Onsdag i sidste uge stimlede både tidligere og nuværende ansatte sammen foran Googles afdeling i San Francisco for at kræve, at techgigantens trækker sig fra den milliardkontrakt, som virksomheden har indgået med den israelske regering og det israelske militær.

Det såkaldte ‘Project Nimbus’ er et samarbejde mellem Google, Amazon og Israel om levering af blandt andet kunstig intelligens og ‘cloud’-teknologi til israelske myndigheder, heriblandt den israelske hær og det israelske forsvarsministerium. 

De involverede parter har været ekstremt hemmelighedsfulde om, hvad den knap 9 milliarder kroner store kontrakt mere konkret indebærer, men det amerikanske medie The Intercept har for nyligt afsløret, at aftalen vil give Israel adgang til teknologier om blandt andet avanceret ansigts-, humør- og følelsesgenkendelse.

“Google hævder, at cloud-teknologi er neutral, men teknologi er magtfuldt, og at give den magt til en hær, der dræber uden konsekvenser, er ikke en neutral handling”, sagde den nuværende ansatte Gabriel Schubiner ifølge Bloomberg uden for Googles lokaler onsdag. 

Han ved, hvad han snakker om, for hos Google har han arbejdet med nogle af de avancerede teknologier, der angiveligt er en del af ‘Project Nimbus’.

“I betragtning af den apartheid og vold, som Israel udøver, er jeg forfærdet over udsigten til, hvad mit arbejde som AI-forsker (forsker i kunstig intelligens red.) for denne virksomhed kan muliggøre”, fortsatte Gabriel Schubiner.

Kritiker siger op

De Google-ansattes protest skete samme dag, som virksomhedens mest fremtrædende kritiker af Project Nimbus, Ariel Koren, annoncerede sin opsigelse. Koren var marketing manager i Google og havde arbejdet i koncernen i syv år, da hun sidste år begyndte at kritisere kontrakten med Israel og mobilisere andre ansatte imod den.

I november fik hun så pludselig det ultimatum fra Google, at hun skulle flytte til São Paulo i  Brasilien inden for 17 dage, hvis hun ville forblive ansat hos techgiganten. Korens job var at markedsføre produkter i Latinamerika, og hun havde tidligere været bosat i Mexico City i den forbindelse. Men ifølge New York Times kunne hun ikke se nogen god grund til, at hun skulle rykke til Brasilien med så kort varsel, og fra kontoret i São Paulo fik hun at vide, at de arbejdede hjemmefra på grund af corona.

Ariel Koren hævder, at Google på flere måder har forsøgt at chikanere og presse hende ud af virksomheden, efter at hun begyndte at indsamle underskrifter mod Project Nimbus og kritisere aftalen. Og ifølge New York Times har 700 Google-ansatte skrevet under på, at virksomheden straffer hende for hendes politiske synspunkter.

Google har ikke svaret direkte på de spørgsmål, som New York Times og techmediet Wired har stillet om sagen. Men i en pressemeddelse skriver en talsperson, at dets egen undersøgelse viser, at Ariel Koren ikke har været udsat for nogen form for repressalier. 

Det amerikanske arbejdsmarkedsorgan National Labor Relations Board har også afvist en klage fra Ariel Koren med den begrundelse, at der ikke var nok beviser for nogen form for hævnaktion fra Googles side.

Aflæser følelser og humør

Efter ekstrem hemmeligholdelse kunne det undersøgende medie The Intercept i juli i år som de første gå i detaljer med, hvad Project Nimbus, indebærer. Undervisningsmateriale og videoer fra Google afslørede blandt andet, at Google ville give israelske myndigheder adgang til avanceret videoanalyse, som kan spore objekter, genkende og kategorisere ansigter og endda aflæse følelser og humør ud fra billeder, tale og skrift. 

Materialet beskrev ikke, hvad teknologien skulle anvendes til. Men ifølge eksperter kan den styrke Israels allerede ekstremt omfattende teknologiske overvågning af palæstinenserne i de af Israel besatte områder.

Afsløringerne fik også sat skub i mobiliseringen af virksomhedens ansatte.

Ariel Koren og Gabriel Schubiner, som begge er jødiske, har sammen startet platformen Jewish Diaspora in Tech, som nu har over 500 medlemmer. Da Ariel Koren i sidste uge annoncerede sin opsigelse, offentliggjorde platformen en række lydklip med 15 henholdsvis jødiske og palæstinensiske Google-ansattes protester over Nimbus-projektet.

“At arbejde hos Google har altid været mit drømmejob, indtil jeg lærte om Project Nimbus”, som en anonym palæstinensisk ansat i Google siger og fortsætter:

“Nu har jeg det som om, jeg tjener mit levebrød på at undertrykke min familie derhjemme”.

