Før 2020 blev børnene i den lille colombianske landsby El Rocio undervist under åben himmel - men takket være gavmilde danskere blev der i 2020 bygget en helt ny skole for nogle af de over 70 mio. kroner, der blev doneret gennem Danmarks Indsamling 2019. 

Skolen har betydet, at elevtallet er steget  fra 12 til 32, men nu står den til at blive jævnet med jorden. Det omstridte mineselskab Glencore, som fire danske pensionskasser har investeret 190 mio. kr. i, er lige nu i fuld gang med udvide kulminen Cerrejón i Colombia. 

Det sker blandt andet, fordi Danmark og resten af Europa i stigende grad efterspørger den kulsorte energi som følge af, at gassen fra Rusland er blevet blokeret.

Danwatch kunne eksempelvis i august måned afsløre, at Nordjyllandsværket nu er begyndt  at få kul fra Glencores Cerrejón-mine. 

Mads Steffensen, Sofie Østergaard og Tine Gøtzsche var værter, da danskerne i 2019 samlede over 70 mio. kr. ind til Danmarks Indsamling(FOTO: DR)

Danwatch har været i kontakt med den lokale politimester i kommunen Maicao, hvor El Rocio ligger, og han fortæller, at man lige nu afventer en administrativ afgørelse fra kommunen. Herefter vil man begynde eksekvere en ordre om at rydde landsbyen og forflytte familier i El Rocio, der tilhører det oprindelige folk Wayuu-folket.

Cerrejón-minen ligger i La Guajira i det nordøstlige Colombia nær grænsen til Venezuela. Den er den største åbne kulmine i hele Latinamerika og en af de største i verden med sine næsten 70.000 hektarer og 5.000 ansatte. Minen er i dag ejet af det schweiziske firma Glencore, som er blandt de største mineselskaber i verden. Tidligere bestod ejerkredsen også af australske BHP og britiske Anglo American.

Cerrejón-minen har påvirket mindst 19 floder og vandløb, som Bruno, i løbet af de årtier, hvor der har været drevet kulminedrift. Mens La Guajira lider under tørke, bruger minen ifølge nogle estimater op til 30 millioner liter vand om dagen. Glencore skriver selv, at 93 procent af det vand, de bruger, ikke er egnet til drikkevand eller til landbrug, mens de udpeger landbrug som dem, der bruger mest af vandet fra den lokale flod Ranchería.

I  2017 forbød den colombianske forfatningsdomstol ejerne af Cerrejón-minen at udvinde kul fra flodlejet af Bruno-floden for at sikre de oprindelige folks ret til sundhed, vand og fødevaresikkerhed. Men da EU-landene tidligere i år vedtog at boykotte russisk kul, vendte flere lande – herunder især Tyskland – sig mod Colombia for at sikre kulforsyningen henover vinteren.

Umiddelbart efter, at EU-boykottet blev annonceret i april 2022, gav de colombianske myndigheder atter tilladelse til, at Glencore kunne omdirigere Bruno-floden for at udvinde kul fra flodlejet. 

Glencores største aktionær er den 65-årig sydafrikaner Ivan Glasenberg, der i følge Forbes er god for 57,6 mia. kr. 

Den schweiziske minegigant Glencore topper ifølge organisationen Business & Human Rights Resource Centre listen over de mineselskaber i verden, der er forbundet til flest krænkelser af menneskerettighederne. Det handler blandt andet om angreb på aktivister, overtrædelser af miljølovgivningen og tvangsflytninger, som den forestående i el Rocio.

Og ifølge advokat-kollektivet CAJAR, der kæmper for oprindelige folks rettigheder, er man ikke i tvivl om, at Glencores udvidelse ved Bruno-floden også er i strid med menneskerettighederne, fortæller Luz Marcela Pérez, der er advokat med speciale i miljøret og forvaltningsret. Ifølge CAJAR har beboerne i EL Rocio modtaget meddelelser om, at en forflytning er lige på trapperne

“En tvangsflytning af en sårbar indiansk landsby er en alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne. Tvangsforflytninger påvirker uproportionalt dem, der i forvejen er marginaliserede, inklusiv fattige, gamle og andre sårbare personer. Og følgerne af tvangsflytningen går meget længere end til bare materielle tab. Det skaber øget ulighed, marginalisering og sociale konflikter,” siger hun. 

