Slagterigiganten Danish Crown er blevet dømt for greenwashing af Vestre Landsret. Sagen er blevet kaldt Danmarks første klimaretssag, og dommen vil danne præcedens fremover.

I dommen slår Vestre Landsret fast, at det var vildledende markedsføring, da Danish Crown kaldte sit svinekød for “klimakontrolleret” i 2020.

Virksomheden påførte svinekødet et mærkat, hvor der stod “klimakontrolleret gris” og gav dermed forbrugerne indtrykket af, at det var blevet godkendt af en uafhængig miljøkontrol “svarende til autoriserede miljømærker”, skriver Vestre Landsret.

Men Danish Crowns dokumentation for den såkaldte klimakontrol har været mangelfuld, og markedsføringen har derfor været vildledende.

“Grisekødet blev således påført mærkatet ”Klimakontrolleret gris”, før det var fastslået, om den enkelte landmand havde nået sine opstillede mål”, skriver Vestre Landsret blandt andet i begrundelsen for dommen.

Dansk svinekød er ikke mindre klimaskadeligt

Vestre Landsret lægger også vægt på, at Danish Crown ikke har dokumenteret, at dansk gris er mindre klimaskadeligt end udenlands svinekød.

Det var ifølge dommen dog ikke vildledende, da Danish Crown påstod, at ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” i kampagnen for klimakontrolleret gris.

Danwatch har fulgt sagen tæt og afslørede kort før retssagens begyndelse, at forskning bag Danish Crowns markedsføring har været kraftigt påvirket af slagterigiganten. Eksperter vurderede i den forbindelse, at Danish Crown havde indflydelse på forskningen i en grad, der var i strid med principper om forskningsfrihed- og uafhængighed.

Afsløringen var en del af retssagen og spillede blandt andet en rolle i afhøringen af landbrugsforsker Troels Kristensen fra Aarhus Universitet, som var medforfatter til forskningen bag Danish Crowns klimareklamer.

Det er anden dag af Copenhagen Fashion Week, og jeg er af uransagelige årsager blevet sat på forreste række til morgenens første modeshow, finske Rolf Ekroth i Øksnehallen på Vesterbro. I den enorme, hvidmalede hal trækker gæsterne mod de sorte stolerækker, der skal danne ramme om opvisningen. Hallen er bar, men lyses pletvist op af en grøn læderjakke eller et postkasserødt antræk.

Mens de mere velklædte gæster indtager deres pladser ved siden af mig (en tidligere model på den ene side og noget, der kunne ligne en brand ambassadør på den anden), tænker jeg på, hvordan jeg er havnet her?  

Enten ved de her mennesker ikke, hvem jeg er – journalist fra et kritisk erhvervsmedie –  og har derfor ikke turdet sætte mig bagerst af frygt for, jeg rent faktisk har en form for indflydelse i modebranchen (det har jeg ikke). Eller også har der manglet presse, og man har tænkt, at min tilstedeværelse var bedre end ingenting (det er den nok heller ikke, for hvem er egentlig interesseret i at lukke en journalist med en stedmoderlig interesse for mode ind til sit show?).

Forfatter Olga Ravn går rundt langs rækkerne og kan ikke finde sit sæde, og jeg når at tænke, at hvis Ravn bliver smidt om bagved, mens jeg sidder her, er der en, der mister sit job senere. Hun bliver dog anvist et sæde, musikken starter, og alle er glade. Jeg er i hvert fald – især for ikke at skulle forholde mig til det tøj, der kort tid efter bliver præsenteret og som vel bedst kan beskrives som efterskole-core: Der er enorme sweatre, fnuggede pomponer og puder på både skinneben og røve. 

En velpolstret drømmeverden

“For mange ligner vores branche en glitrende drømmeverden”, sagde den københavnske modeuges CEO, Cecilie Thorsmark, mandag formiddag til åbningsceremonien i en alvorstung tale, hvor både Gaza, Ukraine og klimakrise blev nævnt. “Og nogle gange er den det,” fortsatte hun og opfordrede sine kolleger til at “bryde ud af den privilegerede boble”. 

Under Thorsmarks ledelse har Copenhagen Fashion Week lagt sig i selen for at blive pionerer inden for grøn omstilling af modeverdenen og opstillet en række minimumskrav, som modebrands skal leve op til for at kunne deltage i den københavnske modeuge. Blandt andet skal virksomhederne “arbejde strategisk med at inkorporere bæredygtighed og internationale standarder for menneskerettigheder”, ligesom virksomhederne ikke må destruere overskydende tøj fra tidligere kollektioner eller benytte sig af pels. 

“Vi må bryde ud af vores boble af og til for at gøre det, der vil gøre det muligt for os at sige til vores børn: Ja, jeg arbejdede i modeindustrien, mens verden stod i flammer. Men jeg gjorde hvad der var muligt for at presse på for noget bedre”, sagde Thorsmark til åbningsfesten, hvorefter hun gav ordet videre til modeugens hovedsponsor Zalando. Dén onlinetøjvirksomhed, som Forbrugerrådet Tænk anmeldte for greenwashing i 2021 for deres afslappede brug af begrebet “bæredygtighed”. 

Ude foran Rolf Ekroth-showet stiller gæsterne op til fotografering. Om Ekroth med sit velpolstrede og hjemmestrikkede udtryk er foran eller bagud for sin tid er svært at vurdere, men hans publikum ser i hvert fald væsentligt anderledes opsigtsvækkende ud i pelskonstellationer, miniskørter og glamourøst hår og make-up. 

De sidste par uger har influencers på TikTok nemlig bebudet, at moden går i retningen af en såkaldt mob wife-aesthetic. Det betyder, at det nu er på tide at begynde at klæde sig som en gangsters flashy hustru. Lige for tiden taler man om “æstetik” frem for mode, og omtrent én gang om måneden går en ny æstetik viral og varsler et kollektivt stilskifte. 

På den måde er Instagram og TikTok ved at slå modeindustrien i dens eget spil. De allerede hyppige modeuger har tilsyneladende svært ved at følge med de endnu hurtigere internetkredsløb. 

Her er Copenhagen Fashion Weeks partnerskab med Zalando oplagt, for når det regner på modeugedesignerne, så vælter det ned over high street mærkerne. Den enorme webshop har netop specialiseret sig i hurtigt salg af hurtigt producerede tøj, og bag Zalando står milliardæren Anders Povlsen. Manden, der med sit Bestseller-imperium flere gange har været under anklage for at udnytte billig arbejdskraft i Myanmar, som Danwatch tidligere har dokumenteret.

“Respectfully, folk ser ikke så godt ud”

På gaden foran dagens andet show, der afholdes af ungarske Aeron, er de fremmødte gæster knapt så farverige, og i den nærliggende 7-eleven er man heller ikke imponerede over modeugeklunset: 

“Respectfully, folk ser ikke så godt ud”, siger 7/11-medarbejderen. 

“Jeg ved ikke lige, hvad fashion er i deres øjne, men øøøh”, svarer den anden. 

Om man er enig i æstetikken eller ej, så bliver gæsterne fotograferet flittigt af fremmødte fotografer og – i et par tilfælde – af deres egne mødre. Både hos Rolf Ekroth og her foran Aeron-showet har jeg lagt mærke til, at flere influenter har deres mødre med. Det får mig til at tænke på soccer moms og helikopterforældre, der dedikerer deres liv til at få deres børnestjerner frem i verden. Hvis de her mødre har taget en uge ud af kalenderen for at fotografere deres børn foran diverse modeshows, siger det noget om, hvor stor en økonomi der er i influencerbranchen, hvor succes kan måles i din evne til at påvirke dine følgeres forbrugsmønstre. 

I selskab med modefolket og de nye barnestjerner bliver jeg pludselig meget opmærksom på, hvor slidt min frakke egentlig er, selvom jeg (delvist i protest) selv valgte den i dagens anledning. Jeg kommer til at tænke på en scene fra den legendariske film “The Devil Wears Prada”, hvor den sylespidse modemagasinchef rister den blåøjede (journalist) hovedperson for at tænke, at hun befinder sig udenfor modeverdenens indflydelse. “Dit håbløse outfit”, siger chefen (og her parafraserer jeg), “blev valgt for dig af de mennesker, der befinder sig lige her”. 

Modebranchen selv ville sikkert sige, at den sælger drømme – og måske sex – men i mit tilfælde har den altid tjent sine penge på mit mindreværd. 

Naturens forretningsmodel 

I en større kontekst har modeindustrien også tjent penge på produktionskæder, hvor fabriksarbejdere i det globale syd har været den helt store taber. Derfor tager jeg til et arrangement, som modeugen afholder med sin mediepartner, Vogue Business. 

I lokaler udlånt af elbilproducenten Polestar, der er ejet af den kinesiske bilfabrikant Geely, er en række ildsjæle inviteret til at fortælle om bæredygtige produktionskæder og langtidsholdbare løsninger. Lokalet er skarpt oplyst, og det er ikke svært at skelne mellem dem, der er kommet for at sælge biler og dem, der er her for at tale om innovative tiltag som 3D-vævning og stof lavet ud af tang.

Tiltagene lyder faktisk interessante, men jeg kan ikke undgå at bemærke, at de fleste paneldeltagere nævner scalability, altså opskalering af produktionen, som den største og vigtigste udfordring. Jeg spørger panelet, om der er nogen, der tænker over, om nedskalering bør spille en større rolle i modeindustrien. 

“This is capitalism”, griner en paneldeltager. 

En anden paneldeltager fra 3D-tekstilproducenten unspun anerkender, at lige det med nedskalering ikke er deres stærkeste side, men at hun er inspireret af naturens måde at nedbryde sine materialer på. 

“What’s nature’s business model?” spørger hun retorisk, og salen griner. 

Danwatch har forholdt Copenhagen Fashion Week anklagerne om greenwashing, ligesom vi har bedt dem forholde sig til foreneligheden mellem samarbejdet med Zalando og deres egne bæredygtighedskriterier. De er ikke vendt tilbage inden deadline.

Det norske selskab Odfjell Drilling, der er specialiseret i dybhavsboringer og olieefterforskning, har rejst 2,6 mia. kroner via obligationer med hjælp fra Danske Bank. 

Banken har ellers taget afstand fra olieselskaber, der eftersøger ny olie og har tilmed sortlistet selskabet på grund af “alvorlige skadevirkninger på klimaet”. Det kan Danwatch afsløre i samarbejde med erhvervsmediet FINANS. 

Dette strider klart mod Danske Banks udmeldinger på klimaområdet, siger professor i finansiering på Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard.  

“Der er jo ikke nogen, der på en troværdig måde kan hævde, at denne finansielle service ikke vil gå til efterforskning og produktion af olie i følsomme områder. Det er det klare indtryk, når man læser, hvad pengene skal bruges til”, siger Tanggaard efter at have læst beskrivelsen af obligationens formål i det såkaldte prospekt og Danske Banks klimapolitik.