Google har ikke svaret direkte på de ansattes protester. 

Sammen med andre palæstina-solidariske aktivistgrupper såsom Jewish Voice for Peace varsler Jewish Diaspora in Tech på torsdag en ‘National Aktionsdag’, hvor ansatte fra både Google og Amazon vil demonstrere ved en række af virksomhedernes afdelinger i USA.

Imens Christiansborg forsøgte at blive enige om, hvorvidt vi bør beskytte tolke, journalister og andre modige folk, der har arbejdet for den danske stat i Afghanistan, så beslaglagde Taliban amerikanske biometriske systemer i Afghanistan. Elektronik, der identificerer mennesker gennem eksempelvis irisscanning og fingeraftryk, og dermed kan hjælpe Taliban med at identificere mennesker, der har hjulpet koalitionsstyrkerne under krigen i Afghanistan. Det siger nuværende og tidligere militærfolk til det amerikanske undersøgende medie, The Intercept. 

Amerikanerne introducerede de biometriske systemer, herunder HIIDE, som det hedder, for at kunne identificere terrorister. “Vi indsamlede data via ID-kort hundredvis af gange på en dag”, siger en soldat til mediet. Pentagons mål var at indsamle data på 80 procent af den afghanske befolkning, altså mere end 25 millioner mennesker. Det skriver den undersøgende journalist Annie Jacobsen i bogen, First Platoon om den amerikanske hærs brug af big data.

Data, der nu er i hænderne på fjenden. 

Taliban har sandsynligvis ikke teknisk snilde nok til at kunne læse persondata fra HIIDE, men det kan den pakistanske efterretningstjeneste, ISI, der tidligere har samarbejdet med Taliban, siger en anonym militærkilde til mediet. Historien kommer dagen efter, at talsmand for Taliban, Zabihullah Mujahid, trådte frem i lyset og på et pressemøde lovede inklusion, rettigheder for kvinder og anklagede Facebook for krænkelse af ytringsfriheden, fordi Facebook proaktivt fjerner alt relateret til Taliban fra Instagram, Facebook og andre apps under Facebook. Facebook skriver som modsvar, at Taliban er på USAs terrorliste og derfor ikke må repræsenteres på Facebook. 

Illu: Sarah Hartvigsen Juncker.

Kraftige hedebølger raser denne sommer i blandt andet Italien, Grækenland, Canada og Grønland. Det har ført til faretruende skovbrande og tørker, og i juli er der smeltet omkring 8,5 milliarder ton is om dagen i Grønland. Men med varmen følger også et nødvendigt behov for nedkøling.

Aircondition er vores foretrukne middel til nedkøling på de varme sommerdage, men den svalende maskine har en række uigenkaldelige følgevirkninger, der paradoksalt nok er med til at øge den globale opvarmning.

I en ny bog med titlen After Cooling: on Freon, Global Warming, and the Terrible Cost of Comfort beskriver Eric Dean Wilson, der er professor ved Queens College i New York, minutiøst, hvordan de kemikalier der får aircondition til at virke har sat skub i klimaforandringerne. Da man introducerede køleskabe, frysere og aircondition i 1930’erne indeholdt de kemikaliet chlorofluorocarbon, der kendt som CFC-gasser eller freon. Denne kemiske blanding sivede langsomt ud fra kølerne og viste sig at lave huller i ozonlaget. Huller hvor solens UV-stråler frit kan passere og varme jordens overflade. Derfor blev CFC-gasserne forbudt i 1987, hvilket minimerede problemet. Dog opstår der hvert år i oktober stadig nye huller i ozonlaget over Antarktis.

I stedet for CFC-gasser bruger man i dag HCFC- og HFC-gasser i aircondition, men de har vist sig heller ikke at være uden problemer. Gasserne efterlader nemlig en stigende mængder klor i atmosfæren, og nedbryder ligeledes ozonlaget – dog i mindre grad end CFC-gasserne.

Aircon-anlæggene i vores biler, kontorer, hjem og butikker kræver ikke bare kemikalier. De kræver også strøm. I Texas hvor temperaturen lige nu ligger omkring 35 grader, har det førende energiselskab Electric Reliability Council forudsagt, at strømforbruget de første uger af august vil ligge på sit højeste i 2021 og samtidig sætte rekord for allerflest megawatts brugt på én dag nogensinde. Og det skyldes brugen af aircondition. I Grækenland har energiministeriet bedt befolkningen om, ikke at sætte deres aircondition på mindre end 26 grader, simpelthen fordi energiforsyningen er under så hårdt pres at den risikerer at bryde sammen. Befolkningen er også blevet bedt om ikke at tænde for vaskemaskinen midt på dagen, hvor strømforbruget er ekstra højt. Og når forbruget stiger, stiger priserne på strøm. Og det skaber en social slagside.

