Den 30. juli sidste år var EU’s grænsepoliti Frontex angiveligt med til at tvinge en gruppe på 20 migranter tilbage til Libyen i strid med internationale konventioner. 

Episoden blev overværet af den tyske redningsorganisation Sea-Watch, der havde både et fly og et redningsfartøj i området, der filmede episoden. 

De 20 migranter befandt sig ombord på en nødstedt gummibåd, som blev opbragt af den libyske kystvagt og slæbt tilbage til Libyen, selv om båden befandt sig i maltesisk farvand.  

Ifølge Sea-Watch var organisationens redningsskib, Sea-Watch 3, det nærmeste fartøj med redningskapacitet. Men skibet blev ikke informeret af nogen myndighed,  og de maltesiske myndigheder afviste at koordinere redningsindsatsen og sikre, at de nødstedte migranter blev bragt i sikkerhed. 

Sea-Watch påstår, at Frontex flere gange havde en drone på stedet, og organisationen mener derfor, at EU’s grænsepoliti var både vidende om og medansvarlig for pushback operationen, der havde til formål at forhindre de tyve migranter i at søge asyl eller ophold i Europa.

Danwatch har spurgt Frontex, om organisationen kan af eller bekræfte sin deltagelse i operationen den 30. juli 2021, men organisationen ønsker ikke at kommentere en versernde retssag.

Men Sea-Watch har i samarbejde med den tyske åbenheds-ngo FraagdenStaat søg aktindsigt i sagens dokumenter og efterfølgende anlagt sag mod Frontex ved EU-Domstolen i Luxembourg, fordi Frontex nægter at udlevere dokumenterne.

Det eneste Frontex har oplyst er, at organisationen er i besiddelse af 73 dokumenter samt en række fotos og en video, som er relevante for aktindsigtsanmodningen. Heriblandt er der ifølge Sea-Watch 36 dokumenter, som omhandler kommunikation mellem Frontex og de libyske, italienske og maltesiske myndigheder på den pågældende dato.

Forsøg på mørklægning

Hos Sea-Watch håber advocacy-chef Maria Naass på, at det ved hjælp af retssagen vil lykkes at få fat i dokumenter, der kan bevise, at Frontex var involveret i episoden. 

Hun betragter derfor afslaget på aktindsigt som et forsøg fra Frontex’  side på at mørklægge sagen.

‘Udadtil prædiker Frontex gennemsigtighed, men i virkeligheden opererer organisationen nærmest som en efterretningstjeneste”, siger hun.

“Frontex begrunder afvisningen med hensynet til den “offentlige sikkerhed”, men det er i virkeligheden et forsøg på at undgå at blive stillet til ansvar for agenturets  involvering i menneskeretskrænkelser,” siger Marie Naass. 

Sea-Watch håber, at det vil lykkes at få adgang til Frontex-dokumenterne, men forventer, at det vil tage op til to år at få en kendelse fra EU-Domstolen.

“Vores håb er at bevise, at Frontex deltog i push-back operationen. Vi vil gøre vores yderste for at stille Frontex til ansvar, både juridisk og i offentligheden.”

Frontex i skudlinjen

EU’s grænseagentur er for alvor kommet i skudlinjen de seneste måneder og i begyndelsen af maj valgte organisationen chef Fabrice Leggeri at træde tilbage.

Hans afgang kom efter, at EU’s afdeling for efterforskning af svindel med EU-midler, OLAF, har undersøgt en række rapporter om Frontex’s indblanding i push backs i farvandet mellem Grækenland og Tyrkiet.

Undersøgelsen pegede blandt andet på, at Frontex havde forsøgt at dække over det.

I oktober 2020 konkluderede et mediesamarbejde, koordineret af det hollandske researchcenter Lighthouse Reports, at Frontex formentlig har været involveret i menneskertskrænkelser i det Ægæsike Hav.

I april i år afslørede det samme mediesamarejde, at Frontex egen database viser, at agenturet er involveret i push backs, hvor episoderne angiveligt optræder under betegnelsen “afrejse forhindret”.

Senest har menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch komkluderet, at Frontex har undladt at efterforske anklagerne om involvering i ulovlige push backs.

Tortur og overgreb

En ting er imidlertid at blive tvunget tilbage til Tyrkiet, hvor den økonomisk situation gør livet svært for migranter. Noget helt andet er at blive tvunget tilbage til Libyen, som Sea-Watch episoden handler om.

Som Danwatch tidligere har dokumenteret, er push backs til Libyen meget problematiske.

Opgaven med at hente migranter tilbage til Libyen varetages af den libyske kystvagt, som betales, trænes og udstyres af EU med det formål at forhindre migranter og asylansøgere i at krydse Middelhavet til Europa.

