“See you”, siger Tatiana Cuenca, Carolina Matiz og Greylis Pinto Ustate og vinker, da de træder igennem skydedørene og forsvinder ind i den store, grå-skinnende, firkant der er Nykredits hovedkontor. Her skal de møde den danske investor i mineselskabet Glencore.
Luften er klar og kold. Det er en grå mandag, en af de hidtil koldeste dage i november. Men det virker ikke til at påvirke de tre colombianske kvinders humør. På vejen mod Nykredits kontor stopper de og tager selfies foran tivoli, og på en sidegade bliver en Christianiacykel fotograferet.
Der er ikke meget plads i deres program. På de to dage, hvor aktivisterne er i København, har de aktiviteter fra morgen til aften. Den eneste form for sightseeing bliver små gåture gennem gaderne på vej til vigtige møder som dette. Danwatch har fået lov til at følge gruppen under deres besøg, hvor de vil fortælle om mineselskabet Glencores skadelige aktiviteter i den colombianske Cerrejón mine. Aktiviteter, som de selv har været med til at dokumentere i en ny rapport.
Vi mødes først i Oxfams bygninger tidligere på dagen, der sammen med Miljøbevægelsen NOAH og Colombia Solidaritet er værter for gruppen under deres besøg.
Her forbereder aktivisterne deres møde med Nykredit.
“Vores ambition er først og fremmest, at få Nykredit til at genoverveje deres investeringer i Glencore. Hvis de ikke vil det, så håber vi, at de vil leve op til deres sociale ansvar som investor og påvirke Glencore til ikke at overtræde menneskerettigheder og miljølove”, lyder det fra Carolina Matiz.
Hun bliver suppleret af Tatiana Cuenca.
“Jeg ser frem til at spørge Nykredit, om de er klar over, at de støtter en virksomhed, der er en af de største krænkere af menneskerettigheder”, siger hun.
Da Nykredit har ønsket at holde mødet fortroligt, må Danwatch ikke komme med ind. Vi nøjes derfor med at følge aktivisterne hen til indgangen.
Tatiana Cuenca kommer fra miljøorganisationen CENSAT – Friends of the Earth Colombia. Carolina Matiz er en del af tænketanken CINEP, der beskæftiger sig med menneskerettigheder. Og Greylis Pinto Ustate er afro-Colombianer, socialarbejder, forfatter og en af de lokale der selv har været berørt af Glencores miner i Colombia. De samarbejder alle tre via platformen La Guajira Speaks to the Country.
Et af hovedformålene med Tatiana, Carolina og Greylis’ besøg i Europa, er at tale med europæiske pengeinstitutter. En ny rapport ‘A Toxic legacy – Glencores footprint in Colombia and Peru’, som udkom den 16 November, med Oxfam og miljøbevægelsen NOAH som forfattere, afslører at næsten 50 % af Glencores lån de seneste 6 år, kommer fra europæiske banker, med et samlet beløb på 41,2 milliarder euro.
Gruppen ønsker at få dem til at trække deres investeringer og stoppe finansieringen af lån til mineselskabet.
“Vi er i Europa for at fortælle, at Glencore og Cerrejón ikke er så ansvarlige, som de siger, de er,” siger aktivisterne.
Efter deres møde med Nykredit mødes vi igen på Vartov, hvor gruppen skal afholde eventet “Underlagt Europas rovdrift – Historier fra Colombias oprindelige folk” sammen med Oxfam Danmark, Miljøorganisationen NOAH og Colombia Solidaritet.
Hvordan gik mødet med Nykredit?
“Det gik fint. Nu må vi vente og se hvad der sker”, siger Tatiana Cuenca kortfattet.
Man fornemmer, at hun ikke kan sige meget mere, som følge af at mødets fortrolighed.
I stedet stikker hun hånden ned i lommen, og tager en lille rund chokolade, pakket ind i blåt papir med Nykredits logo på.
“De prøvede at vise sig fra deres bedste side, så de gav os chokolade”, siger hun og griner.
Artiklen omtaler to rapporter:
Forestil dig en flod, hvis rindende vand løber langs frodig grøn natur. I floden svømmer fisk i alle former og farver. De fanges af det folk, som bor omkring den. De er selvforsynende og lever af de afgrøder, de dyrker og den føde, de finder i naturen. De bevæger sig frit mellem træer og huse, og flodens vand er deres kilde til liv og spiritualitet.
Sådan beskriver Greylis det liv, hun levede før Cerrejón-minen, – eller ‘monsteret’ som de lokale kalder minen i La Guajira.
Det er senere på dagen samme kolde og grå mandag, og Tatiana, Carolina og Greylis fortæller om de forhold Cerrejón-minen har skabt for de lokale i La Guajira, forhold de har dokumenteret i deres rapport.
De viser billeder på projektoren af floden Bruno – en stor kilde til liv for det folk, som altid har boet omkring den længe før Cerrejón kom til.
På et billede der viser floden ‘før Cerrejón’ ser man en flod der snoet smyger sig blandt træer og planter. På billedet ‘efter Cerrejón’ er floden væk. Alt der er tilbage, er et udtørret jordhul hvorfra der engang løb en flod.
I dag ser livet for befolkningen i La Guajira og langs Bruno floden noget anderledes ud. Store dele er flodens vand, er forsvundet. Mange er blevet fordrevet, flere imod deres vilje. Dem, som er tilbage og har Cerrejón-minen som nabo, lever i huse hvor møbler er tilstøvet af minens giftige partikler. Partiklerne er ikke blot der, de er også i luften og i deres lunger. Colombias forfatningsdomstol fastslår, at der er svovl, krom, kobber, brom, nikkel, mangan og zink i luften i området og i indbyggernes blod. Rapporten ‘A toxic legacy’ fastslår, at næsten en tredjedel af befolkningen i La Guajira-regionen oplever luftvejssymptomer.