Luz Marcela Pérez fremhæver samtidigt, at Cerrejón-minen siden november  2021 har været involveret i to andre tvangsflytninger, som er gået ud over omkring 25 familier. 

I dag kan børnene i El Rocio takket være danskernes gavmildhed få undervisning indendørs, men nu vil minegiganten Glencore rive skolen ned. (Video: Privat)

Det er Oxfam IBIS, der sammen med en lokal partner, Fuerza Mujer Wayùu, har stået for opførelsen af skolen, som har kostet 80.000 danske kroner. Udover skolen i El Rocio har Danmarks Indsamlings midler fra 2019 også finansieret 5 andre skoler i området - og i alt er der brugt 1,6 mio. kroner på uddannelse fra de penge, som danskerne samlede ind i  2019. 

Generalsekretær i Oxfam IBIS, Lars Koch, mener, at de danske pensionsselskaber, der har investeret i Glencore også har et ansvar. Det drejer sig om PFA, Sampension, Lærernes Pension og Velliv, der tilsammen har investeret 189,3 mio. kr. i Glencore.   

 "De danske pensionsselskaber må også tage deres medvirken til brud på menneskerettigheder og miljøødelæggelser alvorligt. Pensionsselskaberne må stille krav til Glencore om at stoppe minens ekspansion," siger han og fortsætter:

"Danskerne skal ikke få deres pensionsmidler og varme fra afbrænding af kul fra en mine, der systematisk bryder menneskerettighederne og er ved at tørlægge en hel region i Colombia. Vi er jo bogstaveligt talt ved at brænde en skole bygget med danskernes støttemidler op," siger han. 

Danwatch har været i kontakt med direktøren for Corporate Responsibility i Glencores Cerrejón-mine, der fastholder, at man stadig er i dialog med indbyggerne i El Rocio:

“I høringsprocessen med samfundet El Rocío er forskellige foranstaltninger blevet analyseret - herunder muligheden for at overdrage et stykke jord til det pågældende samfund.”

“Det er muligt, at landsbyen havde en forventning om, at Cerrejón kunne købe ejendommen, hvor de bor i øjeblikket. Det er dog ikke tilfældet, og vi fortsætter med analysen af, hvilken jord vi i stedet kan tilbyde landsbyen, og vi venter også på, at samfundet præsenterer muligheder,” skriver Inés Elvira Andrade fra Glencore i en mail til Danwatch. 

Udover skolen i El Rocio har Oxfam IBIS i øjeblikket flere andre aktiviteter i samme område, der er finansieret af midler fra andre Danmarks Indsamlinger. 

FAKTA

Et pensionsselskab sælger - tre beholder Glencore-investering

Hvor meget har de investeret? Hvor mange medlemmer har de? Og hvordan forholder de sig til Glencore? Få svarene her.

153.057 kunder 

Vi har besluttet at sælge vores investeringer i Glencore. Som vi tidligere har fortalt, så har vi undersøgt de meget alvorlige anklager, som Glencore står overfor. Det er anklager, som på flere områder har vist sig at bryde med vores etiske retningslinjer, og som derfor ikke stemmer overens med en ansvarlig investering i Lærernes Pension, og det er årsagen til, at vi nu sælger investeringen. Vi opdaterer eksklusionslisten i oktober, og vil her vil det fremgå, at Glencore er ekskluderet.
Susanne Bych
kommunikationschef, Lærernes Pension, i skriftligt svar til Danwatch

1,3 mio. kunder 

Det er vigtigt at få ændret status quo ift. de bæredygtighedsrisici, som minesektoren har. Glencore er blandt verdens største producenter af f.eks. kobber og kobolt, to ekstremt vigtige metaller for den grønne omstilling. Omvendt er der en række ESG-dilemmaer, som vi løbende følger tæt, og vi er ved at undersøge den nuværende sag nærmere.
PFA
i skriftligt svar til Danwatch