Uanset global opvarmning og øgede klimaforandringer er det livsnødvendigt at kunne køle sig ned under de nuværende hedebølger. Men det er langt fra alle, der har råd til aircondition eller råd til at tænde for deres aircondition. Et hold spanske forskere har undersøgt sammenhængen mellem dødsfald og hedebølger i Madrid og fundet frem til, at indkomst vægter tungere end alder, når det handler om at overleve i varmen. 

“Det er ikke bare et spørgsmål om at eje en aircondition. Du skal også have råd til at tænde for den. Der er folk der ikke tænder for køleanlægget fordi de ikke har penge til det,” siger forskeren Julio Diaz til den spanske avis El Pais. Også et nyt amerikansk studie viser, at lavindkomstgrupper er langt mere udsat, når det kommer til de varme somre, fordi de ikke har samme adgang til aircondition. 

Vores brug af aircondition er livsnødvendig, men indgår derfor også i det, der kan føles som en uundgåelig nedadgående spiral mod en varmere klode med varmere somre. Den aktuelle globale hedebølge har da også fået eksperter til at vurdere, at vi allerede nu er nået til et afgørende tipping point. Og at global opvarmning vil blive værre og få større konsekvenser end først antaget. 

Flere hundrede civilsamfundsorganisationer klager nu officielt over den norske telegigant Telenors salg af 18,2 millioner mobilkunders private oplysninger i Myanmar til det kontroversielle libanesiske firma M1 Group, der har tætte forbindelser til landets brutale militærstyre.

Klagesagen er rejst af det hollandske researchcenter SOMO på vegne af ikke mindre end 474 lokale ngo’er i Myanmar og indbringes tirsdag for det officielle norske Klagenævn for virksomhedsansvar

Ifølge klagen, som Danwatch er i besiddelse af, beskylder de mange civilsamfundsorganisationer først og fremmest Telenor for manglende beskyttelse af mobilkunderne i forbindelse med salget af virksomhedens aktiviteter i Myanmar.

Kontroversiel køber

Telenor har tidligere på sommeren solgt alle sine aktiviteter i Myanmar til holdingselskabet M1 Group, der optræder på FN’s liste over virksomheder med økonomiske bånd til Myanmar magtfulde militær.

Og nu frygter ngo’erne, at de 18,2 millioner mobilkunder, som samtidig overdrages til M1 Group, vil blive genstand for systematisk overvågning fra militærets side.

Salget af Telenors Myanmar-aktiviteter til M1 Group sker, efter at Telenor gennem længere tid er blevet kraftigt kritiseret for at blive i Myanmar efter militærkuppet i februar 2021.

Som Danwatch og Frontier Myanmar for nylig kunne afsløre, har Telenor været tvunget til at samarbejde med det nye militærregime og har blandt andet løbende udleveret adresser og opkaldshistorik på mobilkunder til militæret.  

Brud på OECD’s regler

De 474 ngo’er anklager Telenor for at have forbrudt sig mod OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Det er et sæt retningslinjer, som forpligter alle multinationale virksomheder, som har base i et OECD- land, til at overholde blandt andet menneskerettighederne.

Ifølge klageskriftet har Telenor blandt andet  forsømt at foretage en grundig risikovurdering i forbindelse med salget til M1 Group, der udover sine forbindelser til militærstyret også ejer en del af det sydafrikanske teleselskab MTN, der er anklaget for at betale bestikkelse til Taliban i Afghanistan samt for at tillade overvågning af mobilbrugere i Iran.

Derudover har Telenor ifølge klageskriftet forsømt at forhindre eller afbøde eventuelle negative menneskerettighedskonsekvenser af salget.

Og så kritiserer ngo’erne også Telenor for ikke at konsultere relevante civilsamfundsorganisationer i Myanmar og for  manglende gennemsigtighed i forbindelse med beslutningen om at sælge ud og forlade landet.

Sagen mod Telenor er indbragt for det norske klagenævn for virksomhedsansvar, som er en del af den Økonomiske Samarbejdsorganisation OECD’s internationale klagesystem. Nævnet er ikke en domstol og kan udelukkende tilrettevise Telenor, hvis konklusionen bliver, at firmaet har  brudt OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.

Formålet med nævnet er udelukkende at skabe opmærksomhed om retningslinjerne samt at give råd og vejledning i forbindelse med konkrete tilfælde, hvor virksomheder anklages for at have overtrådt retningslinjerne.

