I begyndelsen af september omstødte Frankrigs højesteret en dom, der kan få stor betydning for cement-giganten LaFarge, som danske pensionskasser har investeret over 100 millioner kroner i.

Højesteretten besluttede, at LaFarge kan anklages for intet mindre end medvirken til forbrydelser mod menneskeheden, fordi LaFarge under den syriske borgerkrig har betalt væbnede militser, så virksomheden kunne fortsætte med at transportere medarbejdere og varer gennem krigszonen.

I årene 2012-2014 – midt i den blodige borgerkrig – betalte selskabet over 97 millioner kroner til væbnede grupper, for at holde virksomhedens cementfabrik i området Jalabiya i det nordøstlige Syrien åben. Pengene, Lafarge har betalt, er ifølge Al Jazeera gået til væbnede grupper og mellemmænd, for at Lafarge kunne fortsætte med at producere cement på fabrikken midt under de voldsomme kampe. Al Jazeera skriver også, at Islamisk Stat er en af de grupper, der især har fået foret lommerne af Lafarge.

Mens Lafarge godt nok evakuerede sine udenlandske ansatte fra fabrikken, måtte de syriske ansatte fortsætte arbejdet. Mostafa Cheikh Nouh, en syrisk medarbejder, der var ansat på cementfabrikken i denne periode, fortæller til Al Jazeera, at de tilbageblivende arbejdere opfordrede til at indstille arbejdet. Men Lafarge valgte at lade det fortsætte, siger han:

“Selskabet (red. Lafarge) bærer ansvaret for de, der blev arresteret, dræbt og kidnappet”, siger Mostafa Cheikh Nouh.

Lafarges tvivlsomme forretninger resulterede i 2019 i anklager om terrorfinansiering, brud på EU-embargo og medvirken til forbrydelser mod menneskeheden. Den franske cement-gigant lykkedes dengang med at få forkastet anklagen om medvirken til forbrydelser mod menneskeheden, men det har den franske højesteret nu omstødt, hvilket betyder at sagen skal efterforskes igen.

De danske pensionskasser, Danica Pension, Lægernes Pension, Lærernes Pension, og Sampension har tilsammen over 100 millioner kroner investeret i Lafarge, men foreløbig har ingen af dem tænkt sig at trække deres investeringer.

Fortolkning af medskyld

Frankrigs højesteret har valgt at tage sagen om Lafarge aktiviteter i Syrien op igen, fordi efterforskningen sker med en ny fortolkning af medskyld. Da den oprindelige tiltale om medvirken til forbrydelser mod menneskeheden blev droppet i 2019, vurderede domstolen, at Lafarge ikke havde til hensigt at støtte Islamisk Stat, selvom det var det, de angiveligt endte med at gøre. Den nye fortolkning af medskyld betyder, at der kan fældes dom, uanset Lafarges intentioner.

“Det konstituerer medvirken til en forbrydelse, hvis man bevidst betaler millioner af dollars til en organisation, der aktivt bryder loven, uanset om man selv handler med rent kommercielt formål”, meddeler domstolen ifølge Reuters.

I 2015 fusionerede Lafarge med den anden cement-gigant, schweiziske Holcim til LafargeHolcim, som er verdens største cementproducent.

Bestyrelsesformand i LafargeHolcim Beat W. Hess har over for Reuters medgivet, at selskabet har begået “uacceptable fejl” i forbindelse med driften i Syrien i den pågældende periode, men selskabet afviser, at de har gjort noget strafbart.

Sans for risiko

Professor mso ved Roskilde Universitet, Jacob Dahl Rendtorff, der forsker i virksomheders ansvar, etik og legitimitet, mener, at der generelt er risici forbundet med virksomhedsaktiviteter i konfliktramte områder.

“Når en virksomhed går ind i områder, hvor der ikke er en stat, eller hvor staten har begrænset magt, så er det utrolig vigtigt, at virksomheden støtter menneskerettighederne og befordrer demokratiet”, siger han og tilføjer, at det ikke blot er virksomheden selv, men også aktionærerne, der bør være opmærksomme på, hvor de placerer deres penge. 

Han minder om, at det også rent økonomisk kan være uansvarligt at have aktiviteter i konfliktramte områder.

“Det er en stor risiko at operere i krigszoner, både en etisk og økonomisk risiko, og det er spørgsmålet om pensionskasser – der arbejder med langsigtede investeringer, og tilgodeser medlemmernes penge over lang sigt – om det er den rigtige vej at gå for dem.”

Læs også: Danske pensionspenge har i årevis flydt til Myanmars militær

Løfter om forandring

Danwatch har kontaktet Lafarges presseafdeling for at spørge, hvordan de forholder sig til omstødelsen af dommen. Virksomheden afviser at kommentere sagen yderligere. Lafarge henviser i stedet til en pressemeddelelse. Heri skriver de blandt andet, at Højesterets afgørelse om at genoptage sagen ikke betyder, at selskabet er kendt skyldig i noget, men blot at sagen skal efterforskes påny.

“Vi har taget øjeblikkelige og resolutte skridt for at sikre os, at noget lignende ikke sker igen”, fremgår det, uden at LaFarge dog forklarer, hvilke skridt der er tale om.

Omstødelsen af dommen stiller også de danske pensionskasser i et dilemma, da de med deres investeringer for mere end 100 millioner bidrager til LaFarges forretning. Ifølge Jacob Dahl Rendtorff har pensionskasserne to mulige strategier, når de har investeringer i virksomheder, som er på kant med lov eller etik:

“Man kan vælge at trække sig, hvis man er engageret i en virksomhed, hvor der er problemer. Eller man kan forsøge sig med aktivt ejerskab – det vil sige at forsøge at forbedre tingene i den organisation, man er engageret i”.