390.000 kunder

For nu vil vi fastholde investeringen i Glencore og følge den proces som fremgår af vores Politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab. Vi vil initiere dialog med selskabet gennem vores datarådgiver, som har væsentlig mulighed for at opnå kontakt og indflydelse på selskabet ved at repræsentere mange investorer på én gang. Dialogen vil både omhandle forurening og manglende respekt for oprindelige folks rettigheder forbundet med Cerrejón-minen i Colombia. Hvis selskabet ikke vil gå i dialog eller viser, at det har taget passende skridt for at implementere nødvendige foranstaltninger til at imødegå problemstillingerne, vil vi genoverveje investeringen. Vi mener, det er den mest ansvarlige tilgang, da vi på denne måde kan påvirke selskabet, give vores mening til kende over for det, og søge at ændre en praksis og dermed potentielt gøre en reel forskel i modsætning til blot at sælge fra.
Sandra Metoyer
Head of Sustainable Investments, Velliv

335.000 kunder 

Vi forventer af alle selskaber, som vi investerer i, at de agerer ansvarligt. Det gælder også Glencore. Vi har tidligere deltaget i dialoger med Glencore om bl.a. menneskerettigheder og er også i dialog med selskabet omkring klima. Vi er meget opmærksomme på problemstillingerne omkring Cerrejon-minen og deltager i et initiativ der bl.a. adresserer Glencores adfærd i forhold til lokalbefolkningen og forurening af området. Men vi er ikke enige i at det vil være rigtigt at frasælge selskabet på nuværende tidspunkt. Grundlæggende tror vi på, at vi kan flytte mere ved at være i dialog end ved at ekskludere, og det er fortsat også vores tilgang ift. Glencore.
Jacob Ehlerth Jørgensen
Head of ESG, Sampension

Carmen er lærer på Danmarks Indsamlings-skole: Før underviste vi under et træ

Der er en verden til forskel på, hvordan børnene i den lille colombianske landsby El Rocio tidligere blev undervist - og til i dag. 

Før måtte eleverne sidde udenfor på jorden. I dag er den skiftet ud med flotte bordeauxrøde klinker, efter at danskerne i forbindelse med Danmarks Indsamling 2019 donerede penge til at bygge en ny skole.    

“Vi underviste før under et træ, og hvis det regnede måtte vi flytte os,” fortæller den 39-årig lærer Carmen Sierra, der selv er født og opvokset i El Rocio, til Danwatch.  

Carmen fortæller også, at skolen har fået flere forældre til sende deres børn til undervisning. 

Før skolen stod færdig i 2020 var der 12 elever. Nu er der 32. 

“Der er elever i skolen op til og med 5. klasse. Det er et lille klasselokale, fordi antallet af elever er steget stort. Nu hvor der er et klasselokale er undervisningen blevet bedre. Niveauet generelt er steget og karaktererne er højere.” 

“Det er ikke det samme at modtage undervisning under et træ uden stole, som det er at sidde et sted, der er behageligt - og hvor du kan være mere opmærksom på, hvad du bliver undervist i,” siger hun. 

Carmen Sierra i gang med at undervise elever i den nye skole, som danskerne har samlet ind til. Nu vil mineselskabet Glencore udvide en kulmine, der vil betyde skolen skal ryddes af vejen. (FOTO: PRIVAT)
Før skolen blev bygget, underviste Carmen eleverne under åben himmel. (FOTO: PRIVAT)

Indbyggerne i El Rocio har en meget turbulent fortid med væbnede konflikter, hvor både paramilitære AUC og og guerillaer som FARC og ELN har huseret i området. 

I dag hedder den store trussel Cerrejón-minen, der vil have ryddet El Rocio for at bruge landsbyens jord ned til Bruno-floden i en større ekspansion.  

“Vi er hele tiden angste for at miste den arv, vi har fra vores forfædre. Vi har en speciel spirituel forbindelse til jorden og vandet. Ved at omdirigere Bruno floden ødelægger de  vores spirituelle forbindelse med floden,” siger Carmen. 

Carmen fremhæver også, at skolen udover at hjælpe børnene - også har betydning i forhold til, at det bliver sværere for myndigheder at gå med til at tvangsforflytte landsbyen. 

“Det er af vital vigtighed, at der er den her skole for at give børnene en kvalitets-undervisning. Og for at styrke landsbyens territorialitet. For når inspektøren kommer for at lave karakteristikken af landsbyen, bliver de nødt til at tage højde for den her skole. Det er sværere for dem at komme til at tvangsflytte os, når vi har skolen.” 

“De bliver jo også nødt til at garantere de her børns fortsatte ret til uddannelse,” siger Carmen. 

De var på jagt efter små stykker guld i overskydende sten fra minedriften, men endte med at miste livet. 