“Minens partikelstøv har gjort folk syge, det går især ud over børn og ældre”, siger Tatiana Cuenca.
“Glencore har gjort sig til ejere af jord, vand og luft”, siger Tatiana imens hun viser flere før og efter billeder af mine-landskabet.
Hun fortæller, at den colombianske forfatning peger på, at Cerrejón er skyld i manglende adgang til fødevare og vand.
La Guajira er et af de største områder for det oprindelige Wayuu-folk, og flere af dem er blevet fordrevet, det samme er mange afro-colombianere, der som Greylis er vokset op i området.
“Minen Cerrejón har taget alt fra os”, fortæller Greylis.
“Da jeg voksede op i min landsby, havde jeg fri adgang til vand og natur, vi kunne bevæge os frit og vi levede af det vi dyrkede og de dyr vi havde.”
“Men så kom Cerrejón. Vi blev forflyttet til et nyt sted og havde ingen adgang til drikkevand eller jord, vi kunne dyrke.”
“Vi kunne ikke bevæge os frit mere, overalt var der private afspærringer,” siger hun.
Tatiana, Carolina og Greylis, siger at de håber Nykredit tager resultaterne fra deres rapport til sig.
“Jeg håber de vil tænke over at lægge pres på Glencore, fordi de penge de har givet til Glencore har blod på sig,” siger Carolina Matiz
Ifølge Oxfams generalsekretær Lars Koch, der stod bag arrangementet, har Glencores investorer et ansvar.
“Nykredit har som investor et ansvar for at sikre, at det selskab, de investerer deres penge i, lever op til menneskerettigheder og overholder miljøstandarder. Der er Glencore jo interessant, fordi de er dømt for alt. Så hvis de ikke med det samme trækker sig som investorer, så må de jo gå ind med klare krav til Glencore”, siger Lars Koch.
Danwatch har forsøgt at få et interview med Nykredit, men de ønsker kun at stille op skriftligt. I en mail har vi spurgt dem om mødet med Tatiana, Carolina og Greylis kan ændre deres beslutning om at investere i Glencore? Om de som investorer har et medansvar for at menneskerettigheder og klimamål bliver overholdt af Glencore? Samt om de fremadrettet vil gøre noget for at Glencore lever op til deres sociale ansvar?
Christian Neble Hansen, chefporteføljeforvalter hos Nykredit, har svaret følgende:
”Som investor har vi et ansvar for at overvåge, at de selskaber, vi investerer i, lever op til bl.a. menneskerettighederne. Derfor analyserer vi løbende på, hvordan det enkelte selskab agerer, og hvis der er en udfordring, skal vi forsøge at få selskabet til at rette op. Vi er meget opmærksomme på de udfordringer, der er i Glencore, og via vores eksterne rådgiver, Sustainalytics, har vi i flere år haft en kritisk dialog med selskabet for at skubbe dem i en positiv retning. Det har vi generelt gode erfaringer med, og vi tror på, at det er den bedste løsning, hvis vi kan få selskabet til at løse dets problemer.
Selvom vi gør en indsats for at skubbe Glencore i en mere bæredygtig retning, er sandsynligheden for succes dog altid større, når vi samarbejder med andre. Derfor er vi glade for, at andre investorer og Sustainalytics er med i dialogen om Glencore, og at Noah og Oxfam Danmark har sat os i forbindelse med den columbianske gruppe. På den måde kan vi nemlig bedst muligt nå vores fælles mål om, at Glencore lever op til sit ansvar fremadrettet.”
På nuværende tidspunkt har Nykredit en investeringssum på 403 millioner i Glencore og for bare et halvt års tid siden, modtog Glencore også penge fra flere danske pensionsselskaber. Både PFA pension, Velliv pension og Sampension trak hen over sommeren deres investeringer i Glencore.
Danwatch har desuden tidligere afsløret, hvordan Aalborg forsyning importerede kul fra Cerrejón minen til nordjyderne, en import de også er stoppet med i dag.
Anderledes ser det dog ud i mange andre europæiske lande. Lande som Tyskland, Holland og Schweiz importerer stadig store mængder kul fra Cerrejón.
“Det er netop derfor det her problem vedrører Europa”, lyder det fra aktivistgruppen.
“Hvis man forstår, at det her er en værdikæde, må man også forstå at ansvaret er for alle”, siger de.
Det er blevet tirsdag. Greylis, Carolina og Tatiana har deres sidste dag i København inden de rejser videre til Berlin. Vi mødes på Christiansborg til konference om virksomheders samfundsansvar.
Til arrangementet skal aktivisterne fortælle om Glencore og Cerrejón i La Guajira.
Blandt publikum ses folk i jakkesæt og blazere. Man får indtryk af, at erhvervslivet er kommet for at høre hvad de har at sige, men måske i ligeså høj grad, for at høre mere om det nye Due Diligence direktiv fra EU, som i fremtiden vil gøre det lovpligtigt for virksomheder at undgå krænkelser af menneskerettigheder og miljø i deres varekæder.
På talerstolene gør de tre colombianske aktivister sig klar. Vi har alle fået udleveret et headset, som vi får oversat det de siger på spansk igennem.
“Glencore Cerrejón ville have vores landområde, og de tog det. De tog alle vores rettigheder fra os”, siger Greylis.
Carolina Matiz forklarer om de menneskerettighedsbrud de har dokumenteret i deres rapport.
“Men bekymrer Glencore sig overhovedet om disse ting?,” spørger hun publikum.