Katastrofale konsekvenser 

I foråret 2023 offentliggjorde Danske Bank sin klimapolitik, og talen var klar. Banken lagde op til et opgør med fossile selskaber, som ikke efterlever Parisaftalen, da klimakrisen vil have “katastrofale konsekvenser for liv, økosystemer og menneskelige samfund”, lød det. Det skulle derfor være slut med finansiering af selskaber, som eftersøger ny olie. Specielt i sårbare miljøer som Arktis, hvor “olieefterforskning udgør store risici for de følsomme miljøer”.  

Men de 2,6 mia., som banken har hjulpet Odfjell Drilling med at rejse, går netop til et selskab, der borer olie i Arktis. I prospektet gøres det klart, at selskabets forretningsmodel baserer sig på olieboring- og efterforskning blandt andet i Arktis. 

AkademikerPension, som ejer aktier i Danske Bank for over 200 mio. kr., er uforstående over for bankens ageren. 

”Vi synes, at der mangler en rød tråd i den måde, som Danske Bank agerer på. Det er ærgerligt. På mange måder er de langt fremme på klimaområdet, men så bliver der ved med at dukke historier op, hvor kunder og investorer tænker, hvad sker der? Det kan godt være, at det med forskellige tekniske argumenter kan rummes inden for ansvarlighedspolitikken, men set udefra giver det ikke mening,” siger Anders Schelde, Investeringsdirektør i AkademikerPension. 

Han oplyser, at AkademikerPension muligvis tager sagen op på Danske Banks kommende generalforsamling.  

Politiken bør gælde alle olieselskaber

Danwatch og Finans har forelagt kritikken for Danske Bank. Banken påpeger, at klimapolitikken kun omfatter selskaber, der ejer licenserne til at bore olie op – de såkaldte E&P-selskaber – som står for exploration and production. Odfjell Drilling ejer ikke licenserne men hyres af E&P-selskaber til at foretage boringerne og er altså ikke omfattet af politikken, forklarer Danske Banks Global Head of Sustainable Finance, Samu Slotte. 

“Det er E&P-selskaberne, der har licenserne, og som træffer beslutningerne om, hvorvidt de vil ekspandere ind i nye felter eller ej. De køber så services fra andre, men det er E&P-selskaberne, der træffer beslutningerne.” 

Den forklaring giver WWF Verdensnaturfonden ikke meget for.

“Jeg kan godt forstå, hvis banken ikke har lyst til at gå ud med det samme og sige, at man har fortrudt det her. Men jeg vil opfordre Danske Bank til at tage det næste skridt og kommunikere, at deres klimapolitik fremover gælder hele koncernen og alle typer olieselskaber”, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Danmark.   

Gør sagen ekstra alvorlig

Odfjell Drillings kernemarked er olieboringer og eftersøgning af olie i “barske miljøer” såsom Nordsøen og Arktis ifølge prospektet. Af den nyeste årsrapport fremgår det, at Odfjell Drilling har været involveret i adskillige boringer i Arktis. Tre af selskabets otte olieboreplatforme er ifølge hjemmesiden i stand til at bore i et “arktisk miljø”.  

Det gør sagen ekstra alvorlig for Danske Bank, siger Bo Øksnebjerg. 

“Det ærgrer mig dobbelt, når der er tale om boringer i Arktis. Det gør virkelig ondt på os. Der er i det hele taget ikke behov for boringer efter ny olie. Og det er Danske Bank jo enige i. Det står i deres position på området. Og her nævner de også specifikt boringer i Arktis som særligt problematisk. Og det er jo det, der er så ærgerligt”.

Danske Bank fastholder, at det ikke er Odfjell Drilling, der tager beslutningen om olieboringer i Arktis.

Odfjell Drilling har specialiseret sig i at bore efter olie i Arktis. Det er et område, som Danske Bank ifølge jeres klimapolitik er meget bekymrede for. Hvorfor har det ikke påvirket jeres beslutning om at facilitere denne obligationsudstedelse?

”Det er korrekt, at vi ikke støtter ekspansion og udvinding i sensitive områder, herunder Arktis. Men vi kommer tilbage til det samme spørgsmål. Hvem er beslutningstagerne? Det er E&P-selskaberne”, siger Samu Slotte. 

Politikken skal måske udvides

Bo Øksnebjerg fra WWF hæfter sig også ved, at Odfjell Drilling er på Danske Banks liste over virksomheder, som Danske Bank ikke vil investere i. På listen står der, at Odfjell Drilling er ekskluderet på grund af “signifikante negative konsekvenser for klimaet”. Eksklusionslisten gælder dog kun på investeringssiden og ikke for finansielle services, oplyser Samu Slotte.

Han medgiver dog, at politikken bør udvides, og at den muligvis skal omfatte selskaber som Odfjell Drilling på et tidspunkt.

”Der er flere led i hele værdikæden omkring olie og gas, som vi ikke har adresseret endnu. Det inkluderer bl.a. olieservices, offshore-services, transport og distribution. Det bliver vi nødt til at adressere på et tidspunkt”.     

Men hvornår politikken bliver udvidet, vil han ikke komme ind på.  

”Jeg vil understrege, at der er en ambitiøs politik, der adresserer den vigtigste del af værdikæden. Er det den endelig politik? Siger vi, at arbejdet er færdigt? Nej, det gør vi ikke, men jeg sætter ikke en specifik dato for, hvornår vi vil adressere denne del af værdikæden”, siger Samu Slotte. 

Det er et år siden, at topchef Carsten Egeriis lancerede Danske Banks klimaplan. Den fik ros i både indland og udland – selveste Financial Times bemærkede, at den skandinaviske storbank tilsyneladende var trådt ind i klimakampen.

”Danske Bank har været involveret i den største hvidvaskskandale i nyere tid, men banken er et forbillede i klimakampen,” skrev Financial Times om Danske Banks klimaplan.

Det har fået klimavenlige aktionærer rundt om i verden til at bruge Danske Bank som det gode grønne eksempel, når de forsøger at presse andre globale banker i en mere bæredygtig retning.

Foruden anerkendelsen har den danske regering sat Danske Bank i en ledende position for landets grønne omstilling. CEO for Danske Bank, Carsten Egeriis, er nyudnævnt formand for regeringens klimapartnerskab med den finansielle sektor, som har stor indflydelse på alle andre sektorer i samfundet.

Men Carsten Egeriis´ klimaplan for banken er også blevet kritiseret for at være uigennemsigtig, inkonsekvent og fyldt med smuthuller, der modarbejder danske såvel som globale klimamål. 

Senest kan Danwatch, i samarbejde med FINANS, dokumentere, at banken stadigvæk tjener penge på både fossil produktion og efterforskning af nye olie- og gasforekomster i både Nordsøen og Arktis. 

Danske Bank har hjulpet olieselskabet Odfjell Drilling med at rejse 2,6 mia. kroner via udstedelse af obligationer.  Odfjell Drilling ejer flere olieboreplatforme og foretager olieefterforskning for oliegiganter som Equinor, ExxonMobil, Shell, TotalEnergies og Aker BP.  

Næste gang regeringen rådfører sig med klimaformand for finanssektoren, Carsten Egeriis, er kun et spørgsmål relevant at få besvaret:  

Hvordan kan Danske Bank sikre CO2-reduktioner ved at finansiere flere CO2-udledninger fra olieudvinding? 

Dobbeltmoral

For det er ikke første gang, at Danske Bank får en hård medfart af kritikere, der mener, at banken handler i strid med bankens egne klimaløfter. 

Kritikerne finder det meget svært at få Danske Banks finansielle rolle i nye oliefund til at flugte med bankens egen konklusion i klimaplanen om, at klimaforandringerne er de kommende årtiers største udfordring.  

Første og et helt grundlæggende problem med klimaplanen har professor Joakim Sandberg fra Gøteborgs Universitet peget på.  

Danske Bank har store erhvervskunder i bankforretningen, der er opført på bankens egen eksklusionsliste over bandlyste investeringer på grund af klimahensyn.  

”Jeg mener ikke, der er nogen undskyldninger, og det er svært at se, hvordan en etisk vurdering af et selskab kan gradbøjes afhængigt af finansieringstypen”, lød kritikken fra Joakim Sandberg i en artikel på Finanswatch. Joakim Sandberg forsker i forbindelsen mellem moral og finansvirksomheder. 

Forbrugerrådet stemte i kritikken: ”Det skal være helt klart og tydeligt, hvor bankens retningslinjer går i forhold til udlån til fossile selskaber,” udtalte økonomisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk, Jacob Ruben Hansen i samme artikel. 

Danske Bank afviste kritikken med, at det er helt normal praksis for banker at låne penge til selskaber, man selv har sortlistet på investeringssiden.

“Jeg tror ikke det på nogen måde er specielt, at to afdelinger i en bank har forskellige retningslinjer for forskellige dele af driften,” lød argumentet fra Samu Slotte, Danske Banks Global Head of Sustainable Finance. 

Men den udlægning af banksektorens arbejdsgange kan hverken Nykredit, Nordea, Jyske Bank eller Merkur genkende. 

”Vi søger overensstemmelse mellem eksklusionslisten for investeringer og kundeengagementer på udlånssiden,” oplyste Nykredits underdirektør for bæredygtighed, Jens Theil i en opfølgende artikel om sagen. 

Bankens omdømme

Næste kritikpunkt blev fremført af AkademikerPension, som har investeret mere end 300 millioner kroner i Danske Bank. 

Kritikken kom efter Danwatch´ afsløring af Danske Banks rolle som “joint lead manager” i olieselskabets BW Offshores 660 millioner kroner store obligationsudstedelse. 

Aftalen mellem BW Offshore og Danske Bank birdrager til olieproduktion fra flydende olieplatforme, såkaldte FPSO-fartøjer (Floating Production, Storage and Offloading), i Nordsøen og ud fra kysterne i blandt andet Brasilien og Gabon. 

“Det slider på bankens omdømme i en tid, hvor den burde bygges op igen, efter hvidvaskskandalen endelig er blevet lukket. Vi har gentagne gange kommunikeret det til Danske Bank, men må nu konstatere at det er sket igen”, sagde investeringsdirektør i AkademikerPension Anders Schelde om aftalen. 

Anders Schelde henviste til andre lignende sager, hvor Danske Bank har spillet en aktiv rolle i den fossile sektor. I alt har Danske Bank siden de lancerede klimaplanen for et år siden deltaget i finansieringsaftaler med mindst otte fossile selskaber. 

For eksempel er også Noble Corporation på kundelisten. Noble Corporation foretager olie- og gas offshore boringer for ExxonMobil og Shell. Over halvdelen af Noble Corporations omsætning kan relateres til boringer for ExxonMobil.  

Ikke overraskende har også flere klimaorganisationer kritiseret Danske Bank. Blandt andet har Mellemfolkeligt Samvirke krævet en oprydning, og at banken udvider klimaplanen til at omfatte hele den fossile værdikæde og alle finansielle produkter og ydelser.  