Det har angiveligt været skæbnen for et tocifret antal tanzanianere, der er blevet dræbt af politi ved guldminen North Mara. Herunder en niårig pige, der blev kørt ihjel, og fire kvinder, der blev skudt, da de forsøgte at komme hende til undsætning.

Det fremgår af en sag ved Landsretten i Storbritannien, hvor det canadiske mineselskab Barrick Gold er anklaget for at få beskyttet guldminen, som de ejer, med dødbringende vold.

Den voldsomme sag sætter fire danske pensionsselskaber i en svær situation. Tilsammen har investeret 73 millioner kroner i Barrick Gold, viser en gennemgang, Danwatch har foretaget. 

Kendt problematik 

Det er ikke første gang, at Barrick Golds minevirksomhed i Tanzania anklages for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. North Mara-minen, der ligger tæt på grænsen til Kenya, har i årevis været kendt for, at lokalbefolkningen bliver holdt ude af mineområdet med politibrutalitet. 

Ifølge RAID, en britisk ngo med speciale i erhvervsliv og menneskerettigheder, har politistyrker dræbt 75 mennesker og såret 287 ved minen, siden det canadiske selskab købte den i 2006.

Typisk bliver der åbnet ild eller hævet knipler mod lokale, der går på jagt efter guldstumper i minens affaldssten.

Alligevel får Barrick Gold altså tilført millioner af danske pensionskroner. Og det møder stor kritik fra Anneke Van Woudenberg, der er direktør for RAID. Hun opfordrer til øjeblikkelig handling:

“Forlydenderne om nye, alvorlige menneskerettighedskrænkelser ved North Mara-minen bør få alarmklokkerne til at ringe hos enhver ansvarlig investor, der har penge i Barrick Gold”, siger hun til Danwatch og tilføjer:

“Investorerne må nu enten bruge deres indflydelse til at presse Barrick Gold eller frasælge deres aktiver. De kan ikke bare forlade sig på virksomhedens egne oplysninger”.  

Med små 30 millioner kroner er Velliv den pensionskasse, der har investeret flest penge i Barrick Gold. Efter Danwatchs henvendelse vil de nu se nærmere på sagen. 

“Vi har bedt ISS, der står for screening af vores portefølje, om at se nærmere på Barrick Gold og de udfordringer, som I har nævnt. Når vi får tilbagemeldingen fra ISS, vil vi træffe en afgørelse om, hvordan vi fremadrettet forholder os til den pågældende investering, der er placeret i en indeksfond under en ekstern manager”, skriver pressechef Mikkel Bro Petersen i en mail. 

Barrick Gold afviser kritik

Den aktuelle retssag er bragt til domstolen af gruppe civile tanzanianere og handler om en række sager mellem 2014 og 2019, hvor lokale er blevet dræbt eller såret for at indsamle overskydende sten på mineområdet. Landsretten i Storbritannien har i første omgang givet Barrick Gold ordre om at frigive 120.000 interne dokumenter om politivolden ved North Mara-minen. 

Barrick Gold mener, at de siden har forbedret forholdene for de lokale ved North Mara-minen. I 2019 overtog moderselskabet kontrollen med minen fra datterselskabet Acacia Mining, og i den forbindelse skulle der være blevet taget en række initiativer for at styrke sikkerheden.

I deres årsrapport fra 2021 skriver Barrick Gold, at de på en inspektionstur i januar-februar i år konstaterede “betydelige forbedringer, når det kommer til at sikkerhed og menneskerettigheder”.

Den vurdering stemmer dog ikke overens med det, RAID har fundet på deres seks ture til North Mara-minen i løbet af de seneste 28 måneder. Ifølge organisationen er fire mennesker blevet dræbt af minepolitiet siden 2019, mens syv er blevet såret.  

Over for RAID afviser Barrick Gold anklagerne. De oplyser, at de alene har hyret det ubevæbnede vagtværn Nguvu Moja Security Services til at stå for sikkerheden på minen. 

Virksomheden afviser, at de har en aftale med tanzaniansk politi og mener derfor ikke, at de skal stå til ansvar for deres gerninger:

“Tanzanias politi har deres egen kommandovej og træffer egne beslutninger om, hvordan de skal håndtere hændelser”, skriver Barrick Gold i et svar til den britiske ngo. 

