Den 30. juli sidste år var EU’s grænsepoliti Frontex angiveligt med til at tvinge en gruppe på 20 migranter tilbage til Libyen i strid med internationale konventioner.
Episoden blev overværet af den tyske redningsorganisation Sea-Watch, der havde både et fly og et redningsfartøj i området, der filmede episoden.
De 20 migranter befandt sig ombord på en nødstedt gummibåd, som blev opbragt af den libyske kystvagt og slæbt tilbage til Libyen, selv om båden befandt sig i maltesisk farvand.
Ifølge Sea-Watch var organisationens redningsskib, Sea-Watch 3, det nærmeste fartøj med redningskapacitet. Men skibet blev ikke informeret af nogen myndighed, og de maltesiske myndigheder afviste at koordinere redningsindsatsen og sikre, at de nødstedte migranter blev bragt i sikkerhed.
Sea-Watch påstår, at Frontex flere gange havde en drone på stedet, og organisationen mener derfor, at EU’s grænsepoliti var både vidende om og medansvarlig for pushback operationen, der havde til formål at forhindre de tyve migranter i at søge asyl eller ophold i Europa.
Danwatch har spurgt Frontex, om organisationen kan af eller bekræfte sin deltagelse i operationen den 30. juli 2021, men organisationen ønsker ikke at kommentere en versernde retssag.
Men Sea-Watch har i samarbejde med den tyske åbenheds-ngo FraagdenStaat søg aktindsigt i sagens dokumenter og efterfølgende anlagt sag mod Frontex ved EU-Domstolen i Luxembourg, fordi Frontex nægter at udlevere dokumenterne.
Det eneste Frontex har oplyst er, at organisationen er i besiddelse af 73 dokumenter samt en række fotos og en video, som er relevante for aktindsigtsanmodningen. Heriblandt er der ifølge Sea-Watch 36 dokumenter, som omhandler kommunikation mellem Frontex og de libyske, italienske og maltesiske myndigheder på den pågældende dato.
Hos Sea-Watch håber advocacy-chef Maria Naass på, at det ved hjælp af retssagen vil lykkes at få fat i dokumenter, der kan bevise, at Frontex var involveret i episoden.
Hun betragter derfor afslaget på aktindsigt som et forsøg fra Frontex’ side på at mørklægge sagen.
‘Udadtil prædiker Frontex gennemsigtighed, men i virkeligheden opererer organisationen nærmest som en efterretningstjeneste”, siger hun.
“Frontex begrunder afvisningen med hensynet til den “offentlige sikkerhed”, men det er i virkeligheden et forsøg på at undgå at blive stillet til ansvar for agenturets involvering i menneskeretskrænkelser,” siger Marie Naass.
Sea-Watch håber, at det vil lykkes at få adgang til Frontex-dokumenterne, men forventer, at det vil tage op til to år at få en kendelse fra EU-Domstolen.
“Vores håb er at bevise, at Frontex deltog i push-back operationen. Vi vil gøre vores yderste for at stille Frontex til ansvar, både juridisk og i offentligheden.”
EU’s grænseagentur er for alvor kommet i skudlinjen de seneste måneder og i begyndelsen af maj valgte organisationen chef Fabrice Leggeri at træde tilbage.
Hans afgang kom efter, at EU’s afdeling for efterforskning af svindel med EU-midler, OLAF, har undersøgt en række rapporter om Frontex’s indblanding i push backs i farvandet mellem Grækenland og Tyrkiet.
Undersøgelsen pegede blandt andet på, at Frontex havde forsøgt at dække over det.
I oktober 2020 konkluderede et mediesamarbejde, koordineret af det hollandske researchcenter Lighthouse Reports, at Frontex formentlig har været involveret i menneskertskrænkelser i det Ægæsike Hav.
I april i år afslørede det samme mediesamarejde, at Frontex egen database viser, at agenturet er involveret i push backs, hvor episoderne angiveligt optræder under betegnelsen “afrejse forhindret”.
Senest har menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch komkluderet, at Frontex har undladt at efterforske anklagerne om involvering i ulovlige push backs.
En ting er imidlertid at blive tvunget tilbage til Tyrkiet, hvor den økonomisk situation gør livet svært for migranter. Noget helt andet er at blive tvunget tilbage til Libyen, som Sea-Watch episoden handler om.
Som Danwatch tidligere har dokumenteret, er push backs til Libyen meget problematiske.
Opgaven med at hente migranter tilbage til Libyen varetages af den libyske kystvagt, som betales, trænes og udstyres af EU med det formål at forhindre migranter og asylansøgere i at krydse Middelhavet til Europa.
Her interneres de på ubestemt tid i lejre uden tilstrækkelige mad, vand og lægehjælp – og med stor risiko for at blive udsat for tortur, seksuelt misbrug og endda slavehandel.
FN’s særlige rapportør for tortur, Nils Melzer har tidligere betegnet forholdene for illegale migranter i Libyen som “grusomme”.