Ebberød Bank

Senest kan Danwatch så afsløre, at norske Odfjell Drilling også er kunde i banken. Odfjell Drilling ejer otte store olieboreplatforme, som stilles til rådighed for flere store oliegiganter. Offshore Drilling hjælper blandt andet oliegiganten Equinor med prøveboringer efter olie i Nordsøen og Arktis. 

WWF Verdensnaturfonden kalder Danske Bank for ‘Ebberød Bank’.

“Det er ren Ebberød Bank, at man laver alle mulige tiltag for at styrke klimaet og sine positioner på området, og så gør man så det stik modsatte”, lyder det fra generalsekretær i WWF, Bo Øksnebjerg, om Danske Banks klimaplan. 

Danske Banks rolle i Odfjell Drillings obligationsudstedelse har også fået økonomiprofessor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet til at reagere og han kritiserer også banken. 

“Når jeg læser prospektet for obligationen og Danske Banks politik, tænker jeg, at det umuligt kan falde inden for politikken. Det er mit umiddelbare indtryk,” siger Carsten Tanggaard. Han uddyber kritikken i artiklen “Danske Bank rejser milliarder til ny olieproduktion.” 

Trods klimamål, planer, sortlister og ædle formandsposter er Danske Bank altså fortsat særdeles aktiv i den fossile sektor og understøtter finansielt både fragt af olie, olieboringer, olieproduktion og eftersøgning efter nye oliefelter.

Forskningsinstitutionen SEGES har i årevis været kritiseret for at være en slags tænketank, der taler landbrugets sag, men den karakterisering er de alt andet end tilfreds med. 

Danwatch bragte i november en række artikler om landbrugets politiske magt, og her indgik SEGES i en grafik over landbrugets allierede. 

Det ville kommunikationsrådgiveren i SEGES dog ikke finde sig i. 

I en række mails med overskriften “Ret venligst fejl i jeres grafik snarest” gjorde hun opmærksom på, at SEGES er en uafhængig forskningsinstitution.

“I har valgt at placere og medregne vores virksomhed SEGES Innovation i det, I kalder Landbrugslobbyen, hvor I har placeret forskellige interesseorganisationer og medlemsorganisationer. Her hører vi ikke hjemme. Vi vil således bede jer om at rette denne fejl”, lød det fra kommunikationsrådgiveren. Hun tilføjede, at SEGES “fungerer uafhængigt af andre interesser” og har “procedurer, der sikrer mod interessekonflikter”.

Danwatch gjorde opmærksom på, at grafikken viste “Landbrug & Fødevarer og deres nærmeste samarbejdspartnere”, og at SEGES selv lister Landbrug & Fødevarer som en af deres partnere på hjemmesiden. Vi gjorde dem også opmærksom på, at Landbrug & Fødevarer har udpeget bestyrelsesmedlemmer i fonden, der ejer SEGES og i driftsbestyrelsen, der driver virksomheden SEGES Innovation.    

Efter mailudvekslingen har SEGES meddelt, at de hverken vil stille op til interview eller svare på faktuelle spørgsmål til vores baggrundsforståelse. Vi har derfor stillet nogle spørgsmål på skrift, og nu svarer de ikke på vores henvendelser.

Ifølge ekspert i forskningsfrihed Heine Andersen er SEGES langt fra en uafhængig forskningsinstitution. Han påpeger blandt andet, at Landbrug & Fødevarer både er repræsenteret i fonden, der ejer SEGES, og i virksomhedens bestyrelse. 

“Det er groft vildledende at påstå, at der på SEGES er tale om uafhængig forskning”, siger Heine Andersen, professor emeritus i sociologi ved Københavns Universitet, tidligere medlem af Statens Frie Forskningsfond og forfatter til to bøger om forskningsfrihed. 

Foruden at Landbrug & Fødevarer udpeger nogle af SEGES’ bestyrelsesmedlemmer, peger Heine Andersen på, at en stor del af finansieringen kommer fra landbrugets fonde, og at de er sat i verden for at varetage landbrugets interesser. 

“Disse fonde har bestyrelser, hvor 8 ud af 12 pladser er besat efter indstilling fra landbrugets organisationer. Dermed er forskningen afhængig af landbrugserhvervets stærke interesseorganisationer”, siger Heine Andersen.    

Møgsager

Kritikken af manglende armslængde til landbruget hos SEGES er ikke ny.  

I 2019 afdækkede Dagbladet Information, at SEGES og Danish Crown havde alt for stor indflydelse på den såkaldte oksekødsrapport fra Aarhus Universitet, som ifølge mange eksperter undervurderede oksekøds klimaaftryk. Sagen endte med, at Aarhus Universitet trak rapporten tilbage.    

Danwatch har for nyligt afdækket, at den såkaldte “svinerapport” blev lavet i et samarbejde mellem SEGES, Danish Crown og Aarhus Universitet, og at Danish Crown havde så stor indflydelse på rapporten, at universitetet ifølge eksperter brød principper om uafhængighed og armslængde. 

Rapporten er central i retssagen i Vestre Landsret mod Danish Crown, hvor reklamekampagnen “Klimakontrolleret gris” er stævnet for vildledning. 

Selve virksomhedskonstruktionen har også modtaget kritik. SEGES blev en del af Landbrug & Fødevarer i 2017, men interesseorganisationen flyttede ejerskabet af SEGES over i en selvstændig fond i 2022 og understregede ifølge SEGES, at forskningen foregår “uafhængigt”. 

De ville dog ikke forklare nærmere, hvad den nye uafhængighed består i, hvilket blev kritiseret af Transparency International. ”Seges bliver ikke uafhængigt af, at man kalder det uafhængigt. Man bliver nødt til at være åben om, hvad der nu gør det uafhængigt,” udtalte formand i Transparency International Jesper Olsen dengang til Altinget.

Da SEGES blev udskilt fra Landbrug & Fødevarer, blev ejerskabet af virksomheden overført til en fond. Fondens tre bestyrelsesmedlemmer har tidligere arbejdet i Landbrug & Fødevarer. Formandsposten gik til Lars Hvidtfeldt, der er godsejer og tidligere viceformand for Landbrug & Fødevarer. Interesseorganisationen har derudover udpeget to af medlemmerne i driftsbestyrelsen i SEGES Innovation herunder bestyrelsesformand Anders Harck.

Vil ikke forklare deres uafhængighed

Danwatch har derfor spurgt om et interview med SEGES om virksomhedens nuværende samarbejde med landbruget. Men det vil de ikke. 

Vi har også sendt en række spørgsmål på skrift, blandt andet om de kan forestille sig at lave lignende rapporter som svinerapporten og oksekødsrapporten i fremtiden. Og hvordan man kan være uafhængig af landbruget, når nu Landbrug & Fødevarer udpeger bestyrelsesmedlemmer i fonden, der ejer SEGES, og i virksomhedens driftsbestyrelse.  

Ikke engang et research-interview uden for citat kan det blive til. 

“Vi er glade for, at du denne gang rækker ud og beder om et researchinterview, men vi takker dog nej til at medvirke i et sådant”, lyder det kortfattet fra kommunikationsrådgiveren i SEGES.

I den oprindelige klage til Danwatch udfordrer SEGES kritikken af, at de har manglende armslængde til landbruget.

“Det er korrekt, at L&F (Landbrug & Fødevarer, red.) er en af de mange organisationer, virksomheder og styrelser inden for landbrugs- og fødevareområdet, som vi jævnligt leverer data, resultater og anden ny viden til. Det gør vi også til hundreder af andre aktører”, lyder det i en mail fra kommunikationsrådgiveren i SEGES.  

Men det er ikke muligt at finde ud af, hvem de hundreder af andre aktører er. På hjemmesiden fremgår 17 samarbejdspartnere herunder Landbrug & Fødevarer. Størstedelen af virksomhederne er konventionelle landbrugsvirksomheder eller virksomheder, der servicerer det konventionelle landbrug. De tæller blandt andet giganterne Danish Crown og Arla og fodervirksomhederne DLG, Danish Agro og DLF.  

Finansvirksomhederne Forenet Kredit, hovedaktionær i Nykredit der er en af landets største realkreditudlånere til landbruget og DLBR, som er “specialiseret i landbrugets forsikringsforhold” er også på listen.   

Se listen her.  

Danwatch vil stadig gerne høre nærmere fra SEGES om deres forskning og tilgang til uafhængighed.  

“See you”, siger Tatiana Cuenca, Carolina Matiz og Greylis Pinto Ustate og vinker, da de træder igennem skydedørene og forsvinder ind i den store, grå-skinnende, firkant der er Nykredits hovedkontor. Her skal de møde den danske investor i mineselskabet Glencore.

Luften er klar og kold. Det er en grå mandag, en af de hidtil koldeste dage i november. Men det virker ikke til at påvirke de tre colombianske kvinders humør. På vejen mod Nykredits kontor stopper de og tager selfies foran tivoli, og på en sidegade bliver en Christianiacykel fotograferet.

Der er ikke meget plads i deres program. På de to dage, hvor aktivisterne er i København, har de aktiviteter fra morgen til aften. Den eneste form for sightseeing bliver små gåture gennem gaderne på vej til vigtige møder som dette. Danwatch har fået lov til at følge gruppen under deres besøg, hvor de vil fortælle om mineselskabet Glencores skadelige aktiviteter i den colombianske Cerrejón mine. Aktiviteter, som de selv har været med til at dokumentere i en ny rapport.

Vi mødes først i Oxfams bygninger tidligere på dagen, der sammen med Miljøbevægelsen NOAH og Colombia Solidaritet er værter for gruppen under deres besøg.

Her forbereder aktivisterne deres møde med Nykredit. 

“Vores ambition er først og fremmest, at få Nykredit til at genoverveje deres investeringer i Glencore. Hvis de ikke vil det, så håber vi, at de vil leve op til deres sociale ansvar som investor og påvirke Glencore til ikke at overtræde menneskerettigheder og miljølove”, lyder det fra Carolina Matiz. 

Hun bliver suppleret af Tatiana Cuenca. 

“Jeg ser frem til at spørge Nykredit, om de er klar over, at de støtter en virksomhed, der er en af de største krænkere af menneskerettigheder”, siger hun.

Da Nykredit har ønsket at holde mødet fortroligt, må Danwatch ikke komme med ind. Vi nøjes derfor med at følge aktivisterne hen til indgangen.

Glencores overtrædelse af menneskerettigheder finansieres af Europa

Tatiana Cuenca kommer fra miljøorganisationen CENSAT – Friends of the Earth Colombia. Carolina Matiz er en del af tænketanken CINEP, der beskæftiger sig med menneskerettigheder. Og Greylis Pinto Ustate er afro-Colombianer, socialarbejder, forfatter og en af de lokale der selv har været berørt af Glencores miner i Colombia. De samarbejder alle tre via platformen La Guajira Speaks to the Country.