Overvejer at sælge investeringer

Udover Velliv har Sampension (22,5 millioner kroner), Lærernes Pension (11 millioner kroner) og Lægernes Pension (10,3 millioner kroner) også penge i Barrick Gold. 

“Vi har tidligere været i dialog med selskabet om kontroverser i relation til North Mara-minen og har noteret os, at de har taget flere initiativer til at udbedre disse forhold. Vi har senere erfaret, at selskabet har udfordringer med bæredygtighed i andre dele af deres forretning. Vi overvejer aktuelt, hvorvidt vi fortsat ønsker at være investeret i selskabet”, skriver chef for ansvarlige investeringer i Lægernes Pension, Peter Rasmussen, i en mail til Danwatch. 

Hos Sampension er man også opmærksom på sagen og anklagerne mod Barrick Gold.

“Vi ser på det med stor alvor. Det er naturligvis vigtigt, at råstoffer udvindes på ansvarlig vis under hensyntagen til medarbejdere, lokalsamfund, miljø og klima, og her skal selskaberne i råvaresektoren generelt skærpe deres governance på området”, skriver Jacob Ehlerth Jørgensen, der er chef for ansvarlige investeringer i Sampension, til Danwatch.

Indtil januar sidste år havde pensionsselskabet P+ også Barrick Gold i deres portefølje. Men de er nu blevet solgt fra, blandt andet på grund af forholdene ved North Mara-minen, oplyser pressechef Pia Lykke i en mail til Danwatch:

“Vores beslutning om at ekskludere Barrick Gold Corp. tog bl.a. udgangspunkt i, at selskabet har forvoldt stor skade på miljøet, eksempelvis ved at skaffe sig af med deres affald i de lokale floder. Selskabets systematiske og negative indvirkning på menneskerettigheder, bl.a. ved miner i Papua Ny Guinea og Tanzania, har også ligget til grund for vores beslutning”. 

Lærernes Pension er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen fra Danwatch 

I begyndelsen af september fik DR Congos sundhedsmyndigheder bekræftet deres værste anelser. Et læk af giftigt affald fra en diamantmine i nabolandet Angola havde spredt sig op i landet og kostet 12 mennesker livet. 

Minen, der hedder Catoca, ejes delvist af den russiske diamantgigant Alrosa, og i august viste en gennemgang foretaget af Danwatch, at otte danske pensionskasser i alt har investeret 39,7 millioner kroner i virksomheden. 

Forureningen blev først konstateret i midten af juli. Kort efter konkluderede forskere fra et vandresearchcenter i DR Congo, at det giftige affald havde vandret op ad Kasaï-floden i retningen af den congolesiske hovedstad Kinshasas 17 millioner indbyggere. 

“Vi har aldrig set så stor forurening i Congo. Det er stadig stigende, og konsekvenserne er værre end, vi kunne have forestillet os. Det er en hidtil uset miljøkatastrofe”, udtalte Raphael Tshimanga, leder af det congolesiske vandresearchcenter på Université de Kinshasa, til Reuters den 21. august. 

I dag, tirsdag den 12. oktober, var udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og erhvervsministeren Simon Kollerup, så kaldt i samråd i Udenrigsudvalget for at forholde sig til sagen. 

Samrådsspørgsmålene var stillet af Enhedslistens udviklingsordører, Christian Juhl, der gerne ville have svar på, hvordan regeringen forholder sig til, at danske pensionskroner går til udskældt minedrift i det globale syd

Pensionskasserne eget ansvar  

Flemming Møller Mortensen indledte med at udtrykke sin bekymring: “Regeringen er stærkt optaget af ansvarlig virksomhedsdrift med fokus på naturbeskyttelse og menneskerettigheder. Ikke mindst i udviklingslande, hvor rettighederne ofte er under pres”, sagde han.  

Han lagde samtidig vægt på, at Danmark i denne sag er svækket af ikke at have en diplomatisk repræsentation i Angola. “Havde vi haft det, havde det være oplagt for en ambassade at engagere sig i sagen”, sagde han.  

Herefter tog Simon Kollerup ordet. Han understregede, at det er særligt vigtigt, at pensionskasserne udviser rettidig omhu og undersøger eventuelle miljø- og menneskerettighedsrisici, før de investerer i et land som Angola. “Det har jeg og regeringen en klar forventning om, at man gør af egen drift”, lød det. 

