I starten af 2020 trak verdens næststørste og fjerde største olieselskab, Shell og BP, sig ud af en håndfuld industrisammenslutninger, som åbent bekæmper globale klimatiltag.
“Et lille, men vigtigt skridt i retningen af at genopbygge BP’s troværdighed”, sagde BP’s direktør Bernard Looney i februar med henvisning til, at olieindustrien i årtier har postet penge i lobbygrupper, der bekæmper tiltag, som skal begrænse udledningen af drivhusgasser.
For gennemsigtighedens skyld udgav både Shell og BP ved samme lejlighed en gennemgang af de industrigrupper og organisationer, som har lobbyet på klimaområdet, og som selskaberne har støttet og været en del af. Oliegiganterne ville nu kræve af de grupper, man forblev medlem af, at de skulle arbejde for en overholdelse af Paris-aftalens mål for udledninger, hævdede man.
Men det amerikanske onlinemedie Huffington Post kan nu i samarbejde med Greenpeace afsløre, at BP og Shell støtter en række amerikanske og australske lobbyorganisationer, som ikke er nævnt i virksomhedernes egne offentliggjorte gennemgange – og som åbent bekæmper regionale og nationale klimatiltag.
”Det er almindelig virksomhedspraksis”, siger Robert Brulle, der forsker i klimafornægtelse og er professor ved Brown Universitetets Institut for Miljø og Samfund til Huffington Post.
“De vil gerne blæse og have mel i munden. På den ene side vil de gerne være socialt ansvarlige, men samtidigt vil de ikke ændre deres egentlige praksis”.
Overordnet tegner Huffington Post og Greenpeace et billede af, at BP og Shell offentligt har tilkendegivet medlemskab af en række store internationale, meget synlige industriorganisationer, mens de samtidigt er fortsat med at poste penge i regionale lobbygrupper, der for eksempel påvirker miljølovgivningen negativt på delstatsniveau i USA.
Begge selskaber er for eksempel ifølge Huffington Post medlemmer af sammenslutningen Texas Oil & Gas Association, som har kæmpet hårdt imod al regulering af metan-udledning i Texas. Og mens Shell og BP officielt har udtalt støtte til en afgift på CO2, så er begge medlemmer af organisationen Alliance of Western Energy Consumers, som blandt andet i interne emails praler med at have “besejret alle lovforslag om CO2-afgifter” i delstaten Oregon.
I Australien støtter begge virksomheder blandt andre Australian Petroleum Production & Exploration Association og Business Council of Australia, som ifølge Huffington Post har modarbejdet en række politiske tiltag for at leve op til Paris-aftalens mål.
Både BP og Shell siger til Huffington Post, at virksomhederne vil arbejde på at ændre industriorganisationerne indefra og dernæst genoverveje, om man kan forblive medlemmer.
Begge selskaber nægter imidlertid at offentliggøre en samlet liste over de industri- og lobbyorganisationer, som de er en del af.
Flere gange har interne dokumenter afsløret, at en række af verdens største olieselskaber såsom Shell og Exxon siden 1970’erne og 1980’erne har anerkendt klimaforandringerne, samtidig med at de aktivt har støttet organisationer og forskere, der har sået tvivl om klimaforandringerne, og hvorvidt de er menneskeskabte.
I 2019 konkluderede en rapport fra den britiske tænketank InfluenceMap, at mens verdens fem største olieselskaber årligt bruger omkring 195 millioner dollar på reklamer, der præsenterer dem som firmaer, der arbejder for en grøn dagsorden, så bruger selvsamme selskaber omkring 200 millioner dollar om året på kampagner, der skal modarbejder globale klimapolitikker.
Ifølge rapporten fra InfluenceMap havde selskaberne ExxonMobil, BP, Shell, Chevron og Total sidste år samlet brugt mere end en milliard dollar på at modarbejde globale klimaindsatser, siden Paris-aftalen blev underskrevet i 2015.