Et af hovedformålene med Tatiana, Carolina og Greylis’ besøg i Europa, er at tale med europæiske pengeinstitutter. En ny rapport ‘A Toxic legacy – Glencores footprint in Colombia and Peru’, som udkom den 16 November, med Oxfam og miljøbevægelsen NOAH som forfattere, afslører at næsten 50 % af Glencores lån de seneste 6 år, kommer fra europæiske banker, med et samlet beløb på 41,2 milliarder euro.

Gruppen ønsker at få dem til at trække deres investeringer og stoppe finansieringen af lån til mineselskabet. 

“Vi er i Europa for at fortælle, at Glencore og Cerrejón ikke er så ansvarlige, som de siger, de er,” siger aktivisterne. 

Efter deres møde med Nykredit mødes vi igen på Vartov, hvor gruppen skal afholde eventet “Underlagt Europas rovdrift – Historier fra Colombias oprindelige folk” sammen med Oxfam Danmark, Miljøorganisationen NOAH og Colombia Solidaritet. 

Hvordan gik mødet med Nykredit?

“Det gik fint. Nu må vi vente og se hvad der sker”, siger Tatiana Cuenca kortfattet.

Man fornemmer, at hun ikke kan sige meget mere, som følge af at mødets fortrolighed. 

I stedet stikker hun hånden ned i lommen, og tager en lille rund chokolade, pakket ind i blåt papir med Nykredits logo på.

“De prøvede at vise sig fra deres bedste side, så de gav os chokolade”, siger hun og griner.

“Minen Cerrejón har taget alt fra os”

Forestil dig en flod, hvis rindende vand løber langs frodig grøn natur. I floden svømmer fisk i alle former og farver. De fanges af det folk, som bor omkring den. De er selvforsynende og lever af de afgrøder, de dyrker og den føde, de finder i naturen. De bevæger sig frit mellem træer og huse, og flodens vand er deres kilde til liv og spiritualitet.

Sådan beskriver Greylis det liv, hun levede før Cerrejón-minen, – eller ‘monsteret’ som de lokale kalder minen i La Guajira.

Det er senere på dagen samme kolde og grå mandag, og Tatiana, Carolina og Greylis fortæller om de forhold Cerrejón-minen har skabt for de lokale i La Guajira, forhold de har dokumenteret i deres rapport.

De viser billeder på projektoren af floden Bruno – en stor kilde til liv for det folk, som altid har boet omkring den længe før Cerrejón kom til. 

På et billede der viser floden ‘før Cerrejón’ ser man en flod der snoet smyger sig blandt træer og planter. På billedet ‘efter Cerrejón’ er floden væk. Alt der er tilbage, er et udtørret jordhul hvorfra der engang løb en flod. 

I dag ser livet for befolkningen i La Guajira og langs Bruno floden noget anderledes ud.  Store dele er flodens vand, er forsvundet. Mange er blevet fordrevet, flere imod deres vilje. Dem, som er tilbage og har Cerrejón-minen som nabo, lever i huse hvor møbler er tilstøvet af minens giftige partikler. Partiklerne er ikke blot der, de er også i luften og i deres lunger. Colombias forfatningsdomstol fastslår, at der er svovl, krom, kobber, brom, nikkel, mangan og zink i luften i området og i indbyggernes blod. Rapporten ‘A toxic legacy’ fastslår, at næsten en tredjedel af befolkningen i La Guajira-regionen oplever luftvejssymptomer.

“Minens partikelstøv har gjort folk syge, det går især ud over børn og ældre”, siger Tatiana Cuenca. 

“Glencore har gjort sig til ejere af jord, vand og luft”, siger Tatiana imens hun viser flere før og efter billeder af mine-landskabet. 

Hun fortæller, at den colombianske forfatning peger på, at Cerrejón er skyld i manglende adgang til fødevare og vand. 

La Guajira er et af de største områder for det oprindelige Wayuu-folk, og flere af dem er blevet fordrevet, det samme er mange afro-colombianere, der som Greylis er vokset op i området. 

“Minen Cerrejón har taget alt fra os”, fortæller Greylis.

“Da jeg voksede op i min landsby, havde jeg fri adgang til vand og natur, vi kunne bevæge os frit og vi levede af det vi dyrkede og de dyr vi havde.” 

“Men så kom Cerrejón. Vi blev forflyttet til et nyt sted og havde ingen adgang til drikkevand eller jord, vi kunne dyrke.”

“Vi kunne ikke bevæge os frit mere, overalt var der private afspærringer,” siger hun.

Tatiana, Carolina og Greylis, siger at de håber Nykredit tager resultaterne fra deres rapport til sig.

“Jeg håber de vil tænke over at lægge pres på Glencore, fordi de penge de har givet til Glencore har blod på sig,” siger Carolina Matiz

Ifølge Oxfams generalsekretær Lars Koch, der stod bag arrangementet, har Glencores investorer et ansvar.

“Nykredit har som investor et ansvar for at sikre, at det selskab, de investerer deres penge i, lever op til menneskerettigheder og overholder miljøstandarder. Der er Glencore jo interessant, fordi de er dømt for alt. Så hvis de ikke med det samme trækker sig som investorer, så må de jo gå ind med klare krav til Glencore”, siger Lars Koch.

Danwatch har forsøgt at få et interview med Nykredit, men de ønsker kun at stille op skriftligt. I en mail har vi spurgt dem om mødet med Tatiana, Carolina og Greylis kan ændre deres beslutning om at investere i Glencore? Om de som investorer har et medansvar for at menneskerettigheder og klimamål bliver overholdt af Glencore? Samt om de fremadrettet vil gøre noget for at Glencore lever op til deres sociale ansvar?

Christian Neble Hansen, chefporteføljeforvalter hos Nykredit, har svaret følgende: 

”Som investor har vi et ansvar for at overvåge, at de selskaber, vi investerer i, lever op til bl.a. menneskerettighederne. Derfor analyserer vi løbende på, hvordan det enkelte selskab agerer, og hvis der er en udfordring, skal vi forsøge at få selskabet til at rette op. Vi er meget opmærksomme på de udfordringer, der er i Glencore, og via vores eksterne rådgiver, Sustainalytics, har vi i flere år haft en kritisk dialog med selskabet for at skubbe dem i en positiv retning. Det har vi generelt gode erfaringer med, og vi tror på, at det er den bedste løsning, hvis vi kan få selskabet til at løse dets problemer.

Selvom vi gør en indsats for at skubbe Glencore i en mere bæredygtig retning, er sandsynligheden for succes dog altid større, når vi samarbejder med andre. Derfor er vi glade for, at andre investorer og Sustainalytics er med i dialogen om Glencore, og at Noah og Oxfam Danmark har sat os i forbindelse med den columbianske gruppe. På den måde kan vi nemlig bedst muligt nå vores fælles mål om, at Glencore lever op til sit ansvar fremadrettet.”

På nuværende tidspunkt har Nykredit en investeringssum på 403 millioner i Glencore og for bare et halvt års tid siden, modtog Glencore også penge fra flere danske pensionsselskaber. Både PFA pension, Velliv pension og Sampension trak hen over sommeren deres investeringer i Glencore.

Danwatch har desuden tidligere afsløret, hvordan Aalborg forsyning importerede kul fra Cerrejón minen til nordjyderne, en import de også er stoppet med i dag. 

Anderledes ser det dog ud i mange andre europæiske lande. Lande som Tyskland, Holland og Schweiz importerer stadig store mængder kul fra Cerrejón.

“Det er netop derfor det her problem vedrører Europa”, lyder det fra aktivistgruppen. 

“Hvis man forstår, at det her er en værdikæde, må man også forstå at ansvaret er for alle”, siger de. 

Kan et nyt Due Diligence direktiv fra EU give håb?

Det er blevet tirsdag. Greylis, Carolina og Tatiana har deres sidste dag i København inden de rejser videre til Berlin. Vi mødes på Christiansborg til konference om virksomheders samfundsansvar. 

Til arrangementet skal aktivisterne fortælle om Glencore og Cerrejón i La Guajira.

Blandt publikum ses folk i jakkesæt og blazere. Man får indtryk af, at erhvervslivet er kommet for at høre hvad de har at sige, men måske i ligeså høj grad, for at høre mere om det nye Due Diligence direktiv fra EU, som i fremtiden vil gøre det lovpligtigt for virksomheder at undgå krænkelser af menneskerettigheder og miljø i deres varekæder. 

På talerstolene gør de tre colombianske aktivister sig klar. Vi har alle fået udleveret et headset, som vi får oversat det de siger på spansk igennem.

“Glencore Cerrejón ville have vores landområde, og de tog det. De tog alle vores rettigheder fra os”, siger Greylis. 

Carolina Matiz forklarer om de menneskerettighedsbrud de har dokumenteret i deres rapport. 

“Men bekymrer Glencore sig overhovedet om disse ting?,” spørger hun publikum. 

En ting der bliver drøftet er, hvem Due Diligence direktivet skal det omfatte. På konferencen bliver det nævnt, at man i EU overvejer at undtage den finansielle sektor. Noget der bekymrer flere af konferencens oplægsholdere. 

”Sagen om Glencore viser, at det er helt afgørende, at den finansielle sektor bliver omfattet af den nye EU-lov om due diligence. Europæiske banker, heriblandt Danske Nykredit, bør stå på mål for deres værdikæder”, lyder det for eksempel fra  Marie Hagensen, international koordinator i Miljøbevægelsen NOAH.

Efter konferencen og inden de tre aktivister drager mod Berlin, får vi en sidste snak.

Greylis fortæller, at det område, hun boede i før, aldrig blev taget i brug af Glencore og Cerrejón.

“Mange længes efter at komme tilbage”, siger hun.

Hvad længes du efter?

“Jeg ønsker, at min datter skal vokse op på samme måde som mig.”

“Min drøm er at bo i et samfund uden forurening, hvor vi kan udføre de aktiviteter, vi gjorde tidligere, som kræver, at vi har god jord og godt vand for at kunne dyrke afgrøder”, siger Greylis. 

Danmarks tredje største pensionsselskab har siden oktober sidste år truffet en bemærkelsesværdig beslutning. 

Pensionsselskabet, der er fællesejet af fagforbundet 3F og Dansk Industri, har sagt goddag til nye fossile investeringer for næsten en milliard kroner. 

En tredjedel af dem er investeret i 17 globale kulselskaber, der tilsammen ejer 132 kulkraftværker, 12 kulminer i drift og 9 nye under opførelse. 

Det afslører en undersøgelse, Danwatch i samarbejde med Finans.dk har foretaget af Pensiondanmarks seneste aktie- og obligationsinvesteringer.  

Investeringerne er kontroversielle. Foruden den årlige CO2-udledning fra kulkraftværkerne på mange gange Danmarks årlige udledning, undergraver investeringerne også Pensiondanmarks klimaløfter om eksklusion af kulminer og udfasning af kulkraftværker. 