En ting der bliver drøftet er, hvem Due Diligence direktivet skal det omfatte. På konferencen bliver det nævnt, at man i EU overvejer at undtage den finansielle sektor. Noget der bekymrer flere af konferencens oplægsholdere.
”Sagen om Glencore viser, at det er helt afgørende, at den finansielle sektor bliver omfattet af den nye EU-lov om due diligence. Europæiske banker, heriblandt Danske Nykredit, bør stå på mål for deres værdikæder”, lyder det for eksempel fra Marie Hagensen, international koordinator i Miljøbevægelsen NOAH.
Efter konferencen og inden de tre aktivister drager mod Berlin, får vi en sidste snak.
Greylis fortæller, at det område, hun boede i før, aldrig blev taget i brug af Glencore og Cerrejón.
“Mange længes efter at komme tilbage”, siger hun.
Hvad længes du efter?
“Jeg ønsker, at min datter skal vokse op på samme måde som mig.”
“Min drøm er at bo i et samfund uden forurening, hvor vi kan udføre de aktiviteter, vi gjorde tidligere, som kræver, at vi har god jord og godt vand for at kunne dyrke afgrøder”, siger Greylis.
I marts i år var den canadiske minegigant Barrick Gold hevet for Landsretten i London af en gruppe naboer til selskabets guldmine i Tanzania. Naboerne anklager Barrick Gold for i årevis at have stået bag overgreb og drab på lokale i området.
Blandt andet skulle en niårig pige være blevet kørt ihjel, da hun var kravlet ind på mineområdet for at lede efter små stykker guld i overskydende sten fra minedriften.
Samtidig kunne Danwatch fortælle, at flere danske pensionskasser var investeret i virksomheden.
Otte måneder senere er retssagen stadig i gang, men nu mødes Barrick Gold af nye anklager om dødbringende vold ved North Mara-minen. Ifølge RAID, en britisk ngo med speciale i menneskerettigheder og erhvervsliv, er volden fra de politistyrker, der beskytter guldminen, kun taget til de seneste tolv måneder. Resultatet af volden er to døde og 18 hårdt sårede, skriver RAID.
“Barrick Gold kan ikke flygte fra den kendsgerning, at de opererer en af de mest dødbringende miner i Afrika”, siger RAIDs direktør Anneke Van Woudenberg.
De nye beretninger er også nået Lægernes Pension, som nu tager konsekvensen og frasælger deres 10,3 millioner kroner store investering i Barrick Gold.
Det bekræfter Peter Rasmussen, chef for bæredygtighed i Lægernes Pension til Danwatch:
“Vi vurderer, at selskabet ikke er i stand til at løse problemerne inden for en acceptabel tidsfrist, og derfor har vi i overensstemmelse med vores politik på området besluttet at ekskludere selskabet fra vores investeringer inden udgangen af november”, skriver han i en mail.
Barrick Gold har gentagne gange afvist kritik af North Mara-minen, senest i et brev til RAID den 12. august i år. Virksomheden mener ikke, at de er ansvarlige for de politi- og sikkerhedsstyrker, som bevogter minen.
I deres årsrapport fra 2021 skriver Barrick Gold, at de på en inspektionstur i januar-februar i år konstaterede “betydelige forbedringer, når det kommer til sikkerhed og menneskerettigheder”.
Den vurdering kan hverken RAID eller en lang række af naboerne til minen imidlertid genkende. I en ny udgivelse vurderer den britiske ngo, at i alt 77 mennesker har mistet livet, og 304 er blevet såret, siden Barrick Gold købte minen i 2006.
En af dem er en mand, som RAID kalder John, men hvis rigtige identitet bliver holdt skjult for at beskytte ham. I april 2022 blev “John” efter sigende arresteret under anklage for at have stjålet fra minen. Politiet havde ingen beviser, men truede ham til at tilstå. Ifølge “John” blev han også udsat for gentagen tortur.
Mens Lægernes Pension nu ikke længere vil finansiere Barrick Gold, er de øvrige danske pensionsselskaber, der har penge i selskabet, mere tøvende.
Både Velliv og Sampension fortæller, at de er i dialog med Barrick Gold vedrørende anklagerne, men at de på nuværende tidspunkt ikke er klar til at foretage sig yderligere i sagen.
“I Velliv tror vi på, at vi gennem aktivt ejerskab kan sikre langsigtede bedre resultater, end det er muligt at opnå ved udelukkende at anvende eksklusion uden forsøg på at ændre adfærd hos de selskaber, der ikke holder sig inden for normerne af god adfærd”, skriver Mikkel Bro Petersen, kommunikationschef i Velliv.
En lignende besked fik Danwatch, da vi i marts måned spurgte Velliv til minen. Siden er volden altså taget til, skriver RAID. Men hverken Velliv eller Sampension har oplyst noget konkret om, hvad de har diskuteret med Barrick Gold, eller hvad tidshorisonten for dialogen er.
Hos Lærernes Pension meddeler kommunikationschef Susanne Bych, at der vil blive taget stilling til investeringen på et bestyrelsesmøde i december.
"Siden du kontaktede os i marts har vi set nærmere på investeringen, og vi ser også nogle meget alvorlig anklager om brud på menneskerettigheder, som ikke stemmer overens med vores politik for ansvarlige investeringer. Derfor har vi investeringen til drøftelse på først kommende bestyrelsesmøde, som er i december", skriver hun.
Artiklen opdateret med citat fra Lærernes Pension (22/11 - 10:13)
Før 2020 blev børnene i den lille colombianske landsby El Rocio undervist under åben himmel – men takket være gavmilde danskere blev der i 2020 bygget en helt ny skole for nogle af de over 70 mio. kroner, der blev doneret gennem Danmarks Indsamling 2019.