Erhvervsministeren henviste samtidig til, at alle otte pensionsselskaber har formuleret en politik for bæredygtige investeringer, og at det er deres selvstændige ansvar at leve op til den. 

Alrosa sat på observationsliste  

I anledningen af samrådet har Danwatch’ igen taget kontakt til de otte pensionskasser, der har penge i Catoca-minen. Hvordan er de gået videre med sagen? 

Dewi Dylander, chef for ansvarlige investeringer i PKA, skriver i en mail, at Alrosa er blevet sat på deres “dialog- og observationsliste”:

“Et selskab kan højest være på vores observationsliste i 18 måneder, hvorefter vi vurderer, hvorvidt vi fortsat kan investere i selskabet eller må ekskludere det fra vores investeringsunivers. Derfor kommer vi selvsagt til at følge op på, om der sker en forbedring”. 

Også AkademikerPension meddeler, at de stadig følger udviklingen. 

“Selskaberne bag minen har jo erkendt, at de har fejlet. Og nu skal vi se, om selskabernes plan for genoprettelse er god nok. Det er for nuværende for tidligt at sige noget om. Så vi følger naturligvis sagen”, lyder det i et mailsvar fra deres presseafdeling.  

Hos Lægernes Pension hæfter Peter Rasmussen, chef for ansvarlige investeringer, sig dog ved, at man stadig er ved at kortlægge den helt nøjagtige kilde til forureningen. 

“Selskabet fastholder, at drift af diamantminer ikke udleder giftige metaller og derfor ikke kan være årsag til forurening af floden. Alrosa samarbejder med de lokale myndigheder med at foretage analyser af vandet i floden for at kortlægge kilden til forureningen. Resultaterne vil blive offentliggjort, så snart de foreligger. Vi afventer yderligere udvikling og dokumentation i sagen”, skriver han. 

Endeligt svarer Velliv, at de ikke udelukker at ekskludere Alrosa fra deres investeringsliste:

"Det er en bekymrende sag, hvorfor vi med vores rådgiver ønsker at eskalere dialogen med selskabet. Selskabet bør i samarbejde med de nationale regeringer bidrage til en løsning på de identificerede udslip førend de i vores optik respekterer FNs principper for samfundsansvar tilstrækkeligt. Hvis selskabet ikke bidrager hertil, vil vi være nødsaget til at ekskludere det, men det er endnu for tidligt at konkludere", skriver Thomas H. Kjærgaard, chef for ansvarlige investeringer.

Industriens Pension, P+, Lærernes Pension og PenSam er ikke vendt tilbage inden deadline. 

Mens vi venter på EU 

På nuværende tidspunkt findes der ikke håndfast lovgivning, der dikterer erhvervslivets ansvar for menneskerettigheder og miljø i forbindelse med deres forretninger – kun nogle retningslinjer fastsat af FN og OECD. 

Pensionsselskabernes investeringer har altså ikke været ulovlige, og derfor vil ministeren heller ikke foretage sig noget konkret i sagen, fortalte han. 

Den bemærkning faldt både Christian Juhl (Ø) og udvalgsformand, Bertel Haarder (V), for brystet. 

“En handling skal ikke kun være lovlig”, sagde Haarder. “Den skal også være ordentlig”. 

Herfra kom samrådet til at handle mindre om den konkrete sag i Angola og mere om arbejdet for at konvertere FN og OECD’s retningslinjer til reel lovgivning. 

Simon Kollerup fortalte, at regeringen meget gerne vil have gjort ansvarlig virksomhedsadfærd til et lovkrav – og ikke bare noget, der er en forventning om. Som han også har sagt tidligere, understregede han dog, at Danmark ikke bør gå enegang, men i stedet presse på for et sæt fælles EU-regler, så eksempelvis tyske, hollandske og franske virksomheder vil skulle leve op til den samme lovgivning som deres danske konkurrenter. 

“Det er vi i fuld gang med, og vi har faktisk en forventning om, at der snart kommer et konkret udspil fra kommissionen, som vi vil kunne tage stilling til”, lød det. 

Christian Juhl opfordrede regeringen til at bruge ventetiden på at undersøge mulighederne for særskilt dansk lov på området. “Vi er nødt til at gå på to ben”, sagde han. 

