I oktober 2012 fik Julie Keith fra USA en forskrækkelse, mens hun pyntede op til halloween. Den æske med gravsten, hun havde tænkt, skulle fylde hendes forhave med morsom gys og gru, indeholdt nemlig mere end bare lidt uhygge i plastik. 

Ud af indpakningen faldt et brev, som skulle vise sig at være langt mere gruopvækkende end det halloween-pynt, man kan købe i Walmart. Til Julie Keiths store overraskelse kom brevet nemlig fra den mand i Kina, der havde lavet hendes halloween-pynt. 

“Hvis du skulle være køberen af dette produkt, send da venligst dette brev videre til World Human Right Organization. Tusinder af folk her, som er forfulgt af Kinas Kommunistparti, vil takke dig og huske dig for evigt.”

Manden bag brevet beskrev, hvordan de fleste indsatte, i den arbejdslejr hvor halloween-pyntet blev produceret, var dømt uden rettergang, arbejdede 15 timer om dagen til næsten ingen løn, og hvordan de blev tortureret.

Afsenderen var det nu afdøde medlem af bevægelsen Falun Gong, Sun Yi. Han blev i februar 2008 arresteret under en razzia i Beijing og dømt til to et halvt års genopdragelse af Kinas Kommunistparti. Han havde, i kampen for at få lov til at være medlem af Falun Gong, printet antipropaganda mod regeringen fra et ulovligt trykkeri.

Falun Gong blev oprettet i 1990 og er en religiøs bevægelse med rødder i buddhismen og taoismen. Kinas Kommunistparti så Falun Gong som en trussel, da millioner i 1990’erne sluttede sig til bevægelsen, hvilket førte til propagandakampagner mod Falun Gong. Siden en protest foran Kinas Kommunistpartis hovedkvarter i 1999 har bevægelsen været forbudt. 

I de kinesiske arbejdslejre er mange af de indsatte en del af religiøse og etniske minoriteter såsom uighurer, tibetanere og altså også Falun Gong-medlemmer. Formålet er gratis arbejdskraft og at få dem til at forkaste deres sprog, religion og konvertere til en han kinesisk politisk identitet, mener Laogai Research Foundation.

Det var tilfældet for Sun Yi. Han var indsat i en såkaldt laogai, som hedder Masanjia i Liaoning-provinsen i Kina. En laogai er en arbejdslejr, og en dag lykkedes det ham altså at snige brevet ind mellem et af de tusinder stykker halloween-pynt, han havde været med til at producere.

Tvangsarbejde og tortur

Historien om det mere end almindeligt uhyggelige halloween-pynt kom den undersøgende journalist Amelia Pang for øre. Amelia Pang er amerikansk journalist af uighur-oprindelse, og hun opsøgte Sun Yi. Hun fortæller i sin nye bog ‘Made In China’, hvordan Sun Yis liv udviklede sig både før, under og efter hans liv i den kinesiske laogai. Samtidig giver hun et indblik i slavearbejde, tortur og organhandel og de strukturelle problemer, der kan følge med varer, som bliver produceret i Kina. 

Side efter side fortæller hun om tvangsarbejde og livet, som det leves i arbejdslejrene. Samtidig leverer bogen et detaljeret indblik i, hvordan vores forbrugsvaner kobler os sammen med menneskerettighedskrænkelser i Kina. 

Og så afdækker Amelia Pang et bredt netværk af ‘laogai’, der forsyner de vestlige virksomheder både direkte og indirekte.

I et år har Amelia Pang interviewet Sun Yi over Skype om hans tid i arbejdslejren Masanjia, frem til hans død i Indonesien af en lungebetændelse i 2017. Hun har også brugt måneder i Kina, hvor hun rejste rundt under dække som forretningskvinde. Her fulgte hun lastbiler fra laogaier til producenter, og hun interviewede overlevende fra laogaien – det er nemlig langt fra alle, der kommer ud af de kinesiske genopdragelseslejre i live. 

Amalia Pang understreger i bogen, at der bestemt ikke er tale om, at arbejdslejre med fængslede uighurer er et aftagende problem. Tværtimod er det et højaktuelt og stigende problem:

“Hvor efterlader Suns død os? Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var med et friere Kina, eller at hans lidelser ændrede noget fundamentalt i laogai-systemet. Men sandheden er, at i årene efter hans død er mængden af tvangsarbejde ikke kun steget, men det har også fået mere foruroligende implikationer”.

Vores forbrug er benzin på bålet

Den vigtigste pointe for Amelia Pang er, at vestens store overforbrug er med til at bevare tvangsarbejdet.

I 2018 viste tal fra FN, at 28,4 procent af verdens produkter var produceret i Kina, men som vestens forbrug er i dag, og som det udvikler sig, mener Amelia Pang, at der fremover vil komme endnu mere tvangsarbejde i Kina: 

“Vores forbrugsvaner sætter virksomhederne på en evig søgen efter måder at forkorte tiden mellem design, fremstilling og distribution”, skriver hun blandt andet i bogen, hvor hun også beskriver, hvordan fabrikker er underlagt hårdt pres fra virksomhederne: 

“Et par overskredne deadlines og deres fabrik kan gå nedenom og hjem”.

I et indlæg i New York Times skrev Amelia Pang i september 2020: “Det krævede et folkemord, for at jeg huskede mine uighur rødder”

“I nogle af fabrikkerne er de muslimske indsatte tvunget til at lave en lang række produkter til amerikanske forbrugere: Covid-19 masker, baby pyjamas’er og hair extensions. Den amerikanske regering anslår, at der på nuværende tidspunkt er mellem en og tre millioner uighurer og andre tyrkiske minoriteter i Kinas lejre”.

I sidste ende er budskabet fra Amelia Pang, at vi må gøre noget. Vi har mere magt, end vi aner som forbrugere. Og vi må stille spørgsmål og krav til de store virksomheder – fordi det virker:

“Som samvittighedsfulde forbrugere kan vi tage tingene i egne hænder. Når alt kommer til alt, ér vi udenrigshandel: vores indkøbsvalg er kilde til efterspørgsel, og hvad vi vælger at boykotte, viser ansvarsfuldhed”.

Amelia Pangs bog ‘Made In China: A Prisoner, an SOS Letter, and the Hidden Cost of America’s Cheap Goods’ udkommer d. 2. februar 2021 fra forlaget ‘ALGONQUIN BOOKS OF CHAPEL HILL‘