“Menneskeretskrænkelserne er udbredte og systematiske. Vi taler om forbrydelser mod menneskeheden,” har han blandt andet sagt i et interview med Danwatch.
Og intet tyder på, at forholdene er blevet bedre. Så sent som i april 2022 udgav det amerikanske udenrigsministerium en omfattende rapport, der atter en gang dokumenterer tortur og drab i de libyske migrantfængsler.
Regeringen er parat til at genoverveje Danmarks støtte til Libyens udskældte migrantsystem. Det lover udenrigsminister Jeppe Kofod tirsdag i et interview med P1 Morgen.
Løftet kommer, efter FN har opfordret EU-landene til at stoppe deres omfattende støtte til Libyen med mindre landet lukker de udskældte migrantfængsler.
Og efter at Danwatch sammen med Berlingske og P1 Morgen har sat fokus på forholdene i de libyske migrantfængsler, hvor et sted mellem 5.400 og 6.000 migranter i øjeblikket tilbageholdes under forfærdelige forhold.
“Det er klart, vi skal ikke finansiere detentionscentre, der bryder med internationale standarder”, sagde Jeppe Kofod til DR.
Ifølge bl.a. Amnesty International, Læger uden Grænser og FN’s særlige rapportør for tortur er de fængslede migranter stuvet sammen i centrene på ubestemt tid uden tilstrækkelig mad eller lægehjælp. Og derudover risikerer de allehånde overgreb fra vold og tortur til voldtægt, afpresning og menneskehandel.
EU bruger i øjeblikket mere end 2,4 milliarder kroner årligt i Libyen for at forhindre de mere end 750.000 migranter og flygtninge, der befinder sig i landet, i at krydse Middelhavet til Europa.
Som Danwatch har dokumenteret, er Danmark med et ekstrabidrag på 225 millioner kroner EU’s tredjestørste sponsor af systemet, kun overgået af bidrag fra store EU-lande som Italien og Tyskland.
Udenrigsminister Jeppe Kofod understreger over for DR, at regeringen er fuldstændig klar over forholdene i de libyske migrantsfængsler og de overgreb, som migranter i Libyen risikerer.
“Det er ikke EU, der er skurken. Tværtimod forsøger vi at løse problemerne sammen med EU, FN og Røde Kors. Danmark deler fuldstændig den kritik, der er af forholdene i centrene. Danmark hører til dem, der presser på for at få dem lukket,” siger han.
FN’s særlige repræsentant for tortur Nils Melzer betegner i et interview med Danwatch Danmarks og EU’s samarbejde med Libyen som en overtrædelse af flere internationale konventioner.
Han mener bl.a., at det er ulovligt, når EU træner, finansierer og bevæbner den libyske kystvagt, som er den myndighed, der på vegne af EU tilbageholder migranter, der næsten hver dag forsøger at krydse Middelhavet til Italien.
Men den anklage ønsker udenrigsministeren ikke at forholde sig til.
I en række mailsvar til Danwatch, undlader han at svare på anklagen. Og det samme er tilfældet i et såkaldt paragraf 20 svar til Folketinget.
Til DR svarer ministeren blot, at “Danmark skal fortsætte samarbejdet med FN og Røde Kors om at finde løsninger og skabe et mere humant asylsystem.”
Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl forsøger nu med en række nye paragraf 20 spørgsmål at få ministeren til at svare på anklagerne. Han vil bl.a. vide, hvad regeringen konkret vil gøre for at dokumentere, kontrollere og ændre forholdene i de libyske migrantfængsler.
“Jeg er bestemt ikke tilfreds med de svar, jeg har fået”, siger Christian Juhl til Danwatch og bebuder, at partiet vil kalde den nyslåede udenrigsminister i samråd om sagen, så snart Folketinget åbner 1. oktober, hvis næste runde svar ikke er fyldestgørende.
“Det ser ikke godt ud, at DK ser så kynisk på, at menneskerettighederne i den grad bliver trådt under fode,” siger han.
Tidligere på ugen lovede den FN-anerkendte regering i Libyen at lukke tre af de mest kritiserede migrantfængsler. Blandt dem et fængsel i Tajoura, som i begyndelsen af juli blev bombet i forbindelse med den igangværende borgerkrig.
Mere end 60 migranter blev dræbt og fængslet midlertidig lukket, men er nu atter i brug.
Både FN og EU har løbende krævet, at Libyen lukker landets omkring 25 migrantfængsler, men indtil videre har regeringen i Tripoli enten ikke ønsket eller været i stand til at lukke dem.
Regeringen, der ledes af Fayez Sarraj, har kun kontrol over en lille del af Libyen, heriblandt dele af hovedstaden. Siden maj har regeringen været voldsomt udfordret af Khalifa Haftars oprørsbevægelse Libyan National Army, der forsøger at overtage magten i landet.