Den bedst mulige løsning

Telenor har tidligere sagt til Danwatch, at salget af virksomheden til M1 Group er den bedst muligt løsning på situationen efter militærkuppet, hvor demokrati-aktivister ifølge menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch bliver systematisk fængslet og forfulgt.

Ifølge Telenors koncernchef Sigve Brekke har virksomheden gjort, hvad den kunne for at overholde blandt andet FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv i forbindelse med salget i Myanmar.

“Telenor søger altid at efterleve FN’s vejledende principper om, hvordan en virksomhed bør optræde for at respektere menneskerettighederne. Også i salgsprocessen har vurderinger af menneskerettighederne, sammen med sikkerheden for vores ansatte, stået centralt. Vi har nøje vurderet alle mulige alternativer, i en stadig mere krævende situation, og mener, at dette er den bedste løsning i den situation, vi står i”, skriver koncernchef Sigve Brekke i et mailsvar til Danwatch. 

Hvad der konkret sker med de 18,2 millioner mobilkunders data, har Telenor ikke ønsket at svare på.

Den ligner en klodset tablet, men når ledningen først er koblet til en smartphone, er den populær til overvågning. Et såkaldt Universal Forensic Device kan trække billeder, telefonbog, kontakter, sms’er og al anden data ud af telefonen. Det er den israelske virksomhed Cellebrites, som står bag den tykke tablet, og når den er værd at nævne, er det fordi Cellebrite indgår et partnerskab med virksomheden TWC Tech Holding og står overfor en amerikansk børsnotering. Det betyder, at en af verdens største digitale overvågningsvirksomheder med al sandsynlighed snart får endnu flere kunder. 

Cellebrites udvikler og sælger produkter til “en sikrere verden”, men Cellebrite har flere handler i bagagen med stater, der har købt overvågningsudstyr til tvivlsomme formål. Ifølge det japanske moderselskab Sun Corporation, har politi, militær og efterretningstjenester i flere end 150 stater købt Cellebrites’ UFED. 

I marts meddelte Cellebrite, at det var slut med at sælge software til Rusland og Belarus, og i oktober 2020, at Kina og Hong Kong ikke længere er kunder hos dem. Cellebrite solgte ellers teknologi til Kina og Hong Kong indtil oktober 2020, hvor en israelsk advokat, Eitay Mack hævdede, at Cellebrites UFED har trukket data ud af knap 4000 borgeres smartphones. Eitay Mack har også fremlagt dokumenter, der viser, at Cellebrite i november 2019 har solgt overvågningsudstyr til Bangladesh’s såkaldte “Dødspatrulje”, Rapid Action Battalion, der angiveligt står bag mord, tvungne forsvindinger og tortur af civile, herunder LGBTQ+-personer og journalister.

I april kom det frem, at Cellebrite også var i stand til at trække data ud af Signal, en af de mest sikre former for digital kommunikation. Signal svarede dog hurtigt igen. Eksperter hos Signal var tilfældigvis kommet i besiddelse af en UFED, som de vurderede til at have “alvorlige sikkerhedsbrister”. Tabletten, der bruges til at hacke smartphones i hele verden, virker kun, hvis man står med telefonen i hånden, og mulighederne for at trække data ud af Signal, er minimale, hævder Signal. 

Signal har omkring 20 millioner brugere globalt, og app’en er foretrukket af journalister og aktivister, menneskerettighedsforkæmpere, kritikere og minoriteter, der er beskyttet af international menneskeret mod staters overvågning. Og så selvfølgelig kriminelle med en lyssky dagsorden. Eksemplet med Cellebrite viser, at store virksomheder skal lave omfattende risikovurderinger, før de sælger deres produkter, som kan få krænke menneskers rettigheder. Og det anerkender Cellebrite i deres ansøgning til USA børs.

“Nogle af vores produkter kan blive brugt af vores kunder på en måde, der er eller kan opfattes som uforeneligt med menneskerettighederne. Sådanne opfattelser kan påvirke vores omdømme, omsætning og resultater”.

I Cellebrites investorinformation er menneskerettighederne nævnt én gang. Det er for lidt, lyder det fra kritikere. Cellebrite har svaret, men det bliver for langt til et nyhedsbrev, så læs videre her.

Cellebrites’ Universal Forensic Device er regeringers foretrukne spionværktøj, der har en historie for at falde i de forkerte hænder. Nu skal selskabet bag værktøjet Cellebrites børsnoteres, og derfor bør deres fokus på menneskerettigheder skærpes. Illu: Sarah Hartvigsen Juncker.

Her kommer flere nyheder om teknologi og menneskerettigheder:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down