Greenwashing på højt niveau

Pensiondanmark var i 2019 medstifter af FN's investor-alliance Net-Zero Asset Owner Alliance (NZAOA). Medlemskabet forpligter til at investere efter målet om CO2-neutralitet i 2050. Ud over et stop for nye investeringer i kul, forudsætter det, ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA), en udfasning af eksisterende kulkraftværker inden 2040. 

“Der bør ikke finansieres, forsikres, bygges, udvikles eller planlægges yderligere kulfyrede kraftværker”, skriver alliancen bl.a. i et positionspapir. 

Danwatch har forelagt investeringerne for Therese Strand, lektor i selskabsledelse og forsker i institutionelle investorer ved Copenhagen Business School. Hun kritiserer nu Pensiondanmark for greenwashing.  

“Pensiondanmark har lovet kunderne, at støtte CO2-neutralitet i 2050, hvilket indebærer udfasning af kul. Det skal man levere på. Desuden er de medlem af Net-Zero Asset Owner Alliance, som i FN-regi forpligter dem i forhold til andre investorer. Det er i mine øjne greenwashing på højt niveau, når man så fortsætter med nye investeringer i energiselskaber, der udvider produktionen fra afbrænding af kul”, siger Therese Strand.

Pensiondanmarks chef for bæredygtighed og ESG, Jan Kæraa Rasmussen, afviser kritikken. Han mener ikke, at de nye investeringer på over 300 millioner kroner i kul er problematiske, fordi selskaberne også tjener penge på andre ting. 

“Jeg kan ikke forstå, at det skulle være greenwashing. Når vi regner på kul-andelen af omsætningen i de selskaber på listen (listen med nye kulselskaber, Red), så er vores eksponering på omkring 100 millioner kroner. Det kan vi godt stå inde for. Jeg kan ikke tage ansvaret for mere end det, som vi har finansieret”, siger Jan Kæraa Rasmussen. 

Pensiondanmark ekskluderer kulgigant

Blandt Pensiondanmarks nye investeringer finder man for eksempel den indiske energigigant National Thermal Power Corporation (NTPC).  NTPC bygger, ifølge data fra Global Energi Monitor og Urgewald, nye kulminer og øger kulproduktionen fra eksisterende miner. 

NTPC er derfor også et af de mest ekskluderede selskaber blandt danske institutionelle investorer, hvor bl.a. Danske Bank og senest Nykredit har sortlistet selskabet. 

NTPC oplyser, at de holder deres kulminer og kraftværker kørende efter år 2040 -  bl.a. som følge af den indiske regerings politik om at øge kulproduktionen i landet. NTPC aktien er siden årsskiftet steget med 40 procent og har allerede været en god investering for Pensiondanmark. 

Ikke desto mindre oplyser Pensiondanmark, at de på baggrund af Danwatch´s undersøgelse nu ekskluderer NTPC fordi selskabet bygger nye kulminer.  Det strider nemlig direkte mod Pensionskassens eksklusionspolitik om at “frasælge mineselskaber, der påbegynder ny udvinding af termisk kul”. 

“I forhold til NTPC leverer de strøm, også grøn strøm. Vi screener på basis af IEA's opgørelser årligt for nye kulminer i december, men på baggrund af jeres henvendelse har vi allerede nu kigget nærmere på NTPC og kan konstatere, at de har ansøgt om en ny kulmine. Derfor sætter vi en eksklusionsproces i gang, og NTPC er allerede nu ude af vores portefølje”, siger Jan Kæraa Rasmussen.

En ting er frasalg nu og her. Noget andet er, hvorfor det først sker, når Danwatch retter henvendelse og hvorfor investeringen i første omgang er foretaget?

“Det er en ny kulmine som eksklusionsbeslutningen bygger på og den oplysning har vi ikke haft tidligere eller da vi foretog investeringen”, siger Jan Kæraa Rasmussen,    

Med den kommende eksklusion af NTPC, forsvinder fem af i alt 21 nye kulminer, som kan forbindes til selskaber i investeringsporteføljen i Pensiondanmark.  Der er fortsat kulmine-ekspansion at finde, blandt andet udvidelsen af Caval Ridge kulminen i Queensland Australien. Minen er ejet af BHP og Mitsubishi Corporation, der begge er på Pensiondanmarks beholdningsliste. 

Hvis mine-ejernes moderselskaber inddrages, kan flere  tilføjes. Det gælder for eksempel udvidelsen af Carmichael Coal Project, også i Australien. Minen er ejet af Adani Group. Pensiondanmark har investeret i to Adani Group-kontrollerede selskaber, Adani Ports & Special Economic Zone og Adani Electricity. 

Investering i nye kulkraftværker

Pensiondanmark har tilføjet mange nye kulkraftværker via nye investeringer i et af Kinas største energiproducenter, China Resources Power Holdings, Tjekkiets største virksomhed, CEZ, det amerikanske energiselskab Dominion Energy og mange flere. 

De tilføjes til andre kulinvesteringer i blandt andet Korea Electric Power Corporation (KEPCO), der er medejer af et kæmpe kulkraftværk i Suralaya i Banten-provinsen i Indonesien. KEPCO udvider anlægget, men ekspansionen får ikke Pensiondanmark til at ekskludere selskabet. 

“Vi har et grønt samarbejde med KEPCO, og de er meget opmærksomme på, at de er under kritik for deres energimix. Vi skal holde dialogen med dem, og KEPCO er ikke, hvor de skal være. Vi er investeret i CIP, som har indgået aftaler om levering af grøn strøm fra 900 MW havvind med tilslutning til KEPCO’s net, og vi kan sagtens forsvare at investere i selskabet, selvom der er et klart forbedringspotentiale”, siger Jan Kæraa Rasmussen.

NTPC og KEPCO er langtfra eneste kulselskaber i investeringsporteføljen. Ifølge Pensiondanmarks egen opgørelse er i alt 905 millioner kroner investeret i kulselskaber. 

Mere end halvdelen af de nye kulselskabers på investeringslisten har ingen dato for udfasning af deres kulkraftværker, som er forudsætningen for at opnå CO2-neutralitet i 2050.  

Udfasning af kul skal, ifølge Jan Kæraa Rasmussen, forstås i forhold til den konkrete situation. FN-alliancens anbefaling om udfasning inden 2040 er ikke et ultimativt krav at leve op til, mener Jan Kæraa Rasmussen

“Anbefalingen om kuludfasning kan ikke fortolkes, men hvordan man arbejder med anbefalingerne kan være forskellig. Jeg kan garantere, at vi løbende strammer vores krav i forhold til, hvad der er realistisk”, siger Jan Kæraa Rasmussen til kritikken. 

Samme logik synes flere at kulselskaberne at arbejde udfra. For eksempel har de japanske selskaber Sumitomo og Mitsubishi vedtaget klimaplaner men er altså fortsat involveret i kul. 

Alliancepartner kræver forklaring

NZAOA er blåstemplet af Verdensnaturfonden WWF, som både lægger logo til kommunikationen og sætter troværdighed på spil som officiel strategisk rådgiver og alliancepartner.  Generalsekretær for WWF i Danmark, Bo Øksnebjerg, kræver en forklaring fra pensionsselskabet efter Danwatch har gennemgået investeringerne med ham. 

 ”Vi vil gerne sikre os, at alliancens medlemmer holder aftalerne, og derfor har vi også kontaktet Pensiondanmark for at få en forklaring på investeringerne.  Verden har ikke brug for nye investeringer i kul, og det er vores anbefaling ikke at investere i kulselskaber”, siger Bo Øksnebjerg.

Bo Øksnebjerg henviser desuden til ånden i alliancen, som han mener Pensiondanmark miskrediterer.

“Aftalen i alliancen er, at kulselskaber udfases og det støtter disse nye investeringer ikke. Vi er meget skuffede. Vi mener ikke, at nye kulinvesteringer er vejen frem i forhold til at leve op til ansvaret om at nå i mål med CO2-neutralitet.  Vi mener heller ikke, at det afspejler ånden i alliancens spilleregler”, siger Bo Øksnebjerg. 

Grønne principper til salg

Djævelen ligger som bekendt i detaljen. I Pensiondanmarks CSR-rapport hedder det, at kul “så vidt muligt“ skal udfases inden 2040. Den formulering ligner i bagklogskabens ulidelige klare lys den perfekte helgardering for et stemningsskifte på de finansielle markeder.  Eksempelvis når grønne investeringer taber værdi og de sorte stiger kraftigt, som det aktuelt er tilfældet. 

Et direktørskifte og ny morgenluft på finansmarkederne fritager dog ikke et pensionsselskab for ansvar, mener Therese Strand.

"Selvom finansmarkederne vender og det bliver dyrt at være klimavenlig, kan man ikke løbe fra sine bæredygtige løfter eller grønne målsætninger. Måske har Pensiondanmark lovet for meget på klimafronten, som de nu ikke kan leve op til. Timingen af investeringerne gør det tydeligt, at det er penge og afkast, der taler. Principperne var noget, de havde, så længe de kunne tjene penge på det", vurderer Therese Strand.

Pensiondanmarks samlede fossile investeringer i olie-, gas- og kulselskaber er opgjort i oktober 2023 til 4,7 milliarder kroner. 

Se alle Pensiondanmarks investeringer i Pensionsmaskinen.

Louise Lönborg er mor. Hun har to små børn, og som andre forældre er Louise optaget af sine børns fremtid. Den skal være god, grøn og med masser af muligheder. Derfor har Louise oprettet børneopsparinger for at sikre begge børn en portion økonomisk frirum, når de fylder 21 år.

Hun håber, at børnene vil bruge opsparingerne både klogt og fornuftigt baseret på deres egne ønsker. Helst i en verden, som til den tid har omstillet til grønt og afværget de værste klimakatastrofer fra den globale opvarmning.

Men Louise Lönborgs bank Nordea investerer en del af børneopsparingerne i verdens mest CO2-udledende olieselskaber, der fortsætter med at bruge milliarder af dollars på udvikling af nye oliefelter overalt i verden. Det er nye oliefelter, som i fremtiden vil udlede store mængder CO2 og dermed bidrage til den fortsatte globale opvarmning.

Det viser en undersøgelse, som Danwatch har lavet, og som Politiken også omtaler.

”Det provokerer mig helt vildt. Jeg ønskede at investere pengene og godkendte investeringsfonden, som viste 6 ud af 7 ”stjerner” på bæredygtighed. Derfor er jeg temmelig chokeret over, at min bank bruger mine børneopsparinger på at investere i store oliefirmaer”, lyder reaktionen fra Louise Lönborg, da Danwatch ringer til hende og fortæller om undersøgelsen.

“De er jo roden til den globale opvarmning med deres enorme CO2-udledninger. Jeg ønsker naturligvis, at mine børn får en god opsparing. Men det er meningsløst, hvis jeg samtidig støtter en industri, som forværrer klimakrisen langt ind i mine børns fremtid”, siger Louise Lönborg.