Skolen har betydet, at elevtallet er steget fra 12 til 32, men nu står den til at blive jævnet med jorden. Det omstridte mineselskab Glencore, som fire danske pensionskasser har investeret 190 mio. kr. i, er lige nu i fuld gang med udvide kulminen Cerrejón i Colombia.
Det sker blandt andet, fordi Danmark og resten af Europa i stigende grad efterspørger den kulsorte energi som følge af, at gassen fra Rusland er blevet blokeret.
Danwatch kunne eksempelvis i august måned afsløre, at Nordjyllandsværket nu er begyndt at få kul fra Glencores Cerrejón-mine.
Danwatch har været i kontakt med den lokale politimester i kommunen Maicao, hvor El Rocio ligger, og han fortæller, at man lige nu afventer en administrativ afgørelse fra kommunen. Herefter vil man begynde eksekvere en ordre om at rydde landsbyen og forflytte familier i El Rocio, der tilhører det oprindelige folk Wayuu-folket.
Den schweiziske minegigant Glencore topper ifølge organisationen Business & Human Rights Resource Centre listen over de mineselskaber i verden, der er forbundet til flest krænkelser af menneskerettighederne. Det handler blandt andet om angreb på aktivister, overtrædelser af miljølovgivningen og tvangsflytninger, som den forestående i el Rocio.
Og ifølge advokat-kollektivet CAJAR, der kæmper for oprindelige folks rettigheder, er man ikke i tvivl om, at Glencores udvidelse ved Bruno-floden også er i strid med menneskerettighederne, fortæller Luz Marcela Pérez, der er advokat med speciale i miljøret og forvaltningsret. Ifølge CAJAR har beboerne i EL Rocio modtaget meddelelser om, at en forflytning er lige på trapperne
“En tvangsflytning af en sårbar indiansk landsby er en alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne. Tvangsforflytninger påvirker uproportionalt dem, der i forvejen er marginaliserede, inklusiv fattige, gamle og andre sårbare personer. Og følgerne af tvangsflytningen går meget længere end til bare materielle tab. Det skaber øget ulighed, marginalisering og sociale konflikter,” siger hun.
Luz Marcela Pérez fremhæver samtidigt, at Cerrejón-minen siden november 2021 har været involveret i to andre tvangsflytninger, som er gået ud over omkring 25 familier.
I dag kan børnene i El Rocio takket være danskernes gavmildhed få undervisning indendørs, men nu vil minegiganten Glencore rive skolen ned. (Video: Privat)
Det er Oxfam IBIS, der sammen med en lokal partner, Fuerza Mujer Wayùu, har stået for opførelsen af skolen, som har kostet 80.000 danske kroner. Udover skolen i El Rocio har Danmarks Indsamlings midler fra 2019 også finansieret 5 andre skoler i området – og i alt er der brugt 1,6 mio. kroner på uddannelse fra de penge, som danskerne samlede ind i 2019.
Generalsekretær i Oxfam IBIS, Lars Koch, mener, at de danske pensionsselskaber, der har investeret i Glencore også har et ansvar. Det drejer sig om PFA, Sampension, Lærernes Pension og Velliv, der tilsammen har investeret 189,3 mio. kr. i Glencore.
“De danske pensionsselskaber må også tage deres medvirken til brud på menneskerettigheder og miljøødelæggelser alvorligt. Pensionsselskaberne må stille krav til Glencore om at stoppe minens ekspansion,” siger han og fortsætter:
“Danskerne skal ikke få deres pensionsmidler og varme fra afbrænding af kul fra en mine, der systematisk bryder menneskerettighederne og er ved at tørlægge en hel region i Colombia. Vi er jo bogstaveligt talt ved at brænde en skole bygget med danskernes støttemidler op,” siger han.
Danwatch har været i kontakt med direktøren for Corporate Responsibility i Glencores Cerrejón-mine, der fastholder, at man stadig er i dialog med indbyggerne i El Rocio:
“I høringsprocessen med samfundet El Rocío er forskellige foranstaltninger blevet analyseret – herunder muligheden for at overdrage et stykke jord til det pågældende samfund.”
“Det er muligt, at landsbyen havde en forventning om, at Cerrejón kunne købe ejendommen, hvor de bor i øjeblikket. Det er dog ikke tilfældet, og vi fortsætter med analysen af, hvilken jord vi i stedet kan tilbyde landsbyen, og vi venter også på, at samfundet præsenterer muligheder,” skriver Inés Elvira Andrade fra Glencore i en mail til Danwatch.
Udover skolen i El Rocio har Oxfam IBIS i øjeblikket flere andre aktiviteter i samme område, der er finansieret af midler fra andre Danmarks Indsamlinger.
FAKTA
Hvor meget har de investeret? Hvor mange medlemmer har de? Og hvordan forholder de sig til Glencore? Få svarene her.
Der er en verden til forskel på, hvordan børnene i den lille colombianske landsby El Rocio tidligere blev undervist – og til i dag.
Før måtte eleverne sidde udenfor på jorden. I dag er den skiftet ud med flotte bordeauxrøde klinker, efter at danskerne i forbindelse med Danmarks Indsamling 2019 donerede penge til at bygge en ny skole.
“Vi underviste før under et træ, og hvis det regnede måtte vi flytte os,” fortæller den 39-årig lærer Carmen Sierra, der selv er født og opvokset i El Rocio, til Danwatch.
Carmen fortæller også, at skolen har fået flere forældre til sende deres børn til undervisning.
Før skolen stod færdig i 2020 var der 12 elever. Nu er der 32.