Her interneres de på ubestemt tid i lejre uden tilstrækkelige mad, vand og lægehjælp – og med stor risiko for at blive udsat for tortur, seksuelt misbrug og endda slavehandel.

FN’s særlige rapportør for tortur, Nils Melzer har tidligere betegnet  forholdene for illegale migranter i Libyen som “grusomme”.

“Menneskeretskrænkelserne er udbredte og systematiske. Vi taler om forbrydelser mod menneskeheden,” har han blandt andet sagt i et interview med Danwatch.

Og intet tyder på, at forholdene er blevet bedre. Så sent som i april 2022 udgav det amerikanske udenrigsministerium en omfattende rapport, der atter en gang dokumenterer tortur og drab i de libyske migrantfængsler.

Børn, der spiller bold, en snemand, en tør bolle i en plastikpose til morgenmad, og telte og personlige ejendele, der bliver ædt op af en altødelæggende brand.

Alt sammen er lagt op på Instagram-kontoen ‘Now You See Me Moria’ i løbet af de seneste tre uger.

Udstilling: Now You See Me Moria

Kontoen har eksisteret siden august 2020, da Amir H.Z., en afghansk fotograf, som boede i lejren på det tidspunkt, og Noemí, en spansk fotoredaktør, startede den for at gøre omverdenen opmærksom på forholdene i Moria.

Kort efter blev Qutaiba fra Syrien og Ali fra Afghanistan også en del af projektet, som i dag følges af mere end 37.000 mennesker og har afholdt udstillinger, events og aktioner i en række europæiske lande. 

Billederne fra lejren udstilles nu 2.-6. februar februar på Vesterbro i København.

“Vores hovedformål er at fortælle Europas befolkning, hvordan det nuværende asylsystem svigter dem, som ankommer hertil. Og så er det at bryde med den stereotype visuelle fremstilling af flygtninge, som vi ser medierne gentage igen og igen”, forklarer Noemí over en telefon fra Holland.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Now_You_See_Me_Moria (@now_you_see_me_moria)

I al hemmelighed

Flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos var berygtet for at mangle helt basale fornødenheder og for at huse omkring 13.000 flere end de 3.000 mennesker, den var beregnet til. Det var den største flygtningelejr i Europa, indtil den brændte ned i september 2020.

Siden da er en midlertidig såkaldt Moria 2.0 lejr sat op med flere tusinde hvide telte nær samme område på Lesbos. Det er særligt her, ‘Now You See Me Moria’ poster billeder fra, men kontoen har efterhånden også bidragsydere fra en række andre flygtningelejre rundt omkring i Europa.

Alle fotografer har hele tiden været anonyme, da lejrenes beboere frygter, at de kan komme i problemer med myndighederne, hvis de bliver taget i at filme forholdene, og da projektet ikke skal skade deres asylsag.

Særligt efter branden i Moria blev adgangen for presse og fotografer begrænset, og det kræver i dag en række tilladelser at komme ind på området, som journalister ikke tidligere behøvede.

“Vi har oplevet, at folk har fået ødelagt deres telefoner af græsk politi, når de har filmet, så det hele foregår i hemmelighed”, siger Noemí. 

I gennem hele projektet har hun også optrådt uden efternavn, både for at få mindre opmærksomhed ved besøg i de græse flygtningelejre, men også for ikke at sætte fokus på sin person. Danwatch er bekendt med hendes identitet.

Pushbacks og overgreb

Siden projektets start i 2020 har både Amir, Qutaiba og Ali efterhånden forladt Lesbos og er blevet spredt ud over kontinentet. Amir sidder i dag i en bosnisk flygtningelejr, mens Qutaiba er ved at søge asyl i Tyskland og Ali i Holland.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Now_You_See_Me_Moria (@now_you_see_me_moria)

I takt med at de har forladt Grækenland, har de givet stafetten videre til andre asylansøgere, som kan dokumentere det daglige liv i udviklingen af den midlertidige Moria 2.0, som efterhånden begynder at virke permanent.

Samtidig har ‘Now You See Me Moria’ i dag udviklet sig til et netværk, der modtager og videreformidler forskellige typer af vidnesbyrd fra asylansøgere, som oftere og oftere og oplever overgreb i mødet med EU’s grænser – heriblandt fra flygtninge, som ulovligt er blevet sendt tilbage over grænser i de såkaldte pushback-aktioner fra blandt andre græske grænsevagter.

I januar 2021 opfordrede ‘Now You See Me Moria’ designere fra hele verden til at lave plakater, der tog udgangspunkt i billederne fra deres Instagram-konto. 449 designere reagerede, og flere af deres plakater vil også være at se på udstillingen i København. Det samme vil videoer, bøger og nye plakater, som er udarbejdet af og i samarbejder med netværket.

