stoppe deres omfattende støtte til Libyen med mindre landet lukker de udskældte migrantfængsler.
Og efter at Danwatch sammen med Berlingske og P1 Morgen har sat fokus på forholdene i de libyske migrantfængsler, hvor et sted mellem 5.400 og 6.000 migranter i øjeblikket tilbageholdes under forfærdelige forhold.
“Det er klart, vi skal ikke finansiere detentionscentre, der bryder med internationale standarder”, sagde Jeppe Kofod til DR.
Ifølge bl.a. Amnesty International, Læger uden Grænser og FN’s særlige rapportør for tortur er de fængslede migranter stuvet sammen i centrene på ubestemt tid uden tilstrækkelig mad eller lægehjælp. Og derudover risikerer de allehånde overgreb fra vold og tortur til voldtægt, afpresning og menneskehandel.
EU bruger i øjeblikket mere end 2,4 milliarder kroner årligt i Libyen for at forhindre de mere end 750.000 migranter og flygtninge, der befinder sig i landet, i at krydse Middelhavet til Europa.
Som Danwatch har dokumenteret, er Danmark med et ekstrabidrag på 225 millioner kroner EU’s tredjestørste sponsor af systemet, kun overgået af bidrag fra store EU-lande som Italien og Tyskland.
Udenrigsminister Jeppe Kofod understreger over for DR, at regeringen er fuldstændig klar over forholdene i de libyske migrantsfængsler og de overgreb, som migranter i Libyen risikerer.
“Det er ikke EU, der er skurken. Tværtimod forsøger vi at løse problemerne sammen med EU, FN og Røde Kors. Danmark deler fuldstændig den kritik, der er af forholdene i centrene. Danmark hører til dem, der presser på for at få dem lukket,” siger han.
FN’s særlige repræsentant for tortur Nils Melzer betegner i et interview med Danwatch Danmarks og EU’s samarbejde med Libyen som en overtrædelse af flere internationale konventioner.
Han mener bl.a., at det er ulovligt, når EU træner, finansierer og bevæbner den libyske kystvagt, som er den myndighed, der på vegne af EU tilbageholder migranter, der næsten hver dag forsøger at krydse Middelhavet til Italien.
Men den anklage ønsker udenrigsministeren ikke at forholde sig til.
I en række mailsvar til Danwatch, undlader han at svare på anklagen. Og det samme er tilfældet i et såkaldt paragraf 20 svar til Folketinget.
Til DR svarer ministeren blot, at “Danmark skal fortsætte samarbejdet med FN og Røde Kors om at finde løsninger og skabe et mere humant asylsystem.”
Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl forsøger nu med en række nye paragraf 20 spørgsmål at få ministeren til at svare på anklagerne. Han vil bl.a. vide, hvad regeringen konkret vil gøre for at dokumentere, kontrollere og ændre forholdene i de libyske migrantfængsler.
“Jeg er bestemt ikke tilfreds med de svar, jeg har fået”, siger Christian Juhl til Danwatch og bebuder, at partiet vil kalde den nyslåede udenrigsminister i samråd om sagen, så snart Folketinget åbner 1. oktober, hvis næste runde svar ikke er fyldestgørende.
“Det ser ikke godt ud, at DK ser så kynisk på, at menneskerettighederne i den grad bliver trådt under fode,” siger han.
Tidligere på ugen lovede den FN-anerkendte regering i Libyen at lukke tre af de mest kritiserede migrantfængsler. Blandt dem et fængsel i Tajoura, som i begyndelsen af juli blev bombet i forbindelse med den igangværende borgerkrig.
Mere end 60 migranter blev dræbt og fængslet midlertidig lukket, men er nu atter i brug.
Både FN og EU har løbende krævet, at Libyen lukker landets omkring 25 migrantfængsler, men indtil videre har regeringen i Tripoli enten ikke ønsket eller været i stand til at lukke dem.
Regeringen, der ledes af Fayez Sarraj, har kun kontrol over en lille del af Libyen, heriblandt dele af hovedstaden. Siden maj har regeringen været voldsomt udfordret af Khalifa Haftars oprørsbevægelse Libyan National Army, der forsøger at overtage magten i landet.