“Der er elever i skolen op til og med 5. klasse. Det er et lille klasselokale, fordi antallet af elever er steget stort. Nu hvor der er et klasselokale er undervisningen blevet bedre. Niveauet generelt er steget og karaktererne er højere.”
“Det er ikke det samme at modtage undervisning under et træ uden stole, som det er at sidde et sted, der er behageligt – og hvor du kan være mere opmærksom på, hvad du bliver undervist i,” siger hun.
Indbyggerne i El Rocio har en meget turbulent fortid med væbnede konflikter, hvor både paramilitære AUC og og guerillaer som FARC og ELN har huseret i området.
I dag hedder den store trussel Cerrejón-minen, der vil have ryddet El Rocio for at bruge landsbyens jord ned til Bruno-floden i en større ekspansion.
“Vi er hele tiden angste for at miste den arv, vi har fra vores forfædre. Vi har en speciel spirituel forbindelse til jorden og vandet. Ved at omdirigere Bruno floden ødelægger de vores spirituelle forbindelse med floden,” siger Carmen.
Carmen fremhæver også, at skolen udover at hjælpe børnene – også har betydning i forhold til, at det bliver sværere for myndigheder at gå med til at tvangsforflytte landsbyen.
“Det er af vital vigtighed, at der er den her skole for at give børnene en kvalitets-undervisning. Og for at styrke landsbyens territorialitet. For når inspektøren kommer for at lave karakteristikken af landsbyen, bliver de nødt til at tage højde for den her skole. Det er sværere for dem at komme til at tvangsflytte os, når vi har skolen.”
“De bliver jo også nødt til at garantere de her børns fortsatte ret til uddannelse,” siger Carmen.
De var på jagt efter små stykker guld i overskydende sten fra minedriften, men endte med at miste livet.
Det har angiveligt været skæbnen for et tocifret antal tanzanianere, der er blevet dræbt af politi ved guldminen North Mara. Herunder en niårig pige, der blev kørt ihjel, og fire kvinder, der blev skudt, da de forsøgte at komme hende til undsætning.
Det fremgår af en sag ved Landsretten i Storbritannien, hvor det canadiske mineselskab Barrick Gold er anklaget for at få beskyttet guldminen, som de ejer, med dødbringende vold.
Den voldsomme sag sætter fire danske pensionsselskaber i en svær situation. Tilsammen har investeret 73 millioner kroner i Barrick Gold, viser en gennemgang, Danwatch har foretaget.
Det er ikke første gang, at Barrick Golds minevirksomhed i Tanzania anklages for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. North Mara-minen, der ligger tæt på grænsen til Kenya, har i årevis været kendt for, at lokalbefolkningen bliver holdt ude af mineområdet med politibrutalitet.
Ifølge RAID, en britisk ngo med speciale i erhvervsliv og menneskerettigheder, har politistyrker dræbt 75 mennesker og såret 287 ved minen, siden det canadiske selskab købte den i 2006.
Typisk bliver der åbnet ild eller hævet knipler mod lokale, der går på jagt efter guldstumper i minens affaldssten.
Alligevel får Barrick Gold altså tilført millioner af danske pensionskroner. Og det møder stor kritik fra Anneke Van Woudenberg, der er direktør for RAID. Hun opfordrer til øjeblikkelig handling:
“Forlydenderne om nye, alvorlige menneskerettighedskrænkelser ved North Mara-minen bør få alarmklokkerne til at ringe hos enhver ansvarlig investor, der har penge i Barrick Gold”, siger hun til Danwatch og tilføjer:
“Investorerne må nu enten bruge deres indflydelse til at presse Barrick Gold eller frasælge deres aktiver. De kan ikke bare forlade sig på virksomhedens egne oplysninger”.
Med små 30 millioner kroner er Velliv den pensionskasse, der har investeret flest penge i Barrick Gold. Efter Danwatchs henvendelse vil de nu se nærmere på sagen.
“Vi har bedt ISS, der står for screening af vores portefølje, om at se nærmere på Barrick Gold og de udfordringer, som I har nævnt. Når vi får tilbagemeldingen fra ISS, vil vi træffe en afgørelse om, hvordan vi fremadrettet forholder os til den pågældende investering, der er placeret i en indeksfond under en ekstern manager”, skriver pressechef Mikkel Bro Petersen i en mail.
Den aktuelle retssag er bragt til domstolen af gruppe civile tanzanianere og handler om en række sager mellem 2014 og 2019, hvor lokale er blevet dræbt eller såret for at indsamle overskydende sten på mineområdet. Landsretten i Storbritannien har i første omgang givet Barrick Gold ordre om at frigive 120.000 interne dokumenter om politivolden ved North Mara-minen.
Barrick Gold mener, at de siden har forbedret forholdene for de lokale ved North Mara-minen. I 2019 overtog moderselskabet kontrollen med minen fra datterselskabet Acacia Mining, og i den forbindelse skulle der være blevet taget en række initiativer for at styrke sikkerheden.
I deres årsrapport fra 2021 skriver Barrick Gold, at de på en inspektionstur i januar-februar i år konstaterede “betydelige forbedringer, når det kommer til at sikkerhed og menneskerettigheder”.
Den vurdering stemmer dog ikke overens med det, RAID har fundet på deres seks ture til North Mara-minen i løbet af de seneste 28 måneder. Ifølge organisationen er fire mennesker blevet dræbt af minepolitiet siden 2019, mens syv er blevet såret.
Over for RAID afviser Barrick Gold anklagerne. De oplyser, at de alene har hyret det ubevæbnede vagtværn Nguvu Moja Security Services til at stå for sikkerheden på minen.