Klokken var over midnat, da de fire mænd fra Algeriet og Palæstina og den iranske kvinde med hendes to døtre i november 2020 blev pågrebet af kroatisk politi i en skov nær grænsen til Slovenien.

Betjentene beordrede de fire mænd til at tage alt deres tøj af og lægge sig på knæ i skovbunden. Her blev de blev slået med kæppe og ydmyget, mens betjentene drak whisky og brændte deres overtøj og rygsække på et bål.

Derefter kørte betjentene de afklædte flygtninge en times tid i bil, indtil de mødte en gruppe på 13-14 maskerede mænd i uniformer. De tre algeriere og palæstinenseren blev igen gennemtæsket med knipler og knytnæver, mens den iranske kvinde og hendes børn så til på afstand.

Inden gruppen blev beordret til selv at gå tilbage over grænsen til Bosnien og dermed ud af EU, blev de fire mænd tvunget ud i en sø i grænseområdet.

”Forestil dig det. Det var nat. Så mørkt og så koldt. Så begyndte de at kaste sten i vandet i vores retning. Det var mørkt, og de havde drukket. Hvad hvis en sten havde ramt mig i hovedet?”

Sådan lyder en af førstehåndsberetningerne fra Europas grænseland i den nye bog ”The Black Book of Pushbacks”, der er udgivet af det internationale netværk Border Violence Monitoring Network (BVMN).

Fortællingen er bare én ud af mere end 800 foruroligende vidnesbyrd fra bogen, som opsamler beretninger om såkaldte ’pushback’-aktioner, hvor flygtninge – ofte ved brug af vold – tvinges tilbage over EU’s ydre grænser uden mulighed for at søge asyl.

12.000 ofre

Pushback-aktioner er klart ulovlige i henhold til international lov, fordi det krænker retten til at søge asyl. Tilbagesendelserne  kan tage mange forskellige former og har ad flere omgange været på dagsordenen i EU på det seneste.

I sidste uge udtrykte FN’s Flygtningeorganisation UNHCR stor bekymring over flere og flere beretninger om pushbacks ved Europas grænser.

I forrige uge kom det frem, at EU Kommissionens anti-korruptionskontor, OLAF, efterforsker EU’s grænseagentur, FRONTEX, som blandt andet er anklaget for chikane og pushback-aktioner mod asylansøgere ved EU’s ydre grænser.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på en række afsløringer i efteråret 2020, hvor de undersøgende medier Bellingcat og Lighthouse Reports sammen med blandt andet det tyske magasin Der Spiegel og tv-stationen ARD kunne dokumentere, at FRONTEX-skibe har deltaget i eller passivt overværet pushback-aktioner, der har tvunget asylansøgere væk fra Grækenland og ud i tyrkisk eller internationalt farvand.

Og lige før årsskiftet afleverede Border Violence Monitoring Network så deres 1.500 sider lange Black Book of Pushbacks til EU-Kommissionen.

Nådesløs, sadistisk og nedværdigende vold

Bogens 892 kollektive vidnesbyrd omhandler i alt 12.654 ofre for menneskerettighedskrænkelser begået af nationale politimyndigheder, grænsevagter og soldater mellem 2017 og 2020 på særligt den såkaldte Balkan-rute ind i EU.

Brud på arm angiveligt efter vold fra kroatisk politi under pushback-aktion til Bosnien i januar 2020. Læs vidnesbyrdet her. Foto: BLMV

Udgivelsen er blevet til i et samarbejde mellem Border Violence Monitoring Network og et netværk af 15 flygtningeorganisationer med finansiering fra EU-parlamentets Fælles Venstrefløjsgruppe. 

I en fælles udtalelse til bogens forord lyder det fra otte medlemmer af gruppen, at de er ”chokeret over de endeløse beretninger om nådesløs, sadistisk og nedværdigende vold – der giver mindelser til brutale diktaturer”.

”Bogen her understreger, at vi ikke har at gøre med enkelte, isolerede tilfælde men regelmæssige overgreb. De indsamlede vidnesbyrd viser, at der foregår en systematisk og organiseret praksis, som de ansvarlige myndigheder bør holdes til ansvar for”, lyder det i forordet fra blandt andre det svenske Vänsterpartiets Malin Björk,  Miguel Urban fra det spanske parti Podemos og Cornelia Ernst fra Tysklands Die Linke.

Centralt element i udlændingepolitikken

Hope Barker, der er talsperson for Border Violence Monitoring Network og redaktør på bogen, mener også, at udgivelsen først og fremmest tydeliggør, hvor udbredt og systematisk pushbacks anvendes.