Nordea er langt fra den eneste bank, der investerer børneopsparingsmidler i sort energi.

Danwatch´ undersøgelse viser, at også Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank samt Lokal Puljeinvest, der er en sammenslutning af 42 lokale pengeinstitutter, investerer penge fra børneopsparinger i store fossile selskaber, som planlægger at ekspandere udvindingen af fossile brændsler.

Ifølge bankernes egne tal repræsenterer bankerne i undersøgelsen 9 ud af 10 forældre med børneopsparinger målt på den samlede markedsandel. Louise Lönborg er dermed langt fra den eneste forælder, hvis børneopsparinger enten direkte eller via fonde investeres i store ekspansive olie- og kulselskaber. 

Advarer mod ekspansion

De danske bankers investeringer i kul- olie- og gasselskaber, der arbejder på at udvide produktionen i de kommende år, er kontroversielle, fordi det de facto fører til øget CO2 udledning i fremtiden. Og CO2 udledning er som bekendt hovedårsagen til den globale opvarmning.

Advarslerne om at investere i flere kulminer og nye olie- og gasboringer kommer blandt andet fra Det Internationale Energiagentur (IEA). Agenturet skriver i en hovedrapport fra 2021, at alle investeringer i ny fossil ekspansion bør stoppe fra og med 2022, hvis målet om et CO2-neutralt samfund skal realiseres. 

I en opdatering fra september i år gentager IEA budskabet om, at investeringer i fossil ekspansion ikke er foreneligt med Paris-aftalen. Hvis den globale gennemsnitstemperatur maksimalt må stige 1,5 grader, skal den fossile industri udfases til et lavere niveau, vurderer IEA. 

“Det er få dage siden, jeg talte med mine børn om, hvad vi selv kan gøre for at stoppe klimaforandringerne. Det er de klar over, f.eks ved at vi spiser mindre kød og cykler frem for at tage bilen. Men det er mit ansvar som forælder at gøre, hvad jeg kan for, at hans og fremtidige generationers liv ikke bliver ødelagt af massive CO2 udledninger. Det gælder både i forhold til, hvordan aftensmaden ser ud, og hvordan børneopsparingen investeres”, siger Louise Lönborg.

Nordeas chef for investeringsprodukter, Kerstin Lysholm, oplyser at banken blot er rådgiver, når det handler om, hvordan børneopsparingen skal investeres:

”Vi ønsker at bidrage til et mere bæredygtigt samfund, og derfor oplyser og vejleder vi også forældrene om deres investeringsmuligheder, ligesom vi aktivt spørger ind til deres bæredygtighedspræferencer. Samtidig mener vi, at det er de enkelte forældre, som bedst kan træffe valg på vegne af deres børn, hvorfor det i sidste ende er forældrene der vælger, hvordan de ønsker at investere”, siger Kerstin Lysholm. 

Hvordan tager Nordea hensyn til, at børneopsparinger tilhører børn, som i fremtiden vil blive hårdere ramt af klimakrisen end deres forældre?

“Nordea vurderer og tager hensyn til børns rettigheder og indsatsen mod klimakrisen, når der investeres. Det sker blandt andet via screeningsprocesser, ESG-scoring, klimamålsætninger, analyser af selskabers transitionsplaner samt det aktive engagement”, oplyser Nordea.

Nordea vil ikke offentliggøre bankens ESG-vurderinger af fossile selskaber på listen. Nordea investerer bl.a. i oliegiganterne Chevron, Devon, ExxonMobil og Occidental Petroleum samt Kinas største olieproducent PetroChina og det brasilianske olie- og gasselskab, Petroleo Brasileiro.

“Vi arbejder for at fremme ESG-agendaen. Dette inkluderer også et aktivt medejerskab, hvor vi som investorer går ind i udvalgte selskaber for indefra at presse på for en bæredygtig omstilling. I forhold til de nævnte selskaber har vi en meget effektiv dialog om nedbringelse af deres udslip af metan, som er ca. 80 gange så kraftig en drivhusgas som CO2″, siger Kerstin Lysholm.

Manglende transparens

Danwatch har talt med flere andre forældre og gennemgået deres børneopsparinger for at se, hvordan pengene investeres. En af dem er Henrik Ulander. Han er familiefar til to børn på 11 og 15 og er som Louise Lönborg meget overrasket over, hvordan familiens børneopsparing i Nordea er investeret.

I Henrik Ulanders aftale finder man også investeringer i en lang række store oliegiganter. Henrik Ulander er fortørnet over, hvor ugennemsigtigt investeringerne præsenteres for ham, når han på baggrund af Danwatchs henvendelse logger på netbank og finder beholdningslisten.

”Investeringslisten kan jeg finde. Men den rummer mange fonde og investeringsforeninger, som jeg ikke kan se, hvad indeholder. Det er tankevækkende, at olieselskaber er skjult i fondene. Det gør det meget svært at gennemskue”, siger Henrik Ulander. 

Danwatch har vist Henrik Ulander svaret fra Nordea om, at banken presser på for en bæredygtig omstilling via dialoger med de fossile selskaber. Han er ikke imponeret.

“Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan en dialog med et selskab om metangas fremmer den grønne omstilling. Det tror jeg ikke, mange forældre kan gennemskue. Det handler om børns fremtid, ikke om metangas”, siger Henrik Ulander.

Oliegiganterne ExxonMobil, Chevron og Shell

Danwatchs undersøgelse viser, at aktieinvesteringer i fossile selskaber af enhver slags indgår hos de  danske banker. Bankerne investerer i de største og mest velkendte olieselskaber, bl.a. ExxonMobil, Chevron, Shell og mange flere. 

Det er olieselskaber, som ifølge Financial Exclusions Tracker er blandt verdens mest uetiske selskaber. Listen viser de virksomheder, der er blevet offentligt ekskluderet af de fleste finansielle institutioner i verden. Der er med andre ord tale om fossile selskaber, hvor ansvarlige investorer vurderer, at minimumskriterierne for at afværge klimakrisen og omstille til grøn energi ikke er opfyldt. 

ExxonMobil er ikke mindst berygtet for i årtier at have løjet om konsekvenserne fra CO2-udledninger fra fossil afbrænding. Danwatch´ undersøgelse viser, at ExxonMobil er på investeringslisterne hos Jyske Bank, Nordea, Sydbank og Lokal Puljeinvest. Lokal Puljeinvest har dog fjernet ExxonMobil fra listen to dage efter Danwatch ́s henvendelse til dem.

Jens Theil, chef for bæredygtighed i Nykredit, som via ejerskab af SparInvest forvalter midlerne for Lokal Puljeinvest, oplyser, at frasalget af ExxonMobil skyldes en ny politik for investering i fossile brændsler, der også betyder frasalg af Chevron og ConocoPhillips. Der er dog fortsat fossile selskaber på listen. 

“Vi har besluttet at beholde 14 selskaber, herunder Shell og Inpex. De er derfor fortsat i puljernes investeringsunivers. De selskaber er ikke, hvor de skal være, men de er undtaget, fordi vi stadig ser en mulighed for, at de omstiller sig”, siger Jens Theil. 

En god opsparing uden fossile investeringer

Både børne- og pensionsopsparinger har typisk et langsigtet investeringsperspektiv, hvorfor risikoen spredes over flere sektorer. Risikospredningen gør, at det forventede afkast med nogenlunde sikkerhed kan realiseres i praksis, når for eksempel barnet fylder 21 år.

Men i lyset af klimakrisens medfølgende politiske målsætninger presses flere investorer til at frasælge fossile selskaber. I Danmark har bl.a. AkademikerPension, AP Pension og Velliv ekskluderet en lang række fossile selskaber, fordi de modarbejder den grønne omstilling og fortsætter med at investere i nye oliefelter, der vil medføre stigende CO2-udledninger langt ind i fremtiden.

Ifølge Nikolaj Holdt Mikkelsen, selvstændig og uafhængig investeringsekspert med over 20 års erfaring med rådgivning af både private og professionelle, er den fossile sektor stadig vigtig for mange investorer, der tilbyder puljeordninger. Men den fossile sektor er ikke længere afgørende for at sikre et balanceret forhold mellem afkast og risiko.

”Som investor er det rart med et så stort investeringsunivers som muligt at vælge fra. Fossile brændstoffer har vist sig som god afdækning her i det inflationære miljø, som vi befinder os i. Men man kan nok få en god spredning alligevel, selvom man ekskluderer energikilden. Man kan fint sammensætte en portefølje uden fossile brændstoffer og have det samme afkast-risikoforhold som en med fossile brændstoffer”, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

I Danske Bank erkender man, at nogle af midlerne i Puljeinvest placeres i fossile selskaber via fonde.

“Det er helt korrekt, at du med vores børneopsparing kan vælge at lade Puljeinvest investere for dig, hvis du ikke har tid eller mulighed for at stå for den løbende pleje selv. Dermed får du en balanceret investeringsløsning i et meget bredt udvalg af aktier og obligationer. Du har også muligheden for at oprette et børneopsparingsdepot, hvor du selv udvælger og sammensætter dine investeringer. Det kan eksempelvis være fonde med et bæredygtigt fokus”, oplyser Danske Banks presseafdeling til Danwatch på spørgsmålet om, hvordan børneopsparinger og investeringer i fossile selskaber hænger sammen. 

Louise Lönborg er glad for at høre denne oplysning. Selvom hun som de fleste andre forældre ikke ved meget om investeringer, agter hun nu, på baggrund af Danwatchs undersøgelse, at henvende sig til sin bank.

”Jeg vil bede banken om at fjerne investeringerne i sort energi fra børneopsparingen, og jeg vil finde ud af, om det overhovedet er muligt at investere grønt for de penge, jeg har sparet op til mine børn”, siger Louise Lönborg.

Rettelse 18/10: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at Nykredit havde lavet en ny investeringsstrategi. Der er i stedet tale om en ny politik for investering i fossile brændsler.

Den 26. marts 2023 suspenderede Verra – en international organisation, der certificerer klimakreditter – Northern Kenya Carbon Project og indledte en nærmere undersøgelse af projektet. 

Det skete efter udgivelsen af en særdeles kritisk rapport fra den britiske NGO Survival International, der såede tvivl om projektets lovede klimagevinster.  

Som Danwatch tidligere har afdækket, er Danmark en af hoveddonorerne bag Northern Rangelands Trust, organisationen, der driver Northern Kenya Carbon Project.

Og indtil Verra har afsluttet sin undersøgelse, vil Udenrigsminsteriet ikke foretage sig yderligere i sagen.

“I mellemtiden følger Udenrigsministeriet og ambassaden i Nairobi sagen, blandt andet gennem kontakt med Northern Rangelands Trust, de kenyanske myndigheder samt dialog i den fælles donorkreds, som blandt andet også tæller Sverige, USA og EU”, skriver ministeriet i en mail.

Risiko for øgede udledninger

Northern Kenya Carbon Project baserer sig på en præmis om, at de lokale kvæghyrders gammeldags græsningsmetoder har udpint jorden og ødelagt vegetationen. 