Virksomheden afviser, at de har en aftale med tanzaniansk politi og mener derfor ikke, at de skal stå til ansvar for deres gerninger:
“Tanzanias politi har deres egen kommandovej og træffer egne beslutninger om, hvordan de skal håndtere hændelser”, skriver Barrick Gold i et svar til den britiske ngo.
Udover Velliv har Sampension (22,5 millioner kroner), Lærernes Pension (11 millioner kroner) og Lægernes Pension (10,3 millioner kroner) også penge i Barrick Gold.
“Vi har tidligere været i dialog med selskabet om kontroverser i relation til North Mara-minen og har noteret os, at de har taget flere initiativer til at udbedre disse forhold. Vi har senere erfaret, at selskabet har udfordringer med bæredygtighed i andre dele af deres forretning. Vi overvejer aktuelt, hvorvidt vi fortsat ønsker at være investeret i selskabet”, skriver chef for ansvarlige investeringer i Lægernes Pension, Peter Rasmussen, i en mail til Danwatch.
Hos Sampension er man også opmærksom på sagen og anklagerne mod Barrick Gold.
“Vi ser på det med stor alvor. Det er naturligvis vigtigt, at råstoffer udvindes på ansvarlig vis under hensyntagen til medarbejdere, lokalsamfund, miljø og klima, og her skal selskaberne i råvaresektoren generelt skærpe deres governance på området”, skriver Jacob Ehlerth Jørgensen, der er chef for ansvarlige investeringer i Sampension, til Danwatch.
Indtil januar sidste år havde pensionsselskabet P+ også Barrick Gold i deres portefølje. Men de er nu blevet solgt fra, blandt andet på grund af forholdene ved North Mara-minen, oplyser pressechef Pia Lykke i en mail til Danwatch:
“Vores beslutning om at ekskludere Barrick Gold Corp. tog bl.a. udgangspunkt i, at selskabet har forvoldt stor skade på miljøet, eksempelvis ved at skaffe sig af med deres affald i de lokale floder. Selskabets systematiske og negative indvirkning på menneskerettigheder, bl.a. ved miner i Papua Ny Guinea og Tanzania, har også ligget til grund for vores beslutning”.
Lærernes Pension er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen fra Danwatch
I begyndelsen af september fik DR Congos sundhedsmyndigheder bekræftet deres værste anelser. Et læk af giftigt affald fra en diamantmine i nabolandet Angola havde spredt sig op i landet og kostet 12 mennesker livet.
Minen, der hedder Catoca, ejes delvist af den russiske diamantgigant Alrosa, og i august viste en gennemgang foretaget af Danwatch, at otte danske pensionskasser i alt har investeret 39,7 millioner kroner i virksomheden.
Forureningen blev først konstateret i midten af juli. Kort efter konkluderede forskere fra et vandresearchcenter i DR Congo, at det giftige affald havde vandret op ad Kasaï-floden i retningen af den congolesiske hovedstad Kinshasas 17 millioner indbyggere.
“Vi har aldrig set så stor forurening i Congo. Det er stadig stigende, og konsekvenserne er værre end, vi kunne have forestillet os. Det er en hidtil uset miljøkatastrofe”, udtalte Raphael Tshimanga, leder af det congolesiske vandresearchcenter på Université de Kinshasa, til Reuters den 21. august.
I dag, tirsdag den 12. oktober, var udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og erhvervsministeren Simon Kollerup, så kaldt i samråd i Udenrigsudvalget for at forholde sig til sagen.
Samrådsspørgsmålene var stillet af Enhedslistens udviklingsordører, Christian Juhl, der gerne ville have svar på, hvordan regeringen forholder sig til, at danske pensionskroner går til udskældt minedrift i det globale syd
Flemming Møller Mortensen indledte med at udtrykke sin bekymring: “Regeringen er stærkt optaget af ansvarlig virksomhedsdrift med fokus på naturbeskyttelse og menneskerettigheder. Ikke mindst i udviklingslande, hvor rettighederne ofte er under pres”, sagde han.
Han lagde samtidig vægt på, at Danmark i denne sag er svækket af ikke at have en diplomatisk repræsentation i Angola. “Havde vi haft det, havde det være oplagt for en ambassade at engagere sig i sagen”, sagde han.
Herefter tog Simon Kollerup ordet. Han understregede, at det er særligt vigtigt, at pensionskasserne udviser rettidig omhu og undersøger eventuelle miljø- og menneskerettighedsrisici, før de investerer i et land som Angola. “Det har jeg og regeringen en klar forventning om, at man gør af egen drift”, lød det.
Erhvervsministeren henviste samtidig til, at alle otte pensionsselskaber har formuleret en politik for bæredygtige investeringer, og at det er deres selvstændige ansvar at leve op til den.
I anledningen af samrådet har Danwatch’ igen taget kontakt til de otte pensionskasser, der har penge i Catoca-minen. Hvordan er de gået videre med sagen?
Dewi Dylander, chef for ansvarlige investeringer i PKA, skriver i en mail, at Alrosa er blevet sat på deres “dialog- og observationsliste”:
“Et selskab kan højest være på vores observationsliste i 18 måneder, hvorefter vi vurderer, hvorvidt vi fortsat kan investere i selskabet eller må ekskludere det fra vores investeringsunivers. Derfor kommer vi selvsagt til at følge op på, om der sker en forbedring”.
Også AkademikerPension meddeler, at de stadig følger udviklingen.
“Selskaberne bag minen har jo erkendt, at de har fejlet. Og nu skal vi se, om selskabernes plan for genoprettelse er god nok. Det er for nuværende for tidligt at sige noget om. Så vi følger naturligvis sagen”, lyder det i et mailsvar fra deres presseafdeling.