De danske pensionskasser oplyser til Danwatch, at de er opmærksomme på sagen i Frankrig. De ser dog endnu ikke årsag til at ekskludere Lafarge eller frasælge deres investeringer.

“Sagen er selvfølgelig alvorlig, men der er sket store ændringer i selskabet siden da. Som investor følger vi løbende udviklingen i sagen og er i tæt dialog med vores ESG-partner på området”, skriver pressechef i Sampension, Rune Lindberg til Danwatch. 

Sampension har investeringer for 93,7 millioner i LafargeHolcim.

Det gør de også hos Danica Pension, som har 13,7 millioner kroner investeret i LafargeHolcim. Det oplyser kommunikationsdirektør Tim Smidemann i en mail:

“LafargeHolcim har løbende samarbejdet med myndighederne, samt vist handlekraft og villighed til at rette op på deres fejl ved at forbedre interne processer og retningslinjer,” 

Han skriver desuden, “Kommer der nyt i sagen, er vi klar til at overveje vores næste skridt”.

Alle fire pensionsselskaber skriver, at de følger sagen løbende og henviser til Lafarges egen interne håndtering af problemet.

Susanne Bych, kommunikationschef i Lærernes Pension, der har investeringer i koncernen for 3,3 millioner, skriver i en mail til Danwatch:

“Vi har kigget nærmere på LafargeHolcim og kan konstatere, at de har truffet en række foranstaltninger, efter de blev opmærksomme på forholdene. Derfor er selskabet på nuværende tidspunkt ikke på vores eksklusionsliste. Vi følger fortsat udviklingen i samarbejde med vores eksterne screeningsbureau”.

Susanne Bych har efterfølgende understreget, at Lærernes Pensions investeringer er i datterselskaber og ikke i moderselskabet, LafargeHolcim.

Lafarge og diktaturet i Myanmar

Det er ikke kun i Syrien, at Lafarge har været på kant med menneskerettighederne.

I 2019 viste en FN-undersøgelse en forbindelse mellem LafargeHolcim og Myanmars militær, som stod bag etnisk udrensning på Rohingya-folket.

LafargeHolcim åbnede i 2014 en fabrik i Myanmar og har drevet forretning med konglomeraterne MEHL og MEC, som er en del af militæretstyret i landet.

FN-undersøgelsen konkluderede, at Lafarge var i høj risiko for at have bidraget til militærstyrets forbrydelser mod folkeretten og menneskerettighederne.

LafargeHolcim har udtalt til Danwatch “Vi besluttede allerede i 2017 at trække os ud af vores projekter i Myanmar” og tilføjer, at selskabet ikke har været aktivt i landet siden 2018.

FN, Danwatch

Outsourcet værdisæt

De danske pensionskasser har altså valgt at bruge deres aktive ejerskab ved at holde øje med Lafarge gennem eksterne screeningsbureauer. Det er typisk det første skridt, pensionskasserne tager, men screening af deres aktier er ikke løsningen på alt, siger Jacob Dahl Rendtorff.

“Man (red. pensionsselskaberne) har nogle regler for etiske investeringer, og så har man nogle eksterne, der tjekker om alle ens aktier er etiske eller ej. Så der kan opstå problemer med integritet og transparens”, siger han. 

Han mener, at problemet tit opstår, når disse eftersyn bliver outsourcet, så det er nogle andre end virksomheden selv, der skal se til, at der er overensstemmelse mellem virksomhedens værdier og investeringer.

Ansvarlige investeringer

Juridisk er det begrænset, hvad man som aktionær er forpligtet på, når en virksomhed er involveret i potentielle lovbrud, siger Jacob Dahl Rendtorff. Pensionskasser skal i udgangspunktet blot overvåge deres aktier løbende, og såvidt muligt leve op til deres principper om ansvarlig miljømæssig, social og ledelsesmæssig adfærd (ESG).

På brancheorganisationen Forsikring og Pensions hjemmeside lyder det, at “Pensionsselskabers hovedopgave er at skaffe gode afkast til pensionskunderne”, og at investeringer med gode afkast generelt følges ad med bæredygtige og ansvarlige investeringer, som tilgodeser menneskerettigheder. 

Pensionsformuen i Danmark

  • Danskernes samlede pensionsopsparinger udgør 3.000 milliarder kroner, som er investeret i aktier, obligationer, ejendomme mm.
  • Ved udgangen af 2016 rådede de danske pensionskasser over en samlet formue på 4.400 milliarder kroner.
Forsikring og Pension

Alligevel er danske pensionskasser gentagne gange blevet afsløret i at investere i virksomheder med ulovlige eller tvivlsomme foretagender.

Men det er ikke nødvendigvis sundt for pensionskassernes formueforvaltning at fokusere for snævert på afkast, hvis det sker på bekostning af værdier, siger Jacob Dahl Rendtorff.

“Man kan jo skifte pensionskasse, og mange medlemmer er faktisk optagede af etikken. Det er ikke godt for pensionskassernes rygte, hvis de får for store etiske problemer.”

Sammenhængen mellem de ansvarlige investeringer og dem, der giver bedst afkast, stammer, ifølge ham, snarere fra medlemmernes øgede bevågenhed omkring pensionskasser og deres investeringer.

“Man har den pensionskasse, man selv er med til at skabe” siger han og henviser til medlemmernes mulighed for at stille krav til deres respektive pensionsselskab og deres ansvarlighed. Han tror ikke nødvendigvis på lovmæssige indgreb, da det er “et tungt instrument”, som kræver en del administration. 

Ifølge ham er fokus på pensionsselskabers investeringsprofiler, hvad angår hensyn til klima og menneskerettigheder, steget markant i løbet af de sidste ti år.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down