Ved at modernisere og systematisere græsningen mener Northern Rangelands Trust dermed at kunne beskytte jorden bedre og forbedre dens evne til at lagre kulstof. 

Men ifølge både danske eksperter og Survival Internationals rapport mangler det videnskabelige belæg. 

“Projektet refererer til, at den traditionelle kvægdrift ødelægger jorden, men det er alene en antagelse. Der er ingen ordentlig dokumentation for, at det rent faktisk er sket”, har Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, tidligere sagt.

Dermed risikerer Northern Rangelands Trust at sælge klimakreditter, der ikke har nogen klimaeffekt.

“Opkøberne af kreditterne vil typisk øge deres egne udledninger i troen på, at de har lavet en reel reduktion i Kenya. Hvis de ikke har det, kan sådan et projekt her i værste fald føre til en forøgelse af CO2-udledningen på globalt plan. Det må selvfølgelig ikke ske”, vurderede Kåre Press-Kristensen 1. maj.

Ingen deadline

Danmark har støttet Northern Rangelands Trust siden 2012. 

“Danmark yder generel fleksibel støtte til Northern Rangelands Trust (NRT), som organisationen udmønter inden for aftalte tematiske indsatsområder. Det inkluderer blandt andet græsningsprogrammer. Med afsæt i NRT’s græsningsprogrammer, har NRT blandt andet igangsat det særskilte karbonkreditprojekt”, oplyser Udenrigsministeriet.

To og en halv måned efter Verra standsede udstedelsen af klimakreditter under Northern Kenya Carbon Project, er organisationen stadig i gang med sin kulegravning af projektets videnskabelige grundlag. 

“Verra kommenterer ikke igangværende undersøgelse”, skriver de i en mail til Danwatch. 

Der er ikke blevet givet en deadline for offentliggørelsen af resultaterne.

Pensionskunderne i Velliv er med til at sende millioner af kroner efter nogle af verdens mest kontroversielle olieselskaber og virksomheder med aktiviteter inden for produktion af atomvåben. Det er til trods for, at pensionsselskabet selv har besluttet at dømme de selvsamme selskaber ude.

Samlet set har Velliv aktier og virksomhedsobligationer i 30 selskaber, der samtidig optræder på pensionsselskabets eksklusionsliste. Det kan Danwatch og erhvervsmediet Finans afsløre på baggrund af en kortlægning af Vellivs aktie- og obligationslister.

Afsløringen vækker hård kritik fra flere sider. 

“Jeg kan ikke se, at de (Velliv, red.) lever op til deres politik vedrørende eksklusioner. Der er et misforhold mellem, hvad de siger, de vil gøre, og hvad de rent faktisk gør”, siger Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Institut for økonomi ved Aarhus Universitet. 

Velliv har enten sortlistet selskaberne på grund af involvering i kontroversielle våben, eller fordi de ifølge Velliv er “worst in class”, når det kommer til efterlevelse af Parisaftalen. 

Selskaberne tæller bl.a. Honeywell, Airbus SE og 10 andre selskaber, som producerer dele til atomvåben. Af de fossile selskaber kan nævnes amerikanske Exxon Mobile, der er kendt for aktivt at modarbejde den grønne omstilling. En del af selskaberne har Velliv officielt ekskluderet helt tilbage til 2019. 

Det er vildledning over for kunderne og i modstrid med reglerne på området, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. 

“Jeg synes, Velliv har et problem. De skal skrive troværdigt og ærligt om deres produkter, når de sælger dem”, siger Jacob Ruben Hansen fra Forbrugerrådet TÆNK. 

Professor i bæredygtig finansiering, Andreas Rasche, er ligeledes kritisk.   

“Alle investorer bør gennemføre deres eksklusioner i aktive og passive investeringer i højest mulige grad. Ellers modsiger de sig selv”, siger Andreas Rasche, professor ved Center for Sustainability ved CBS, og tilføjer, at Velliv har muligheden for at frasælge investeringerne, hvis de vil. 

“Enhver investor kan frasælge enhver investering”.

Ville løse problemet i starten af 2021

Velliv anerkender, at pensionsselskabet investerer i selskaber, som de officielt har ekskluderet. Forklaringen er, at investeringerne foretages gennem eksterne fonde, hvor Velliv ikke har bestemmende indflydelse og derfor ikke selv kan frasælge investeringer i specifikke selskaber, selvom de står på deres eksklusionsliste. Det holder omkostningerne nede, men det er alligevel ikke optimalt, anerkender pensionsselskabet.  

“Vi er bevidste om det, og vi prøver at gøre noget ved det, men det er sådan, det ser ud lige nu”, siger Sandra Metoyer, Head of Sustainable Investments i Velliv. Hun påpeger samtidig, at investeringerne udgør under 1 pct. af Vellivs samlede investeringer.

Allerede i 2020 meldte Velliv ud, at de ville gøre noget ved problemet. Økonomisk Ugebrev afdækkede dengang, at Velliv investerede i en række fossile selskaber, der samtidig var på eksklusionslisten. I artiklen tilkendegav Velliv, at selskabet fra starten af 2021 ville flytte investeringer fra eksterne fonde til eget depot “så de fremover vil følge vores eksklusionsliste til fulde”.  

Din forgænger har tidligere fortalt, at Velliv ville begynde at løse det her problem i begyndelsen af 2021. Hvorfor har I ikke fået løst det endnu?

”Jeg kan ikke forklare, hvad min forgænger henviste til. Vi er opmærksomme på udfordringen, men vi vil også sikre, at vi gør det på den rigtige måde. Jeg har villet sikre mig, at vi tog os den nødvendige tid og tænkte os ordentlig om”, siger Sandra Metoyer, der har været ansvarlig for implementeringen af Vellivs ansvarlighedspolitik i et års tid.  

Jacob Ruben Hansen mener, at Velliv burde have meldt ud, at de ikke har levet op til deres løfter fra 2020. 

“Jeg kan ikke se, at de har meldt ud, at det ikke har været muligt at frasælge alligevel. Hverken i en pressemeddelelse eller i deres klimarapport. Så på baggrund af deres udmeldinger får man indtrykket af, at de har fået styr på det, men det har de helt åbenlyst ikke. Så de har et ret stort problem”. 

Velliv bør også være mere åbne om de manglende eksklusioner, når potentielle kunder læser om Vækstpension Index på hjemmesiden, påpeger Jacob Ruben Hansen. Han henviser til, at Velliv ikke nævner, at produktet indeholder sortlistede selskaber – hverken i produktbeskrivelsen eller i en tilhørende skrivelse, der redegør for produktets “bæredygtighedskarakteristika”.

“Som forbruger skal man kunne stole på det, man bliver fortalt om det produkt, man er ved at købe. Det er meget grundlæggende”.

Måske er vi ikke tydelige nok

Carsten Tanggaard mener heller ikke, at Velliv er tilstrækkeligt ærlige over for sine kunder.  

“Det er en god forklaring, at index-produktet er et produkt, de køber ude i byen, og der kan man ikke lave om på bestanddelene. Men det ændrer ikke på, at man skal sige, hvad man gør, og ikke hvad man godt kunne tænke sig at gøre”, siger Carsten Tanggaard, Professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. 

Finanstilsynet har til opgave at holde øje med pensionsselskabernes grønne markedsføring. Tilsynet kommenterer ikke på enkelte selskaber, men ifølge Line Bergmann, kontorchef for tilsynet med pensionskasser, er kommunikationen til kunderne afgørende for, om man overholder reglerne.

“Hvis der er forskel på, hvad der gælder, alt afhængig af om de investerer selv eller via forvaltere, må de sikre, at det er afspejlet i den information, de deler. Det er vigtigt, at offentligheden, herunder virksomhedens kunder, kan stole på, at de informationer, som virksomhederne stiller til rådighed, afspejler de reelle forhold”, skriver hun i en mail.

Sandra Metoyer pointerer, at Velliv oplyser om de manglende eksklusioner. Det gør Velliv i en pdf-fil med deres investeringspolitik i et lille afsnit på side 8, hvor der står, at eksklusioner ikke gælder eksterne fonde. Hun medgiver dog, at det kan gøres tydeligere. 

Mener du, at I giver kunderne en opfattelse af, at de understøtter atomvåben og de værste fossile selskaber, hvis de sætter opsparingen i Vækstpension Index?

”Hvis man går ind og læser vores politik på området, kan man jo læse sig til, at vi ikke har mulighed for at ekskludere på alle områder. Men måske skal vi sikre, at det står tydeligt nok”.

Man skal ned på side 8 i en pdf-fil om selve investeringspolitikken for at finde en lille pasus, der beskriver, at eksklusionerne ikke gælder for de eksterne fonde. Er det en tydelig nok adressering af, at man ikke lever op til eksklusionslisten på det her produkt?

”Måske er vi ikke tydelige nok på det område. Det vil jeg tage med mig. Vi vil kigge ind i det og se, hvordan vi kan tydeliggøre, hvad der præcist gælder”, siger Sandra Metoyer. 

Hun tilføjer, at Velliv arbejder på en ny fossil strategi, og at problemet med det manglende frasalg af de sortlistede selskaber først bliver løst, når den nye strategi er godkendt.  

“Vi har kigget på forskellige løsninger, men vi er ikke gået videre, fordi vi er i gang med en ny fossil strategi. Vi kan ikke lade vores kunder betale for, at vi skifter fra en fond til en anden, hvis vi så tre måneder senere skal lave et skift mere. Derfor er det trukket lidt ud”.

De udrydder ukrudt og svamp, og vi har svært ved at undvære dem. Alligevel er en særlig gruppe af pesticider forskernes næste store bekymring for vores grundvand. 

Stofferne er en art af PFAS ved navn TFA. PFAS er en gruppe af mere end 12.000 fluorstoffer, der har været på alles læber denne vinter, fordi de dukker op flere og flere steder. 

Det er dog tilladt at sprøjte med mindst elleve PFAS-pesticider i Danmark og har været det rigtig mange år. Derfor har der været spredt meget af dem. 2,7 millioner liter PFAS-pesticider for at være helt nøjagtig. Det viser en optælling fra GEUS og Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik.

Vi sprøjter altså PFAS udover danske marker, samtidig med at bekymringen for PFAS vokser, idet vi finder det overalt i vores grundvand. Alligevel er pesticider undtaget et kommende EU-forbud mod PFAS, der blandt andet er anført af Danmark. 

Det er Maria Reumert Gjerding, som er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, uforstående overfor: 

“Når Danmark på europæisk plan arbejder for et forbud mod PFAS og PFAS-stoffet TFA, forstår jeg på ingen måde, at politikerne og myndighederne er villige til at acceptere risikoen for, at så massiv en anvendelse af PFAS-pesticider kan medføre forurening med TFA af miljø og grundvand. Som et absolut minimum bør der indføres et forbud mod anvendelse af PFAS-pesticider i de områder, hvor vi har særlige drikkevandsinteresser”, siger hun.