Hos Lægernes Pension hæfter Peter Rasmussen, chef for ansvarlige investeringer, sig dog ved, at man stadig er ved at kortlægge den helt nøjagtige kilde til forureningen.
“Selskabet fastholder, at drift af diamantminer ikke udleder giftige metaller og derfor ikke kan være årsag til forurening af floden. Alrosa samarbejder med de lokale myndigheder med at foretage analyser af vandet i floden for at kortlægge kilden til forureningen. Resultaterne vil blive offentliggjort, så snart de foreligger. Vi afventer yderligere udvikling og dokumentation i sagen”, skriver han.
Endeligt svarer Velliv, at de ikke udelukker at ekskludere Alrosa fra deres investeringsliste:
"Det er en bekymrende sag, hvorfor vi med vores rådgiver ønsker at eskalere dialogen med selskabet. Selskabet bør i samarbejde med de nationale regeringer bidrage til en løsning på de identificerede udslip førend de i vores optik respekterer FNs principper for samfundsansvar tilstrækkeligt. Hvis selskabet ikke bidrager hertil, vil vi være nødsaget til at ekskludere det, men det er endnu for tidligt at konkludere", skriver Thomas H. Kjærgaard, chef for ansvarlige investeringer.
Industriens Pension, P+, Lærernes Pension og PenSam er ikke vendt tilbage inden deadline.
På nuværende tidspunkt findes der ikke håndfast lovgivning, der dikterer erhvervslivets ansvar for menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres forretninger – kun nogle retningslinjer fastsat af FN og OECD.
Pensionsselskabernes investeringer har altså ikke været ulovlige, og derfor vil ministeren heller ikke foretage sig noget konkret i sagen, fortalte han.
Den bemærkning faldt både Christian Juhl (Ø) og udvalgsformand, Bertel Haarder (V), for brystet.
“En handling skal ikke kun være lovlig”, sagde Haarder. “Den skal også være ordentlig”.
Herfra kom samrådet til at handle mindre om den konkrete sag i Angola og mere om arbejdet for at konvertere FN og OECD’s retningslinjer til reel lovgivning.
Simon Kollerup fortalte, at regeringen meget gerne vil have gjort ansvarlig virksomhedsadfærd til et lovkrav – og ikke bare noget, der er en forventning om. Som han også har sagt tidligere, understregede han dog, at Danmark ikke bør gå enegang, men i stedet presse på for et sæt fælles EU-regler, så eksempelvis tyske, hollandske og franske virksomheder vil skulle leve op til den samme lovgivning som deres danske konkurrenter.
“Det er vi i fuld gang med, og vi har faktisk en forventning om, at der snart kommer et konkret udspil fra kommissionen, som vi vil kunne tage stilling til”, lød det.
Christian Juhl opfordrede regeringen til at bruge ventetiden på at undersøge mulighederne for særskilt dansk lov på området. “Vi er nødt til at gå på to ben”, sagde han.
Til det svarede erhvervsministeren:
“Jeg forstår utålmodigheden. Og hvis det ikke var fordi, at jeg havde en fornemmelse af, at der er noget på vej fra Bruxelles, ville jeg nok være mere åben over for nationale lovgivningsinitiativer”, sagde han.
Opdateret 13/10 kl. 9:15 med reaktion fra Velliv
En stærkt forurenende diamantmine i det nordøstlige Angola drives på danske pensionskroner. Det viser en gennemgang, Danwatch har lavet.
Catoca, hedder minen, og er verdens fjerdestørste diamantmine med en produktion, der står for over 75 procent af alle Angolas diamanter.
Tæt på Catocas østside løber Tshikapa, en biflod til Kasai-floden, der fra sit udspring i det centrale Angola bevæger sig nordpå og hele vejen ind i nabolandet DR Congo. Normalt ligner Tshipaka en hvilken som helst anden flod i området, men den seneste tid har vandet skiftet farve. Det er blevet rødligt.
Det røde vand blev først konstateret i midten af juli af småsamfund langs Tshipaka-flodens bredder, og nu mener man at have fundet årsagen: Catoca. Et af minens reservoirer har lækket mineaffald, og det er sluppet ud i Tshikapa, hvorfra det har spredt sig til Kasai-floden og videre op gennem DR Congo. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af Congo Basin Water Resources Research Center (CRREBaC), et forskningsinitiativ på Université de Kinshasa i den congolesiske hovedstad.
Som i enhver anden slags minedrift produceres der et restprodukt i forbindelse med udvinding af diamanter. Typisk er der tale om stærkt forurenede materialer, ofte indeholdende tungmetaller, og det er disse, der har fundet vej ud af mineområdet – til fare for hundredetusindvis, måske endda millionvis af menneskers helbred, adgang til vand og fødevaresikkerhed.
Satellitdata fra det franske analyseinstitut Vision Terra viser, at forureningen allerede den 4. august kunne spores så langt væk som tusind kilometer fra Catoca. Forskerne frygter, at giftstofferne snart vil nå Kwamouth, hvor Kasai møder Congo-floden, Afrikas næstlængste vandvej, der slår ind gennem Kinshasa og dens 12 millioner indbyggere. I Kwilu, en provins 350 kilometer fra hovedstaden, har man allerede forbudt enhver slags fiskeri.
“Vi har aldrig set så stor forurening i Congo. Det er stadig stigende, og konsekvenserne er værre end, vi kunne have forestillet os. Det er en hidtil uset miljøkatastrofe”, siger Raphael Tshimanga, leder af det congolesiske vandresearchcenter, til Reuters.