”Myndigheder og politikere taler meget sjældent om det. Men alle, der holder øje med det her, ved, at pushback-aktioner er ekstremt udbredte”, siger hun til Danwatch.

“Når vi samler vidnesbyrdene, kan vi se, at der er tale om nogle helt faste, etablerede metoder, som må siges at fungere som et centralt element i en række europæiske landes migrationspolitik”, lyder det fra Hope Barker, der selv er baseret i Grækenland, hvor hun monitorer myndighedernes behandling af asylansøgere.

15.000 pushbacks fra Kroatien

Danwatch har tidligere dokumenteret, hvordan penge fra Danmark og EU hjælper Tyrkiet med at spærre krigsflygtninge inde i Syrien, samt hvordan Danmark er med til at forhindre, at migranter og asylansøgere når frem til Europa fra Libyen.

The Black Book of Pushbacks fokuserer i stedet på den såkaldte Balkan-rute ind i EU. De 1.500 sider er fordelt på to bind, hvor første del handler om overgreb i Italien, Grækenland, Slovenien og Ungarn. Andet bind handler udelukkende om Kroatien, hvor pushback-aktioner ifølge udgivelsen er særligt udbredte og meget ofte voldelige og ydmygende.

Det bakkes op af blandt andet tal fra Dansk Flygtningehjælp, som ikke har bidraget til The Black Book of Pushbacks men selv overvåger pushback-aktioner og overgreb i grænseområderne.

I 2020 registrerede den danske organisation således mere end 15.000 pushbacks alene fra Kroatien til Bosnien-Hercegovina. 

Af dem var 60 procent angiveligt voldelige og omfattede ifølge Dansk Flygtningehjælp  blandt andet seksuelle overgreb såsom asylansøgere, der får tvunget kæppe op i anus.

Klart mønster i fortællinger

Vidnesbyrdene i The Black Book of Pushbacks bakkes i bogen op af fotos, der viser mærker og sår fra overgreb, samt koordinater og anden data, som organisationerne har indsamlet for at krydstjekke og kortlægge fortællingerne.

Mærker efter vold, angiveligt begået af kroatisk politi. Foto: Dansk Flygtningehjælp

Ikke desto mindre er der hovedsageligt tale om vidnesbyrd, som ikke kan efterprøves 100 procent, medgiver BVMN. Organisationen peger på, at fotodokumentation fra tilbagesendelser og overgreb sjældent er en mulighed, blandt andet fordi mange får konfiskeret eller ødelagt deres telefoner i mødet med myndighederne.

”Men der er et helt klart mønster i de fortællinger, vi modtager, og vi kan efterhånden nærmest forudsige, præcis hvilke oplevelser folk har med bestemte myndigheder i bestemte områder”, siger Hope Barker.

”Det er svært at forestille sige, at der ikke skulle være en sandhed i det, når så mange mennesker med forskellige nationaliteter og sprog på forskellige tidspunkter fortæller os de samme historier”, siger hun.

EU bør tage ansvar

Både FN og flygtningeorganisationer appellerer nu til, at EU indfører en større grad af uafhængig overvågning af europæiske myndigheders håndtering af asylansøgere i områder nær de eksterne grænser.

EU har et ansvar for modtagelsen af asylansøgere og for, at flygtninge presses ud i mindrebemidlede tredjelande nær grænserne som for eksempel Bosnien, lyder det.

”Den humanitære krise i Bosnien-Hercegovina er et resultat af en migrations- og asylpolitik, der fokuserer på at holde flygtninge og asylansøgere ude af Europa”, siger Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Charlotte Slente blandt andet til Danwatch og peger på, at EU bør sikre økonomisk støtte til Bosniens modtagekapacitet for asylansøgere.

I sidste uge appellerede FN’s Flygtningeorganisation UNHCR til, at EU og de enkelte medlemslande tog de mange rapporter om vold og pushbacks langt mere alvorligt. 

UNHCR’s assisterende højkommissær Gillian Triggs pegede blandt andet på, at antallet af asylansøgere, der kommer til EU, er stadigt faldende. I 2020 var tallet 95.000, hvilket er 23 procent lavere end i 2019 og 33 procent lavere end i 2018.

“Med så lave tal burde EU være i stand til at håndtere situationen på ordentlig vis”, sagde Gillian Triggs.

Kroatiske myndigheder har regelmæssigt benægtet anklager om overgreb og politibrutalitet mod migranter.

Trods dokumentationen i udgivelserne fra Bellingcat, Lighthouse Reports og Der Spiegel benægter EU’s grænseagentur Frontex stadig at have været involveret i nogen form for pushback-aktioner.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down