En tredjedel af dansk landbrugsjord 

Ser man nærmere på listen over stoffer, der potentielt kan ende i grundvandet, så fylder særligt to stoffer mere end de andre. Alene salget af de godkendte pesticider, diflufenican og fluopyram løber op i mere end 600 tons.

Begge stoffer må kun sprøjtes én gang om året, og 100 gram er nok til én hektar jord. Hvis man antager, at de to stoffer ikke er sprøjtet på samme marker, svarer den godkendte anvendelse til, at en tredjedel af Danmarks samlede landbrugsareal er sprøjtet én gang om året. 

PFAS-pesticiderne er havnet i Miljøstyrelsens søgelys, fordi man mener, at de potentielt kan udvaskes til grundvandet, hvor de kan blive næsten for evigt, da PFAS er utrolig lang tid om at blive nedbrudt. I de næste år skal et forskningsprojekt afgøre, om det rent faktisk forholder sig sådan, forklarer seniorforsker hos GEUS, Christian Nyrup Albers, der skal stå for undersøgelsen. 

“Vi skal undersøge, om pesticiderne nedbrydes til TFA, et PFAS-stof, fordi vi så ved, om vi har endnu en kilde til PFAS i miljøet”, siger Christian Nyrup Albers. 

Selvom PFAS-pesticiderne er en potentiel kilde til forurening af grundvandet, bliver de ikke forbudt, mens man undersøger dem. Og det er en fejl, mener Dansk Naturfredningsforening. 

“Pesticider, hvor der er påvist problemer med PFAS, bør forbydes ud fra et forsigtighedsprincip, indtil det er undersøgt nærmere, hvordan de påvirker natur og mennesker”, siger Maria Reumert Gjerding fra Dansk Naturfredningsforening. 

Evighedskemikalier er overalt

Evighedskemikalierne PFAS er der knap 12.000 af, og eksperter er ikke lige bekymrede for dem allesammen. Groft fortalt er kemien bag dem sådan, at de stærkeste PFAs-stoffer har omkring fire kulstofmolekyler, mens en mildere variant, TFA eller trifluoreddikesyre, har under tre kulstofmolekyler. Det er altså TFA, der findes i forbindelse med pesticiderne. 

I 2020 fandt myndighederne PFAS-stoffer i 89 procent af grundvandsboringerne i hele landet. 

Miljøstyrelsen mener ikke, at der er en sundhedsrisiko ved TFA, men endnu er det uklart for eksperter, hvilke konsekvenser PFAS-stofferne kan have for vores miljø. Det forklarer Hans Peter Arp, professor i kemi fra Norges Geotekniske Institutt (NGI) i Oslo: 

“Det er rigtigt, at koncentrationer, som vi ser nu i grundvandet, ikke er giftige, men koncentrationen kan en dag stige til en giftig koncentration”, forklarer professoren og peger på problemer i fremtiden:

“Et stort problem er, at vi ikke ved præcis, hvad den giftige koncentration for mennesker eller miljø er, men vi ved, at hvis vi går over den koncentration, er det næsten umuligt at rense alt grundvand”, skriver Hans Peter Arp i en mail til Danwatch.

“PFAS i pesticider forurener ikke grundvandet”

I et notat til Folketinget i januar 2023 oplyste styrelsen, at man ikke mener, at pesticider bidrager til de mængder af PFAS i grundvandet, der langt overstiger grænseværdierne. 

“Aktivstofferne i plantebeskyttelsesmidler, der er PFAS-forbindelser, bidrager ikke til den forurening med PFAS, som ses som en overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord, drikkevand, grundvand, overfladevand, badevand og slam”. 

Hos Danmarks Naturfredningsforening ryster man på hovedet over Miljøstyrelsens frifindelse af PFAS-pesticiderne. Ifølge foreningen bør man indføre et nationalt forbud mod PFAS, som også omfatter PFAS-pesticiderne. 

Men PFAS-pesticiderne kan ikke forbydes, fordi de allerede er godkendt, og dermed er de risikovurderet og frifundet, skriver Maria Sommer Holtze, kontorchef for pesticider og biocider i Miljøstyrelsen. 

“Miljøstyrelsen risikovurderer pesticider ud fra vurderingsrammerne i godkendelsesordningen for pesticider. Ud fra den nuværende dokumentation for dannelse og udvaskning af TFA fra pesticidprodukter godkendt i Danmark har Miljøstyrelsen ikke mulighed for at regulere disse pesticider anderledes. Som nævnt gælder der ikke et forbud mod PFAS i pesticider, så hvis anvendelsen af et pesticidprodukt vurderes at være sikker, kan et PFAS, der er lovligt, indgå i et godkendt pesticidprodukt”, står der i mailen. 

Men hvis myndighederne ikke kan forbyde PFAS-stofferne, så bør man som minimum forbyde anvendelsen af PFAS-pesticider omkring 

drikkevandsboringerne og oven på de grundvandsdannende arealer, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding: 

“Vi ved positivt, at der findes PFAS-pesticider, som kan nedbrydes til PFAS-stoffet TFA. En række eksperter vurderer, at det er også er sandsynligt, at pesticider, der anvendes i Danmark, kan nedbrydes til TFA. Og netop nu er GEUS i gang med at undersøge, om der kan være sammenhæng mellem danske pesticider og TFA. Derfor bør man naturligvis ud fra et forsigtighedsprincip forbyde PFAS-pesticiderne”, siger Maria Reumert Gjerding.

Målt, men ikke fundet

Maria Sommer Holtze skriver i en mail til Danwatch, at man ikke har fundet PFAS-pesticiderne fra listen i grundvandet. I en massescreening i 2019 målte man for diflufenican, flonicamid, fluazinam, fludioxonil, lambda-cyhalothrin, picolinafen, pyroxsulam og triflusulfuron-methyl, men der var ingen fund.Og året efter i en massescreening i 2020 for fluopyram, tau-fluvalinat og tefluthrin var der heller ingen fund. 

Det er dog ikke det samme, som at PFAS-pesticiderne ikke går i grundvandet, forklarer seniorforsker hos Geus, Anders Risbjerg Johnsen. 

Når man ikke finder pesticiderne, så er det fordi, at de omdannes til såkaldte nedbrydningsstoffer, når de havner i jorden og grundvandet. Derfor kan man finde nedbrydningsstofferne, men ikke moderstoffet, som pesticidet også kaldes. 

"I jorden nedbryder mikroorganismerne de fleste pesticider, men ofte er nedbrydningen ufuldstændig. Så når vi måler for pesticider i grundvandet, finder vi oftest nedbrydningsprodukter fra pesticider og kun sjældent de rene moderstoffer".

Der var engang for borgerne i Ogale i Nigerdeltaet i det sydlige Nigeria. Før det sorte vand og de døde fisk. Før olien.

I 1956 fandt det hollandske energiselskab Shell, dengang Royal Dutch Shell, enorme forekomster af olie i Nigerdeltaet. Fundene gjorde Nigeria til Afrikas største olieproducent, og Shell til en af klodens rigeste virksomheder. Men for Ogale og nabosamfundene blev det begyndelsen på et liv i sod og svovl.

Amnesty International har kaldt Nigerdeltaet for “et af de mest forurenede steder på kloden”, og nu vil en gruppe på over 13.500 borgere i området – heraf 11.300 fra Ogale – have stillet Shells britiske moderselskab, Shell plc, til ansvar ved Højesteret i Storbritannien.

Sagen handler imidlertid ikke alene om olieforurening.

Den kan sætte en helt ny præcedens i international selskabsret, vurderer en dansk professor i selskabsret.

Juridisk barriere

Sagen mod Shell har været længe undervejs. I oktober 2015 indgav borgerne fra Ogale og Bille, et nabosamfund i Nigerdeltaet, for første gang et sagsanlæg mod Shell i Storbritannien.

Men først i november 2021 fik nigerianerne grønt lys af Højesteret i London til rent faktisk at føre sagen i Storbritannien.

Indtil da havde det britiske retsvæsen vurderet, at der ikke var tilstrækkelige indikationer på, at moderselskabet Shell plc vil kunne holdes til ansvar for forurening udledt af det nigerianske datterselskab, Shell Petroleum Development Company of Nigeria.

“Der er nogle variationer fra land til land , men bredt betragtet har der traditionelt været en juridisk barriere mellem moder- og datterselskaber, der er blevet behandlet som to separate enheder”, siger professor på Syddansk Universitet, Troels Michael Lilja.

Men det kan altså ændre sig med sagen mellem Shell og borgerne i Ogale og Bille.

Derfor følger Shells konkurrenter og andre multinationale selskaber også sagen tæt, vurderer Troels Michael Lilja.

“Hvis en udenlandsk sagsøger, uden klar lovhjemmel, lykkes med at gøre et engelsk selskab ansvarlig for et datterselskab under nigeriansk jurisdiktion, vil det være et selskabsretligt nybrud, der kan få store konsekvenser for multinationale virksomheder. Det åbner for en bølge af nye retssager”, siger han.

Forhandlinger i EU

Selv hvis Shell plc skulle vinde den forestående sag i den britiske Højesteret, er det juridiske forhold mellem moder- og datterselskab under forandring i disse år.

“Vi kan se et stadigt stigende pres på moderselskaberne og deres forpligtelser. Det bliver sværere og sværere for dem at frasige sig ansvar over for eksempelvis deres datterselskabers negative indvirkninger på klima og miljø”, siger Lone Wandahl Mouyal, lektor i erhvervsret og bæredygtig udvikling på Københavns Universitet.

Lektoren henviser til de igangværende forhandlinger i EU om ny lovgivning for de største virksomheders samfundsansvar.

“De lægger meget klart op til, at moderselskaberne skal til at tage juridisk ansvar for deres datterselskabers aktiviteter”, siger Lone Wandahl Mouyal.

Trækker sig fra Nigeria

Mens Shell nu skal forsvare sig ved Højesteret i London, er selskabet ved at sælge sine aktiviteter i Nigeria.

I marts 2022 gav en nigeriansk domstol dog Shell ordre om at standse frasalget, indtil der er faldet dom i en anden retssag, hvor virksomhedens nigerianske datterselskab er sagsøgt for 2 millioner dollars for forurening udledt i Egbalor Ebubu, Rivers State.

Også en række af Shells konkurrenter trækker sig fra det nigerianske marked. Senest annoncerede det norske olieselskab Equinor, at det har indledt et salg af deres oliefelt ud for Nigerias kyst.

Det sker blandt andet efter, den nigerianske olieindustri de seneste år har oplevet stigende problemer med olietyverier.

Ikke desto mindre annoncerede olieselskabet for nylig et rekordoverskud på 40 milliarder dollars. Samtidig er selskabets ledelse blevet sagsøgt for ikke at leve op til Parisaftalens klimamål.

Sagen om forureningen i Nigerdeltaet forventes at begynde i løbet af 2024.