Catoca-minen er delvist ejet af den russiske diamantgigant Alrosa. De sidder på 41 procent af aktierne - ligesom Angolas statslige diamantselskab Endiama - og det er gennem dem, at Catoca kan forbindes til danske pensionsmidler. Helt nøjagtigt 39.7 millioner kroner.
Danwatch har henvendt sig til de otte pensionskasser, der har penge i Alrosa. Alle svarer, at de enten allerede er i gang med at undersøge sagen, eller at de nu vil gøre det på foranledning af Danwatch.
Med en investering på over 22 millioner kroner har Lærernes Pension lagt flest penge i Alrosa.
“Vi har også modtaget informationer om forureningen af floden og finder det stærkt bekymrende. I vores politik for ansvarlige investeringer lægger vi blandt andet vægt på at investere ansvarligt i forhold til miljø og menneskerettigheder. Derfor er vi i fuld gang med - sammen med vores screeningsbureau - at undersøge Alrosas og Catocas rolle”, oplyser kommunikationschef Susanne Bych i et skriftligt svar.
Det gælder både om, hvorvidt Catoca har handlet uagtsomt eller generelt har truffet ansvarlige foranstaltninger for at forhindre forurening i forbindelse med minedriften, og hvordan de forholder sig til den aktuelle situation”, skriver Susanne Bych.
Hos AkademikerPension er Alrosa, Endiama og Catoca-minens sidste investor, kinesiske Leviev International, foreløbigt sat i karantæne. Pensionskassen understreger, at de ikke har aktier direkte i Alrosa, men i en obligation udstedt af russerne.
“Vi er ved at undersøge sagen nærmere og vil straks rette henvendelse til den eksterne kapitalforvalter, der har foretaget investeringen for os. Hvis vores undersøgelse viser, at selskabet ikke har gjort nok for at undgå udslippet og nu ikke gør nok for at råde bod på det, vil vi kraftigt overveje at sælge vores investering og sætte selskabet på vores eksklusionsliste”, skriver AkademikerPension i en mail til Danwatch.
“Indtil vi kan konkludere på vores undersøgelse, sætter vi de tre selskaber i karantæne. Det vil sige, at AkademikerPension og vores eksterne forvaltere på pensionskassens vegne ikke må øge investeringerne i selskaberne, så længe selskaberne står på karantænelisten”, skriver AkademikerPension.
"Det er korrekt, at vi har investeringer i Alrosa, og vi følger også situationen i DR Congo og Angola. Som vi forstår det, er man stadig ved at danne sig et fuldstændigt overblik over omfanget af forureningen og den præcise kilde, men hvis det - som meget peger på - viser sig at være Alrosas mine, kommer det uden tvivl til at påvirke vores syn på selskabet, og vi vil forvente, at de påtager sig ansvaret for at restaurere eller rehabilitere de områder, der er blevet beskadigede."
"Nu hvor P+ er blevet opmærksom på problemstillingen, vil vi tage kontakt til Alrosa for at få klarlagt om Catoca-minen er involveret i forureningen. Såfremt det bliver bekræftet fra Alrosa eller via andre kilder vil P+ 1) gå i dialog med Alrosa om at de skal sørge for at få stoppet udledningen og indkapsle forureningen, 2) skabe overblik over hvilken negativ påvirkning der er sket og håndtere denne, samt 3) sikre at tilsvarende udledning ikke sker igen."
”Vi tager den slags sager meget alvorligt, og vi undersøger det nu nærmere. Vi har investeringen gennem en ekstern manager, som vi nu tager kontakt til med spørgsmål om sagen.”
”Det er en relevant sag, som har vores og vores rådgivers opmærksomhed. Vi følger med i om virksomheden løfter sit ansvar eller om en øget engagement-strategi skal følges.”
”Vi kender ikke til de nævnte forhold og har bedt vores bæredygtighedsrådgiver ISS ESG om at undersøge det nærmere.”
Vi kommer naturligvis til at undersøge den nye sag sammen med vores bæredygtighedsrådgiver Sustainalytics. Vi har tidligere haft en konstruktiv dialog med Alrosa, og derfor er det også den vej, vi i første omgang vil gå, da vi ønsker at leve op til vores ansvar som aktiv investor og præge selskaber indefra, så langt det er muligt. Som vi flere gange har vist, er vi dog ikke tilbageholdende med at sælge et selskab fra og ekskludere det, hvis en dialog ikke fører til en mærkbar forbedring.
Forureningen er ikke omtalt på Catocas hjemmeside, men i både congolesiske og angolanske medier fremgår det, at myndighederne har rettet kontakt til minen.
Netmediet Digital Congo skriver at, begge landes udenrigsministre i næste uge rejser til udslippets kilde sammen med en række eksperter, mens avisen Ver Angola oplyser, at det nationale direktorat for miljøkonsekvenser i første omgang har givet Catoca en indskærpelse.
Ifølge Reuters har Catoca meddelt, at lækket er blevet standset, ligesom mineselskabet efter sigende har udstyret naboerne langs Tshipaka-floden med nødhjælpspakker.
Undersøgelsen fra forskerne hos CRREBaC lægger imidlertid op til et langt mere omfattende genopretningsarbejde.
“De umiddelbare konsekvenser af katastrofen er vandforurening, forgiftning, tab af dyre- og planteliv, vandbårne sygdomme blandt flodsamfundene og vandmangel”, skriver de.
Oveni kommer risikoen for, at forureningen siver hele vejen ned i grundvandsreservoiret.
“Hvis det sker, kan det tage år, måske endda årtier, at løse problemerne”, siger Raphael Tshimanga, lederen af vandresearchcentret i Kinshasa, til Reuters.