Til det svarede erhvervsministeren: 

“Jeg forstår utålmodigheden. Og hvis det ikke var fordi, at jeg havde en fornemmelse af, at der er noget på vej fra Bruxelles, ville jeg nok være mere åben over for nationale lovgivningsinitiativer”, sagde han. 

Opdateret 13/10 kl. 9:15 med reaktion fra Velliv

En stærkt forurenende diamantmine i det nordøstlige Angola drives på danske pensionskroner. Det viser en gennemgang, Danwatch har lavet. 

Catoca, hedder minen, og er verdens fjerdestørste diamantmine med en produktion, der står for over 75 procent af alle Angolas diamanter. 

Tæt på Catocas østside løber Tshikapa, en biflod til Kasai-floden, der fra sit udspring i det centrale Angola bevæger sig nordpå og hele vejen ind i nabolandet DR Congo. Normalt ligner Tshipaka en hvilken som helst anden flod i området, men den seneste tid har vandet skiftet farve. Det er blevet rødligt. 

Det røde vand blev først konstateret i midten af juli af småsamfund langs Tshipaka-flodens bredder, og nu mener man at have fundet årsagen: Catoca. Et af minens reservoirer har lækket mineaffald, og det er sluppet ud i Tshikapa, hvorfra det har spredt sig til Kasai-floden og videre op gennem DR Congo. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af Congo Basin Water Resources Research Center (CRREBaC), et forskningsinitiativ på Université de Kinshasa i den congolesiske hovedstad.

Foto: Congo Basin Water Resources Research Center

Som i enhver anden slags minedrift produceres der et restprodukt i forbindelse med udvinding af diamanter. Typisk er der tale om stærkt forurenede materialer, ofte indeholdende tungmetaller, og det er disse, der har fundet vej ud af mineområdet – til fare for hundredetusindvis, måske endda millionvis af menneskers helbred, adgang til vand og fødevaresikkerhed. 

Satellitdata fra det franske analyseinstitut Vision Terra viser, at forureningen allerede den 4. august kunne spores så langt væk som tusind kilometer fra Catoca. Forskerne frygter, at giftstofferne snart vil nå Kwamouth, hvor Kasai møder Congo-floden, Afrikas næstlængste vandvej, der slår ind gennem Kinshasa og dens 12 millioner indbyggere. I Kwilu, en provins 350 kilometer fra hovedstaden, har man allerede forbudt enhver slags fiskeri. 

“Vi har aldrig set så stor forurening i Congo. Det er stadig stigende, og konsekvenserne er værre end, vi kunne have forestillet os. Det er en hidtil uset miljøkatastrofe”, siger Raphael Tshimanga, leder af det congolesiske vandresearchcenter, til Reuters.

Danske pensionsmidler 

Catoca-minen er delvist ejet af den russiske diamantgigant Alrosa. De sidder på 41 procent af aktierne - ligesom Angolas statslige diamantselskab Endiama - og det er gennem dem, at Catoca kan forbindes til danske pensionsmidler. Helt nøjagtigt 39.7 millioner kroner.

Danwatch har henvendt sig til de otte pensionskasser, der har penge i Alrosa. Alle svarer, at de enten allerede er i gang med at undersøge sagen, eller at de nu vil gøre det på foranledning af Danwatch. 

Med en investering på over 22 millioner kroner har Lærernes Pension lagt flest penge i Alrosa.

“Vi har også modtaget informationer om forureningen af floden og finder det stærkt bekymrende. I vores politik for ansvarlige investeringer lægger vi blandt andet vægt på at investere ansvarligt i forhold til miljø og menneskerettigheder. Derfor er vi i fuld gang med - sammen med vores screeningsbureau - at undersøge Alrosas og Catocas rolle”, oplyser kommunikationschef Susanne Bych i et skriftligt svar. 

Det gælder både om, hvorvidt Catoca har handlet uagtsomt eller generelt har truffet ansvarlige foranstaltninger for at forhindre forurening i forbindelse med minedriften, og hvordan de forholder sig til den aktuelle situation”, skriver Susanne Bych. 

Hos AkademikerPension er Alrosa, Endiama og Catoca-minens sidste investor, kinesiske Leviev International, foreløbigt sat i karantæne. Pensionskassen understreger, at de ikke har aktier direkte i Alrosa, men i en obligation udstedt af russerne. 

“Vi er ved at undersøge sagen nærmere og vil straks rette henvendelse til den eksterne kapitalforvalter, der har foretaget investeringen for os. Hvis vores undersøgelse viser, at selskabet ikke har gjort nok for at undgå udslippet og nu ikke gør nok for at råde bod på det, vil vi kraftigt overveje at sælge vores investering og sætte selskabet på vores eksklusionsliste”, skriver AkademikerPension i en mail til Danwatch.

“Indtil vi kan konkludere på vores undersøgelse, sætter vi de tre selskaber i karantæne. Det vil sige, at AkademikerPension og vores eksterne forvaltere på pensionskassens vegne ikke må øge investeringerne i selskaberne, så længe selskaberne står på karantænelisten”, skriver AkademikerPension.

Hvad siger pensionsselskaberne?

PKA

"Det er korrekt, at vi har investeringer i Alrosa, og vi følger også situationen i DR Congo og Angola. Som vi forstår det, er man stadig ved at danne sig et fuldstændigt overblik over omfanget af forureningen og den præcise kilde, men hvis det - som meget peger på - viser sig at være Alrosas mine, kommer det uden tvivl til at påvirke vores syn på selskabet, og vi vil forvente, at de påtager sig ansvaret for at restaurere eller rehabilitere de områder, der er blevet beskadigede."

P+

"Nu hvor P+ er blevet opmærksom på problemstillingen, vil vi tage kontakt til Alrosa for at få klarlagt om Catoca-minen er involveret i forureningen. Såfremt det bliver bekræftet fra Alrosa eller via andre kilder vil P+ 1) gå i dialog med Alrosa om at de skal sørge for at få stoppet udledningen og indkapsle forureningen, 2) skabe overblik over hvilken negativ påvirkning der er sket og håndtere denne, samt 3) sikre at tilsvarende udledning ikke sker igen."

Industriens Pension

”Vi tager den slags sager meget alvorligt, og vi undersøger det nu nærmere. Vi har investeringen gennem en ekstern manager, som vi nu tager kontakt til med spørgsmål om sagen.”

Velliv

”Det er en relevant sag, som har vores og vores rådgivers opmærksomhed. Vi følger med i om virksomheden løfter sit ansvar eller om en øget engagement-strategi skal følges.”

Lægernes Pension

”Vi kender ikke til de nævnte forhold og har bedt vores bæredygtighedsrådgiver ISS ESG om at undersøge det nærmere.”

PenSam

Vi kommer naturligvis til at undersøge den nye sag sammen med vores bæredygtighedsrådgiver Sustainalytics. Vi har tidligere haft en konstruktiv dialog med Alrosa, og derfor er det også den vej, vi i første omgang vil gå, da vi ønsker at leve op til vores ansvar som aktiv investor og præge selskaber indefra, så langt det er muligt. Som vi flere gange har vist, er vi dog ikke tilbageholdende med at sælge et selskab fra og ekskludere det, hvis en dialog ikke fører til en mærkbar forbedring.

Vandmangel og sygdomsrisiko

Forureningen er ikke omtalt på Catocas hjemmeside, men i både congolesiske og angolanske medier fremgår det, at myndighederne har rettet kontakt til minen. 

Netmediet Digital Congo skriver at, begge landes udenrigsministre i næste uge rejser til udslippets kilde sammen med en række eksperter, mens avisen Ver Angola oplyser, at det nationale direktorat for miljøkonsekvenser i første omgang har givet Catoca en indskærpelse.

Ifølge Reuters har Catoca meddelt, at lækket er blevet standset, ligesom mineselskabet efter sigende har udstyret naboerne langs Tshipaka-floden med nødhjælpspakker. 

Undersøgelsen fra forskerne hos CRREBaC lægger imidlertid op til et langt mere omfattende genopretningsarbejde. 

“De umiddelbare konsekvenser af katastrofen er vandforurening, forgiftning, tab af dyre- og planteliv, vandbårne sygdomme blandt flodsamfundene og vandmangel”, skriver de. 

Oveni kommer risikoen for, at forureningen siver hele vejen ned i grundvandsreservoiret.

“Hvis det sker, kan det tage år, måske endda årtier, at løse problemerne”, siger Raphael Tshimanga, lederen af vandresearchcentret i Kinshasa, til Reuters. 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifierchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram